 |
|
|
Koreas højesteret afgør at embryoner ikke er mennesker
Menneskelige embryoner har potentiale til at blive til mennesker, men de er endnu ikke uafhængige mennesker. Derfor skal de ikke have samme juridiske rettigheder som mennesker, afgjorde Syd Koreas højesteret den 27. maj. Dermed kan embryoner, der er til overs fra kunstig befrugtning, anvendes til stamcelleforskning, og de kan destrueres.
Dommen gælder kun embryoner, som ikke er implanteret i en kvindes livmoder, for det er ifølge koreansk lov ikke tilladt at destruere embryoner efter implantationen. ”Et embryon implanteret i livmoderen kan ses som en menneskelig enhed med potentiale til at udvikle sig, men det er derimod vanskeligt at se et embryon, der ikke er implanteret, som en menneskelig enhed”, hedder det i dommen.
Dommerne afgjorde også, at kvinden og manden, der har doneret æg og sæd til at frembringe embryonet, ikke har juridiske rettigheder over det. Dog skal de give tilladelse, hvis embryonet skal anvendes til forskningsformål, skriver avisen JoongAng Daily.
Sagen var anlagt af 13 personer, heriblandt et par, som ikke ønskede deres embryoner anvendt til forskning, og en gruppe filosoffer, læger og universitetsprofessorer.
Domsafsigelsen ventes at styrke den koreanske forskningsverden, som har været sat tilbage siden den verdensberømte stamcelleforsker Hwang Woo-suk’s epokegørende resultater med at klone menneskelige celler i 2005 viste sig at være forfalskede. Et treårigt forbud mod stamcelleforskning, indført af den nationale bioetiske komité, udløb i 2008, og sidste år annoncerede regeringen, at den vil tredoble støtten til embryonal stamcelleforskning frem til år 2015.
Se artikel i the Korea Times den 27. maj. Se også JoongAng Daily den 29. maj 2010 |
Nye metoder til at frembringe embryoner med 3 forældre
Forskere ved Newcastle University har fremstillet i alt 80 embryoner med DNA fra 3 for-ældre i forsøg der har til formål at frembringe børn uden sygdomme, der stammer fra defekte mitokondrier i moderens æg.
Embryonerne er frembragt ved at kernen fra faderens sæd og moderens æg, som indeholder deres DNA, er isoleret, så de syge mitokondrier, der omgiver æggets cellekerne, blev tilbage. Cellekernen er så flyttet til et andet æg, der havde fået fjernet sin egen cellekerne, men stadig indeholdt de raske mitokondrier.
Den forenede ægcelle indeholdt således gener fra begge forældre sammen med de ge-ner, der kom fra donorens mitokondrier. Æggene fik lov at udvikle sig i op til 8 dage i laboratoriet, hvorefter de blev undersøgt. Det viste sig, at de af dem, der udviklede sig normalt, i gennemsnit indeholdt mindre end 2% mitokondrie-DNA fra donoren.
Formålet med forsøgene, som forskerne fik tilladelse til at udføre i 2005, er at undersøge, om teknikken vil kunne bruges i tilfælde, hvor kvinden bærer alvorlige arvelige sygdomme, som er knyttet til mitokondrierne. En række forholdsvis sjældne, men alvorlige arvelige sygdomme skyldes defekte mitokondrier. Det drejer sig blandt andet om en række neuromuskulære sygdomme og visse former for diabetes, kræft og infertilitet.
I Danmark ville det kræve tilladelse fra de videnskabsetiske komiteer at foretage sådanne forsøg. Det ville være forbudt at anvende genetisk modificerede æg- eller sædceller til befrugtning, da ingen ved, om det vil indebære risici for det kommende barn at ændre ved kønscellerne.
Imidlertid har amerikanske fertilitetslæger allerede i 2001 rapporteret, at de har taget en lignende metode i brug og frembragt 20 børn, som heldigvis viste sig at være sunde.
Metoden, de amerikanske fertilitetslæger anvendte, gik ud på at injicere mitokondrier fra raske donorer ind i befrugtede æg med defekte mitokondrier, og de raske mitokondrier skulle så at sige ”udkonkurrere” de defekte mitokondrier i modtagerægget og dermed føre til en normal udvikling. Børn, som kommer ud af befrugtning af et sådant æg, indeholder således kerne-DNA fra 2 forældre men mitokondrielt DNA fra en 3. person.
Det at børnene blev født tydede på, at de raske mitokondrier var i stand til at genoprette en normal embryoudvikling. Heldigvis så de børn, der kom ud af eksperimentet, ud til at være raske og følges med henblik på at vurdere eventuelle langtidseffekter.
Mitokondrie DNA fra donoren blev fundet i cellerne hos de fostre, der kom ud af forsø-gene. Der er dermed muligvis tale om at man for første gang at man har benyttet kønsceller med modificeret arvemasse til at fremstille børn.
Se iøvrigt Videnskabscafe-debat om ement den 7. juni på arrangementlisten nedenfor.
Se artiklen i Nature den 14. april 2010, og BBC samme dag. se også artiklen om de amerikanske ”forsøg” fra 2001
|
Genetisk afvigelse opdaget hos iPS-celler
Mange ser genetisk omprogrammerede stamceller, såkaldte iPS-celler som løsningen på de etiske problemer ved stamcelleforskningen. I modsætning til traditionelle embryonale stamceller, som tages fra et fosteranlæg, frembringes iPS-celler ved at indsætte 4 gener i en almindelig, specialiseret celle, uden at embryoner går til i processen.
Det man hidtil har fundet ud af om iPS-celler har tydet på, at de kan det samme, som embryonale stamceller: at de er pluripotente og kan blive til alle celler i kroppen, og dermed vil kunne bruges til at dyrke reserveorganer til syge mennesker.
Nu sår ny forskning imidlertid tvivl om, hvorvidt cellerne faktisk kan det samme, som de embryonale celler. Et par studier har for nylig vist, at iPS-cellerne ikke var lige så effektive, som de embryonale celler, til at blive til alle celler i organismen. Det kunne dog skyldes, at cellerne kom fra forskellige personer, så nu har forskere fra Massachusetts General Hospital i Boston sammenlignet embryonale stamceller og iPS-celler med samme genom og er nået frem til samme resultater.
Testen på, om en stamcelle er i stand til at blive til alle celler i kroppen, er, om den kan blive til en hvilken som helst del af fx en forsøgsmus, hvis den indsættes i musen på embryostadiet. Musen bliver til en kimær, der har celler fra to mus side om side i dens organisme. Her valgte forskerne at indsætte stamcellerne fra én mus i en mus med en anden pelsfarve, og på den måde kunne de iagttage, om de indsatte celler udviklede sig til alle dele af musens krop. Og det gjorde iPS-celler ikke i lige så høj grad, som de embryonale celler.
Forskerne sammenlignede derefter de embryonale celler med iPS-cellerne og fandt frem til, at 2 gener et bestemt sted på kromosom 12 var slukket i iPS-cellerne og aktivt i de embryonale stamceller.
Forskerne betegner det som et vigtigt skridt mod at finde frem til forskellene på de to typer celler, især hvis forsøgene viser samme resultater med menneskelige celler. Konsekvensen kan blive, at der vil være nogle væv, iPS-celler vil egne sig dårligt til at frembringe, så deres anvendelse i behandlingsøjemed vil være mere begrænset, end de embryonale stamcellers. Der mangler dog stadig megen forskning, før dette vil kunne fastslås.
Se Nature News den 31. Marts 2010 |
Etiske problemer med genetisk omprogrammerede stamceller
Muligheden for at producere pluripotente stamceller, såkaldte iPS-celler, ved en forholdsvis simpel genetisk omprogrammering af almindelige kropsceller, som japanske forskere offentliggjorde i 2007, har sat fornyet skub i stamcelleforskningen. iPS-cellerne er enklere at fremstille end andre typer af stamceller, og man undgår at benytte embryoner for at få fat i dem. Fjerner de så alle etiske betænkeligheder ved stamcelleforskningen?
Det gør de nok ikke, hvis man skal tro en rapport fra det internationale forskernetværk the Stem Cell Network, som diskuterede cellernes mulige anvendelser på et møde i december. Der er en række potentielle anvendelser af iPS-celler, der, sammen med det faktum at de er relativt lette at fremstille, vil kunne give anledning til etiske problemer.
Det er især muligheden for at dyrke iPS-cellerne videre til kønsceller, der giver anledning til overvejelser. I princippet kan en tilfældig celle fra en person, eventuelt taget uden at personen er vidende om det, omprogrammeres til en pluripotent iPS-celle. Der er udført forsøg på dyr, hvor pluripotente stamceller er dyrket videre til æg eller sædceller, som har givet ophav til levende afkom.
Der er desuden udført andre forsøg, hvor iPS-celler fra mus er forenet med et særligt, tetraploidt embryon, som kun danner moderkage og andre typer af celler, der er nødvendige for fosterudviklingen, men ikke selve den indre cellemasse, som bliver til musen. Det er netop moderkagen, som iPS-celler, der er pluripotente, ikke selv kan danne. Forsøg fra Kina har vist, at når iPS-celler indsættes i et tetraploidt embryon, kan de blive til fuldt udviklede mus, der er en slags kloner af donoren.
Hvis man forestillede sig at disse forsøg skulle blive udført med menneskeceller, ville det kunne give anledning til etisk problematiske scenarier, som at en uvidende donors celler dyrkes til kønsceller, som kunne blive brugt til befrugtning og blive til et barn. Eller at såvel æg- som sædceller dyrkes af celler fra samme person og befrugtes med hinanden, hvilket ville kunne resultere i en form for klon af celledonoren.
For at belyse IPS cellernes udviklingspotentiale yderligere kunne man forestille sig at menneskelige iPS-celler blev indsat i et embryon for at teste, om de kan indgå i alle dele af det udviklede foster – dette viser om de er pluripotente. Det vil betyde, at blandingsembryoner ville blive fremstillet alene med det formål, at teste dette. Hvis menneskelige kønsceller kan dyrkes fra stamcellerne, vil det også på et tidspunkt kunne blive nødvendigt at teste, om de er i stand til at befrugte andre kønsceller, og det vil ligeledes kræve, at embryoner fremstilles som led i testen. I de fleste af de beskrevne tilfælde vil det betyde, at menneskelige embryoner skabes alene for at indgå i forskning, og det er i dag forbudt i de fleste vestlige lande.
Netværket har offentliggjort deres overvejelser om disse og en række andre etiske aspekter af iPS-forskningen i en artikel i tidsskriftet Cell.
Se artiklen i Cell den 11. december 2009. Se også omtale i Science News samme dag |
Forstadier til æg- og sædceller fremstillet af gen-modificerede embryonale stamceller
Det er lykkes for et forskerhold fra Stanford School of Medicine at påvise forstadier til æg- og sædceller fra menneskelige embryonale stamceller taget fra embryoner, der var til overs fra kunstig befrugtning. Det sker, efter at en artikel fra britiske forskere, som i juli rapporterede at have frembragt sædceller fra mandlige stamceller, blev trukket tilbage.
De amerikanske forskere isolerede forstadier til kønsceller fra embryonale stamceller. Disse embryonale stamceller var oprindeligt isoleret fra embryoner af såvel han- som hunkøn. Ved at overføre visse gener til de embryonale stamceller fik forskerne påvirket cellernes udvikling frem til det stade, hvor de halverede deres kromosomtal, det vil sige blev til forstadier til sædceller (når sæd og æg, som hver især har halveret deres kromosomtal, forenes, bliver resultatet et befrugtet æg med fuldt kromosomtal).
Forskerne vil nu forsøge at bruge samme strategi til at fremstille ægceller fra embryo-nale stamceller. Derudover vil de undersøge, om også almindelige celler, der er omdannet til stamceller ved genetisk omprogrammering af kun 4 gener – de såkaldte iPS-celler – også kan bruges til at fremstille kønsceller (se her hvordan iPS-celler frembringes). Forskerne planlægger at bruge teknologien til at undersøge årsager til infertilitet idet effekten af forskellige kemikalier og miljøgifte på kønscelledannelsen nu kan studeres.
I 2006 frembragte et tysk forskerhold 7 levende mus gennem at befrugte museægceller med sædceller, som var fremdyrket fra embryonale stamceller. De var dog alle abnorme, enten unormalt store eller unormalt små, og alle var infertile. Mange udviklede lungetumorer og ingen af dem levede i mere end 6 måneder, hvilket selv for mus er et meget kort liv.
Hos mennesker har der i flere år været forsket i at frembringe æg og sædceller i laboratoriet. Af etiske grunde vil det dog være meget problematisk at afprøve disse kønsceller. Først vil man skulle teste de embryoner, der bliver ud af befrugtning med sådanne kønsceller. Det vil sige at man skal frembringe embryoner alene til forskningsformål, hvilket er forbudt i de fleste lande, inklusive Danmark. På sigt vil man måske frembringe børn fra kønscellerne, hvilket også vil være etisk problematisk, fordi der vil være stor risiko for, at de børn, der kommer ud af dem, vil være misdannede eller have forskellige sygdomme.
Se artiklen i Nature den 28. oktober og meddelelse fra Stanford School of Medicine samme dag. Se også omtalen af det britiske forsøg |
Findes der stamceller?
Ligesom stoffet phlogiston, som kemikere i det 18. århundrede mente, var den substans, der blev frigjort fra alle materialer, når de brændte, vil ”stamhed” hos celler vil måske vise sig slet ikke at findes. Det mener blandt andre stamcelleforskeren Arthur Lander, som er leder af Center for Complex Biological Systems ved University of California. I en artikel i tidsskriftet Journal of Biology argumenterer han for, at der er problemer med de fysiske karakteristika, der ligger til grund for ”stamhed” (på engelsk ”stemness”).
Historisk har det ofte vist sig, at det først er gennem at søge efter de fysiske grundlag for et abstrakt begreb som phlogiston eller ”stamhed”, at forskerne opdager, om begrebet dækker over noget virkeligt overhovedet. I tilfældet phlogiston fandt man aldrig nogen substans med de fysiske karakteristika, der svarede til den abstrakte idé om et stof, der blev fjernet fra materialer, når de brændte. Derfor endte phlogiston i koncept-skraldespanden, siger Arthur Lander.
Når det gælder stamceller, fortsætter han, er det bemærkelsesværdigt, at man på trods af den store interesse for stamcelleforskning endnu ikke, efter 45 års forskning, har fundet den molekylære baggrund for “stamhed”. Begge de to egenskaber, stamcelleforskere benytter til at afgøre, om en celle er en stamcelle, nemlig plasticitet – dvs. evnen til at blive til flere forskellige celletyper - og evnen til selvfornyelse, kan der stilles spørgsmål ved.
Et problem med plasticiteten er, at der findes celler i kroppen, der kan blive til andre celletyper end sig selv, men som ikke anses for at være stamceller. Samtidig har ikke alle voksenstamceller denne evne.
Men der er et andet mere grundlæggende problem, idet den seneste forskning sætter spørgsmålstegn ved de hidtidige antagelser om, at celleudviklingen går i en bestemt retning, nemlig mod stigende differentiering, og at differentieringen er irreversibel, når den først har fundet sted. I stedet tyder meget på, at celler specialiserer og afspecialiserer sig som svar på signaler fra omgivelserne. Så plasticitet alene kan ikke være kriteriet for, om en celle er en stamcelle.
På samme måde med evnen til selvfornyelse, altså den evne, stamceller viser til at gendanne sig selv samtidig med, at de producerer mere specialiserede celler. Også denne evne ser nu ud til at være styret af signaler fra cellens omgivelser snarere end af egenskaber ved cellen selv.
Det kunne se ud som om at ”stamhed” er en egenskab ved systemer (kaldet nicher) frem for enkelte celler. Hvis man fortsætter med at lede efter denne egenskab hos stamceller, kan det derfor vise sig at blive en bremse for den videre forskning, anfører Lander. Men hvis vi kan omtænke hele forestillingen om ”stamhed” som bestående af simple, molekylær-genetiske sammenhænge, og i stedet relatere det til relationer mellem cellerne, kan vi måske være på sporet af en større biologisk forståelse, siger han.
Uffe Birk Jensen, overlæge og stamcelleforsker i Århus, kommenterer: Vi har i mange år vidst, at stamceller fra hårsække kun kan danne et simpelt væv i en petriskål og ikke hår. For at kunne danne et hår kræves det, at man sammen med andre støttende celler transplanterer stamcellerne tilbage på et dyr. Der kræves altså signaler fra omgivelserne for at kunne danne et hår. Dette komplekse system kalder vi en niche. Ofte er det nødvendigt at stille ret simple spørgsmål i laboratoriet. Det er imidlertid efter min mening ikke korrekt, at man ikke kan opnå viden om nichen ved at fokusere på den enkelte celle, som findes i nichen. Cellerne interagerer med nabocellerne, og man kan sammenligne problemstillingen med at opnå et så godt kendskab til en lås, at man kan regne ud, hvilken nøgle, der skal bruges for at åbne låsen. Lander har dog ret i vigtigheden i at erkende kompleksiteten.
Se artiklen i Journal of Biology den 21. September 2009
|
Behov for kontrol med forskning og stamcellebehandlinger i Kina
Selvom Kina i maj måned strammede reglerne for at udføre stamcellebehandlinger, kniber det med at kontrollere, at reglerne bliver overholdt. Der er stadig mere end 100 institutioner i Kina, som udfører udokumenterede og potentielt farlige stamcellebehandlinger på alvorligt syge medicinske turister, der lokkes med anekdotiske historier om mirakuløse helbredelser.
Men sandheden er, at der ikke er nogen form for kontrollerede forsøg med behandlingerne, der kan bakke historierne op, siger Qiu Renzong, som er vicepræsident for det kinesiske sundhedsministeriums etik komité ,til Nature news. Der anvendes en række forskellige stamceller både fra embryoner, fra navlestrengsblod, fra donorer og fra patienterne selv. Men ingen kontrollerer, hvor cellerne kommer fra, om de er ægte stamceller og om de opfylder kravene til sikkerhed. Der er heller ingen form for opfølgning på, om patienternes eventuelle bedringer holder efter at de vender hjem.
Der er risiko for, at lovgivningsmæssige, politiske, sociale og kulturelle forskelle mellem de europæiske lande og Kina kan føre til, at forskerhold anvender forskellige etiske standarder i deres projekter, advarede den europæisk-kinesiske ekspertgruppe BIONET, som Qui er medlem af, på sit afsluttende seminar den 2.-4. september. Problemet er presserende, for antallet af europæisk-kinesiske samarbejdsprojekter har været stærkt stigende de sidste 10-år.
Hovedforskellen på Storbritanien og Kina ligger ikke i de formelle regler, konkluderer en rapport, det britiske medicinske forskningsråd udgav i august. Den ligger derimod i opfølgningen og kontrollen med, at reglerne overholdes. Det sker i ringe omfang i Kina, og derfor er det i realiteten overladt til de enkelte forskere og forskningsinstitutioner at sørge for, at reglerne overholdes.
Derfor er der behov for øget etisk overvågning af forskningssamarbejder mellem Europæiske og kinesiske forskere, konkluderer begge organisationer. Der er i sagens natur ingen overnationale myndighed, der kan sikre, at de etiske regler overholdes, men BIONET foreslår en frivillig ordning med nedsættelse af et råd af eksperter fra de deltagende lande, som kan tilbyde rådgivning og overvåge forskningspraksiser. Gruppen har opstillet 30 anbefalinger, blandt andet at kliniske forsøg med stamcellebehandlinger ikke præsenteres for patienten som behandlinger, at deltagere i medicinske forsøg ikke må presses til at deltage, og at alle forsøgsdata skal publiceres. Også princippet om informeret samtykke ved behandlinger og ved brug af væv fra patienter bør implementeres ifølge anbefalingerne.
Se nyhedsartikel i Nature den 4. september 2009. Anbefalingerne fra BiOMED vil blive offentliggjort her i september måned. Se også artikel i New Scientist den 4. september og rapporten fra det britiske medicinske forskningsråd den 14. august
|
Mus fremstillet af genetisk omprogrammerede stamceller
Siden forskere fra Kyoto Universitetet i Japan i 2006 overraskede verden ved at meddele, at de havde omdannet almindelige hudceller til inducerede pluripotente stamceller (iPS-celler), der ligner embryonale stamceller, ved hjælp af genetisk omprogrammering, har det været et åbent spørgsmål, om disse celler kunne udvikle sig til et helt pattedyr, på samme måde som ”rigtige” embryonale stamceller kan.
Nu har to uafhængige kinesiske forskerhold frembragt mus fra iPS-celler på en sådan måde at svaret ser ud til at være ja, selvom cellerne ikke kan blive til mus af sig selv.
De kinesiske forskere tog først fibroblastceller fra mus og indsatte fire gener, ligesom i Yamanaka’s oprindelige forsøg, hvorved de omprogrammerede cellerne til iPS-celler.
Derefter satte de iPS-cellerne ind i såkaldte tetraploide embryoner, det vil sige embryoner, der er dannet ved at fusionere celler i et befrugtet æg på 2-celle stadiet. Derved dannes et embryo med det dobbelte antal kromosomer i forhold til normalt, og et sådant embryo kan kun danne moderkage og en række celler, der er nødvendige for fosterudviklingen, men ikke selve den indre cellemasse, som bliver til musen eller pattedyret. Det er netop moderkagen, som iPS-cellen, der er pluripotent, ikke selv kan danne. Kinesernes forsøg viste, at når iPS-celler indsættes i et tetraploidt embryon, begynder de at styre embryonets udvikling. På denne måde lykkedes det at frembringe 27 fuldt udviklede mus, der havde samme genom som donoren af iPS-cellen, dvs de er en slags kloner af donoren.
Successraten i forsøgene var meget lav, kun 27 mus kom der fra i alt 624 injicerede embryoner, og de fleste af dem havde høj dødelighed og led af forskellige abnormaliteter. Men 12 mus bestod den mest afgørende prøve: de blev parret med andre mus og producerede unger, som tilsyneladende er helt normale.
Forsøgene har altså vist, at iPS-cellerne er fuld pluripotente, dvs. de er i stand til at blive til alle celler i pattedyret, undtagen moderkagen. De kan altså udvikle sig til færdige mus, men kun hvis de får tilført fosterhinder og moderkage udefra.
Se artiklerne i Nature den 23. juli 2009 og Stem Cell den 23. juli 2009. Se også nyhedsartikel i Nature den 23. juli 2009 |
Briter vil producere blod fra embryonale stamceller
Ved at dyrke stamceller fra embryoner, som er til overs fra fertilitetsbehandling, håber forskerne at skabe en uendelig forsyning af kunstigt, virusfrit blod til transfusioner. En blanding af offentlige og private donorer med the Wellcome Trust i spidsen har bevilget flere mio. pund til projektet, som skal løbe over 3 år.
Forskerne vil undersøge embryonerne og udtage dem, som har en genetisk sammensætning der gør, at de ville have udviklet den sjældne blodtype O Rh negativ, fordi denne type kan gives til alle patienter uden fare for, at deres immunforsvar afstøder det. Målet er at dyrke stamcellerne til modne, ilttransporterende blodceller, som kan afhjælpe manglen på blod fra levende donorer.
I august sidste år annoncerede det amerikanske firma Advanced Cell Technology, at have frembragt mellem 10 og 100 mia røde blodceller fra 4 embryonale stamcellelinier. Selvom cellerne viste sig at være i stand til at transportere ilt som normale blodceller, og op til 65% af dem udviklede sig til modne celler, er der er stadig langt til teknikken er så sikker, at den kan afprøves på mennesker.
Det britiske projekt bliver det hidtil største, men også forskere i Sverige, Frankrig og Australien arbejder på at fremstille blod af embryonale stamceller.
Se omtale af de britiske planer på BBC den 23. marts 2009 og the Independent samme dag. Se omtale af de amerikanske forsøg i Boston Globe den 20. august 2008 |
Tilbageslag for forsøg på at klone menneskeceller i dyreæg
Mens debatten om, hvorvidt det skal tillades at omprogrammere celler fra mennesker i tømte ægceller fra dyr til embryonale stamceller har raset i Storbritanien, har forskerhold i Kina og Californien forsket løs med vekslende succes.
I starten af februar rapporterede Robert Lanza og kolleger fra det californiske firma Advanced Cell Technology, at de har udført forsøg med at omprogrammere cellekerner fra mennesker i tømte ægceller fra både kaniner, mus, køer og fra mennesker. Man forsøgte at frembringe tidlige embryoner, som er en slags tidlige kloner af den person, cellekernen kommer fra. Herfra ville man isolere stamceller med stort potentiale (embryonale stamceller). Det kan enten være fordi vedkommende har en sygdom, man gerne vil forske i, eller fordi man på sigt måske vil kunne få cellerne fra embryonet til at udvikle sig til reservevæv til den syge, som ikke vil blive afstødt, da det har hans egen gensammensætning. Ægcellen er nødvendig for at få en specialiseret celle fx fra huden til at blive ”nulstillet” til embryonale celler, men det er vanskeligt at få fat i æg fra kvinder. Derfor ønsket om at bruge ægceller fra dyr, som jo kan skaffes nærmest ad libitum.
Imidlertid fandt de amerikanske forskere, at kun æg fra kvinder kunne omprogrammere cellekernen fuldstændig, så den blev et tidligt embryon, der delte sig på samme måde, som en kontrolgruppe af tidlige embryoner doneret fra fertilitetsbehandling. Det er i sig selv nyt, at menneskeceller har kunnet omprogrammeres så succesfuldt. Men de hybride embryoner, der blev dannet med ægceller fra mus, kaniner eller køer, udviklede sig ikke udover 16-celle stadiet. De var ikke tilstrækkeligt omprogrammerede og udtrykte ikke en række gener, som er væsentlige for embryonets videre udvikling.
Men en gruppe kinesiske forskere publicerede i efteråret 2008 i samme tidsskrift, Cloning and Stem Cells, resultater fra deres forskning, som viste en vis succes med at omprogrammere menneskelige cellekerner i ægceller fra køer. En lille procentdel af disse hybride embryoner udviklede sig og fik aktiveret de gener, som er nødvendige for den videre udvikling. Stephen Minger fra King's College London, som efter en del debat i Storbritanien fik tilladelse til at gå i gang med lignende forsøg i efteråret 2007, mener derfor ikke, metoden kan afskrives endnu.
Robert Lanza siger til Nature, at det er muligt, menneskeceller vil kunne omprogrammeres i æg fra mere nærtstående dyr som primater, men at sådanne æg også er vanskelige at få fat i.
Se artiklen fra Lanza et al i Cloning and Stem Cells februar 2009 og fra Sheng et al den 1. september 2008. Se også Nature den 3. februar 2009 og New Scientist den 4. februar
|
Embryonale celler dannet ved genetisk omprogrammering uden brug af virus
Hermed er muligheden for at fremstille embryo-lignende celler, som er sikre at bruge til
behandling af patienter rykket et skridt nærmere. Siden japanske forskere i 2006 overraskede verden ved at meddele, at de havde omdannet almindelige hudceller til embryolignende celler ved hjælp af genetisk omprogrammering, har de virus baserede metoder, som var nødvendige for at føre generne ind i cellerne, været en risikofaktor. Hvis generne satte sig forkerte steder i cellens genom, risikerede de at påvirke cellerne på uforudsigelige måder. Derfor var det for risikabelt at bruge cellerne til at fremstille reservevæv eller enda organer til den patient, de stammede fra, hvilket ellers er den langsigtede plan. Der var nemlig en risiko for, at cellerne ville påføre patienten kræft.
Men nu har canadiske og britiske forskere rapporteret i tidsskriftet Nature, at de har benyttet en ny metode til at føre de nødvendige gener ind i cellerne. I stedet for virus benyttede forskerne en særlig type af DNA molekyler, der baseres på såkaldte "transposons". Transposons er DNA molekyler, der kan flytte sig rundt i genomet, og som findes naturligt. Forskerne benyttede transposons til at indsætte generne i hudceller fra mus og fra mennesker, og fik herved cellerne til at nulstille sig til embryolignende stamceller, med potentialet at kunne blive til alle kroppens celler. Da generne havde gjort deres arbejde med at nulstille hudcellerne, lykkedes det at skære dem ud igen – i hvert fald i musecellerne. Indtil videre er det ikke lykkedes at gøre det samme med menneskecellerne; men hvis dette lykkes burde det føre til dannelse af stamceller, som er mindre risikable at bruge til sygdomsbehandling.
Resultaterne kommer kun en måned efter, at tyske forskere rapporterede, at dannelse af iPS celler fra stamceller fra hjernen ikke krævede alle de 4 gener, som Yamanaka brugte, men kun et enkelt gen. I tidsskriftet Cell beskrev de, hvordan de ved at tilføre det ene gen havde fået hjernestamceller fra voksne mus til at blive til iPS-celler, der kunne udvikle sig til alle kroppens celler. To af de gener, c-Myc and Klf4, Yamanaka brugte, er potentielt såkaldte oncogener, som kan gøre normale celler til kræftceller. Hans Schöler fra Max Planck Instituttet, som var forskningsleder på projektet, udtaler til Medical News Today at det er en ekstra bonus, at antallet af gener, som skal indsættes i genomet, hvor de kan få ødelæggende effekter, kan nedbringes.
Se de artikel i Nature den 1. marts 2009 og omtale samme sted. Se også The Guardian den 1. marts 2009. Se artiklen om de tyske resultater i Cell den 6. februar 2009. Se også Medical News Today den 6. februar
|
Celler omprogrammeret direkte i mus
Harvard-forskere har omprogrammeret én type af celler til en anden, uden først at nulstille dem til den embryonale tilstand. På den måde har de med held behandlet mus med sukkersyge ved at omprogrammere celler fra musens bugspytkirtel direkte til de insulinproducerende celler, musen mangler.
Dermed er etableret en metode til at omprogrammere specialiserede celler, der ikke går over dannelse af embryonale stamceller (som fx kan dannes ved kernetransplantation - såkaldt terapeutisk kloning) eller embryo-lignende stamceller (de såkaldt iPS-celler). Begge disse metoder indebærer, at celler først skal nulstilles til en uspecialiseret embryonal celle, inden de kan udvikles til andre celletyper, som patienter kan mangle, fordi de nedbrydes ved forskellige sygdomme.
Behandlingen blev foretaget direkte i forsøgsdyr ved det, forskerne kalder ”direkte reprogrammering”. Forskerne benyttede virus-baserede metoder til at føre bestemte gener ind i såkaldte eksokrine celler, som udgør omkring 95% af vævet i bugspytkirtlen. Herved blev cellerne omprogrammeret til de sjældne insulinproducerende betaceller, som ofte nedbrydes ved type 1 diabetes.
Det er imidlertid ikke uden risiko at anvende metoden på mennesker. Der er fx risiko for, at de overførte gener kan sætte sig uheldige steder i modtagercellens arvemasse og dermed forårsage kræft. Og man er ikke helt sikker på langtidseffekterne at de specifikke gener, der blev benyttet. Forskere over hele verden er blandt andet derfor i gang med at udvikle alternative metoder til omprogrammering, fx brug af såkaldte small molecules, dvs medikamenter, der kan bevirke lignende effekter som de overførte gener, fortæller Thomas G. Jensen, professor i medicinsk genetik og medlem af Det Etiske Råd.
Man kan også forestille sig andre problemer med metoden, som for eksempel at immunsystemet ofte er involveret ved sukkersyge og muligvis vil angribe de nye betaceller, så der kan være tvivl om langtidseffekten af behandlingen. Men metoden er lovende også ved andre sygdomme, selvom der er langt igen, før den eventuelt vil kunne benyttes til sygdomsbehandling, siger Thomas G. Jensen.
Se artiklen i Nature den 27. august 2008. Se også Medical News today den 29. august
|
Humane stamcellelinier fremstillet fra patienter med en hel række sygdomme
Der er nu flere rapporter om, at humane celler fra personer med arvelige sygdomme er blevet omprogrammeret til ”embryonale” iPS stamceller ved hjælp af den nye teknik, japanske forskere rapporterede i 2006. Ved blot at ændre 4 gener omprogrammerer forskerne specialiserede celler til uspecialiserede iPS-celler – dvs. celler med alle de egenskaber, som ellers kun embryonale stamceller har. Man fremstiller altså hvad der svarer til embryonale stamceller uden først at lave et embryon.
Grunden til, at man ønsker at fremstille uspecialiserede celler fra mennesker med genetiske sygdomme er, at sådanne celler kan bruges til at studere sygdommenes årsager. Ved at følge cellernes udvikling i petriskålen får forskerne viden om, på hvilket tidspunkt sygdommene manifesterer sig, og disse iagttagelser kan sammenlignes med normale cellers udvikling. Desuden kan det ofte være svært at studere cellerne in vivo, for eksempel befinder de neurale celler, som nedbrydes i takt med, at amyotrofisk lateral sklerose (ALS) udvikler sig, i rygmarven, hvor de er næsten umulige at studere.
På sigt kan de uspecialiserede celler måske også bruges til at behandle sygdommen, hvis man kan udvikle dem til de celler, patienten mangler. Hvis dette lykkes, vil patienten ikke afstøde cellerne, fordi de vil have vedkommendes egen gensammensætning.
Selvom der allerede er lovende resultater med at behandle mus med Parkinsons sygdom med hjerneceller frembragt fra iPS-celler, er der dog langt igen, før man vil kunne afprøve sådanne behandlinger på mennesker. Det skyldes især, at mindst et af de 4 gener, som bruges til at omprogrammere somatiske celler til iPS-celler, vides at kunne fremprovokere kræft hos modtageren.
Se Nature den 31. juli 2008. Se også artikel i Cell in the news: ”Disease-Specific Induced Pluripotent Stem Cells”
|
Æg og sæd fremstillet fra stamceller i overskuelig fremtid
Det er nu muligt at forudse, at æg- og sædceller om ikke så mange år vil blive udviklet af stamceller i laboratoriet, hedder det i en rapport fra The Hinxton Group, som er en international sammenslutning af forskere, der beskæftiger sig med stamceller, etik og lovgivning. Selvom det er vanskeligt at fremskrive forskning, er det sandsynligt at det vil ske indenfor de næste 5-15 år, siger gruppen.
Forskere har i årtier arbejdet på at dyrke æg og sædceller fra stamceller. Målet er især at kortlægge, hvordan kønscellerne udvikler sig hos pattedyr, og hovedparten af forskningen har været udført på dyr, især mus. En del af forskningen har dog også til formål at undersøge, om det er muligt at fremstille kønsceller til infertile ved at omprogrammere nogle af deres egne celler til kønsceller. Det var for eksempel formålet, da et tysk forskerhold i 2006 frembragte 7 levende mus som resultat af befrugtning af museægceller med sædceller, som var fremdyrket fra embryonale stemceller. De var dog alle 7 abnorme, enten unormalt store eller unormalt små, og alle var infertile. Mange udviklede lungetumorer og ingen af dem levede i mere end 6 måneder, hvilket selv for mus er et meget kort liv.
Hos mennesker er det indtil nu lykkedes at dyrke embryonale stamceller til celler, som har samme egenskaber som tidlige æg- og sædceller. Endnu er ingen af disse forstadier til kønsceller dog så udviklede, at de er i stand til at befrugte en anden kønscelle. Men såfremt det på et tidspunkt lykkes, vil det være meget problematisk at afprøve disse kønsceller. Først vil man skulle teste de embryoner, der bliver ud af befrugtning med sådanne kønsceller. Det vil sige at man skal frembringe embryoner alene til forskningsformål, hvilket er forbudt i det fleste lande, inklusive Danmark. På sigt vil man måske frembringe børn fra kønscellerne, hvilket også vil være etisk problematisk, fordi der vil være stor risiko for, at de børn, der kommer ud af dem, vil være abonorme eller svagelige.
Hinxton-gruppen opfordrer dog til at skelne mellem risikable forsøg og forsøg, som er moralsk forkerte, idet de hævder, at forskningsfremskridt kan løse de tekniske problemer, mens de moralske problemer vil bestå.
De peger på, at ægceller dyrket af stamceller vil kunne bruges til forskning og kunstig befrugtning, hvor man i dag har stor mangel på æg. Desuden vil homoseksuelle par kunne få børn sammen, hvis den ene partner kan få omprogrammeret en af sine celler til embryonale celler, som siden kan dyrkes videre til en kønscelle fra det modsatte køn og bruges til at befrugte én af partnerens kønsceller. Det er dog meget vanskeligt at danne ægceller udfra mandlige celler (som har XY kromosomer), og endnu vanskeligere, måske umuligt, at danne befrugtningsdygtig sæd fra kvindelige celler, der har XX-kromosomer.
Forskerne peger også på, at det vil være nærliggende at foretage ændringer i arvemassen på disse embryoner, for eksempel for at fjerne sygdomsanlæg eller endda for at forbedre egenskaber hos det kommende barn. Sådanne perspektiver er det ikke for tidligt at begynde at diskutere, siger rapportens forfattere.
Se “Consensus Statement: Science, Ethics and Policy Challenges of Pluripotent Stem Cell-Derived Gametes” fra The Hinxton Group, 11. april 2008.
|
Nye stamcellebehandlinger af mus med Parkinsons sygdom
Nyheden om, at et forskerhold fra New York havde behandlet mus for Parkinsons sygdom ved hjælp af såkaldt "terapeutisk kloning", kom næsten samtidig med, at andre amerikanske forskere rapporterede at have gjort det samme ved hjælp af genetisk omprogrammerede celler, de såkaldte iPS-celler. Disse celler undgår omvejen over at skabe et embryon, og blev beskrevet første gang af japanske forskere i 2006. De er frembragt ved blot at overføre 4 gener til specialiserede celler, men de har de samme egenskaber, som embryonale stamceller.
Succesen med at behandle Parkinsons sygdom ved hjælp af "terapeutisk kloning" er også et gennembrud for denne forskningsgren. Forskerne tog hudceller fra mus, som havde fået en Parkinsons lignende sygdom ved at få ødelagt deres dopamin-producerende celler i hjernen. Kernen fra hudcellerne blev indsat i tømte ægceller og herved omprogrammeret til embryonale stamceller, som blev udviklet til dopamin-producerende hjerneceller med samme genetiske sammensætning, som de syge mus. Da disse celler blev transplanteret tilbage til hjernen hos de syge mus, forbedrede det deres tilstand, og kroppen forsøgte ikke at afstøde cellerne, som den ville have gjort, hvis der var tale om fremmede celler.
Det er dog uklart, hvor stor betydning, gennembruddet vil få, da der er flere problemer ved den terapeutiske kloning - også udover at teknikken indebærer destruktion af embryoner. Først og fremmest er det så vides endnu ikke lykkedes at skabe menneskelige embryonale stamceller med metoden.
Derfor er det opsigtsvækkende, at et andet amerikansk forskerhold fra Whitehead Institute dagen efter rapporterede at have udført lignende forsøg med de nye, genetisk omprogrammerede iPS-celler. Ved at overføre 4 specifikke gener til hudceller fra mus blev disse omprogrammeret til pluripotente celler, som også blev udviklet til dopamin-producerende hjerneceller. Da disse celler blev transplanteret tilbage i de syge mus, de kom fra, fik musene markant reducerede symptomer efter 4 og 8 uger. Og ligesom de celler, som stammer fra terapeutisk kloning, blev iPS-cellerne ikke afstødt af immunforsvaret, fordi de har donorens egen gensammesætning.
Se artiklen om terapeutisk kloning i Nature Medicine den 14. april 2008. Se artiklen om iPS-cellerne i Proceedings of the National Academy of Sciences den 15. april 2008
|
Første menneskeceller omprogrammeret i koæg
Allerede få måneder efter at have fået tilladelse til at skabe såkaldte hybride embryonale stamceller ved at omprogrammere menneskelige celler i en tømt ægcelle fra en ko, har et britisk forskerhold offentliggjort sine første resultater.
Grunden til, at man ønsker at omprogrammere menneskelige celler, er, at man på den måde kan lave embryonale stamceller, som har samme genetiske sammensætning som en bestemt person. Det kan enten være for at forske i at udvikle reserveceller til personen med samme genetiske sammensætning som vedkommende, fordi de så ikke vil blive afstødt af vedkommende immunforsvar. Eller det kan være for at bruge stamcellerne til at forske i en sygdom, som donoren af cellen måtte have.
For at lave disse stamceller bruger man kernetransplantation eller terapeutisk kloning, samme teknik, som blev brugt til at skabe fåret Dolly. Her skiller man blot embryonet ad og tager stamcellerne ud, i stedet for at ægget udvikles til et individ. Men teknikken, som er forbudt i Danmark men tilladt i Storbritanien, kræver ægceller, som skal bruges til omprogrammeringen, og de er svære at få fat på, hvis de skal stamme fra kvinder. Derfor ønskede de britiske forskere at bruge ægceller fra køer.
Forskerne fra Newcastle University rapporterede på en konference i den 27. marts, at de med succes havde omprogrammeret cellekernen fra en embryonal stamcelle i et ko-æg. Det var lykkedes at skabe et embryon, som voksede i 3 dage, til det bestod af 32 celler, før det gik til. Resultaterne er foreløbige, da de endnu ikke er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.
Det har vakt en vis opsigt i Storbritanien at forskerne er nået så langt, fordi spørgsmålet om, hvorvidt det skal være tilladt at skabe embryoner på denne måde, er et af dem, som debatteres mest heftigt i forbindelse med den revision af loven om kunstig befrugtning, som for tiden kører i det britiske parlament. Indtil videre påhviler det imidlertid HFEA (Human Fertilization and Embryology Authority) at give tilladelse til forsøg med kunstig befrugtning og embryo-forskning, og de godkendte dette forsøg den 17. januar 2008.
Se pressemeddelelse fra Newcastle University fra 1. april 2008. Se også omtale i The Guardian den 2. april 2008 |
Æg- og sædceller fremstillet af stamceller foreslås tilladt i Storbritanien
Forskere gør fremskridt med at fremstille æg- og sædceller af såvel embryonale stamceller som stamceller fra knoglemarven, og det britiske overhus skal tage stilling til, om kønsceller fremstillet på denne vis må anvendes til kunstig befrugtning.
Professor Karim Nayernia fra Newcastle University rapporterede sidste år, at hans forskerhold havde frembragt 7 museunger ved at befrugte museæg med sædceller, som var dyrket i laboratoriet af embryonale stamceller fra hanmus. Det lykkedes at skabe 65 embryoner, hvoraf 7 udviklede sig til museunger, og 6 overlevede til de var voksne mus. De var dog alle abnorme, enten unormalt store eller unormalt små, og alle var infertile.
Nayernia har ifølge The Telegraph nu også skabt musesædceller af embryonale stamceller far hunmus, men forsøgene er ikke publiceret endnu, og flere forskere er meget skeptiske overfor disse sædcellers kvalitet og evne til at befrugte æg. Men produktion af æg og sæd fra embryonale stamceller fra det modsatte køn er et forskningsfelt flere steder, og Irina Kerkis fra Butantan Institute i Sao Paulo raporterede i december 2007 at have skabt såvel sæd- som ægceller af embryonale stamceller fra hanmus.
Selvom forskningen endnu er på et tidligt stadium, skal det britiske overhus snart tage stilling til et forslag om at lovliggøre kunstig befrugtning med æg- og sædceller, som er fremstillet i laboratoriet fra ”menneskelige celler”. Det sker i forbindelse med revisionen af den britiske kunstig befrugtningslov, som altså i øjeblikket behandles i overhuset, og som forventes at nå til parlamentet til foråret.
Målet for forskningen i at dyrke kønsceller af andre celler er i første omgang at hjælpe infertile mennesker, som ikke selv kan producere æg eller sæd. Men den har dog også sat gang i en debat om perspektiverne for homoseksuelle par, som måske på sigt vil kunne blive i stand til at få børn ved at eksempelvis en stamcelle fra en mand kan omdannes til en ægcelle med mandens genetiske informationer og befrugtes med sæd fra hans partner.
Se omtale i The Telegraph den 12. februar 2008. Se artiklen ”In Vitro Differentiation of Male Mouse Embryonic Stem Cells into Both Presumptive Sperm Cells and Oocytes” i Cloning and Stem Cells 1. december 2007. Se Amendment no 2 til ”the Human Fertilisation and Embryology Bill”
|
Beherskede reaktioner på første kloning af humane celler
Annonceringen af, at det nu er lykkedes for et relativt ukendt amerikansk stamcellefirma, Stemagen, at klone menneskelige celler til embryonale stamceller, har ikke givet de store overskrifter. Det skyldes måske japanske forskeres resultater fra november 2007 med at fremstille embryolignende stamceller ved genetisk omprogrammering, som muligvis vil fjerne behovet for de klonede celler.
Forskerne fra Stemagen offentliggjorde i det lidet kendte tidsskrift, Stem Cells, at det var lykkedes dem at omprogrammere hudceller fra én af forskerne i ægceller, som var tømt for deres egen cellekerne. I alt skabte forskerne 21 embryoner ved kernetransplantation – teknikken som blev brugt til at fremstille fåret Dolly. 5 af embryonerne overlevede og udviklede sig til blastocyster på mellem 40 og 72 celler. Forskerne udførte dog ikke det næste skridt i processen, nemlig at udtage embryonale stamceller fra blastocysten. Dette er et kritisk punkt men nødvendigt, hvis stamcellerne skal kunne bruges i forskning, og derfor har flere forskere udtalt forbehold for, om der er tale om et egentligt gennembrud.
Det er dog første gang, et forskerhold er nået så langt med at klone menneskeceller, efter at det i 2006 viste sig, at den sydkoreanske forsker, Woo Suk Hwang, havde forfalsket de resultater, der havde gjort ham verdenskendt som den første, som havde klonet humane celler (se tidligere omtale på.
En anden forhindring for, at kloning af menneskeceller kan udføres i stor stil, er manglen på ubefrugtede æg fra kvinder. Det fremgår ikke, om forskerne har betalt de medvirkende kvinder for at levere æggene, hvilket ikke er ulovligt i USA i modsætning til de fleste europæiske lande. Situationen i USA er derudover også speciel derved, at der er forholdsvis restriktive regler for embryonal stamcelleforskning for offentlige midler, mens der ikke er nogen begrænsninger, når det gælder forskning, der finansieres af private.
Se artiklen i Stem Cells den 17. januar 2008. Se også omtale i NewScientist den 17. januar 2008
|
Første succesfulde behandling med ny stamcelletype i forsøgsdyr
Forskere fra Whitehead Institute i USA har allerede rapporteret om det første succesfulde behandlingsforsøg med den ny type embryonale stamceller, som japanske forskere beskrev i 2006 at de havde udviklet ved genetisk modificering af hudceller. I slutningen af 2007 fik flere forskerhold teknikken til at virke på menneskeceller. Ved blot at ændre 4 gener kunne forskerne omdanne hudceller til celler med alle de egenskaber, som ellers kun embryonale stamceller har – dvs man kunne fremstille hvad der svarer til embryonale stamceller uden først at lave et embryon.
Cellerne, som er døbt "induced pluripotent stem" (IPS) celler, har den samme genetiske sammensætning, som den person, de er taget fra. Dermed burde de også kunne bruges til at fremstille reservevæv, som kan accepteres af denne person uden at blive afstødt, sådan som væv med en anden gensammensætning vil blive.
Det er netop dette, forskerne fra Whitehead nu har haft succes med i museforsøg. De anvendte mus, som er konstrueret sådan, at de har et defekt gen. Nemlig det gen, som fremkalder sygdommen seglcelle-anæmi – en arvelig blodsygdom. Forskerne omdannede først hudceller fra musene de embryonal-lignende IPS-celler ved at tilføre dem 4 gener efter den nye metode. Derefter korrigerede de genfejlen i cellerne ved hjælp af en form for genterapi (baseret på såkaldt homolog rekombination). Endelig udviklede de IPS-cellerne til mere specialiserede knoglemarvsstamceller, som de førte tilbage til de syge mus. Behandlingen var succesfuld, så musene efter behandlingen havde normale blod- og nyrefunktioner.
Disse resultater illustrerer, hvor hurtigt udviklingen går på dette felt lige nu. De kommer midt i diskussionerne om, hvorvidt de nye IPS-celler løser alle etiske problemer ved brug af embryonale stamceller, og hvorvidt de måske giver anledning til nye overvejelser. Den japanske forsker, Shinay Yamanaka fra Kyoto Universitet, som først fandt metoden til omprogrammering af hudceller til IPS-celler, peger fx i et interview i New Scientist på, at man i teorien vil kunne lave såvel æg- som sædceller af hudceller fremstillet ved den nye teknik. Hvad hvis man befrugtede sådanne æg- og sædceller, fremstillet af celler fra den samme person, med hinanden? spørger han. Det ville jo ikke give en klon af personen pga den måde, cellerne deler sig efter befrugtningen, men det ville blive noget meget skræmmende, og vi har ingen regulering af området, fordi det er så nyt, siger han.
Professor Thomas G. Jensen fra Det Etiske råd kommenterer: Vi er stadig i meget tidlig fase i udforskningen af de nye metoder til reprogrammering. Stamcellerne, som man kan frembringe, kan på nuværende tidspunkt ikke benyttes til sygdomsbehandling, idet de har en tendens til at udvikle sig til cancerceller. Yamanaka´s idé om, at man i teorien kunne udvikle æg og sædceller fra samme individ med efterfølgende befrugtning, er et interessant, men også skræmmende tankeeksperiment. Det er teknisk kompliceret at udvikle stamcellerne i den retning. Desuden ville fosteranlæg frembragt ved et sådan forsøg sandsynligvis lide af en række alvorlige arvelige sygdomme, hvis de da overhovedet ville være levedygtige. Vi er jo alle bærere af et stort antal sygdomsgener, der ikke kommmer til udtryk, fordi den genetiske variation i vores arvemasse gør at der oftest findes raske kopier af generne, som forhindrer sygdomsudviking. Den tænkte metode til formering vil uundgåeligt medføre mindre genetisk variation i en stor del af vores arvemasse og dermed en voldsom sygdomsudvikling.
Se artiklen i Science den 6. december 2007. Se også omtale på ScienceDaily den 7. december 2007. Se også interview med Shinay Yamanaka i NewScientist den 15. december 2007 side 44.
|
Hudceller kan nu omprogrammeres uden kloning
Japanske forskere har den 20. november rapporteret, at de har omprogrammeret hudceller fra mennesker til en art embryonale stamceller uden brug af terapeutisk kloning. Dermed har de vist, at teknikken, som de i sommer rapporterede at have fået til at fungere hos mus, også virker på menneskeceller. I stedet for at skabe embryonale stamceller ved hjælp af kernetransplantationsteknikken, som i sin tid blev brugt til at skabe fåret Dolly, tilfører forskerne kun fire specifikke gener til hudcellerne, og får de dem derved til at blive til celler med alle de egenskaber, som ellers kun embryonale stamceller har. Samtidig har et hold amerikanske forskere rapporteret sammenfaldende resultater i Science. De har også ”nulstillet” cellerne ved at tilføre kun fire gener, dog ikke helt de samme gener, som de japanske forskere.
Hermed ser det ud som om, det nu er muligt at fremstille embryonale stamceller med en bestemt gensammensætning uden at skabe et helt, klonet embryon først. Sådanne stamceller kan for eksempel skabes af cellerne fra en patient med en arvelig sygdom, så man kan bruge dem til at forske i sygdommen, til at afprøve medicin mod den - eller måske på sigt til at dyrke reservevæv eller -organer til vedkommende.
Det sidste ligger dog nok langt ude i fremtiden, for der er det afgørende minus ved begge forsøgs resultater, at den virus, som bruges til at indsætte de nødvendige gener i cellerne, kan starte kræfttumorer i cellerne. Derfor er forskerne enige om, at det næste mål må være at udvikle teknikker, som kan tænde for de relevante gener i cellerne frem for at indsætte nye gener.
De amerikanske forskere angiver også, at det stadig er nødvendigt at undersøge nærmere, hvor nært beslægtede disse celler er med traditionelle embryonale stamceller. Etisk set er spørgsmålet naturligvis, om det, at iPS-cellerne er dannet på en anden måde, end andre embryonale stamceller, gør det mindre problematisk at anvende dem til forskning og sygdomsbehandling, end hvis stammede fra et konventionelt embryon.
Se de japanske forskeres artikel i Cell den 19. november 2007. Se også de amerikanske forskeres artikel i Science den 20. november 2007
|
Abestamceller klonet for første gang
For første gang er det lykkedes at omprogrammere en kropscelle fra en primat til embryonale stamceller ved hjælp af kernetransplantation – den teknik, som i sin tid blev brugt til at frembringe fåret Dolly. Tidligere har den sydkoreanske forsker Woo Suk Hwangs hævdet at have brugt teknikken, som også kaldes terapeutisk kloning, til at fremstille embryonale stamceller fra mennesker, men hans resultater viste sig for snart to år siden at være forfalskede.
Nu har amerikanske forskere altså rapporteret, at de har overvundet de tekniske vanskeligheder og skabt 2 klonede embryoner, som de har omdannet til embryonale stamcellelinier, ved at omprogrammere hudceller fra en han rhesus macaque abe i ubefrugtede æg fra en hun abe. Der gik dog 304 ægceller til forsøget, og alene denne lave succesrate tilsiger, at det vil være vanskeligt at lave lignede forsøg på mennesker, da ubefrugtede æg fra kvinder er mangelvarer.
Når man ønsker at omprogrammere kropsceller til embryonale stamceller skyldes det, at man håber på sigt at kunne fremstille reservevæv eller –organer med samme gensammensætning som patienten, cellerne er taget fra. Derved kan man undgå, at patienten afstøder cellerne, som de ville gøre, hvis der var tale om celler med et fremmed genom.
Ian Wilmut skriver dog i en artikel i Nature, at et kritisk blik på, hvor mange ressourcer og hvor meget tid der vil gå med at fremstille sådanne patient-specifikke celler, tilsiger, at det vil være upraktisk at satse på terapeutisk kloning i stor stil.
Se artiklen “Producing primate embryonic stem cells by somatic cell nuclear transfer” på Nature den 14. november 2007. Se også Ian Wilmuts og Jane Taylors artikel samme sted
|
Både embryonale og voksenstamceller genopbygger hjertemuskulatur
I de senere år har stamcelleforskningen udfordret den hidtidige lære om, at hjertet ikke kan repareres. Flere og flere studier har tydet på, at stamceller kan bruges til at regenerere hjertemuskulaturen, og nu viser to studier med hhv. embryonale og voksenstamceller konkrete behandlingsresultater.
På University of Washington har et forskerhold udviklet en metode til at få menneskelige embryonale stamceller til at udvikle sig til hjerteceller ved at tilsætte to bestemte proteiner. Denne metode viste sig i stand til at overvinde nogle af de problemer, der tidligere har været ved at få stamceller til at udvikle sig til hjerteceller. De behandlede derefter rotter, som havde haft hjerteanfald, med de fremdyrkede hjerteceller, og disse viste sig i stand til at genopbygge musklerne ved arterierne og forhindre forværring af hjertefunktionen.
Samtidig har et amerikansk stamcellefirma, Angioblast Systems, rapporteret positive resultater fra et pilotprojekt med behandling af hjertemuskler med voksenstamceller. Under forsøget, som er udført i Australien, blev 6 patienter med svære hjertelidelser behandlet med stamceller taget fra deres egen knoglemarv, som blev isoleret og dyrket i laboratoriet i otte uger. Herefter blev de injiceret i de ødelagte dele af patienternes hjerter, hvor de udviklede nyt muskelvæv. Alle seks patienter oplevede forbedringer i deres tilstand, fire af dem fik færre hjerteanfald, tre havde markant forbedret hjertefunktion og fem kunne gå ned i medicinindtag.
Det vil nu vise sig, om de positive resultater er varige. Tidligere forsøg med knoglemarvsbehandling af hjertevæv har også vist lovende resultater, men efter 18 måneder var der ikke længere nogen signifikant forskel mellem de behandlede patienter og dem i kontrolgruppen. Formålet med de australske forsøg var imidlertid primært at teste sikkerheden ved at bruge disse sjældne stamceller, og her var resultaterne også positive, idet ingen af patienterne oplevede bivirkninger forårsaget af stamcellerne.
Se Nature Biotechnology den 26. august 2007: “Cardiomyocytes derived from human embryonic stem cells in pro-survival factors enhance function of infarcted rat hearts”. Se også omtale af det australske forsøg i The Sydney Morning Herald den 28. august 2007 og af tidligere forøg i Circulation 2006;113
|
Hudceller omdannet til embryonale stamceller hos mus
Japanske forskere har ved en relativt simpel proces omprogrammeret hudceller fra mus til embryonale stamceller. Der er tale om et forskningsgennembrud, som kan få betydning for den etiske debat – hvis resultaterne holder og kan overføres til mennesker.
Ved at føre bare fire gener, som koder for fire specifikke proteiner, ind i en musehudcelle, har forskerholdene fået cellerne til at blive til uspecialiserede, pluripotente celler. Det ser ud til, at disse fire cellers proteiner er i stand til at ændre andre geners udtryk i cellen og dermed relativt let omdanne den, så den ikke kan adskilles fra en embryonal stamcelle. Efterfølgende forsøg har vist, at cellerne er i stand til at blive til alle kroppens celler, hvilket kun embryonale stamceller kan. Shinya Yamanaka fra Kyoto Universitet, som var først med teknikken, har døbt cellerne iPS (induced pluripotent stem cells). Udover Yamanaka har to amerikanske forskerhold udført forsøgene og er nået frem til samme resultater.
Indtil nu har den eneste måde at få embryonale stamceller været ved at tage dem fra et embryon, som derved går til grunde. Hvis man skal bruge stamceller til behandling af en bestemt patient, og ønsker at lave dem med patientens genetiske kode, kan man i teorien lave embryonet ved hjælp af såkaldt terapeutisk kloning. Det er dog endnu ikke lykkedes at lave terapeutisk kloning af celler fra mennesker.
Den nye teknik er som nævnt også kun udført på mus, men hvis det lykkes at få teknikken til at virke på menneskelige celler, kan det være det første skridt mod at omprogrammere celler fra mennesker med en bestemt sygdom. Disse celler vil i teorien bagefter kunne specialiseres til den type celler, patienten mangler, og bruges til at behandle vedkommendes sygdom. Og i modsætning til, hvis man benyttede terapeutisk kloning til omprogrammeringen, behøver man her ikke at bruge ægceller fra kvinder, som jo er svære at få adgang til.
Etisk set er spørgsmålet naturligvis, om det, at iPS-cellerne er dannet på en anden måde, end andre embryonale stamceller, gør det mindre problematisk at anvende dem til forskning og sygdomsbehandling, end hvis de havde stammet fra et konventionelt embryon?
Se artiklen: ”Generation of germline-competent induced pluripotent stem cells” publiceret online den 6. juni 2007. Se også Nature News den 7. juni 2007.
|
Nye guidelines for forskning i stamceller og menneske-dyre kimærer
Den internationale forskersammenslutning, ISSCR (The International Society for Stem Cell Research), udsendte den 2. februar 2007 deres bud på globale retningslinier for forskning i embryonale stamceller. En del af anbefalingerne vedrører afprøvning af menneskelige stamceller i dyr, hvorved forskerne skaber et blandingsvæsen mellem mennesker og dyr.
Der er to tilfælde, hvor sådanne kimærer bør føre underlægges særligt stramme regler. Det gælder dels tilfælde, hvor de menneskelige stamceller tilføres et dyreembryon på et meget tidligt stadie i dets udvikling, for jo tidligere cellerne tilføres, jo større er risikoen for, at de vil integreres overalt i dyret. Dels gælder det tilfælde, hvor stamcellerne tilsættes dyret senere, men hvor de menneskelige stamceller kommer til at bidrage til dyrets hjerne eller dets produktion af æg- og sædceller.
Retningslinierne er udarbejdet af en task-force bestående af eksperter indenfor naturvidenskab, medicin, etik og jura fra 14 forskellige lande. De foreslår, at forsøg, som vil involvere skabelse af sådanne kimærer altid skal godkendes af en etisk komité, og at der kun skal gives tilladelse, hvis forsøgene ikke kan udføres på andre måder.
ISSCR anbefaler, at det skal være helt forbudt at lade dyr, som har fået indsat menneskelige stamceller, og derfor måske kan danne menneskelige æg- eller sædceller, formere sig. I værste tilfælde ville det jo kunne medføre, at et dyr, som parrede sig med et andet dyr, som også kunne producere menneskelige æg- eller sædceller, kunne blive gravid med et menneskeligt foster. Det skal desuden være forbudt at indsætte embryoner, som har fået tilsat menneskelige stamceller, i livmoderen på et menneske eller en abe.
Rapporten giver også en række andre anbefalinger om tilladelige og utilladelige forsøg og giver bud på etiske standarder, som alle forskere bør følge. Målet er, at stamcelleforskere i hele verden skal indvilge i at følge denne fælles etiske praksis.
Se retningslinierne ”Guidelines for the conduct of Human Embryonic Stem Cell Research”. Se også summary i Science den 2. februar 2007 |
Tre britiske forskerhold vil klone embryonale stamceller i dyreæg
Manglen på ægceller fra kvinder får nu tre britiske forskerhold til at søge om tilladelse til at omprogrammere menneskelige cellekerner i tømte ægceller fra dyr. Formålet er for to af gruppernes vedkommende at frembringe stamceller med en bestemt neurologisk sygdom, som kan bruges til at forske i sygdommen og afprøve behandlinger mod den. Det sidste forskerhold vil studere, hvordan ægceller mere præcist kan reprogrammere specialiserede celler til embryonale stamceller.
Hvis forsøgene lykkes – og kinesiske forskere har allerede haft succes med lignende forsøg – vil forskerne skabe en slags hybrider mellem dyr og mennesker, fordi nogle få procent af det klonede embryons arvemasse vil komme fra dyre-ægcellens mitochondrier, der har deres eget genom.
Forsøgene skal godkendes af HFEA (Human Fertilization and Embryology Authority), som allerede har konsulteret jurister om lovligheden af forsøgene og på den baggrund ventes at ville godkende dem. Storbritanien er sammen med Sverige og Belgien de eneste europæiske lande, som indtil nu har tilladt terapeutisk kloning.
Se The Guardian den 5. oktober 2006
|
Flere embryonale stamceller uden destruktion af embryoner – måske!
Forskere fra det private, amerikanske firma Advanced Cell Technology, har for første gang skabt embryonale stamcellelinier fra menneskelige, befrugtede æg ved at udtage en enkelt, embryonale stamcelle på det stadie, hvor det befrugtede æg stadig kun består af 8 celler, og fået denne stamcelle til at mangfoldiggøre sig. Ud af 91 embryoner lykkedes det på denne måde at skabe 2 levedygtige stamcellelinier, som har overlevet i 8 måneder. Der er tale om den samme teknik, som de sidste 10 år er blevet brugt til at undersøge befrugtede æg fra forældre med arveanlæg for alvorlige sygdomme for at se, om det pågældende fosteranlæg har sygdomsdispositionen (PGD).
I første omgang blev nyheden annonceret på Natures hjemmeside som om, de embryoner, cellerne er taget fra, ikke var gået til. Det er der siden opstået stor debat om, fordi forskerne faktisk udtog så mange enkeltceller fra forsøgsembryonerne, at de gik til, angiveligt for at udnytte forsøgsembryonerne optimalt, da de siden skulle destrueres. Robert Lanza, der stod i spidsen for forsøgene, har siden imødegået kritik af lanceringen ved at sige, at formålet med forsøgene var at dyrke stamcellelinier ud fra kun en enkelt stamcelle, hvilket lykkedes. Man ved fra resultaterne med PGD, at embryoner med de resterende 7 stamceller kan overleve og udvikle sig til børn. Der er dog stadig en lille risiko for, at embryonet går til i processen.
Spørgsmålet er dog, om metoden vil løse de etiske problemer ved embryonale stamcelleforskning, selv hvis den virker? Sagen er nemlig, at man her udtager en stamcelle allerede på 8-cellestadiet, hvor embryonet består af identiske celler, der kan udvikle sig til alle celletyper i fosterudviklingen, det vil sige, at de også kan blive til et barn, hvis embryonet deler sig - derfor kaldes de totipotente. Normalt kan de embryonale stamceller, man udtager til stamcelleforskning, faktisk ikke blive til børn i sig selv. Det skyldes, at de udtages omkring 6. dagen, hvor embryonet er delt i et ydre og indre lag celler. Man udtager stamcellerne fra det indre cellelag, og disse celler kan blive til alle vævstyper i selve fosteret, men ikke til det omkringliggende væv.
Disse stamceller kaldes pluripotente.
Så selvom man med den nye metode ikke destruerer embryonet når man udtager stamcellen, så er hver af de totipotente embryonale stamceller på dette stadie måske potentielle personer og skal behandles som sådan.
Alligevel var fremgangsmåden en af dem, præsident Bush’s etiske råd sidste år fremhævede som en etisk forsvarlig metode til at fremskaffe embryonale stamceller. En anden af de metoder, rådet pegede på, var den såkaldte parthenogenese, hvor man fremdyrker embryonale stamceller fra ubefrugtede æg. Denne metode rapporterede et italiensk forskerhold i juni måned at have brugt med succes til skabelse af embryonale stamcellelinier.
På trods af overensstemmelsen med rådets anbefalinger er det dog ikke sikkert, præsident Bush vil støtte tildeling af offentlige midler til forskning, der udtrækker embryonale stamceller med den nye metode. En talsmand for det Hvide Hus, Emily Lawrimore, har til New York Times udtalt, at teknikken ikke løser de etiske problemer, brugen af menneskelige embryoner til forskningsformål rejser.
Se omtale i Nature den 23. august 2006 og news @ nature.com samme dag. Se også omtale af striden om embryonernes overlevelse i Washington Post den 26. august 2006
|
Mus født af sædceller dyrket fra stamceller
For første gang er levende mus blevet født som resultat af befrugtning af museægceller med sædceller, som er fremdyrket fra embryonale stemceller. Forskere har tidligere fremdyrket både æg- og sædceller, men det er første gang, levende unger er blevet født af fremdyrkede kønsceller. Et forskerhold fra Göttingen i Tyskland har i det videnskabelige tidsskrift Developmental Cell rapporteret, at de har frembragt 7 mus med sædceller, som var dyrket fra embryonale stamceller, der blev udvundet af et museblastocyst (embryo som er få dage gammelt).
De embryonale stamceller fra blastocysten blev dyrket i laboratoriet, og efter nogle dage havde nogle af dem udviklet sig til en slags tidlige sædceller. Disse spermceller blev dyrket videre i laboratoriet, hvorefter nogle af dem udviklede sig til sædcelle-lignende celler. Disse celler blev nu injiceret i et museæg, og enkelte af æggene blev befrugtet og udviklede sig til tidlige embryoner, som siden blev indsat i hunmus. Af de oprindelige 65 embryoner udviklede 7 sig til museunger, og 6 overlevede til de var voksne mus. De var dog alle abnorme, enten unormalt store eller unormalt små, og alle var infertile. Mange udviklede lungetumorer og ingen af dem levede i mere end 6 måneder, hvilket selv for mus er et meget kort liv.
Forskerne bag håber dog at kunne overvinde disse problemer, så forsøgene i fremtiden vil kunne bruges til behandling af infertilitet hos mænd, der ikke producerer normale sædceller. Håbet er at kunne udtage meget umodne sædceller fra disse mænd og dyrke dem i laboratoriet til sædceller, der var i stand til at befrugte ægceller, som kunne blive til normale børn.
Se artiklen i Developmental Cell juli 2006 og i New Scientist den 11. juli 2006. Se også pressemeddelelse fra Newcastle University den 10. juli 2006
|
Embryonale stamceller skabt uden embryoner
Italienske forskere har frembragt 2 embryonale stamcellelinier uden brug af sædceller og uden kloning. Teknikken, de har anvendt, hedder parthenogenese (jomfrufødsel) og går ud på at få ubefrugtede æg til at dele sig, som om de var befrugtede. Insekters og krybdyrs æg kan af og til udvikle sig til fostre uden at blive befrugtet med sæd, og teknikken har også tidligere været forsøgt på menneskelige æg. Dette er dog antagelig første gang, det er lykkedes at frembringe levedygtige stamcellelinier – de har foreløbig været holdt i live i 2 år.
Da sådanne ”embryoner” fra pattedyr ikke ser ud til at kunne udvikle sig til fostre, betragtes metoden af mange som egnet til at skabe embryonale stamceller uden at destruere et embryon. I Italien er frembringelse eller destruktion af embryoner til forskningsformål forbudt, ligesom det stadig er i USA, hvis der anvendes offentlige midler til det. Sidste år anbefalede præsident Bush’ etiske råd da også metoden som én mulighed til frembringelse af embryonale stamceller på etisk acceptabel vis (se tidligere omtale).
En af hemmelighederne bag forskernes succes menes at være de italienske lægers relativt lette adgang til ubefrugtede æg fra kvinder – de brugte i alt 104 æg til at frembringe de to stamcellelinier. I de fleste lande er det meget vanskeligt at få adgang til sådanne æg, men i Italien forbyder loven, at mere end 3 befrugtede æg sættes op i livmoderen, når et par får reagensglasbehandling. Mange kvinder får udtaget flere æg i forbindelse med behandlingen, og de overskydende æg donerer mange til forskning.
Se omtale i Nature den 29. juni 2006: ”Human eggs supply ’ethical’ stem cells” og i New Scientist den 1. juli 2006: ”’Virgin birth’ stem cells bypass ethical objections”
|
Harvard-forskere går i gang med terapeutisk kloning for private midler
En gruppe forskere fra Harvard University har nu annonceret deres planer om at gå i gang med terapeutisk kloning med henblik på at danne embryonale stamceller til at studere bestemte sygdomme. De ønsker at tage celler fra patienter med genetiske sygdomme, såsom sukkersyge, forskellige hjernenedbrydende sygdomme og blodsygdomme, og ”nulstille” dem i tømte ægceller. På den måde vil de frembringe embryonale stamceller med de specifikke sygdomsgener, de ønsker at studere.
Formålet er i første omgang at studere, hvordan embryonale stamceller udvikler sig til kroppens forskellige celletyper. I anden omgang vil forskerne ”flytte patientens sygdom til en petri-skål”, det vil sige få de embryonale stamceller til at blive til for eksempel blodceller med det pågældende sygdomsgen. Derved kan de studere sygdommen og på sigt blive i stand til at rette de gendefekter, som er årsagen til den, så cellerne for eksempel bliver til normale blodceller. Det langsigtede mål er at blive i stand til at føre de reparerede celler tilbage til patienten og erstatte dennes syge celler. Immunforsvaret vil ikke afstøde cellerne, fordi de er genetisk identiske med patienten.
Der er gået mere end 2 år med godkendelser i 8 forskellige lokale, etiske komiteer og 5 forskellige, tilknyttede institutioner og hospitaler. Et af de kontroversielle spørgsmål er fremskaffelsen af de ubefrugtede æg, for forsøg med kernetransplantation kræver mange ægceller, som kun kan skaffes ved, at kvinder gennemgår en ikke ufarlig hormonbehandling for at kunne donere dem. Derfor er det svært at få adgang til tilstrækkeligt mange æg fra kvinder. Komiteerne har stillet krav om, at de kvinder, der donerer æggene, ikke må modtage betaling, men de må gerne få dækket deres udgifter til for eksempel transport eller børnepasning. Modsat kan amerikanske par, som ønsker ægdonation for at opnå graviditet, købe æg på det kommercielle marked, hvor de ofte betaler store summer for det.
Forskningen skal udelukkende finansieres af private fonde. Det skyldes den specielle, amerikanske situation, hvor der gælder forholdsvis restriktive regler for embryonal stamcelleforskning for offentlige midler, mens der ikke er nogen regulering af forskning, der finansieres af private.
Se pressemeddelelse fra Harvard |
Stamceller fra testikler i stedet for fra embryoner?
Det er lykkedes for tyske forskere i forsøg med mus at udvinde en type stamceller, som ser ud til at besidde embryonale stamcellers evne til at blive til alle celler i kroppen. Cellerne er udvundet fra stamceller i musens testikler, som normalt udvikler sig til sædceller.
Gerd Hasenfuss og kolleger fra Georg-August Universitetet i Göttingen har udtaget sperm-stamcellerne fra testiklerne på voksne mus og dyrket dem i et særligt dyrkningsmedie. Det fik cellerne til at blive til stamceller, som siden kunne dyrkes til alle typer væv fra blodkar til hjerne-, hud og leverceller.
Hvis de tyske forsøge kan gøres efter med sperm-stamceller fra mænd, har man altså muligvis fundet en måde at få menneskelige pluripotente stamceller, som ikke involverer destruktion af et fosteranlæg. Forskerne vil derfor nu gå i gang med at eftergøre forsøgene på mennesker.
Hvis det lykkes, vil man kunne undgå de etiske problemer, som følger med udvinding af embryonale stamceller fra befrugtede menneskelige æg, som er til overs fra kunstig befrugtning. I dag kommer alle menneskelige embryonale stamcellelinier fra sådanne tiloverblevne æg.
Se NewScientist den 24. marts 2006 |
Wilmut vil klone menneskeceller i æg fra kaniner
De britiske forskere, Ian Wilmut og Chris Shaw, ønsker at benytte ægceller fra kaniner til terapeutisk kloning af menneskeceller. Derved vil de skabe et dyre-menneske hybrid, fordi nogle få procent af det klonede embryons arvemasse vil komme fra ægcellens mitochondrier, der har deres eget genom.
Grunden til, at forskerne ønsker at bruge æg fra kaniner, er manglen på tilgængelig æg fra kvinder, som skal gennem en ikke uproblematisk hormonbehandling for at kunne donere æg til forskningen. Efter skandalen om den koreanske forsker, Woo Suk Hwang, som viste sig at have fået sine kvindelige forskningsassistenter til at donere ægceller til sin kloningsforskning, er det blevet endnu mere ømtåleligt for stamcelleforskerne at få adgang til æg fra kvinder. Derfor er flere begyndt at interessere sig for muligheden af at bruge ægceller fra dyr til terapeutisk kloning. Allerede i 2002 rapporterede den kinesiske forsker, Huizhen Sheng, fra Xinhua Hospital i Shanghai, at hun havde omprogrammeret menneskeceller i kaninæg, men forskersamfundet har forholdt til skeptisk til hendes resultater og afventer, at de kan gentages.
Det vil Wilmut m.fl. altså nu forsøge. Storbritanien er sammen med Sverige og Belgien de eneste europæiske lande, der tillader terapeutisk kloning, dog skal hvert enkelt projekt have tilladelse fra det statslige HFEA. Det fik Wilmut for et år siden til et projekt, der går ud på at udføre kernetransplantation af celler fra patienter med motoriske nervecellesygdomme. Formålet er at skabe embryonale stamcelleliner fra patienterne for at kunne forske i sygdommenes årsager. Selvom tilladelsen udtrykkeligt går på at anvende æg fra kvinder, ønsker Wilmut nu at indlede forhandlinger med HFEA om i stedet at bruge æg fra kaniner.
Der er for øjeblikket ingen formelle begrænsninger i britisk lovgivning i forhold til at sætte menneskeligt DNA in i ubefrugtede dyreæg. Regeringen er dog for øjeblikket i gang med at revidere lovgivningen om embryoforskning og fertilitetsbehandling, og i den forbindelse ventes den at udforme mere udførlige regler om skabelsen af menneske-dyre hybrider og kimærer.
Se Nature den 9. februar 2006, pressemeddelelse fra HFEA den 8. februar 2005 og Times online den 13. januar 2006
|
Sydkoreansk kloning af menneskelige stamceller var svindel
Det fastslås nu endeligt i en rapport fra en undersøgelseskomité på Seoul National University, som blev offentliggjort den 10. januar 2006. Den fastslår, at Hwang og hans kolleger havde forfalsket deres beviser for at have frembragt stamcellelinier fra klonede, menneskelige embryoner. Resultaterne blev publiceret i to artikler i det naturvidenskabelige tidsskrift Science i henholdsvis 2004 og 2005.
Komiteen slår dog fast, at Hwangs gruppe har gjort nogle fremskridt i forhold til at kunne klone et embryon fra menneskelige celler. Der er tre trin i at skabe embryonale stamcellelinier gennem kernetransplantation. Det første er selve omprogrammeringen af en kropscelle i en tømt ægcelle fra en kvinde. Det næste er at få det ”befrugtede” æg til at dele sig frem til blastocyststadiet. Disse to stadier har koreanerne lykkes med i 10% af forsøgene, hvilket ingen andre på det tidspunkt havde præsteret. Siden har et hold fra Newcastle i Storbritanien også nået til dette stadie i kloningsprocessen.
Forfalskningerne knytter sig imidlertid til det sidste afgørende skridt, hvor embryonale stamcellelinier skal udtages af blastocysten. Komiteens undersøgelser af Hwangs stamcellelinier viser, at der ikke er tale om celler klonet fra patienter, sådan som artiklerne i Science hævdede. I stedet ser stamcellerne ud til at komme fra embryoner skabt ved reagensglas-befrugtning eller, for nogle af stamcellernes vedkommende, at være skabt ved parthenogenese, hvor ubefrugtede æg kan bringes til at dele sig, som om de var befrugtede.
Til Science online udtaler den prominente australske stamcelleforsker, Alan Trounson, at: ”Vi er nu tilbage, til der hvor vi var inden Hwang’s artikel i 2004: Der er overhovedet intet bevis for, at vi kan frembringe humane stamcellelinier fra menneskelige embryoner, som er frembragt ved kernetransplantation.”
Skandalen begyndte at rulle i efteråret 2005, hvor Hwang - efter først at have benægtet det – indrømmede at have fået kvindelige ansatte på laboratoriet til at donere æg til hans forskning. Derefter blev det klart, at der også var problemer med selve validiteten af den sydkoreanske gruppes resultater. Hele stamcelleverdenen er rystet, og Science er i gang med at undersøge, hvordan de forfalskede resultater kunne nå gennem deres peer-review system, og om det er muligt at opstille systemer, der kan forhindre sådanne tilfælde i fremtiden.
Se Science’s omtale den 10. januar 2006: ”South Korean Team's Remaining Human Stem Cell Claim Demolished” |
Sydkoreanere har sandsynligvis ikke klonet menneskelige stamceller
Det var sandsynligvis svindel, da den sydkoreanske stamcelleforsker Woo Suk Hwang i to artikler, offentliggjort i det naturvidenskabelige tidsskrift Science i henholdsvis 2004 og 2005, som den første i verden kunne fremvise menneskelige embryonale stamcellelinier skabt ved kloning. Det viser undersøgelser, som et forskerhold fra Seoul National University fremlagde på et pressemøde den 29. december 2005.
Indtil Hwang’s resultater blev fremlagt, var der ved at brede sig den opfattelse, at terapeutisk kloning af mennesker var umulig. Men Hwang et al fremlagde i artiklerne data, som viste, at de havde klonet celler fra mennesker med genetiske sygdomme og udviklet embryonale stamcellelinier fra de klonede celler. Det er disse resultater, som nu ser ud til at have været forfalskede.
”For øjeblikket kan vi ikke finde stamceller, som er genetisk identiske med patienternes celler, og Hwang’s forskerhold kan ikke fremvise videnskabelige data som beviser, at de faktisk har frembragt patient-specifikke stamceller” udtaler SNU’s forskningsdirektør Jung-Hye Roe til News@Nature.com.
I stedet ser stamcellerne ud til at stamme fra embryoner skabt ved reagensglas-befrugtning på MizMedi Hospitalet i Seoul, som også forsynede Hwang med de ægceller, som blev brugt i hans forskning. Det var afsløringer af, at Hwang havde have lagt pres på kvindelige ansatte på hans laboratorium for at få dem til at donere ægceller til hans forsøg, som i november 2005 startede Hwang’s fald fra tronen som verdens førende stamcelleforsker.
Skandalen har rystet forskerverdenen, og tidsskriftet Science er i gang med at få artiklerne trukket tilbage. Alle venter dog på undersøgelsesholdets endelige rapport, som skal udsendes i midten af januar 2006, og som forhåbentlig vil give endelige svar på, hvorvidt alle eller blot nogle af det sydkoreanske holds forskningsresultater viser sig at være forfalskede. Hele sagen stiller igen spørgsmål ved, om det overhovedet er muligt at skabe levedygtige embryonale stamceller fra mennesker.
Se: “Science Editorial Statement Concerning Stem Cell Manuscripts by Woo Suk Hwang, et al.” fra 29. December 2005 og ”Special Online Collection: Hwang et al. and Stem Cell Issues”. De desuden og News@Nature.com ”Korean sleuths bring bad news for Hwang” samme dato |
Etisk kontrovers bringer internationalt kloningsprojekt i fare
Kun en måned efter, at verdens for tiden mest berømte stamcelleforsker, Woo Suk Hwang fra Sydkorea, annoncerede planer om et storstilet, internationalt kloningsprojekt sammen med sine amerikanske samarbejdspartnere, ser planerne ud til at hænge i en tynd tråd. Årsagen er, at Hwang er blevet beskyldt for at have lagt pres på de kvindelige ansatte på hans laboratorium for at få dem til at donere ægceller til hans banebrydende forsøg med terapeutisk kloning.
Hwang og hans hold var i 2004 de første nogensinde til at fremstille menneskelige embryonale stamcellelinier ved hjælp af kernetransplantation, hvor en celle fra kroppen på et menneske omprogrammeres i en ægcelle, og bliver til embryonale stamceller. Til forsøget gik 242 æg fra 16 forskellige kvinder til at skabe 30 klonede embryoner, som i sidste ende kun blev til én enkelt stamcellelinie. Siden har holdet forbedret deres succesrate, men tilbage står, at forsøgene med kernetransplantation kræver mange ægceller, som kun kan skaffes ved, at kvinder gennemgår en ikke ufarlig hormonbehandling for at kunne donere dem. Etiske regler tilsiger, at kvinderne skal donere deres æg frivilligt, det vil sige, at de ikke skal være i et afhængighedsforhold til forskeren eller modtage penge for æggene.
Den 11. november erklærede Hwangs amerikanske samarbejdspartner, Gerald P. Schatten fra University of Pittsburg, imidlertid, at han havde fået beviser for, at Hwang havde overtrådt disse etiske regler. Derfor afbrød han deres samarbejde om at skabe et internationalt stamcellekonsortium.
Planerne gik ud på at skabe to satellitter til Hwangs World Stem Cell Hub, som er placeret ved Seoul National University. De skulle placeres i henholdsvis San Francisco og London, fordi både England og staten Californien tillader terapeutisk kloning. Centrene skulle samarbejde med fertilitetsklinikker, som skulle levere æggene til forsøgene, og tre koreanske forskere skulle jævnligt besøge centrene og udføre kernetransplantationen.
Forskere fra lande, hvor terapeutisk kloning er forbudt, kunne søge om at få lavet stamcellelinier ved hjælp af kernetransplantation til deres projekter. De fleste amerikanske stater og europæiske lande, hvor terapeutisk kloning er forbudt, har nemlig intet forbud mod at indføre kernetransplanterede stamcellelinier.
Efter at Schatten har trukket sig ud af samarbejdet, har flere af projektets samarbejdspartnere gjort det samme. Tidsskriftet Nature har krævet en regeringsundersøgelse i Sydkorea af anklagerne mod Hwang om at have fået adgang til æggene på uetisk vis og udtrykker bekymring for, at sagen kan skade stamcelleforskningen, som i forvejen befinder sig i et etisk minefelt.
Se: New England Journal of Medicine den 20. oktober 2005 “An Offshore Haven for Human Embryonic Stem-Cell Research?”, The Scientist den 31. oktober 2005 “Korean stem cells not for everyone”, Nature den 17. November 2005, Washington Post den 12. November 2005 “U.S. Scientist Leaves Joint Stem Cell Project” og Associated Press den 15. November 2005 “Ethics charges jeopardize cloning project”
|
Indisk læge udfører ukontrollerede stamcellebehandlinger
Uden nogen form for klinisk afprøvning og med stor fare for at påføre sine patienter tumorer er en indisk læge gået i gang med at behandle uhelbredeligt syge patienter med indsprøjtning af embryonale stamceller.
Dr. Geeta Shroff har på sin klinik i Delhi produceret og opdyrket stamceller fra menneskelige embryoner og ifølge hende selv behandlet omkring 100 patienter med forskellige uhelbredelige sygdomme som for eksempel nyresvigt og spastisk lammelse. Patienterne kommer blandt andet fra USA og Storbritanien, og alle modtager en behandling med injektion af embryonale stamceller i muskler eller rygmarv.
Vestlige forskere er oprørte og anfører, at udvikling af behandlinger med embryonale stamceller ligger årtier ude i fremtiden. ”At insprøjte udifferentierede stamceller medfører en alvorlig risiko for udvikling af tumorer og kræft” udtaler Simon Best fra the UK Biotechnology Association til The Guardian.
Indisk lov tillader behandling af uhelbredeligt og terminalt syge patienter med nye behandlingsmetoder, og dr. Shroff hævder at opfylde alle myndighedskrav med sine behandlinger. Hun har anmeldt dem til Indiens Council of Medical Research, som medgiver, at de er blevet informeret men ikke har givet tilladelse til behandlingerne.
Se omtale i The Guardian den 18. november 2005 |
Nye forsøg på at skabe etisk acceptable embryonale stamceller
I USA forskes der en del i at udvikle embryonale stamceller uden at være nødt til at destruere et levedygtigt embryon i processen. Præsident Bush’ etiske råd kom i maj i år med forskellige forslag, hvoraf flere dog havde den ulempe, at de ikke havde været afprøvet i virkeligheden. Nu har forskere imidlertid afprøvet 2 af teknikkerne, og rapporterer resultaterne i Nature fra 16. oktober 2005.
Lanza og kolleger har brugt den teknik, der normalt bruges til at undersøge befrugtede æg fra par, som er bærere af en arvelig, genetisk sygdom, til at udvælge et embryon, der ikke har sygdomsgenet. Her tager man en enkelt stamcelle ud af embryonet, når det endnu kun består af 8 celler, og den diagnosticerer man for sygdomsgenet. Det befrugtede æg kan godt sættes op i livmoderen og fortsætte sin udvikling uden denne celle. Lanza et al har demonstreret, at de kan bruge teknikken til udtage embryonale stamceller, som de kan dyrke og formere, uden at ødelægge et embryon i processen.
Meissner and Jaenisch har afprøvet en endnu mere spektakulær teknik, udtænkt af William Hurlbut fra Bush’s etiske råd men aldrig tidligere demonstreret i praksis. Ved hjælp af en teknik, de kalder Altered Nuclear Transfer (ANT), har de fremstillet embryonale stamceller ved kernetransplantation (altså terapeutisk kloning) – dog foreløbig kun på dyr. Det alternative består i, at de inden kernetransplantationen tilførte et gen til den kropscelle, de siden nulstillede til et embryon. Det tilførte gen var imidlertid aktivt i hele processen, og det undertrykte et andet gen, som er nødvendigt for, at embryonet kan udvikle sig til et foster.
Når embryonet altså mangler denne evne til videre udvikling, er de etiske begrundelser for ikke at forske i det efter Hurlbut’s og andres mening ikke længere til stede. Andre kritiserer imidlertid denne type forskning for at være en afledning af videnskaben ud fra politiske motiver og mener ikke, den løser de virkelige dilemmaer forbundet med embryonal stamcelleforskning.
Se Nature den 16. oktober 2005: ” Politic stem cells”
|
Briter laver embryoner ved ”jomfru-metode”
Endnu en alternativ kilde til at skaffe embryonale stamceller blev diskuteret på en konference i Dublin i starten af september. Her fremlagde en forsker fra Roslin Institute i Skotland, hvor man i sin tid frembragte fåret Dolly, at det var lykkedes for hans forskerhold at få ubefrugtede menneskelige ægceller til at opføre sig, som om de var befrugtede. Det kaldes for parthenogenese efter den græske betegnelse for jomfrufødsel, og er tidligere lykkedes for amerikanske forskere fra firmaet Stemron. Hverken de britiske eller amerikanske forskere har dog endnu været i stand til at udtage embryonale stamceller fra embryonerne, men det er målet med forskningen.
De embryoner, der skabes ved parthenogenese, har nemlig ikke potentiale til at udvikle sig hele vejen til at blive til børn – i hvert fald ikke på forskningens nuværende stadie. Embryonerne forgår efter nogle få celledelinger, og det er også grunden til, at det ikke er lykkedes at få nogle op på de ca. 100 celler, det kræver at kunne udtage embryonale stamceller. Men hvis der er tale om embryoner, der ikke kan udvikle sig til børn, er det ikke så etisk problematisk at forske i dem, hævder nogle.
Insekters og krybdyrs æg kan af og til udvikle sig til fostre uden at blive befrugtet med sæd, og teknikken har også været forsøgt med et vist held på pattedyr. Andre forskere har fået ægceller fra mus til at dele sig ved hjælp af parthenogenese og udvikle sig til mus, som altså er kloner af den hunmus, der leverede ægcellen.
Roslin-forskerne brugte æg fra frivillige kvinder, der skulle steriliseres, til deres forskning. Men det krævede 300 æg at frembringe 6 embryoner, som altså kun udviklede sig til ca. 50-celle stadiet.
Se omtale i Guardian den 10 september 2005 og BBC den 9. september 2005 |
Forsøg med menneskelige embryoner med to mødre
Forskere ved det britiske Newcastle University har i september fået tilladelse til at forsøge at skabe menneskelige embryoner ved at flytte kernen fra ét befrugtet æg over i en tømt ægcelle fra en anden kvinde, hvor embryonet kan udvikle sig videre. Indtil videre gælder tilladelsen kun forskning, og det befrugtede æg må ikke opsættes i en kvindes livmoder. Men på sigt vil det måske med denne teknik blive muligt at frembringe børn med 3 genetiske forældre, fordi en lille del af arvemassen vil komme fra den tømte ægcelle.
Formålet med forsøget er at forhindre, at genetiske defekter i ægcellens mitochondrier nedarves til kvindens børn. Nogle sygdomme, som for eksempel muskelsvind, er bundet til mitochondrierne, og ved at flytte det befrugtede ægs kerne til en tømt ægcelle med raske mitochondrier, vil man forhindre barnet i at arve sygdommen. Hvis barnet bliver en pige, kan man også forhindre, at de defekte mitochondrier nedarves til hendes børn.
Se omtale i Guardian Unlimited den 9. september 2005: ” Human embryo from two mothers gets go-ahead” |
To nye bud på etisk acceptable stamceller
Jagten på metoder til at fremstille stamceller til sygdomsbehandling uden at skulle ødelægge et embryon i processen fortsætter, og i den forløbne uge rapporterede to forskerhold om ”banebrydende resultater”.
Én gruppe forskere har fundet stamceller i navlesnorsblod, der er næsten lige så uspecialiserede, som stamceller fra embryoner. Forskerne hævder, at de har fået cellerne til at blive til alle de tre fundamentale celletyper, som alt væv i kroppen kommer fra, og at resultaterne snart vil blive publiceret. Desuden har deres stamceller vist sig i stand til at danne de karakteristiske celleklumper, embryonale stamceller former kort tid efter befrugtningen, og som siden bliver til en hel krop. Forskerne, som er fra universiteterne i Kingston, UK, og Texas, USA, har døbt deres nye stamceller CBE’er (cord-blood-derived embryonic-like stem cells).
Selvom stamcellerne er så tæt på dem, man finder i embryoner, kommer de jo ikke fra befrugtede æg, og de kan derfor bruges uden etiske problemer, hævder forskerne.
Derudover har de benyttet en teknik, der oprindeligt er udviklet af NASA, til at få cellerne til at vokse hurtigt og i tre dimensioner. Dermed skulle det blive muligt at få adgang til de store mængder af stamceller, der er nødvendige for at reparere vævsskader hos et voksent menneske.
En anden forskergruppe fra Harvard University har også fremstillet stamceller, der ligner embryonale stamceller og kan blive til alle de tre hovedvævstyper. Men de har gjort det ved at smelte en hudcelle sammen med en embryonal stamcelle. Denne embryonale celle er naturligvis fremkommet ved at et embryon engang er blevet skilt ad og dets embryonale stamceller er udtaget og dyrket og formeret i en vækstkultur. Men man frembringer ikke nye embryoner ved Harvard-metoden, og man undgår at bruge ægceller, som skal udtages fra kvinder ved en ret ubehagelig proces. Derfor er denne metode mere etisk acceptabel, ifølge forskerne.
Resultatet af forskernes sammesmeltning af hudcellen med den embryonale stamcelle bliver en hybrid celle, som indeholder to sæt genomer – ét fra hver celle. Men tusindvis af gener i hudcellen bliver omprogrammeret til embryo-stadet, og hele den fusionerede celle besidder altså mange af kendetegnene ved en embryonal stamcelle – inklusive evnen til at blive til alle kroppens celler.
Harvardforskerne understreger dog, at det vil vare mange år, før teknikken eventuelt vil kunne tages i brug til behandlingsformål.
Se omtale af CBE-stamcellerne i NewScientist den 18. august 2005. Se omtale fra Harvard Stem Cell Institute den 22. august 2005
|
Koreanere kloner embryonale stamceller
Det koreanske forskerhold, som sidste år blev de første i verden til at skabe en embryonal stamcellelinie ved hjælp af terapeutisk kloning, rapporterer nu at have forbedret teknikken så meget, at de har skabt 11 nye stamcellelinier, som er genetisk identiske med en række patienter som er fra 2 til 56 år gamle.
Indtil Woo Suk Hwang fra Seoul National University for et år siden skabte et levedygtigt embryon ved hjælp af kernetransplantation, var der ved at brede sig den opfattelse, at terapeutisk kloning af mennesker var umulig. Det krævede da også 242 æg fra 16 forskellige kvinder at skabe 30 klonede embryoner, som i sidste ende kun blev til én enkelt stamcellelinie. Når man tager i betragtning, hvor forholdsvis risikabelt det er at udtage ubefrugtede æg fra kvinder, forekom det derfor utopisk at forestille sig, at det med en succesrate på 1 ud af 242 nogensinde skulle blive muligt at frembringe tilstrækkeligt mange embryonale stamceller til forskningsformål - for slet ikke at tale om behandlinger - med denne teknik.
De seneste resultater vidner imidlertid om langt større effektivitet. Denne gang har koreanerne skab 11 anvendelige stamcellelinier ud af 185 æg fra 18 forskellige kvinder.
Endvidere er det lykkes at klone celler fra mennesker, som lider af genetiske sygdomme. Genetiske undersøgelser har vist, at stamcellerne har fået de samme sygdomsgener, hvilket har betydning, hvis man vil bruge dem som sygdomsmodeller til at forske i sygdommene.
Desuden håber forskerne på længere sigt at kunne bruge klonede stamceller til at behandle patienterne med, fordi de er genetisk forligelige med patienten og derfor ikke vil blive afstødt på samme måde, som stamceller fra andre organismer vil. Til BMJ udtalte Hwang dog, at hvis man på sigt ønsker at bruge stamcellerne til behandling, kunne det også udgøre et problem, at de var identiske med en person med en genetisk sygdom. Hvis ikke man finder måder at undgå det, vil stamcellerne fra personen kunne bevare nogle af disse sygdomsgener, og føre dem tilbage til ham eller hende, når de siden bruges til behandling af vedkommende.
Se The New York Times den 20. maj 2005: “Koreans Report Ease in Cloning for Stem Cells” |
Briter kloner embryonale stamceller
Britiske forskere fra Newcastle rapporterer, at de havde fremstillet et menneskeligt embryon ved hjælp af kloning, uden dog at udtage stamceller fra det. Forskerne anvendte samme teknikker, som koreanske forskere, og det viste sig at være afgørende vigtigt, at kloningen foregik umiddelbart efter, at æggene var udtaget fra kvinden. Det har siden 2001 været tilladt at udføre terapeutisk kloning i Storbritanien, men forskerne fra Newcastle er de første, som har frembragt et klonet embryon.
Se: TimesOnline den 20. maj 2005: “The future is here - how theory has grown into a virtual reality” |
Lemfældig kontrol med stamcelleforskningen i Indien
I Indien vides en lang række såvel offentlige som private klinikker at anvende stamceller til behandling af en række forskellige sygdomme. Cellerne kommer fra knoglemarven, fra navlesnorsblod og endda fra menneskelige embryoner. Alligevel er der ingen kontrol med de procedurer, der anvendes til at frembringe cellerne, eller af den kliniske opfølgning på behandlingerne, udtaler Vasantha Muthuswami, som er leder af det indiske sundhedsvidenskabelige forskningsråds afdeling for medicinsk grundforskning (ICNR), til Nature.
I 2002 fremlagde ICMR, som hører under Sundhedsministeriet, en politik, som tillader terapeutisk kloning og satser på at fremme stamcelleforskningen i det hele taget. Men allerede året inden havde Videnskabsministeriets afdeling for bioteknologi (DBT) udstedt et andet sæt retningslinier, som nogle klinikker havde baseret deres kliniske stamcellebehandlinger på.
Hertil kommer alle de klinikker, som simpelthen er gået i gang med stamcellebehandling uden at anmelde det noget sted. I sidste måned havde The Times of India således en stor artikel om en førende hjertekirurg på New Delhi’s All India Institute of Medical Sciences (AIIMS), som fortalte, hvordan han har anvendt knoglemarvs stamceller til behandling af bypass patienter. Desuden havde han og hans kolleger anvendt stamceller til at behandle andre sygdomme som for eksempel hjertestop. Kirurgen, Venugopal, har ikke publiceret sine arbejder i nogen anerkendte videnskabelige tidsskrifter.
Denne opdagelse har chokeret ICMR. ”Vi kendte intet til forsøgene trods det, at vores kontor kun befinder sig en blok fra AIIMS”, siger Muthuswami. ”Hvis end ikke landets førende medicinske institut søger om tilladelse til sådanne behandlinger, hvordan kan vi så bebrejde private klinikker for deres praksis?” spørger hun.
I erkendelse af, at ingen i dag har noget overblik over, hvilke forsøg der i dag udføres, hvor de udføres, eller hvordan de bliver evalueret, er de to regeringsorganer ICMR og DBT nu gået i gang med at udarbejde fælles retningslinier og kontrolforanstaltninger for stamcellebehandlingen.
Se omtale i Nature den 17. marts 2005: “Indian regulations fail to monitor growing stem-cell use in clinics” af K.S. Janyaraman
|
Mus med to mødre og ingen far født i Japan
I 1997 ændrede fødslen af fåret Dolly ved opfattelsen af, hvordan liv kan opstå, da hendes fødsel viste, at en almindelig celle fra kroppen kunne udvikles til en klon af den, cellen stammede fra. Nu har et japansk forskerhold fra Tokyo University of Agriculture sat spørgsmålstegn ved en anden naturvidenskabelig regel, nemlig den at to pattedyr af samme køn ikke kan få levedygtige børn sammen.
Musen Kaguya er datter af to hunmus, og hun er blevet til ved en variant af parthenogenese-teknikken, også kaldet jomfrufødsel, som man hidtil ikke har troet, kunne frembringe levedygtigt afkom hos pattedyr. Derimod er det velkendt, at hos mange dyr og planter, som normalt formerer sig almindeligt seksuelt, kan hunnerne også producere afkom ved at ubefrugtede æg begynder at udvikle sig, som om de var befrugtede.
Hos pattedyr har man gjort forsøg med parthenogenese, blandt andet for at bruge de tidlige ”befrugtede” æg til at udvinde embryonale stamceller, som måske en dag vil kunne bruges i sygdomsbehandling (se for eksempel omtale fra juni 2003). Men hos mennesker og andre pattedyr går disse embryoner til grunde efter få dages udvikling, og det skyldes problemer i den såkaldte ”imprinting” proces. Det er en proces, som sker i henholdsvis æg- og sædcellerne, hvor bestemte gener undertrykkes – men det er vel at mærke ikke de samme gener, som undertrykkes i æg og sæd. Derved supplerer generne i æg og sæd hinanden, og begge dele har hidtil skullet til, for at et befrugtet æg kunne udvikle sig til et barn.
Når derimod to ægceller fra pattedyr kombineres, sker der det, at de begge har "slukket" for to bestemte gener, som er nødvendige for embryonets tidlige udvikling. Derfor vil embryonet dø kort tid efter, at det er sat op i en livmoder. Det er dette fænomen, det japanske forskerhold har overvundet med skabelsen af Kaguya.
Forskerne har først skabet en genetisk modificeret hunmus, som manglede ét af de gener, H19, der er slukket i sædceller. Dette gen undertrykker, når det er tændt, genet for en vækstfaktor, IGF-2, som er nødvendig for, at embryonet kan vokse. Et æg fra den modificerede hunmus blev fusioneret med et normalt, modent æg fra en anden hunmus, og ved hjælp af specielle teknikker begyndte ægget at opføre sig som et befrugtet æg, der kunne sættes op i en muse-livmoder. I alt blev 457 æg ”startet” på denne måde, 24 hunner blev gravide og de fødte i alt 28 unger. Af dem var 18 dødfødte, 8 var misdannede og kun 2 var raske.
Om teknikken vil kunne bruges på mennesker anser forskerne for at være usandsynligt. Dels ville det kræve, at man genetisk modificerede en kvinde, så H19 genet var slukket i hendes æg, hvilket ville være etisk uacceptabelt, selv hvis det var muligt. Dels vil den lave succesrate og de mange misdannelser i sig selv gøre teknikken uacceptabel at anvende på mennesker.
Se omtale i Nature den 22. april 2004 side 860-863 og side 809-811 og i NewScientist den 24. april 2004 side 8-10.
|
Wilmut søger om tilladelse til terapeutisk kloning
Ian Wilmut, der blev kendt for at klone fåret Dolly, har nu indgivet Storbritaniens første ansøgning om tilladelse til at udføre såkaldt terapeutisk kloning af mennesker. Allerede i 2001 tillod Storbritanien terapeutisk kloning til forskningsformål, men Wilmuts hold er som sagt det første, som søger om tilladelse til forsøg hos The Human Fertilisation and Embryology Authority.
Wilmut og hans hold ønsker at tage DNA fra huden eller blodet på en patient, som lider af sygdommen ALS, og sætte det ind i et æg, som har fået fjernet sin egen cellekerne. Ved at stimulere ægget ønsker Wilmut at skabe et befrugtet æg, som genetisk set er identisk med den person, DNA’et stammer fra – den samme metode, han brugte til at klone Dolly. Forskellen er bare, at han denne gang ønsker at standse embryonets vækst, inden cellerne i det begynder at specialisere sig, fordi det er disse embryonale stamceller (der kan blive til alle kroppens celler) han er interesseret i.
Efter få dage skal cellerne skal tages ud af embryonet, som derved går til grunde, og bruges til at forske i årsagerne til sygdommen Amyotrofisk Lateral Sklerose (ASL). Det er en forholdsvis sjælden nervesygdom, hvor de celler, som kontrollerer hjernen og rygmarven, dør, hvilket giver stadig mere udbredte lammelser af muskulaturen i ansigt, svælg, arme og ben. Sygdommen er uhelbredelig, og halvdelen af patienterne dør indenfor 14 måneder efter, at diagnosen er stillet. Wilmut mener, at de klonede celler vil være værdifulde i forhold til at samle mere viden om, hvad der går galt i nervecellerne hos de mennesker, som pådrager sig sygdommen.
Se omtale på BBC
|
Australsk laboratorium får lov at lave embryonale stamceller
En fertilitetsklinik i Sydney, Australien, har som den første fået licens til at bruge befrugtede æg, som er til overs efter behandling af barnløshed, til at producere embryonale stamceller.
Den føderale regering har givet tilladelsen, hvilket den kan ifølge en lov, som blev vedtaget i 2002, og som tillader en vis forskning i embryonale stamceller fra overskydende æg, der er doneret af par, som forsøger at få børn ved hjælp af kunstig befrugtning.
Tilladelsen er den første af sin art i Australien og betragtes derfor som en milepæl. Det er dog sandsynligt, at flere nu vil følge efter. Cellerne skal sælges til firmaer, som forsker i stamceller, men den komité, som giver licens til stamcelleudtagningen har ingen indflydelse på, hvor og hvordan stamcellerne vil blive brugt.
Se omtale i News in Science den 19. april 2004
|
Pentagon støtter stamcelle forskningen på Lunds Universitet
På Lunds Universitet forsker man med succes i at behandle Parkinsons sygdom med transplantation af nervestamceller fra embryoner. Man overfører stamcellerne til hjernen på patienterne, hvor de udvikler sig til nerveceller og begynder at producere dopamin, som er det stof, Parkinsonpatienterne mangler.
Problemet med behandlingen er, at det ikke kan lade sig gøre at skaffe embryoner nok til, at behandlingen kan gøres tilgængelig for særligt mange patienter. Derfor leder forskerne efter andre kilder, og de ønsker at finde metoder til at få embryonale stamceller til at udvikle sig til nervestamceller.
Det har de nu fået støtte til fra det amerikanske forsvarsdepartement, Pentagon, som har bevilget 240.000 dollar til forskningen. Pentagon er nemlig interesseret i Parkinson-forskningen, fordi man ser den som en model for neurologiske sygdomme, som også kan forårsages af giftige gasser, som bruges i militær sammenhæng.
I det amerikanske senat verserende et forslag om at forbyde al forskning i embryonale stamceller, og forslaget støttes af præsident Bush (se omtaler fra februar 03 og april 02). Når det amerikanske forsvar derfor overhovedet kan støtte det svenske projekt, skyldes det, at deres forskningen skal ske i én af de stamcellelinier, som præsidenten har valgt at undtage fra forsknings forbuddet (se omtaler fra august 02).
Se pressemeddelelse fra Lunds Universitet
|
Sydkoreanere skaber klonede menneskeæg
Sydkoreanske forskere hævder at have skabt menneskelige embryoner med kloningsteknikken kernetransplantation – den teknik som blev brugt til at skabe fåret Dolly. De er dermed formentlig de første, som har kunnet få teknikken til at virke på menneskelige æg, og som har fået deres forskningsresultater anerkendt ved at få dem optaget i det videnskabelige tidsskrift Science.
Forskerne har i alt udtaget 242 ubefrugtede æg fra 16 kvinder, som angiveligt har meldt sig frivilligt og givet informeret samtykke til forsøgene. Kernen fra kvindernes æg er blevet fjernet og erstattet med kernen fra en celle taget fra den samme kvindes krop (se teknisk forklaring i rådets kloningsudtalelse). Denne nye ægcelle har derefter været gennem en proces, som skulle få den til at opføre sig som om, den var befrugtet, og i 30 tilfælde lykkedes det rent faktisk at skabe et klonet embryon på denne måde. Altså et ”befrugtet” æg, som er identisk med den kvinde, cellerne stammer fra.
Formålet med forsøget er at fremstille embryonale stamceller, som man ad åre håber at kunne anvende til at genskabe væv og organer hos mennesker, som lider af vævsnedbrydende sygdomme som for eksempel Parkinsons og Alzheimer. Embryonets vækst skal altså standses, mens alle cellerne stadig er ens og kan blive til alle typer af celler i kroppen. Fordelen ved stamceller klonet fra personen selv er, at de vil kunne accepteres af kroppen som dens egne, hvis de bruges til behandling af personen selv.
Om de klonede embryoner ville kunne udvikle sig til børn, hvis de blev sat op i en kvindes livmoder, er uvist. Tidligere forsøg på at skabe aber på denne måde har tydet på, at reproduktiv kloning af primater teknisk set ikke kan lade sig gøre (se tidligere omtale). Men selv hos de dyrearter – for eksempel får, køer og heste), hvor man har skabt kloner ved hjælp af kernetransplantation, har de fleste klonede individer store misdannelser, det ville et klonet menneske derfor med meget stor sikkerhed også få.
Danmark har, ligesom de fleste andre europæiske lande forbud mod at fremstille embryoner alene til forskningsformål, selvom nogle lande tillader, at embryoner, som er til overs efter kunstig befrugtning, kan bruges i stamcelleforskning (se tidligere omtale). Et flertal i Det Etiske Råd mener, at terapeutisk kloning vil kunne forsvares, hvis den kan føre til nye behandlinger mod alvorlige sygdomme. For øjeblikket ser dette flertal dog ingen grund til at klone stamceller frem for at bruge overskydende embryoner i forskningen.
Se omtale på BBC
|
(Oktober 2003)
Første danske forskning med embryonale stamceller igang
Som de første i Danmark har et forskerhold fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital fået godkendt et forskningsprojekt, som bruger embryonale stamceller i forsøget på at finde en behandling af neurologiske sygdomme som Parkinson og Alzheimer. Den første fase af forsøget vil koncentrere sig om at sammenligne mulighederne fra embryonale- og voksen-stamceller, udtaler lic.med. Steen Broch Laursen fra Odense Universitetshospital til The Scientist.
Forsøget er det første, som er blevet godkendt af en videnskabsetisk komité siden det pr. 1. september blev tilladt at forske i embryonale stamceller fra overskudsembryoner i Danmark (se omtalen af lovændringen her). Derfor vil forsøget også blive fulgt tæt, ifølge formanden for Den Videnskabsetiske Komité for Vejle og Fyns Amter, Erik Laier. Han udtaler til Fredericia Dagblad, at forskerne allerede om seks måneder skal afgive en rapport, så forskerne har mulighed for hele tiden at vurdere forsøget og eventuelt stoppe det, hvis der er grund til det.
Se omtale af forskningsprojektet i New Scientist og Fredericia Dagblad den 18. oktober 2003: Ja til forskning på menneskeæg af Michael Korsbæk. |
(august 2003)
Også japanerne udvikler embryonale stamcellelinier
Japan har nu sluttet sig til gruppen af lande, som har produceret embryonale stamcellelinier fra mennesker. En forskergruppe fra Kyoto Universitet annoncerede den 27. maj 2003, at de havde udviklet en embryonal stamcellelinie, som ville blive stillet til rådighed mod betaling for såvel offentlige som private forskere.
Japanske forskere har siden september 2001 kunnet forske i humane embryonale stamceller med godkendelse fra universiteter og komiteer under undervisningsministeriet.
Se Nature, 5. juni 2003, side 577: "Japanese team makes stem cells"
|
(Juni 2003)
Amerikansk forskerhold skaber embryoner ved "jomfrufødsel"
Forskere ved det amerikanske bioteknologiske selskab, Stemron, rapporterer at have skabt fosteranlæg uden brug af sædceller og uden kloning. Teknikken hedder partenogenese (jomfrufødsel) og går ud på at få ubefrugtede æg til at dele sig, som om de var befrugtede. Insekters og krybdyrs æg kan af og til udvikle sig til fostre uden at blive befrugtet med sæd, og teknikken har også været forsøgt med et vist held på pattedyr.
I 2001 rapporterede det amerikanske firma, Advanced Cell Technology for eksempel at have udviklet embryonale stamceller ved hjælp af partenogenese. Men de ægceller, som var aktiveret på denne måde, udviklede ikke nogen indre cellemasse, da de nåede til det sted, hvor denne bør dannes (se nyhedsbrev fra december 2001). Det er et ubesvaret videnskabeligt spørgsmål, om celler skabt ved partenogenese har de samme egenskaber som embryonale stamceller. Om de med andre ord er "rigtige" embryoner med potentialet til at udvikle sig til børn. På dette stadium af forskningen har de det i hvert fald ikke, og embryoner fra pattedyr udviklet ved partenogenese overlever kun få dage.
Det er også netop pointen ved forsøgene med at skabe stamceller ved hjælp af partenogenese. Frembringelse af embryonale stamceller til forskning er jo højst kontroversiel i USA. Et lovforslag, som stadig behandles i det amerikan-ske senat, foreslår at forbyde alle former for kloning - også den terapeutiske og også for den private sektor, som jo ellers ikke er underlagt sammen restriktioner, som den offentligt støttede forskning (se nyhedsbrev fra april 2003).
Stemron argumenterer nu for, at embryonernes manglende levedygtighed fjerner de etiske betænkeligheder, som er knyttet til forskning i "almindelige" embryonale stamceller. Derudover mener forskerne, at sådanne celler vil have en helt unik forligelighed med den (kvinde nødvendigvis), som har leveret ægget, og således ikke vil blive frastødt, hvis det bruges til at dyrke væv af til kvinden selv.
I forsøget startede man med at dyrke 25 menneskelige æg, og det lykkedes for forskerholdet at få 5 af disse til at udvikle sig til embryoner på 5 celler uden at være blevet befrugtede. Fosteranlæggene gik til uden at det lykkedes at udvikle egentlige cellelinier, men forskerne mener alligevel, at teknikken vil kunne udvikles til at udgøre en alternativ metode til frembringelse af embryonale stamceller. For mus og aber er det allerede lykkedes at fremstille cellelinier ved hjælp af partenogenese.
Se omtale i BJM. |
(juni 2003)
Roslin Institute får også tilladelse til at skabe embryoner af embryoner
Også det skotske Roslin Institute fik den 10. juni tilladelse fra det britiske Human Fertilisation & Embryology Authority (HFEA) til at forsøge at skabe menneskelige embryoner ved hjælp af partenogenese - altså ved at "narre" ubefrugtede æg til at tro, at de er befrugtede. Håbet er, at man kan få lettere adgang til "befrugtede" æg til stamcelleforskning, hvis det kan lykkes at udvikle embryoner på denne måde.
Samtidig mener forskerne også, at metoden vil kunne fjerne de etiske betænkeligheder ved at bruge befrugtede menneskeæg i forsøgene på at udvikle embryonale stamceller til reservevæv til syge.
HFEAs tilladelse til Roslin gælder også forskning i befrugtede æg, som er doneret fra kvinder i fertilitetsbehandling. Det overordnede formål med forskningen er at få mere viden om, hvordan man kan styre udviklingen af embryonale stamceller i dyrkningskultur til at udvikle de typer af væv, man ønsker til sygdoms-behandlingen. |
(maj 2003)
Kunstige æg- og sædceller skabt af stamceller
Den 1. maj rapporterede New Scientist at forskere fra University of Pittsburgh havde omdannet embryonale stamceller til ægceller i en petriskål. Selvom forsøgene er udført på museceller er de interessante af flere grunde. For det første viser de, at dyrkede, embryonale stamceller virkelig er totipotente - det vil sige at de kan blive til alle kroppens celler inklusive kønscellerne.
For det andet vil forsøget kunne være en måde at omgå den mangel på æg fra kvinder, som vil kunne blive en flaskehals i for eksempel terapeutisk kloning. Hvis det vel at mærke viser sig at kunne holde til nærmere eftersyn og kunne overføres til mennesker.
Adskillige forskerhold har forsøgt at få embryonale stamceller til at danne ægceller, men uden held. Pittsburg-holdets succes udsprang af, at de forsøgte den simplest tænkelige metode; nemlig at lade cellerne dele sig uden indblanding. Hermed udviklede de sig til æg, som på mange måder virkede normale. Og som, hvis de blev dyrket yderligere nogle dage, begyndte de at dele sig og udvikle strukturer, som minder om embryoner - det vil sige den ovenfor omtalte partenogenese.
Æggene var udviklet fra ægceller fra såvel han- som hunmus. Det skyldes, at pattedyrs kønsceller altid vil vælge denne udviklingsvej, medmindre signaler fra testiklerne fortæller dem, at de skal blive til sperm.
Derfor burde udviklingen af sædceller være lidt mere indviklet. Men allerede en uge senere, den 7. maj, kunne samme tidsskrift meddele, at japanske forskere fra Mitsubishi Kagaku Institute of Life Sciences i Tokyo nu havde udviklet muse-sperm fra embryonale stamceller.
Forskerne havde ladet embryonale stamceller udvikle sig spontant til forskellige celletyper, og så udvalgt dem, som var begyndt at udvikle sig til kønsceller. Dem transplanterede holdet nu til testikelvæv og lod dem udvikle sig i 3 måneder, hvorefter de fandt, at cellerne havde udviklet sig til hvad der så ud til at være normale sædceller.
Også disse resultater er meget foreløbige, og der mangler undersøgelser af, om sædcellerne er normale - for slet ikke at tale om, hvorvidt teknikken vil virke på mennesker. Alligevel ligner perspektiverne ved teknikkerne noget fra en science fiction film: Vil mennesker en dag kunne skabes ud fra æg- og/eller sædceller, som er dyrket på denne vis? Vil to mænd med tiden vil kunne få børn sammen, som de begge er genetiske forældre til, sådan som molekylærbiologen Lee Silver fra Princeton University tidligere har forudsagt? (se artikel i Weekendavisen den 23. maj 2003). |
(marts 2003)
Forslag om alternativ metode til embryonale stamceller
Seniorforsker Claus Yding Andersen fra Rigshospitalets laboratorium for reproduktionsbiologi foreslog den 19. februar 03 på Københavns Universitets Biotek-side en ny metode til at få adgang til embryonale stamceller. En måde som ikke indebærer destruktion af ægget:
”Jeg foreslår at vende problematikken helt på hovedet. I stedet for at tage cellerne fra de æg, vi smider væk, kunne vi tage dem fra dem æg, vi implanterer. I dag udtager vi rutinemæssigt celler fra befrugtede æg, hvis vi skal selektere for alvorlige arvelige sygdomme. Det kunne man gøre generelt, også hos kvinder, hvor man ikke vil screene for arvelige sygdomme. Det indebærer ikke en senere risiko for fostret, den eneste ulempe er, at det sænker behandlingens succesrate en lille smule” forklarer Claus Yding Andersen til KU Biotek.
"Kvindens incitament til at lade sine æg undergå en sådan behandling kunne være en helt personlig stamcellekonto", uddyber Claus Yding Andersen.
”Man kan forestille sig at indgå en form for kontrakt med kvinden. Hun hjælper forskningen, og til gengæld får hun adgang til den stamcellelinie, der bliver dyrket ud fra de celler, som er blevet udtaget fra hendes æg. Disse celler vil være genetisk identiske med hendes barns, og vil måske kunne bruges i behandlingen af forskellige sygdomme som barnet måtte få. På den måde vil både forskningen, kvinden og barnet få noget ud af det.”
Professor Søren Holm fra Manchester University siger dog, at forskerne på mange af de møder, han har deltaget i, ikke anser teknikken for særlig realistisk i øjeblikket, selvom den sandsynligvis kan udvikles til at virke på længere sigt.
Ifølge Søren Holm er første trin teknisk set en variant af PGD, og man må forvente, at et vist antal embryoner dør som følge af celleudtagelsen.
Der er endnu ingen, som har en teknik til at dyrke en stamcellelinje fra en enkelt embryonal celle (bemærk at dette er meget vanskeligere end at dyrke nye celler fra en enkelt celle i en allerede etableret stamcellelinje som er "vant" til at blive dyrket i laboratoriet). Hvis cellen skal udtages, før embryonet implanteres, er der tale om et tidligere udviklingsstadie end de embryoner, man genererer stamceller fra i dag (hvor den indre cellemasse allerede er dannet). Det vil således sandsynligvis være stamceller af en lidt anden type, man kan få på denne måde (deres "potens" vil sandsynligvis være lidt anderledes, men det er uklart hvor potente de vil være).
Det er også ret sikkert, at det ikke vil gå godt hver gang. Man vil udtage mange flere celler, end man vil få stamcellelinier. Denne teknik vil altså også medføre destruktion af embryoner, selv om denne destruktion er mere indirekte.
Altså vil teknikken ikke løse de etiske problemer, som er forbundet, at befrugtede æg går til grunde, når man udtager stamceller fra dem.
Se mere her. |
(januar 2003)
Meningsmåling viser flertal for terapeutisk kloning i Europa
Det europæiske meningsmålingsinstitut, Eos Gallup Europe, har i januar 2003 gennemført en meningsmåling blandt 15.080 personer over 15 år i 30 europæiske lande. Den viser, at 55% af de adspurgte EU-borgere var tilhængere af at tillade såkaldt terapeutisk kloning. Derimod var det kun 44% af borgerne i de nye ansøgerlande, som gik ind for at tillade metoden med henblik på at udvikle sygdomsbehandlinger. Tallene dækker over ret store nationale forskelle. Således var 62% af danskerne for og kun 35% imod at tillade metoden. Hermed lå Danmark på linie med lande som Belgien, Italien (hhv. 63% og 65% tilhængere), mens Spanien og Portugal lå endnu højere (hhv. 79% og 72% tilhængere). I 7 lande: Tyskland, Irland, Grækenland, Holland, Østrig, Finland og - interessant nok - Storbritanien, var der et større eller mindre flertal mod at tillade reproduktiv kloning. Målingen i Storbritanien er særligt interessant, fordi landet som det eneste har tilladt den såkaldte terapeutiske kloning til at frembringe embryonale stamceller til sygdomsbehandlingen. Undersøgelsen viser også, at flere mænd (59%) end kvinder (51%) er positive for teknikken, og at de yngre europæere er mere positive, end de ældre. Tilslutningen stiger også en smule med uddannelsesbaggrunden. Det er måske ikke så forbavsende, at tilslutningen er størst hos de ikke-religiøse (58%), men måske mere bemærkelsesværdigt, at 54% af de erklæret kristne gik ind for terapeutisk kloning, mens tilslutningen var lavest (51%) hos tilhængere af andre religioner. Når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt det skal være tilladt at klone for at skabe et levende menneske var holdningen imidlertid meget klart imod hos alle grupper. 93% af EU-borgerne og 81% af de øvrige europæere var klart imod at tillade reproduktiv kloning. Se omtale af undersøgelsen på Cordis den 7. november 2003 |
(januar 2003)
Diskussion om etikken i at frembringe menneske-muse-embryoner
Nature rapporterer, at der i videnskabelige kredse foregår en diskussion af, hvor-vidt det er etisk acceptabelt at injicere menneskelige embryonale stamceller i museembryoner for at teste, om cellerne virkelig er pluripotente (altså kan blive til alle kroppens celler). På et møde blandt stamcelleforskere i New York i november 02 blev det foreslået, at man skal adoptere en metode, man har brugt på mus til at afprøve, om stamceller virkelig var pluripotente, til mennesker. Forslaget blev imidlertid mødt med modstand, fordi det vil indebære skabelsen af et blandingsindivid mellem mus og mænd - en kimære.
I flere år har forskere testet embryonale stamceller fra mus ved at injicere dem i meget tidlige museembryoner. Hvis cellerne blev integreret i embryonet og bidragede til dannelsen af alle celletyper i musen, var de pluripotente.
Man mangler metoder til på samme måde at teste menneskelige embryonale stamceller, fordi etiske hensyn forhindrer, at man kan injicere celler i menneskelige embryoner. Derfor forslaget om i stedet at sprøjte cellerne ind i museembryoner. Faktisk har flere forskerhold ifølge Nature allerede lavet forsøg med at overføre humane embryonale stamceller til kyllingeembryoner og til kaninæg.
Senest har den kendte kritiker af den bioteknologiske industri, Jeremy Rifkin, imidlertid udtalt, at han regner med snart at få tilkendt det patent på udvikling af kimærer, han ansøgte om i 1997 sammen med cellebiologen Stuart Newman. Hvis Rifkin får patentet, hvilket ser ud på til dels at skulle komme an på, om patentmyndighederne vil kræve bevis for, at metoden i patentansøgningen faktisk fungerer, agter Rifkin at forbyde alle former for forsøg med menneske-dyre kimærer.
Se Nature fra 21. november 2002 side 255 og fra 2. januar 2003 side 4. |
(januar 03)
Internationalt stamcelle-samarbejde vil udnytte forskellig lovgivning
I starten af januar mødtes en række fremtrædende stamcelleforskere og politikere i London for at lægge grunden til et internationalt samarbejde om human stamcelleforskning. Initiativtager til mødet var George Radda, direktør i Storbritaniens Medical Research Council. På dagsordenen var opbygningen af et human stemcell project, med en arbejdsdeling, som kunne sikre, at forskere fra lande med en restriktiv lovgivning for forskning i embryonale stamceller alligevel kan deltage i udforskningen af dem.
Tanken er, at forskere fra Storbritanien, Sverige og Singapore, som har en liberal lovgivning på området, kunne udvikle nye embryonale stamcellelinier, mens amerikanske forskere eksempelvis kunne fokusere på forståelsen af, hvordan man kan kontrollere differentieringen in vitro af stamcellelinierne. Lederen af NIHs stamcelle task force James Battey udtalte til Nature, at ideen var god, fordi
"By exploiting the strengths of what's possible in each country, maybe we'll better be able to move the science forward"
Se omtale i Nature fra 9. januar 2003 side 102. |
(december 02)
Embryonale stamceller og kræftceller har noget tilfælles
… nemlig deres evne til at dele sig uendeligt. Nu viser nye resultater fra forskerne Tsai og McKay, at det formentlig skyldes, at begge typer celler har et stort indhold af proteinet nucleostemin. Modsat indeholder celler, der har nået deres "endemål" som for eksempel hudceller og ikke længere deler sig, kun meget lidt nucleostemin. Forskernes resultater tyder derfor på, at det er dette protein, som sørger for den fortsatte celledeling.
På den ene side lover resultaterne godt for forskningen i stamceller, som man måske nu kan sikre sig uudtømmelige kilder til. På den anden side sætter fundet fokus på den risiko ved at transplantere embryonale stamceller til mennesker, man flere gange har set: nemlig at cellerne fortsætter med at dele sig ukontrolle-ret i patienten og dermed bliver årsag til, at denne får kræft.
Det peger på, at det er nødvendigt med mere forskning i, hvordan den ukontrolla-ble celledeling kan kontrolleres. Ellers risikerer man, at behandling med stamceller, som gives for at kurere vævsnedbrydende sygdomme, i stedet bliver årsag til, at patienten får kræft. Det er en risiko, man er opmærksom på ved behandling med embryonale stamceller
Se kort omtale i Nature. |
(november 02)
Lovende forsøg med embryonale stamceller
Et forskerhold fra Texas har udviklet en proteincocktail, som kan få embryonale stamceller til at udvikle sig til nerveceller i rotters hjerner eller rygmarv. Det betegnes som et vigtigt gennembrud i stamcelleforskningen, fordi tidligere forsøg på at injicere neurale stamceller ikke har været succesfulde. Cellerne har enten ikke udviklet sig eller er blevet til "støtteceller" fremfor at blive til rigtige nerveceller.
Før der kan blive tale om at forsøge behandlingen på mennesker skal man dog blandt andet have undersøgt, om cellerne forårsager cancer hos dyrene længere fremme i forløbet.
Se omtale i Nature samt omtale hos BBC. |
(september 02)
Fremskridt for parkinson-behandling med embryonale stamceller
Kim et al beskriver, hvordan de har frembragt en særlig slags genetisk ændrede neuroner fra embryonale museceller, som er dyrket i en kultur i laboratoriet. Disse neuroner har vist sig at kunne afhjælpe symptomer på Parkinsons sygdom hos rotter. Hidtil er det ikke lykkes at bevise, at celler, som er dyrket fra embryonale stamceller, overhovedet kan fungere, når det blive transplanteret til voksent væv.
Forskerne har også undgået et andet problem, som har vist sig, når embryonale stamceller er blevet transplanteret til væv hos dyr, fx for at behandle Parkinsons sygdom, nemlig at cellerne kan forårsage ondartede tumorer i vævet efter transplantation. Fordi Kim et al. har brugt genetisk ændrede celler, er det lykkes dem at undgå dannelse af tumorer hos dyrene.
Se både de videnskabelige artikler og Orkin/Morrisons kommenterende artikel på Nature. |
(juni 02)
Forstadier til kunstig nyre fremstillet fra klonede stamceller
Forskere ved det amerikanske Advanced Cell Technology, som sidste år annoncerede at have klonet et menneskeembryon, hævder nu at have lavet en fungerende, primitiv nyre af celler fra en ko-klon.
De anvendte celler kom fra et 8 uger gammelt klonet ko-foster. Cellerne var altså begyndt at specialisere sig til primitive nyreceller, hvorefter de fortsatte deres udvikling på en nyremodel lavet af membraner med en kunstig blære indbygget. Flere sådanne nyre-forstadier blev så implanteret under huden på den ko, hvorfra de klonede celler var taget, sammen med kontrol-nyrer lavet af nyre-celler, som ikke var klonet.
Efter tre måneder fandt forskerne, at de ikke-klonede nyrer var blevet angrebet og skadet af koens immunsystem. De klonede ditto var derimod uskadte og endda begyndt at organisere sig i strukturer lig dem, som findes i naturlige nyrer.
Forskerne betragter først og fremmest deres forsøg som en indikation af, at organer skabt af celler klonet fra et individs egne celler vil kunne accepteres af immunsystemet uden afstødning. Etisk set ville det naturligvis ikke være acceptabelt at gentage forsøget på mennesker, da de allerede specialiserede celler var taget fra et 8 uger gammelt foster. Men de mener med tiden at kunne fremdyrke metoder til at styre klonede embryonale stamcellers udvikling til specifikke organer. Offentliggørelsen af resultaterne nu skal nok ses som et forsøg på at påvirke Senatets aktuelle behandling af lovforslaget om forbud mod al kloning, også terapeutisk.
Se omtale af forsøget "Scientists claim cloning success - fabricated kidneys implanted in cow" af James Meek, Sonday June 02 2002. |
(december 01)
Privat amerikansk firma skaber embryon ved hjælp af kernetransplantation
Det private, amerikanske firma Advanced Celle Technology har som de første skabt menneskelige embryoner ved kernetransplantation af somatiske celler til tømte ægceller. Se forskerholdets beskrivende artikel i Liebert.
Nogle af embryonerne var imidlertid skabt ved teknikken parthenogenese, som betyder at ubefrugtede æg bringes til at dele sig, som om de var befrugtede(!)
Dette et velkendt fænomen fra andre pattedyr, fx mus; men det fører
ikke til levedygtige embryoner, de parthenogenetisk aktiverede ægceller udviklede ikke nogen indre cellemasse, da de nåede til det sted, hvor den indre
cellemasse bør dannes. Det er et ubesvaret videnskabeligt spørgsmål om celler skabt ved parthenogenese har de samme egenskaber, som embryonale stamceller. Men det er tvivlsomt, om embryoner dannet ved parthenogenese er "rigtige" embryoner, som har potentialet til at udvikle sig til børn.
Uanset den anvendte teknik var formålet med frembringelsen af embryonerne ifølge Advanced Celle Technology alene stamcelleforskning, og firmaet har udarbejdet interne, etiske retningslinier som fastslår, at ingen embryoner skabt ved kernetransplantation må bevares udover 14-dages udviklingstrinnet.
Som bekendt eksisterer der ikke lovgivning i USA, som begrænser private firmaers forskning i embryonale stamceller. Scientific American rapporterer dog, at repræsentanternes hus den 21. juli 2001 vedtog et lovforslag (the Weldon/Stupak bill), som forbyder såvel reproduktiv som terapeutisk kloning, og som skal omfatte alle amerikanske forskere, og ikke som nu kun de offentligt finansierede. Lovforslaget ventes at blive behandlet i Senatet i starten af 2002. |
|
|
|
|
|
|
|
|
