 |
|
|
|
|
Organdonation. Etiske overvejelser og anbefalinger
Pressemeddelelse, 18. december 2008
|
Læs redegørelsen (html)
Bestil redegørelsen
Organdonation fra døde er forbundet med vanskelige etiske overvejelser. Det skyldes først og fremmest, at der er en direkte afhængighed mellem det syge menneskes behov for organer og et andet menneskes død.
De etisk set gode rammer om organdonation må derfor indebære, at der bliver taget ordentligt hensyn til såvel giverne, deres pårørende og modtagerne af organerne.
Men det har betydning for os alle i samfundet, at den døde krop behandles med respekt og værdighed. Det har betydning for os, at det er muligt for de pårørende at have menneskelige rammer om afskeden med deres nærmeste. Og det har betydning for os, at potentielle organdonorer mødes af det offentlige med den relevante grad af respekt for deres livssyn; med respekt for, at man kan være i tvivl, og med respekt for, at det kan være grundlæggende svært at tage stilling til organdonation.
Det Etiske Råd fokuserer i redegørelsen på fire hovedemner: - Hvordan skabes gode rammer for de pårørendes afsked?
- Hvilke regler skal gælde for borgerens samtykke til at fungere som organdonor – informeret eller formodet samtykke?
- Hvordan skal det offentlige informere borgeren og understøtte borgerens stillingtagen for eller imod organdonation?
- Hvordan kan man sørge for, at borgerne kender til og er trygge ved de særlige omstændigheder for dødsprocessen, som organdonation medfører?
Yderligere spørgsmål rettes til:
Arbejdsgruppens formand professor Gunna Christiansen på telefon 8942 1749 eller mail: .
Formand for Det Etiske Råd professor Peder Agger på telefon 2227 4653 eller mail: .
Næstformand dr. med. Lotte Hvas på telefon 3137 1962 eller mail: .
Projektleder cand. jur. ph.d. Ulla Hybel i Det Etiske Råds sekretariat, telefon 3524 0680 eller mail: .
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
