Klima og fødevarer. Politik på det godes vegne? Klemens Kappel Lektor ved Afdeling for Filosofi, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet
Produktion og distribution af fødevarer står for en stor del af den samlede bidrag til klimaforandringer. Et af det steder, hvor vi kan gøre en indsats for at mindske klimaforandring er gennem valg af fødevarer og kostvaner. Det kan ske på to måder. Enten ved individuelle valg, hvor hver enkelt forbruger af sig selv tilegner sig mere eller mindre klimavenlige kostvaner. Eller det kan ske ved kollektive valg, hvor staten fører en politik, der på forskellig vis tilskynder til at borgere tilegner sig mere klimavenlige kostvaner. De to ting udelukker selvfølgelig ikke hinanden, men der kan være grunde til at tro, at individuelle valg ikke vil være særligt fremmende. En statslig politik på området synes derfor nødvendig.
Men en statslig politik, der sigter mod at få borgere til at spise mere klimavenligt, er også stillet overfor nogle udfordringer af etisk art. Jeg vil diskutere to udfordringer.
For det første vil en statslig politik vil være baseret på kontroversielle etiske antagelser, nemlig at vi etisk set bør gøre noget for at gavne fremtidige generationer og mennesker i den udviklingslandene. Ikke alle er enige i dette, og man kan derfor indvende, at en statslig politik her tvinger mennesker til at indrette deres liv efter en bestemt forestilling om hvad der er etisk rigtigt og forkert, som de ikke deler. Mennesker bruges, i en vis forstand, som midler for et højere mål, som de ikke selv deler, og det kan hævdes at være kritisabelt. En liberal demokratisk stat bør ikke tvinge sine borgere til at leve efter bestemte kontroversielle forestillinger om, hvad der er etisk rigtigt.
For det andet er ideen om, at der er brug for en klimavenlig kostpolitik baseret på en række faktuelle antagelser om klimaets udvikling, herunder betydningen af menneskelig aktivitet og omkostningerne ved forskellige former for indgreb. Man kan her spørge, om statslig politik i et liberalt demokrati her bør være baseret på antagelser om verden, som mange mennesker er uenige i.
Begge indvendinger kan lede til, at man siger, at det klimavenlige fødevarevalg må være en individuel sag, præcis som det er en individuel sag, om man vil være vegetar, afholdsmand eller om man vil afstå fra at spise svinekød af kulturelle grunde.
I mit oplæg vil jeg karakterisere og stille mig skeptisk overfor begge indvendinger.
