Naturen - Biologisk ressource og meningsfyldt livsverden Mickey Gjerris Lektor, ph.d., Center for Bioetik og Risikovurdering, Fødevareøkonomisk Institut, Det biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Klimaforandringerne er ikke længere dommedagsprofetier fra religiøse galninge eller overbekymrede hippier. De er tværtimod blevet alment accepteret som både konstaterbare, menneskeskabte og alvorlige. Alt efter hvilke klimamodeller, der anvendes, og hvilke fremtidsscenarier, der vælges, ser fremskrivningerne forskellige ud. Men selv med de positive briller solidt placeret på næseryggen og en optimistisk vurdering af, hvor meget det vil lykkes det globale samfund at reducere især CO2-udledningerne i de kommende 10-15 år, er der ingen tvivl om, at klimaforandringerne vil føre til alvorlige ændringer i vilkårene for menneskers, dyrs og planters liv over de næste 100 år. Stigende verdenshave, mere ekstremt vejrlig og stigende temperaturer med følgende afsmeltning af gletchere vil ændre de økologiske nicher for mange levende væsener og ikke mindst for menneskets produktion af fødevarer.
I den forbindelse rejser der sig en lang række udfordringer. Ved hjælp af videnskaben og teknologi kan vi dels søge at mindske de fremtidige problemer ved at få CO2-udledningerne bragt ned og dels søge at tilpasse samfundet til de ændrede vilkår. På dette plan er der, lidt firkantet sagt, tale om en "ydre" strategi, hvor vi søger at opretholde vores nuværende livsstil gennem indførelsen af mere drivhusgasvenlige teknologier og gennem at tilpasse eller forandre den natur, der indgår i fødevareproduktionen, så den passer til de forandrede vilkår.
Men en mindst lige så stor opgave er det at søge at forstå, hvad der gik galt og at se på, om videnskab, teknologi og politik magter at løse problemerne (i det omfang man kan tale om løsninger). Måske er der også brug for en forståelse af, at klimaforandringerne ikke blot er en uheldig bivirkning ved en ellers uproblematisk vækst- og forbrugskultur, men at det netop er vores kulturs naturanvendelse og dermed naturforståelse, der rejses spørgsmålstegn ved. Ja, måske er det endda sådan, at hvis ikke vi udvikler en ”indre” strategi, hvor vi søger at ændre vores opfattelse af, hvad naturen er og hvad "et godt liv" kan bestå af, så hjælper videnskab og teknologi ikke, da der ikke vil være politisk vilje i befolkningerne til at bære de omkostninger, som udviklingen og implementeringen af dem vil koste.
I alt dette spiller vores natursyn en vigtig rolle. "Som vi ser på noget, sådan behandler vi det" har teologen Jakob Wolf skrevet. Ser vi blot på naturen som en ressource, der er til rådighed for opfyldelse af menneskelige behov, vil vi også behandle den som dødt materiale, der ingen etisk betydning har. Et sådant antropocentrisk natursyn har rødder helt tilbage til den bibelske naturforståelse og har præget den vestlige kultur op gennem historien. Kun mennesket har etisk betydning og krav på hensyntagen – alt andet står til rådighed for mennesket som et redskab. Ser man på de problemer som den industrialiserede verden har oplevet med naturen i løbet af udviklingen fra lavteknologisk landbrugssamfund til postindustrielt vækstsamfund, er det nærliggende, at der kunne være en sammenhæng mellem natursynet og problemerne.
Sideløbende med det antropocentriske natursyn har der eksisteret en række andre natursyn, der dels har haft en anden opfattelse af menneskets rolle i forhold til naturen og naturens rolle for mennesket og dels har været mere inkluderende i synet på hvem og hvad, der fortjener menneskets etiske opmærksomhed. Spørgsmålet er, om tiden ikke er inde til også at tage den filosofiske udfordring op og forsøge at se, om ikke en grundlæggende forandring i vores etiske forståelse af naturen fra en udelukkende naturudnyttende holdning til en mere naturværdsættende holdning ikke bærer en del af løsningen i sig. Det vil få stor betydning – også for de midler vi vil acceptere som løsninger på problemerne med fremtidens fødevareproduktion – hvis vi ser på naturen som mere og andet end biologisk ressource, men også som meningsfyldt livsverden.
