Hvis ovenstående er et ja/nej spørgsmål, er sagen klar: selvfølgelig har vi et vist ansvar over for kommende generationer og folk i u-landende. Det interessante spørgsmål bliver selvfølgelig hvor langt ansvaret rækker og hvad det konkret kræver af os.
De fleste føler nok, at det er meget vanskeligt at give et præcist svar på det sidste og det mener jeg hænger sammen med et etisk grundvilkår, nemlig at vore etiske normer har en række ganske forskelligartede udspring og at de ikke altid kan forenes eller sættes på en fællesnævner. Men på den baggrund kan man identificere nogle yderpositioner i opfattelsen af vor moralske skyldighed over for kommende generationer og folk i fjerne lande og dermed også et spillerum, som et tilfredsstillende svar må søges inden for. Hvad jeg kan tilbyde er m.a.o. en forståelse af problembaggrunden, snarere end en løsning af problemet.
Den ene yderposition er den ”nærhedsetiske”, der hævder, at vort ansvar aftager stejlt med afstanden i tid og rum: Mit ansvar gælder først og fremmest de mennesker, jeg har kontakt med nu & her og den måde, jeg umiddelbart og direkte påvirker deres velfærd og værdighed. Jeg skal frem for alt afholde mig fra at skade og krænke andre mennesker direkte, i særdeleshed dem, jeg har påtaget mig særlige forpligtelser og ansvar over for (fx mine børn).
Den anden yderposition er det rent upartiske perspektiv, der hævder, at vort ansvar principielt er fuldkommen uafhængigt af, hvor tæt (i tid og rum), vi er på de mennesker, vi påvirker: De fjerne og fremtidige konsekvenser af mine handlinger må jeg give samme vægt i mine etiske overvejelser; jeg må til enhver tid overveje, om mine handlinger samlet set og i det lange løb tjener verden bedst muligt eller om jeg burde tillægge mig helt andre handlinger, forbrugsmønstre, projekter, livsstil osv.
Jeg mener, at begge yderpositioner er uholdbare af en række grunde. Vi er derfor nødt til at leve med en pluralitet af etiske fordringer, som vi skal finde en passende balance imellem. Som nævnt ligger en ”passende” balance ikke ét eksakt sted, men inden for et spillerum. Men presserende globale problemer kunne medføre, at balancen burde findes i den ene side af spektret snarere end den anden. Her må man nøje overveje den etiske arbejdsdeling mellem privatpersoner, forbrugere, borgere, erhvervsfolk og politikere.
