Fødevarernes sociologi – hvad motiverer ændringer i forbrugeradfærd Bente Halkier Lektor ved Roskilde Universitet, forsker i forbrugersociologi og konsumption
Konteksten for ændringer i forbrugeradfærd er hverdagslivet. Brugen af fødevarer indgår i hverdagslivet primært når vi køber madvarer, tilbereder retter og måltider og når vi spiser mad. Indkøb, madlavning og spisning er fuldstændig grundlæggende aktiviteter i dagligdagen, som gennemføres hver dag og af stort set os alle. Derfor består madpraksisser langt hen ad vejen af selvfølgelige rutiner, som vi som forbrugere tager fuldstændigt for givet og ikke stiller spørgsmålstegn ved. Det bliver eksempelvis taget for givet i langt de fleste danske hjem, at der skal kød på bordet til aftensmåltidet, og det bliver efterhånden også taget for givet, at vi kan købe de samme slags frugt og grønt hele året rundt i det lokale supermarked. Mad-praksisser indgår i en mangfoldighed af andre praksisser, sociale relationer og hverdagsbetingelser, som mad-praksisser understøtter, er afhængige af eller skal koordineres med. For eksempel bliver indhold og tidspunkt for aftensmåltidet i børnefamilierne nøje tilpasset logistikken omkring job-rutiner og fritidsaktiviteter. Indholdet af aftensmåltidet bliver typisk et kompromis mellem, hvad familiemedlemmerne kan lide at spise, hvad mor synes der er fornuftigt at spise, hvad der kan nås, og hvad der er muligt ud fra indhold i køl og frys. Desuden køber, laver og spiser vi for det meste mad, som "sådan nogen som os spiser". Der er et stort element af identifikation forbundet med vores madvaner.
Derfor er ændringer i mad-praksisser kulturelle forandringsprocesser. Hver gang forbrugerne bliver tillagt et med-ansvar for at løse nogle nye samfundsproblemer ved at ændre deres dagligdags mad-praksisser, så bliver de officielle kampagners informationer og gode råd viklet ind i hverdagens forståelser og tilpasset hverdagens aktiviteter, sociale relationer og øvrige betingelser. Det gælder derfor også, når forbrugerne afkræves forandringer i retning af mere klima-venlige mad-praksisser. Uanset at de færreste vil stille sig op og sige, at de er imod at forbedre klimaets tilstand. Mad-praksisser rummer stor træghed. Både på grund af forbrugernes aktiviteter i hverdagen, men også på grund af de større institutioner i samfundet, som mad-forbruget er betinget af: Fødevareproducenterne bestemmer hvad der bliver produceret, detailhandlen bestemmer hvad der bliver udbudt på hylderne, staten bestemmer hvad der er afgifter på og mærkningsordninger om osv. Spørgsmålet er derfor, hvorvidt og hvordan forbedringer af det globale klima kan være et forbruger-med-ansvar. Men hvis man mener, at den enkelte fødevareforbruger skal være med til at løfte sådanne miljøforbedringer, så er der to strategier, der kunne trække i den retning. Den ene strategi er at ændre en række af betingelserne for fødevareforbrug gennem offentlige reguleringer, skatteomlægninger og krav om minimums-klimamålsætninger og minimums-certificeringer blandt fødevareproducenterne. Den anden strategi er at etablere ambitiøse certificerings- og labelling-systemer i samarbejde med forbrugerorganisationer, andre relevante ngo’er, skoler, arbejdspladser osv., hvorved nye sæt af mad-praksisser kan skabes, som dele af forbrugerne kan engagere sig i og identificere sig med.
