Fødevareerhvervet dækker både landmænd og fødevareforarbejdningen – og dermed hele kæden fra jord til bord. Etik er ikke nyt for os. Fødevareerhvervet er et erhverv, der har stor indflydelse på miljø, dyr og mennesker. Det er vi meget bevidste om, og vi tager vores ansvar på os. Vi arbejder hele tiden på at forny og forbedre os og produktionen går i retning af at blive mere klimavenlig.
Fødevareerhvervet har et ansvar for at producere fødevarer på en etisk og klimavenlig måde. Vi har et generelt ansvar i forhold til en række miljøparametre, der tilsammen kan kaldes bæredygtig produktion. Fødevareproduktionen er underlagt naturens luner og verdens landmænd har derfor klimaændringerne tæt inde på livet. Landmændene er bevidste om klimaændringernes betydning og om den virkning fødevareproduktionen har på klimaet.
Dansk fødevareproduktion er i dag blandt de mest effektive – med lavest mulig klimabelastning. Fra 1990-2007 har vi reduceret udledningen af drivhusgasser fra jordbruget med 25 pct. – i den samme periode er erhvervets produktionsværdi steget. Reduktionerne er bl.a. opnået gennem øget fokus på fodring og gødningshåndtering samtidig med ændrede dyrkningsmetoder i jordbruget.
Udover direkte reduktioner i drivhusgasudledningen, leverer jordbruget også råvarer i form af biomasse til bioenergiproduktion, der udgør 70 pct. af Danmarks produktion af vedvarende energi.
I fødevareforarbejdningen har virksomhederne udarbejdet klimastrategier, der integrerer klimaindsats med forretningsstrategi. Klimahensyn er en naturlig del af fødevarevirksomhedernes ledelse, hvor et stærkt samarbejde i hele værdikæden fra jord til bord er med til at finde nye løsninger og forretningsområder. Den ene virksomhed udnytter den andens råvarer og spildprodukter. I samarbejdet optimeres ressourceudnyttelsen fra jord til bord. Klimaindsatsen gør virksomhederne i stand til at levere højkvalitetsfødevarer med lav belastning af klima og miljø – dermed stilles klimavenlige alternativer til rådighed for forbrugeren, når hun står ved køledisken.
Forbrugerne har i dag et meget bredt udvalg af fødevarer, men vi ser ofte, at der er ganske stor forskel på, hvad forbrugerne siger de gør i en indkøbssituation, og hvad de gør i virkeligheden. Fødevareerhvervets ansvar er at udbyde sunde, sikre fødevarer med lav klimabelastning. Fødevareproduktionen står over for en række større udfordringer i de kommende år. Først og fremmest skal vi fordoble produktionen for at imødekomme den stigende globale efterspørgsel, bl.a. med baggrund i befolkningsvækst. Samtidig betyder øget velfærd, i de store udviklingslande, en øget efterspørgsel på kød og mælk – og da den animalske produktion har en større klimabelastning end den vegetabilske, får væksten konsekvenser for miljø og klima. Ingen politikere vil forhindre forbrugerne i at spise kød. Opgaven må derfor være – og her er vi godt med i Danmark – at levere fødevarerne så klimaeffektivt som muligt. Udover krav og stigende fødevare- og foderproduktion, er der voksende efterspørgsel på biomasse til industriel- og energiproduktion.
Disse udfordringer er så store, at fødevareerhvervet ikke alene kan løfte dem. Derfor har erhvervet i Danmark taget initiativ til en dialog med verdens landmænd – med henblik på at sikre, at fødevareproduktionen får den politiske opmærksomhed, der er nødvendig for at løfte opgaven.
Vores udfordring er at producere mest muligt, så energieffektivt som muligt, og sådan at drivhusgasudledningen fra produktionen er betydeligt reduceret. For at gøre dette er vi nødt til at ændre produktionen bl.a. ved at tage nye afgrøder ind, der kan leve under ændrede klimatiske forhold, og tage nye teknologier i brug for at mindske miljø- og klimabelastningen. Frem mod 2020 vil implementeringen af bl.a. tiltagene i Grøn Vækst-aftalen, bidrage til store reduktioner i udledningen af drivhusgasser fra fødevareerhvervet. Dermed bliver danske fødevarer endnu mere klimavenlige – til gavn og glæde for forbrugerne. Fødevareproduktionen er baseret på naturens vilkår og på levende dyr – derfor kan den aldrig blive helt fri for udledninger af drivhusgasser. Men vi gør vores bedste for at reducere udledningen – og frem mod 2050 vil en række nye teknologiske løsninger, gøre det muligt at reducere udledningen ganske væsentligt.
