 |
|
 |
Fremtidens fosterdiagnostik
22. oktober 2009
Det Etiske Råds nye redegørelse, Fremtidens fosterdiagnostik, blev i dag præsenteret ved et pressemøde i Det Etiske Råd kl. 10.00. Ved pressemødet blev fremtidens fosterdiagnostik debatteret sammen med presse, politikere, rådsmedlemmer og et ekspertpanel.
 Lotte Hvas, næstformand for Det Etiske Råd, byder velkommen til pressemødet. Siddende fra venstre er Morten Kvist, formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe om fremtidens fosterdiagnostik, Olav Bjørn Petersen, overlæge, ph.d., Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen, Ester Larsen, formand for Det Centrale Handicapråd og fhv. sundhedsminister og Lene Hansen, formand for Folketingets udvalg vedr. Det Etiske Råd.
 Morten Kvist, formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe om fremtidens fosterdiagnostik, præsenterer Rådets anbefalinger.
 Olav Bjørn Petersen og Lillian Bondo. Lillian Bondo forklarer, hvordan Jordemoderforeningen bl.a. efterlyser bedre rådgivning til de gravide.
 Sophie Hæstorp Andersen (MF, S) er positivt stemt for, at der i højere grad skal reguleres på området.
|
Om redegørelsen:
I løbet af nogle år udvikles der antageligt nye metoder til fosterdiagnostik, så den gravide kvinde kan få en lang række informationer om fosteret inden udløbet af grænsen for fri abort i 12. graviditetsuge. I redegørelsen diskuteres de problemstillinger, udviklingen fører med sig.
Et tema er, om det er acceptabelt at udføre abort på grund af fosterets køn eller mindre alvorlige sygdomme. Et andet tema er, om der er knyttet særlige forhold til fosterdiagnostik, som kan gøre det vanskeligt for den gravide at træffe selvstændige og velinformerede beslutninger. Det diskuteres også, om Folketinget burde være mere involveret i at udforme den fosterdiagnostiske praksis end hidtil, fordi fosterdiagnostikken har stor betydning for væsentlige, samfundsmæssige spørgsmål.
I redegørelsen præsenterer Det Etiske Råd sine anbefalinger om, hvordan fremtidens fosterdiagnostik kan reguleres og organiseres. Alle medlemmer tilslutter sig følgende anbefalinger:
- Der bør ikke være registreret informationer om resultaterne fra de fosterdiagnostiske undersøgelser, som kvinden ikke selv har adgang til.
- Fosterdiagnostiske undersøgelser bør udelukkende generere informationer, som er relevante af sundhedsfaglige grunde.
Der er også anbefalinger om blandt andet formålet med fosterdiagnostik og Folketingets rolle i udformningen af det fosterdiagnostiske tilbud.
132 sider, 2009.
Bestil redegørelsen Læs redegørelsen (html)

|
|
|
|
|
 |
|
|
 |