Debat om eutanasi og palliativ behandling
Det Etiske Råd har ultimo februar 2010 afholdt sit årlige internat - i år med temaet "eutanasi og palliativ behandling"
Den 2. marts 2010
Forud for mødet har Rådets formand, professor Peder Agger, sammen med rådsmedlem, direktør Karin Verland deltaget i kurset Suffering, Death and Palliative Care, på universitetet i Nijmegen, Nederlandene.
Til mødet havde Rådet inviteret professor Hans van Delden, University Medical Center, Utrecht, til at redegøre yderligere for situationen i Nederlandene. Her er aktiv dødshjælp ikke tilladt, men lovgivningen har siden 2002 givet straffrihed til læger, der udøver eutanasi på patientens velovervejede anmodning. For at eutanasi overhovedet kan komme på tale, er det blandt andet en forudsætning, at patienten har ubærlige smerter uden udsigt til bedring. 2/3 af alle anmodninger om eutanasi afvises af lægerne med henvisning til, at betingelserne ikke er opfyldt.
Den nederlandske lovgivning om livets afslutning omfatter foruden eutanasi følgende situationer – såkaldte ’End of life – decisions’:
- læge-assisteret selvmord,
- afslutning af livet uden patientens udtrykkelige anmodning,
- intensiv smertelindring også selvom det som en sideeffekt kan fremskynde døden,
- afståelse fra at iværksætte eller fortsætte behandling,
- terminal sedation, det vil sige dyb fortsat bedøvelse, indtil døden måtte indtræde.
På sit møde blev Rådet herefter præsenteret for oplæg fra henholdsvis en tilhænger af aktiv dødshjælp, lektor og tidligere rådsmedlem Klemens Kappel, Københavns Universitet, og en modstander af aktiv dødshjælp, ledende overlæge, tidligere rådsformand Ole Hartling.
Desuden blev Rådet ajourført med viden om organiseringen og udviklingen af den palliative behandling i Danmark af kultursociolog Helle Timm, leder af Palliativt Videnscenter.
Ifølge gældende lovgivning i Danmark kan den uafvendeligt døende patient afvise behandling, der kun kan udskyde dødens indtræden. I situationer, hvor patienten ikke kan udøve sin selvbestemmelsesret, kan lægen undlade at påbegynde eller fortsætte livsforlængende behandling. Loven gør det også muligt for patienten at modtage smertestillende eller beroligende midler til lindring af tilstanden – selvom denne behandling kan fremskynde dødstidspunktet.
Det var et enigt Råd, der i redegørelsen om eutanasi i 2003 sagde nej til indførelse af aktiv dødshjælp. Efter den seneste tids offentlige debat i medierne var emnet sat på dagsordenen til dette års internatmøde med henblik på at ajourføre Rådets holdning. Rådet har opmærksomhed på den begrebsforvirring, der hersker i debatten, og ikke alle medlemmer er enige i den tidligere argumentation fra Rådets side. Efter en intensiv debat på internatet ønsker et stort flertal i Rådet dog fortsat ikke, at der indføres aktiv dødshjælp i Danmark. |
