 |
|
|
Det Etiske Råd udgiver antologi om fødevarer, klima og etik
Den 25. marts 2010
|
Indtil for nylig har klimadebatten ikke fokuseret på det faktum, at fødevarerne står for 20% - 30% af udledningen af drivhusgasser. Den andel kan mere end halveres, hvis vi omlægger vores kost i mere klimavenlig retning - det vil i det store og hele sige spiser flere vegetabilske og færre animalske produkter.
Det dilemma vil Det Etiske Råd gerne sætte fokus på med denne antologi. Klima- og fødevarespørgsmålene er nemlig også etiske spørgsmål, som blandt andet handler om lighed, retfærdighed og om, hvordan vi omgås naturen.
Fordelingen af klimaændringernes fordele og ulemper er og vil blive meget ulige; fordelene ved klimabelastende produktion og forbrug af fødevarer vil først og fremmest høstes af den nuværende generation i de rigeste lande, ulemperne rammer primært kommende generationer og befolkninger i verdens fattigste lande.
Udviklingslandene oplever allerede ændrede nedbørmønstre, mere ekstremt vejr og stigende vandstande i havene, som fører til såvel ørkenspredning som oversvømmelser af lavtliggende områder. Det begrænser mulighederne for at producere fødevarer.
I denne antologi diskuterer tre filosoffer etiske aspekter ved klimaændringerne og fødevareproduktion og forbrug, som: - hvilket ansvar har vi overfor mennesker, som er fjerne for os, fordi de bor i andre lande, eller fordi de endnu ikke er blevet født?
- Er det legitimt for staten at blande sig i vores fødevarevalg ved for eksempel at lægge skat på klimabelastende fødevarer?
- Og er klimaproblemerne tegn på, at vi skal til radikalt at ændre vores måde at omgås naturen?
Det sker på baggrund af en række artikler i antologien om sammenhængen mellem fødevareproduktion og klimaændringer, om hvad en klimavenlig kost består af og om hvilke konsekvenser, klimaforandringerne allerede i dag har for ulandenes fødevareproduktion. Endelig handler en artikel om, hvad der skal til for at få os til at ændre vores kostvaner.
Forfatterne konkluderer, at bevidst gennemførte samfundsmæssige forandringer kræver koordination og samarbejde mellem mange aktører, både private og offentlige, individuelle og kollektive. Det er kun staten – eller staterne i internationalt samarbejde - og de politiske organer, som kan sikre en sådan koordinering og give den legitimitet og en klar og konsistent retning. |
|
|
|
|
|
|
|
|
