 |
|
|
Obama udpeger nyt bioetisk råd i USA
Som det er traditionen i USA, har præsident Obama afskediget sin forgænger Etiske Råd og udpeget sit eget, The Presidential Commission for the Study of Bioethical Issues. Rådet skal arbejde med at foreslå politikker, som kan sikre, at forskning, sundheds¬behandling og teknologisk innovation udføres på en etisk forsvarlig måde. Komiteen skal også overveje mulighederne for internationalt samarbejde på området.
I kommissionens mandat nævnes eksempler på teknologier, der skal følges, herunder frembringelse af stamceller på nye måder, patent på gener og ibrugtagning af neuro- og robotteknologier.
Komiteen er et ekspertpanel, der består af højst 13 medlemmer, som udpeges af præsidenten fra områder som medicin, teknologi, jura, filosofi, teologi eller samfundsfaglige områder. I november udpegede Obama formanden for komiteen, Amy Gutmann, som er professor i politisk videnskab og filosofi og direktør for the University of Pennsylvania. Næstformand er James W. Wagner, direktør for Emory University.
Præsidenten har nu udpeget de øvrige medlemmer, og der er tale om en blandet flok, som blandt andet tæller flere eksperter indenfor jura og bioetik, en teolog, en patolog, en neurolog, en genetiker, Muhammed Alis kone, Lonnie, som er fortaler for forskning i Parkinsons sygdom samt lederne af National Institute of Health’s bioetiske afdeling, af militærets HIV-forskningsprogram og Department of Homeland Security’s medicinske chef.
Kritikere har undret sig over fraværet af forskere indenfor områder som systembiologi og nanoteknologi, som må forventes at udgøre kommende områder for bioetiske dilemmaer.
Se komiteens mandat på deres hjemmeside. Se også meddelelse om udpegning af medlemmer fra 7. april 2010 |
Medlemmer af Italiens Etiske Råd ønsker opgivelse af konsensusudtalelser
De ønsker at også mindretallets holdninger i det katolsk dominerede råd skal offentliggøres. Det sker efter at rådets formand, Francesco Casavola, havde udpeget medlemmer af gruppen Science and Life, som er stærk modstander af forskning i embryonale stamceller, til rådets repræsentanter i indflydelsesrige nationale og internationale udvalg.
Tre af rådets medlemmer kritiserede i et internt notat formandens egenrådige fremfærd, og dette notat blev lækket til pressen. Det fik formanden til at true med at trække sig, men præsident Prodi, som personligt udpeger rådets medlemmer, bad ham blive og sanktionerede i stedet hans forslag om at udskifte de tre næstformænd.
Ifølge Nature News er andelen af katolske medlemmer af rådet på lige over 50%. Nu ønsker lige under halvdelen af medlemmerne altså at gå bort fra systemet med simpelt stemmeflertal og i stedet indføre et system hvor bredden af synspunkter i rådet fremstilles – altså et system, som ligner det danske råds.
Se omtale i Nature News den 24. oktober 2007 |
Islamiske stater opretter etisk forsknings-netværk
Repræsentanter for 56 islamiske stater har vedtaget at oprette et netværk, som kan udforske relationerne mellem islam og videnskab. Det skete på en konference for landenes forskningsministre, som blev afholdt i Kuwait den 19.-21. november 2006.
Netværket, the Islamic Ethical Network on Science and Technology (IENST), vil bestå af forskere og videnskabsfolk fra områder som bio-, nano- og informationsteknologi. De vil analysere forskningens etiske indflydelse på islamiske samfund og på islamisk lovgivning, og udstede retningslinier for etikere, videnskabsfolk, lovgivere og befolkning. "Det bliver interessant at se, i hvilket omfang religiøse studerende vil tage del i netværket", siger Athar Osma fra the Pakistan Research Support Network til SciDevNet.
Ifølge Abdulaziz Othman Altwaijri, fra Islamic Educational, Scientific and Cultural Organization (ISESCO) i Marokko, er netværket nødvendigt for at styrke de islamiske landes forskningsudvikling. Den ligger lavest i verden, og alle landene lider under en stor "brain-drain" af naturvidenskabelige forskere. Forskerne har ifølge Athar Osma behov for en større konsensus om, hvorvidt deres videnskabelige praksiser er i overensstemmelse med islamiske værdier. Derfor vil netværket også forsøge at fremme en islamisk, videnskabelig kultur ved at udvikle træningsprogrammer, som skal lære videnskabsfolk om deres etiske ansvar.
Se omtale på SciDevNet den 23. november 2006
|
Nuffield anbefaler kun palliativ behandling af babyer indtil 22. uge
Det uafhængige Nuffield Council on Bioethics afstår i en ny rapport fra at anbefale euthanasi til uhelbredeligt syge nyfødte, som de britiske fødselslæger havde foreslået i deres kommentarer til rapporten (se tidligere omtale). Rådet finder, at det kunne skade forholdet mellem læger og patienter, hvis lægerne fik beføjelser til at afslutte liv selv for udsigtsløst syge, men det ville også være meget vanskeligt at fastsætte en øvre grænse for, hvornår det ikke længere skulle være tilladt at afslutte det præmature barns liv.
Til gengæld bør babyer, som er født inden 22. uge, ikke modtage intensiv behandling i deres første leveuge, medmindre forældrene insisterer på det og lægerne er enige i, at behandlingen har perspektiver. Selvom grænsen for, hvornår for tidligt fødte babyer kan overleve, er blevet rykket nedad med ca. en uge for hvert tiår der er gået siden 1960'erne, er det stadig kun ca. 1% af de børn, der fødes inden 22. uge, som overlever. Derfor anbefaler rådet, at disse børn kun skal have lindrende behandling mellem 22. og 23. uge.
Børn født mellem 23. og 24. uge har meget usikre prognoser for overlevelse, og risikerer alvorlige handicaps, hvis de lever. Rådet anbefaler derfor, at forældrene, efter grundige diskussioner med lægerne, skal have den endelige beslutning om, hvorvidt disse børn skal gives intensiv behandling. Børn født efter 24. uge bør som hovedregel gives intensiv behandling.
Nuffield er dog opmærksomme på det problem, de britiske fødselslæger pegede på i deres indlæg: at det kan være en stor belastning for familierne at skulle pleje et barn, som er alvorligt handicappet, hvilket mange præmature børn uundgåeligt vil være. Derfor appellerer de til myndighederne om at sikre tilstrækkelig støtte til disse familier, uanset hvor i landet de bor.
Rådet peger dog også på, at intet sundhedssystem har adgang til ubegrænsede ressourcer, og at der er behov for en uafhængig analyse af ressourceforbruget for behandling af for tidligt fødte. På det lokale niveau bør lægerne dog fortsætte end at gøre det bedst mulige for den baby, de behandler, men "de bør være opmærksomme på, men ikke drevet af, de ressourcemæssige implikationer af deres beslutninger," hedder det i rapporten.
Se Nuffields rapport udgivet 16. november: "Critical care decisions in fetal and neonatal medicine: ethical issues"
|
Dyreetisk Råd udsender udtalelse om kvæghold
Den 28. februar 2006 offentliggjorde Det Dyreetiske Råd en rapport, der kritisk gennemgår forholdende for det danske malkekvæg. Rapporten konkluderer, at der er behov for lovgivning, som fastlægger mindstekrav i forbindelse med hold af kvæg. Desuden bør køer kunne komme på græs og det bør ikke længere være tilladt at tage kalven fra koen lige efter kælvningen.
Den danske malkekvægsproduktion har gennem de sidste 30 år undergået dramatiske ændringer mod større besætninger, og køerne lever under et stort og voksende produktionspres. Produktionspresset giver sig udslag i en unødigt høj forekomst af en række alvorlige og lidelsesvoldende sygdomme. Der er derfor ifølge Rådet behov for gennem en øget forebyggende indsats at fokusere mere på dyrenes sundhed.
Samtidig finder Rådet, at der er behov for gennem lovgivning at fastlægge mindstekrav til indretning af staldene og pasning af dyrene. Gennem de senere år er der blevet fastlagt regler for hold af de andre grupper af landbrugsdyr; men bortset fra kalvene er der faktisk ikke nogen regler for hold af kvæg. ”De fleste har en forestilling om, at køer da har det meget bedre end fx høns og grise. Jeg er bange for, at dette har været lidt af en sovepude for kvægerhvervet, som derfor er kommet til at halte bagefter, når det gælder om dyrevelfærd” siger Peter Sandøe. Justitsministeren bør ifølge Rådet nedsætte en arbejdsgruppe, der kan komme med forslag til ny lovgivning, der kan give et markant løft af mindstekravene for hold af kvæg.
Det Dyreetiske Råd understreger, at det omgivende samfund har et vigtigt medansvar for at skabe grundlag for god dyrevelfærd i kvægproduktionen. Konkurrencen fra udlandet er stigende, og der er behov for opbakning fra danske forbrugere, når der i den danske kvægproduktion tages positive initiativer, fx i forbindelse med dansk kalveproduktion. Efter Rådets opfattelse har detailhandlen her en forpligtelse til også at være en aktiv medspiller.
Læs udtalelsen på Justitsministeriets hjemmeside
|
Nyt mandat og nye medlemmer til Europas Etiske Råd
Den 19. oktober 2005 udpegede EU Kommissionens præsident, José Manuel Barroso 15 medlemmer til EGE (The European Group on Ethics in Science and New Technologies). EGE er en uafhængig ekspert-gruppe, der rådgiver Kommissionen om etiske spørgsmål i relation til nye teknologier. Samtidig med en delvis udskiftelse af medlemmerne har gruppen fået nyt mandat, som dog i det væsentligste svarer til det hidtidige, men udvider medlemstallet fra 12 – 15 for at reflektere EU’s udvidelse.
Medlemmerne kommer fra forskellige lande og er eksperter indenfor områderne biologi, genetik, informatik, jura, filosofi og teologi. Fra Danmark er jura-professor Linda Nielsen fra Københavns Universitet genudpeget. På gruppens første møde den 25. oktober blev portugiseren Paula Martinho da Silva valgt til næstformand og Göran Hermerén, som er professor i filosofi fra Lunds Universitet, blev genvalgt som formand for EGE.
Gruppen regner med som noget af det første at udarbejde en udtalelse om brug af nanoteknologi i behandling af mennesker.
Se pressemeddelelse om udpegningen og fra gruppens første møde
|
Bush’s bioetiske råd anbefaler alternative embryonale stamceller
I et netop udsendt White Paper foreslår det bioetiske råd, præsident Bush har nedsat, at man forsøger at undgå de etiske problemer, der er forbundet med embryonale stamceller, ved at skaffe stamcellerne på andre måder end ved at destruere befrugtede æg.
De embryonale stamceller har jo evnen til at blive til alle celler i kroppen; de er pluripotente. Hvis man kunne skaffe pluripotente stamceller fra uden at ødelægge embryoner, kunne man komme ud over de etiske problemer ved stamcelleforskning, hedder det i udtalelsen.
Derfor foreslår rådet 4 alternative metoder til at fremskaffe disse stamceller:
1. Tage stamcellerne fra embryoner, som er skabt ved reagensglasmetoden, men derefter spontant er døde. De kan dog stadig indeholde enkelte levedygtige, pluripotente stamceller,
2. Udtage stamceller fra levende embryoner ved biopsi – samme teknik som i dag bruges ved præimplantations genetisk diagnostik (PGD), hvor celler udtages af et befrugtet æg for at undersøge det for genetiske sygdomme,
3. Fremstille genetisk ændrede ”skabninger” ved hjælp af kernetransplantation eller ”Dolly-metoden”. Her indsættes en cellekerne fra kroppen som bekendt i en tømt ægcelle og reprogrammeres til et embryon. Man kunne for eksempel fjerne et gen, som er nødvendigt for normal embryonal udvikling, fra kropscellen inden den blev omprogrammeret. Så ville der efter rådets mening ikke være tale om, at man skabte et embryon, men derimod en ”biologisk artefact”, som det ikke ville være forkert at destruere. Den kunne dog sandsynligvis – men det har endnu ikke været afprøvet i praksis – indeholde embryonale stamceller, der kunne forskes på.
En anden kilde til ikke-levedygtige embryoner kunne være at skabe dem ved hjælp af parthenogenese (jomfrufødsel), som kendes fra insekter og krybdyr, hvis æg kan af og til udvikle sig til fostre uden at blive befrugtet med sæd. Der forskes for eksempel ved University of Wales College of Medicine på at få menneskelige æg til at gøre det samme, for man antager, at sådanne embryoner ikke vil være i stand til at udvikle sig til børn (se også tidligere omtale).
4. At få allerede specialiserede kropsceller til at af-specialisere sig igen – altså at rulle dem tilbage til det stadium, hvor de var pluripotente.
Problemet ved i hvert fald forslag 3 og 4 er dog, at de foreløbig ikke er forskningsmæssigt mulige. Det forekommer også diskutabelt, om det vil være mindre etisk problematisk at fremstille genetisk modificerede embryoner ved kernetransplantation, end at forske i andre typer embryoner.
Se: White Paper: Alternative Sources of Pluripotent Stem Cells Om genetisk manipulerede embryoner se WiredNews “How to Farm Stem Cells Without Losing Your Soul - A solution to the stem cell dilemma that even the Vatican can love” |
Bush’s Bioetik råd vil ikke helt udelukke stamcelleforskning
The President’s Council on Bioethics har i marts udsendt en rapport om teknikker til kunstig befrugtning, som også tager stilling til kloning og forskning i embryonale stamceller.
Rådet anbefaler et totalt forbud mod reproduktiv kloning – altså kloning med det formål at fremstille et barn. Derimod afstår rådet fra at foreslå forbud mod forskning på befrugtede æg, som er yngre end 10-14 dage, fordi dets medlemmer er uenige om, hvorvidt det skal være lovligt at forske i embryonale stamceller. Rådets rapport udelukker heller ikke såkaldt terapeutisk kloning, hvor formålet er at frembringe embryonale stamceller til sygdomsbehandling.
Dermed er panelet ikke på linie med de konservative kræfter, som arbejder på at forbyde alle former for stamcelleforskning i USA. En af de senatorer, Sam Brownback, der står bag et forslag i Senatet om at forbyde alle former for kloning, har da også i en pressemeddelelse udtrykt sin skuffelse over, at rapporten ikke ”afspejler den biologiske realitet, at det encellede menneskelige embryon er en person.” Forslaget om et totalt kloningsforbud (se tidligere omtale) ”hviler” stadig i det amerikanske senat, trods præsidentens varme anbefalinger af det, fordi det ikke har været muligt at nå til enighed om det.
Rådet foreslår i øvrigt mere forskning og data indsamling om langtidsvirkningerne for kvinder, der anvender kunstig befrugtning og for de børn, som kommer ud af det. Desuden opfordrer det til øget selvregulering blandt fertilitetslægerne, og afståelse fra at benytte yderligtgående eksperimenterende metoder til barnløshedsbehandling.
Se Rådets rapport Reproduction and Responsibility: The Regulation of New Biotechnologies. Se også omtale af rapporten på amednews.com
|
(januar 2004)
Norge opretter Etisk Nævn for patentsager
Den 23. januar vedtog den norske regering at oprette et etisk nævn, som skal rådgive den norske patentstyrelse om de etiske konsekvenser af patent-ansøgninger indenfor bioteknologi.
Oprettelsen af nævnet sker som led i, at Norge skal implementere EU's patent-direktiv. Ligesom i de fleste andre europæiske lande har der været stor modstand imod implementeringen, og i Norge går denne uvilje helt ind i regeringens egne rækker. Modstanderne af direktivet har ment, at det er uetisk at tage patent på gener, som bør anses som fælles eje, og at patenterne vil hindre den fri forskning.
Tilhængerne har fremført, at genpatentering ikke er noget nyt, og at der i flere år er givet patenter på gener i Norge, samt at dette er vigtigt for at tilskynde udviklingen af nye mediciner.
Enden på det er blevet, at Norge implementerer direktivet, men med en række skærpede bestemmelser, for eksempel skal et patent på biologisk, materiale (det kunne være et gen), som allerede findes i naturen, kun omfatte den del af materialet, der er nødvendigt for den konkrete opfindelse. Patentet dækker altså ikke, hvis det senere viser sig, at for eksempel et patenteret gen også kan have betydning for udvikling af medicin mod andre sygdomme, end den, patentet var møntet på.
Det bliver også nemmere at gøre indsigelser mod et patent, som allerede er givet, og få det ophævet, hvis det hviler på et utilstrækkeligt grundlag. Og så indføres altså et etisk nævn, som skal vurdere patentansøgningerne i forhold til den paragraf i direktivet, som siger, at et patent ikke kan udstedes, hvis udnyttelsen af opfindelsen vil stride mod "offentlig orden eller moral". Denne paragraf i direktivet betyder vel nærmest, at en opfindelse ikke må være i strid med et lands etiske grundnormer, men da formuleringen er meget "luftig", har paragraffen meget sjældent været brugt. Nu vil nordmændene altså prøve at give den et konkret indhold ved at overlade til det etiske nævn, som skal bestå af 5 personer med kompetence indenfor etik, medicin, bioteknolog og dyreværn, at bedømme etikken i de konkrete patentansøgninger.
Se omtale på de Forskningsetiske komiteer's nyhedsside og lovteksten. |
(januar 2003)
Genetics and Public Policy Center i Washington DC
John Hopkins Bioethics Institute modtog i foråret 2002 $9,9 mio. fra en privat fond til etablering af et nyt Genetics and Human Reproduction Initiative, som fokuserer på etiske og lovgivningsmæssige spørgsmål i relation til genetik og menneskelig reproduktion. Målet er, at centeret skal give en objektiv analyse af den videnskabelige udvikling i relation til samfundets værdier, som skal bidrage til en informeret offentlig debat og til solide lovgivningsinitiativer. Centeret skal ikke fremme bestemte synspunkter, men snarere udvikle en måde til at analysere pro og contra i forhold til de nye teknologier.
Nogle af de opgaver, centeret arbejder med, er uddannelse af indflydelsesrige ledere og udvikling af politiske redskaber til at vurdere brugen af de nye tek-nikker i et længere perspektiv. Desuden støtter man forskning i måder at vurdere offentlighedens holdninger på feltet.
Således offentliggjorde centeret i december 2002 en undersøgelse af amerikanernes syn på reproduktiv kloning, genetisk testning, genetisk ændring af mennesker og ønsker til politisk regulering af området. Den viser, at amerikanerne på en gang nærer håb og frygt for de nye reproduktionsteknologier. Frygt for at de vil blive brugt til formål, som ikke har med sygdomsbehandling at gøre (forbedring af normale egenskaber), og håb om at de kan bruges til at afskaffe bestemte sygdomme eller hjælpe forældre til at få sundere børn.
Direktøren for centeret, Kathy Hudson, udtalte, at undersøgelsen skal hjælpe politikerne til at træffe beslutninger om regulering af reproduktions- og genteknologierne, som afspejler samfundets værdier og prioriteringer. Undersøgelsen
Se omtale af centeret og omtale af undersøgelsen. |
|
|
|
|
|
|
|
|
