Når nye love, bekendtgørelser, handlingsplaner eller andet er under udarbejdelse, er det sædvane, at en række organisationer, råd og nævn bliver bedt om at afgive høringssvar - det vil sige at udtale sig om de foreliggende udkast. Dette sker som et led i demokratiseringen af lovgivningsarbejdet.
For Det Etiske Råd består opgaven væsentligst i at bidrage til lovgivningsarbejdet med bemærkninger om de etiske spørgsmål, der måtte være i det aktuelle udkast.
Alle rådets høringssvar er optrykt som bilag i årsberetningerne fra de pågældende år. Her finder du de høringssvar, som er afgivet siden 2002. |