Det Etiske Råd
Forsiden
Aktuelt
Om Det Etiske Råd
Det mener Rådet om...
Udgivelser og bestillinger
Tilskud til foredrag
Kontakt os
Links
Søg
Høringssvar 2002

Etablering af personlige elektroniske medicinprofiler
Høringssvar til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

(Den 11. december 2002)
I lovforslaget lægges op til at oprette personlige elektroniske medicinprofiler over borgerne for at skabe et let tilgængeligt overblik over patienternes lægemiddelanvendelse. Det Etiske Råd mener i sit høringssvar, at der skal være meget tungtvejende grunde til at oprette et centralt register med følsomme oplysninger. Registrering af oplysninger om lægemidler i personlige elektroniske medicinprofiler bør være en valgmulighed for den enkelte patient.

Etisk begrundet stillingtagen til Genteknologiudvalgets spørgsmål om reguleringen af forskning i og anvendelse af stamceller
(Den 26. november 2002)
Som et indspil til den kommende folketingsdebat og til lovgivningsmagtens stillingtagen til regulering af stamcelleforskning har Det Etiske Råd udarbejdet følgende udtalelse, som indeholder medlemmernes etisk begrundede stillingtagen til de spørgsmål om stamcelleforskning, som Genteknologiudvalget har formuleret.

Revision af lov om et videnskabsetisk komitésystem
Revideret høringssvar til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

(Den 26. november 2002)
Ministeriet har udarbejdet forslaget til ændring af lov om et videnskabsetisk komitésystem på baggrund af anbefalingerne i betænkning nr. 1413 fra maj 2002 om de videnskabsetiske komitéer, som Det Etiske Råd fremsendte høringssvar til den 4. juli 2002

Nye regler for biobanker
Høringssvar til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

(Den 14. november 2002)
Den enkeltes interesse i biobanker er forskellig og er afhængig af, om den enkelte kan have et udbytte af, at udtaget væv opbevares og anvendes, eller om dette sker med henblik på at varetage mere almene eller andre borgeres eller virksomheders interesser. Rådet har kommenteret forslagene til revision af reglerne for biobanker

Forslag til lov om medicinsk udstyr
Høringssvar til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

(Den 9. oktober 2002)
Lovforslaget omhandler blandt andet retningslinier for udlevering af medicinsk udstyr - herunder kits til genetiske tests

Sortering af befrugtede æg efter vævstype
Udtalelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

(Den 19. august 2002)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bedt Det Etiske Råd om en afdækning af de etiske hovedhensyn, der er forbundet med gennem præimplantationsdiagnostik at udvælge et fosteranlæg med henblik på at anvende eksempelvis navlestrengsblod fra det kommende barn til behandling af et eksisterende sygt barn.

Revision af lov om et videnskabsetisk komitésystem
Høringssvar til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

(Den 4. juli 2002)
Den nye udvikling inden for den biomedicinske forskning rejser en række spørgsmål såvel af almen etisk karakter og af mere specifik videnskabsetisk karakter, og Det Etiske Råd finder det derfor vigtigt, at loven om det videnskabsetisk komitésystem nu revurderes

Menneskerettighedskommissioner skal indarbejdet i dansk lov
Høringssvar til Justitsministeriet

(Den 30. maj 2002)
Et udvalget har gennemgået de 6 grundlæggende FN-konventioner om menneskerettigheder, og foreslår 3 af dem indarbejdet i dansk lov. Det Etiske Råd støtter dette vigtige initiativ, men finder det betænkeligt, at udvalget ikke konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder indarbejdet

Udtalelse fra Det Etiske Råd om dyrekloning
(Den 17. januar 2002)
I anledning af, at 2 professorer fra Landbohøjskolen har gjort sig til talsmænd for en ophævelse af det fastholdte forbud mod at lade forsøg med dyrekloning munde ud i fødsel af færdigudviklede individer, meddeler Det Etiske Råd, at rådet ikke vil udtale sig imod at ophæve dette forbud. Rådet mener imidlertid, forbudet mod reproduktiv kloning af mennesker bør fastholdes.


| Print side | Til toppen af siden | Tilbage |


Det Etiske Råd
Ravnsborggade 2-4
2200 København N
Danmark
Telefon: (+45) 3537 5833
Fax: (+45) 3537 5755
Send en
email