Afgivet 4. februar 2003
Det Etiske Råd er af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri blevet anmodet om en udtalelse om beslutningsforslaget. I brevet af 17. januar 2003 henviser ministeriet til, at Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har anmodet Fødevareministeren om at indhente et høringssvar fra Etisk Råd.
Den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og landbrug
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at traktaten er en revision af FAO’s overenskomst om plantegenetiske ressourcer. Den blev vedtaget den 3. november 2001. EU, Danmark og EUs øvrige medlemmer underskrev traktaten den 6. juni 2002.
Ved ratifikationen (implementeringen i dansk lov) påtager Danmark sig en folkeretlig forpligtelse til at opfylde traktatens bestemmelser. Traktaten indeholder alene rammebestemmelser. Udmøntningen af bestemmelserne vil blive fastlagt af traktatens styrende organ (Governing Body), efter traktaten er trådt i kraft.
Det er traktatens Governing Body, som skal arbejde for traktatens fulde implementering. Det styrende organ skal træffe afgørelser ved konsensus.
Når traktaten er trådt i kraft, vil det styrende organ kunne træffe beslutninger, som muligvis kan få lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
Traktatens formål er at få bevaret de plantegenetiske ressourcer, der anvendes eller vil kunne anvendes til fødevarer og jordbrug. Formålet er desuden at gøre disse plantegenetiske ressourcer tilgængelige for alle de lande, der tilslutter sig traktaten, igennem et multilateralt system.
Traktaten indeholder endvidere en anerkendelse af begrebet »Farmers’ Rights« (jordbrugernes rettigheder). Begrebet omfatter en anerkendelse af landmænds historiske bidrag i forbindelse med udvikling og bevaring af plantegenetiske ressourcer, herunder at landmændenes bidrag også gøres gældende ved deling af de nyttevirkninger, som måtte opstå ved videreforædling.
Traktaten indeholder en tilskyndelse til at gennemføre den globale handlingsplan for bevaring og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer (Global Plan of Action for the Conservation and Sustainable Utilization of Plant Genetic Resources for Food and Agriculture).
Traktaten indeholder endelig bestemmelser om kapacitetsopbygning for at sikre, at blandt andet udviklingslande kan få styrket kapaciteten til bevarelse af plantegenetiske ressourcer. Det styrende organ skal indføre et system om hurtig varsling for at beskytte plantegenetiske ressourcer i tilfælde af fare.
Generelle bemærkninger
Det Etiske Råd har i den anledning følgende generelle bemærkninger:
Rådet mener, at traktaten er et vigtigt led i bestræbelserne på at sikre vigtige etiske principper på plante- og fødevareområdet. Bevarelse af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og landbrug er vigtig for at sikre bæredygtighed og for at sikre os imod, at der - for eksempel i forbindelse med planteforædling - enten via almindelig forædlingsarbejde eller i forbindelse med genetisk modifikation af plantemateriale, sker irreversible (uigenkaldelige) ændringer, så vigtige naturressourcer går tabt.
De nye bioteknologier rejser nye muligheder, men også mange etiske problemstillinger. I et demokratisk samfund er det vigtigt, at der sikres en grundig og reflekteret behandling af de etiske problemstillinger, de nye teknologier rejser, og at det sikres, at regering, folketing og borgere får en mulighed for at få indsigt i og indgå i en kvalificeret dialog om disse emner.
Spørgsmålet om bevarelse af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug må derfor også ses i lyset af anvendelsen af bioteknologi inden for plante- og fødevareområdet. Det er derfor vigtigt at styrke og kvalificere den debat, der er nødvendig for at skabe grundlaget for de samfundsmæssige beslutninger om bioteknologi og bioetik – såvel internationale som nationale.
Igennem de seneste 10 – 15 år har der inden for den humane biomedicin udkrystalliseret sig nogle etiske principper, som den lægelige behandling af mennesker kan tage udgangspunkt i. Endvidere har man i Danmark også udviklet etiske principper i forhold til behandling af dyr. På plante- og fødevareområdet har det været vanskeligere at udforme etiske principper, idet de ”klassiske” begreber fra humanområdet om værdighed, integritet og selvbestemmelse ikke her har helt samme betydning. Der er – blandt andet via EUs regler om markedsføring af genmodificerede planter og genetisk modificerede organismer – taget initiativ til at inddrage etiske principper knyttet til medbestemmelse og åbenhed, men samtidig har ”kvantespringet” fra en videnskabelig risikovurdering til en etisk vurdering endnu ikke været foretaget på plante- og fødevareområdet.
Plante- og fødevareområdet og miljøområdet kalder på beskyttelse af vigtige principper, såsom bæredygtigheds- og sårbarhedsprincippet. Det ses derfor at være af voksende betydning, at der gives offentligheden øget mulighed for indsigt og indflydelse, og at det sikres, at dialog og tværfaglighed i forbindelse med drøftelsen af det etiske spørgsmål, der opstår i krydsfeltet mellem menneskelig sundhed, dyrevelfærd, og plante- og fødevaresikkerhed, fremmes.
Der er derfor i de nærmeste år behov for:
- udkrystallisering og beskrivelse af etiske principper på plante- og fødevareområdet
- inddragelse af tværfaglige etiske vurderinger på dette område, som omfatter hensyn fra både humanetik, dyreetik og plante-fødevareetik
- konkret rådgivning til internationale fora, regering og folketing
- yderligere dialog og debat med henblik på at sikre en tværfaglig indfaldsvinkel, som inddrager hensyn fra både humanetik, dyreetik og plante-fødevareetik.
Det Etiske Råd ønsker derfor at bemærke, at det ikke er nok - som anført i en af betragtningerne i traktatens præambel - at være bevidst om at ”spørgsmålene om forvaltning af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug ligger i krydsfeltet mellem landbrug, miljø og handel....”. Spørgsmålet om forvaltning af plantegenetiske ressourcer ligger tillige i krydsfeltet mellem menneskelig sundhed, dyresundhed og fødevaresikkerhed.
Bemærkninger til implementeringen af traktaten
Da der er tale om en ratifikation af en traktat, der er færdigforhandlet og underskrevet, vil de følgende bemærkninger være rettet mod implementeringen af traktaten.
Artikel 5.2.: Trusler mod plantegenetiske ressourcer
”De kontraherende parter træffer i påkommende tilfælde foranstaltninger til at begrænse eller om muligt fjerne trusler mod plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug.”
Rådet ønsker i den forbindelse at henlede opmærksomheden på, at denne artikel stiller krav til det styrende organ om et udbredt samarbejde med internationale organisationer som WTO og EU med henblik på at koordinere indsatsen for at sikre, at anvendelsen af GMO i jordbrug og fødevarefremstilling ikke vil betyde varig og irreversibel ændring af oprindeligt plantegenetisk materiale.
”Artikel 9.2. c: Jordbrugernes rettigheder
Denne artikel giver jordbrugerne ret til (så vidt den nationale lovgivning tillader det) at deltage i beslutningerne på nationalt plan om spørgsmål vedrørende bevaring og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug.
Rådet mener, at der også bør sikres forbrugerindflydelse og en åben offentlig debat i spørgsmål vedrørende bevaring og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer.
Artikel 18: Finansielle ressourcer
Det fremgår, at traktatens parter forpligter sig til at iværksætte en finansieringsstrategi med henblik på gennemførelsen af traktaten.
Det er i bemærkningerne til forslaget anført, at ”Forslaget skønnes ikke direkte at have økonomiske konsekvenser for staten. Når traktaten er trådt i kraft, vil det styrende organ kunne træffe beslutninger, som muligvis vil kunne få statsfinansielle konsekvenser. Eventuelle statsfinansierede konsekvenser, som måtte opstå på et senere tidspunkt vurderes at være begrænsede og vurderes at kunne afholdes inden for Fødevareministeriets ramme.”
Rådet opfordrer til, at eventuelle beslutninger i det styrende organ, som kræver afsættelse af økonomiske midler, må blive vurderet i lyset af vigtigheden af gennemførelse af beslutningerne ud fra en overordnet vurdering af nødvendigheden for at gennemføre traktatens målsætning og ikke kun på baggrund af en ressourcemæssig økonomisk vurdering ud fra belastningen af Fødevareministeriets finanslovsbevilling.
Artikel 19: Det styrende organ (Governing Body)
Det fremgår af artikel 19, at det styrende organ sammensættes af alle de kontraherende parter, og at alle beslutninger træffes ved konsensus af de kontraherende parter, med mindre der ved konsensus træffes en beslutningsprocedure for visse foranstaltninger.
Hver af de kontraherende parter har en stemme i organet og kan være repræsenteret af én delegeret. Endvidere kan suppleanter, eksperter og rådgivere deltage i organets forhandlinger, men har ikke nogen stemmeret.
Rådet mener, der fra dansk side bør arbejdes for, at også repræsentanter for forbrugerorganisationer, lægfolk og etiske eksperter får mulighed for få observatørstatus i det styrende organ. Endvidere opfordrer rådet til, at det i forbindelse med den danske repræsentation i det styrende organ sikres, at danske forbrugerorganisationer, etikere og lægmandsrepræsentanter får mulighed for at udtale sig om det løbende arbejde i organet.
I den forbindelse skal det endelig bemærkes, at det anføres i traktatens artikel 19.11, at det styrende organ vælger formand og næstformand ...”i henhold til sin forretningsorden”.
Der ses ikke i traktaten at være fastsat yderligere betingelser for det styrende organs forretningsorden. Rådet opfordrer til, at der fra dansk side i forbindelse med udarbejdelsen af forretningsordenen arbejdes for, at det via forretningsordenen sikres, at forbrugerhensyn, etiske hensyn og lignende tilgodeses i det styrende organs arbejde. Endvidere bør der fra dansk side arbejdes for, at der sikres åbenhed og gennemskuelighed i forbindelse med organets arbejde.
|
