Høring over udkast til lovforslag om videregivelse af oplysninger om behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig kriminalitet
Afgivet den 8. september 2004
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fremsendt udkast til lovforslag om videregivelse af oplysninger om behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig kriminalitet. Ministeriet anmoder om eventuelle bemærkninger.
Ministeriet anfører i skrivelsen af 22. juli, at
”formålet med lovforslaget er at skabe rammerne for, at det bliver muligt at undersøge en række sager med henblik på at konstatere, om der i disse sager har været en sammenhæng mellem behandlingstilbuddet til psykisk syge og den kriminalitet, de pågældende har begået eller mistænkes for at have begået.
Med lovforslaget indføres hjemmel til, at oplysninger om pågældende personer kan videregives uden samtykke til den arbejdsgruppe, som undersøger forløbene, samt internt blandt arbejdsgruppens medlemmer.
Lovforslaget skal ses som et redskab til kvalitetsudvikling af psykiatrien. Med dette lovforslag sikres ved videregivelsesadgangen mulighederne for at samle, analysere, vurdere og formidle viden med henblik på at få afdækket, om der i disse tragiske sager kunne være handlet anderledes. Den viden, der herved tilvejebringes, skal anvendes systematisk for at undgå fejltagelser.”
Rådet har forståelse for, at der er god grund til at vurdere det behandlende sundhedsvæsens rolle i forbindelse med mulighed for at forebygge, at alvorlige forbrydelser finder sted. Det Etiske Råd ser dog med den allerstørste betænkelighed på det fremsatte lovforslag. Rådet er af den opfattelse, at loven vil betyde et alvorligt brud på retssikkerheden for de personer, som vil kunne blive omfattet af lovforslagets bestemmelser:
Lovforslagets § 2 anfører, at lovforslaget omfatter oplysninger om personer, som er under begrundet mistanke for at have begået et alvorligt personfarligt strafbart forhold, og som i løbet af den seneste måned forud for, at den begrundede mistanke er vakt, har været i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem.
Det fremgår af bemærkningerne s. 4, at ”Regeringen er således indstillet på, at disse undersøgelser indledes allerede inden en evt. domfældelse og inden det måtte blive fastslået, om den pågældende var sindssyg i gerningsøjeblikket.”
Begrundelsen herfor er blandt andet, at sagerne skal være i frisk erindring hos personalet. Det er imidlertid rådets vurdering, at den mistænktes retssikkerhed skal vægtes højere end at den ansatte har sagen i frisk erindring, samt at de overvejes, hvilke konsekvenser lovforslaget kan få for tillidsforholdet mellem det behandlende system og den psykiatriske patient i almindelighed.
I betragtning af de detaljerede krav der er til journalføring og udfyldelse af blandt andet tvangsprotokoller i forbindelse med eventuelle tvangsindgreb på det psykiatriske område, bør den ansatte via journaloptegnelser være i stand til at fremstille sagens forløb, også selv om der er forløbet noget tid indtil en domfældelse. Eller som minimum at det fastslås, om der skal rejses tiltale.
Lovforslaget anfører ingen kriterier for, hvad politiets begrundede mistanke skal bestå i, men at politiet skal ”kunne sandsynliggøre denne begrundede mistanke.” over for Sundhedsstyrelsen, som bestemmer, om en sag skal undersøges af arbejdsgruppen.
Rådet anbefaler, at man ikke etablerer hjemmel til, at der undersøges sager, der ikke er faldet dom i.
Endvidere anbefaler rådet, at reglerne om beskyttelse af personoplysninger fra lov nr. 429 af 31/05/2000 om behandling af personoplysninger (persondataloven) indarbejdes i lovforslaget.
Hvis bestemmelsen om, at der skal kunne udføres undersøgelser i sager, hvor der alene er mistanke, på trods heraf opretholdes, bør retsplejelovens regler om kriterier for at rejse tiltale som minimum følges.
Lovforslaget indeholder i § 7 regler om, at en sundhedsperson ikke som følge af sin rapportering kan underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af ansættelsesmyndigheden, eller tilsynsmæssige reaktioner af Sundhedsstyrelsen eller strafferetlige sanktioner af domstolene.
Lovforslaget indeholder derimod ingen regler om, hvordan politimyndigheden skal forholde sig, hvis der i arbejdsgruppen kommer oplysninger frem, som har betydning for efterforskningen af sagen. Her bør det afklares, hvordan forholdet er til retsplejeloven i forbindelse med anklagemyndighedens adgang til fortrolige oplysninger i forbindelse med helbredsmæssige forhold.
Lovforslaget anfører, at arbejdsgruppen skal være i stand til at ”samle, analysere, vurdere og formidle viden”. Men lovforslaget indeholder ingen regler med krav til arbejdsgruppen om anonymisering af oplysningerne. Med disse alvorlige sager vil der typisk kunne blive tale om sager, der endda selv om de søges anonymiseret, alligevel vil være personhenførbare.
Rådet mener ikke, at det forhold, at loven er tidsbegrænset af hensyn til retsikkerhedsbetragtninger, giver den fornødne retssikkerhed for de personer, som vil kunne blive omfattet af arbejdsgruppens undersøgelser. |
