Høring over forslag til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
Afgivet den 6. januar 2005
Det Etiske Råd har den 2. december 2004 modtaget udkast til forslag til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, og er blevet bedt om at komme med eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest 7. januar 2005. Rådet har drøftet udkastet på rådsmøde den 16. december 2004. Rådets bemærkninger følger hermed.
Baggrund for lovforslaget
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det om formålet med lovforslaget
Lovforslaget er et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.
Formålet med lovforslaget er dels at tilpasse eksisterende lovgivning til den regionale struktur, dels at skabe et samlet overblik for patienterne over deres adgang til at klage og modtage erstatning i forbindelse med en given behandling i det danske sundhedsvæsen.
Formålet er endvidere at styrke patienternes retsstilling ved at indføre en enklere klageadgang på sundhedsområdet. Dette søges opnået gennem en begrænsning af antallet af myndigheder, der behandler klager over forhold inden for sundhedsvæsenet. Opgaver, der tidligere har ligget hos Ankestyrelsen og de sociale nævn, foreslås i lovforslaget derfor overført til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
Lovforslaget indebærer, at de centrale lovbestemmelser vedrørende patienters adgang til at klage og få erstatning i forbindelse med behandling, undersøgelse m.v. inden for sundhedsvæsenet bliver samlet i én lov. Lovforslaget omfatter områder, der tidligere har været reguleret i
• Lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. (kap. 3)
• Lov om patientforsikring
• Lov om erstatning for lægemiddelskader
• Lov om sygehusvæsenet
• Lov om offentlig sygesikring
Det Etiske Råds kommentarer
Det Etiske Råd ser positivt på ønsket om at skabe en enklere og mere overskuelig klageadgang for patienter i det danske sundhedsvæsen, idet rådet deler den overbevisning, at en sådan forenkling rummer muligheden for en styrkelse af patienternes retsstilling. Rådets bemærkninger til specifikke formuleringer i lovforslaget følger nedenfor.
Bemærkninger i relation til §§ 6-8
Ifølge lovforslaget (§§ 6-8) skal det fremover være Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, der behandler klager fra borgere over administrative afgørelser, truffet af kommuner, regioner og Søfartsstyrelsen, der hidtil har været behandlet af Ankestyrelsen og de sociale nævn.
Det Etiske Råd støtter dette forslag, under forudsætning af, at der allokeres de fornødne midler til udvidelsen af antallet af klager, der skal behandles af Patientklagenævnet, således at udvidelsen ikke vil betyde en yderligere forlængelse af den sagsbehandlingstid, som for de berørte parter allerede synes lang. I lovforslagets bemærkninger er udvidelsen estimeret til ca. 160 sager årlig.
Det fremgår af forslaget, at de afgørelser, der vil være omfattet af Patientklagenævnets kompetence, vil være af administrativ karakter. Nævnets opgave i disse sager bliver således at foretage en juridisk vurdering af afgørelserne. Det bliver derfor foreslået, at disse afgørelser kan træffes som formandsafgørelser, idet der i disse sager som udgangspunkt ikke vil være behov for en særlig sundhedsfaglig vurdering. Det bliver i denne forbindelse nævnt, at Patientklagenævnet vil kunne tiltræde, omgøre eller hjemvise sagen til fornyet behandling (bemærkningerne, side 23).
For at sikre patienternes retssikkerhed finder Det Etiske Råd, at det vil være formålstjenligt at fastsætte regler for, hvorledes en sådan mulighed udmøntes i praksis. Der bør være klarhed over, hvem der har kompetence til at omgøre formandskabets afgørelse og kræve en ny behandling af sagen - og hvorledes denne kompetence skal udøves.
Bemærkninger til § 10
Af lovforslagets §10 fremgår det, at klager over administrative afgørelser skal indgives til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, idet nævnet dog kan se bort fra fristen, hvis særlige grunde taler for det. For afgørelser, der er sundhedsfagligt begrundede, gælder en henholdsvis 2-årig og absolut 5-årig klagefrist.
Det Etiske Råd finder, at denne 4 ugers frist ikke yder patienten tilstrækkelig retssikkerhed. Diskrepansen mellem klagefristen i forbindelse med administrative afgørelser og sundhedsfagligt begrundede afgørelser er overordentligt stor og næppe rimelig ud fra patientens synsvinkel, som oplever den afgørelse, der ønskes klaget over, væsentlig - hvad enten der er tale om en administrativ eller en sundhedsfagligt begrundet afgørelse.
Det Etiske Råd foreslår derfor, at klagefristen i forbindelse med administrative afgørelser udvides, så de to tidsfrister nærmer sig hinanden, og det derved anerkendes, at også administrative afgørelser er væsentlige for patienten og at der følgelig gives patienten fornøden tid til at tage stilling til, hvorvidt han eller hun ønsker at gøre brug af sin mulighed for at klage over afgørelsen.
Bemærkninger i øvrigt
Størstedelen af lovforslaget består i forslag om uændrede videreførelser af de fem ovenfor nævnte love og lovbestemmelser (blot med sproglige konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen). Disse tænkes ophævet i forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget, der samler bestemmelserne i én lov. For så vidt angår disse uændrede videreførelser har Det Etiske Råd ingen bemærkninger.
|
