Det Etiske Råd / Det Etiske Råd - GMO

Første GMO-spredning påvist i USA

En undersøgelse fra University of Arkansas er påvist to varianter af genetisk modificeret granola, som voksede vildt blandt andet i grøftekanter i North Dakota. Der var tale om såvel en variant fra Monsanto, som er modstandsdygtig mod Roundup og en variant fra Bayer, som er resistent overfor firmaets Liberty insektmiddel. Derudover fandt det planter, der var resisten mod begge herbicider, der var tale om krydsninger af de to GMO’er, som var blevet til planter med hidtil ukendte egenskaber.

Der er tidligere fundet spredning af GMO’er til nærliggende områder i både Canada, Storbritannien og Japan, men de amerikanske forskere fandt flere populationer i stor afstand fra landbrugsområder.

USA er uden sammenligning det land, der har taget GMO-teknologien hurtigst til sig, og amerikanske bønder dyrker halvdelen af verdens GM-afgrøder. Forskerne bag undersøgelsen udtaler til Nature News, at forekomsten af planter med resistens mod flere ukrudtsmidler viser, at GMO’erne har været del af landskabet i flere generationer.

Det er nødvendigt med yderligere undersøgelser for at vise, om disse genetisk modificerede vildtvoksende canola planter har nogle økologiske konsekvenser.

Se omtale i Nature News den 6. august 2010

EU foreslår at enkelt-lande får mulighed for at afvise GMO’er

EU-organet, EFSA, skal dog stadig stå for at vurdere, om der er risici forbundet med at dyrke de enkelte GMO’er, og medlemslandene skal respektere denne vurdering. De kan dog afvise en GMO med andre begrundelser end sikkerhed – for eksempel at man vil beskytte landets økologiske produktion eller på grund af modstand fra befolkningen.

Man vil altså gå bort fra det nuværende system, hvor kun sikkerhedsrisici for mennesker eller miljø kunne godtages som grund til at afvise en genetisk modificeret plante.

Det fremgår af det forslag om at overlade den endelige godkendelse af dyrkning af GMO’er til medlemslandene, som kommissæren for sundhed og forbrugerbeskyttelse, John Dalli, som ventet fremsatte den 13. juli. Forslaget skal tjene til at komme ud af den nuværende situation, hvor kun en enkelt GMO er blevet godkendt af Kommissionen i 12 år, og flere lande har trodset EU’s regler og indført nationale forbud mod dyrkning af genmodificerede planter.

Hverken industrien eller miljøbevægelserne er dog begejstrede for det nye forslag: Industrien fordi de frygter, det vil føre til en situation med forskellige regler i EU, som vil besværliggøre udviklingen af deres produkter. De ser forslaget som et anslag mod princippet om, at videnskabelige risikovurderinger bør ligge til grund for godkendelser af GMO.

Miljøbevægelserne frygter på den anden side, at forslaget sigter mod at få godkendt flere GMO’er til dyrkning i EU. De er skuffede over, at sundhedsrisici ikke kan anvendes som kriterium for at forbyde en GMO, idet de ikke mener, EFTA’s risikovurderinger er troværdige, fordi de ikke medtager alle relevante faktorer.

Dette viser bare, at det er umuligt at fortolke videnskabelige resultater uden at foretage et valg om, hvilke værdier, man skal lægge til grund, udtaler Andy Stirling, fra University of Sussex til Nature. Derfor er det fornuftigt, at medlemsstaterne tager deres lokale omstændigheder i betragtning, når de benytter sig af de videnskabelige vurderinger, siger han.

Forslaget indebærer også på andre områder en vanskelig balancegang for kommissionen. EU har nemlig tidligere tabt sager ved verdenshandelsorganisationen, WTO, som har kendt modstanden mod at godkende GMO’er i strid med WTO’s handelsregler. EU ønsker ikke yderligere sagsanlæg, derfor indebærer forslaget ikke noget forbud mod handel og import af GMO’er.

Samtidig er de europæiske befolkningers modstand mod GMO usvækket. Således viste en meningsmåling i marts i år, at 60% af de danske forbrugere stadig ikke er villige til at spise afgrøder, der er genmodificerede.

Se Kommissionens forslag fra 13. Juli 2010. Se også Parlamentets pressemeddelelse om miljøkomiteens møde med Dalli den 13. juli på og omtale i Nature News den 28. juli

Folketinget vedtager at arbejde for national godkendelse af GMO

Den 27. maj 2010 vedtog et enigt folketing at pålægge regeringen at arbejde for, at godkendelsen af GMO fremover skal ske i det enkelte EU-land frem for som nu centralt i Kommissionen. Kommissionen er i øjeblikket i gang med at forberede et sådan forslag, der vil åbne for at landene kan gå udenom det fælles godkendelsessystem, der de facto blokerer for ibrugtagning af GMO’er i Europa.

Samtidig pålægges regeringen at sikre den frie og uafhængige forskning i de sundhedsmæssige og naturmæssige konsekvenser af genmodificerede fødevarer. Det følger efter en debat om, hvorvidt de multinationale firmaer blokerer for, at deres udsæd bruges i uafhængig forskning. I en artikel i tidsskriftet Scientific American fra august 2009 argumenterer 24 forskere, hvoraf de fleste ønsker at være anonyme, for at industriens tilladelser til at forske med GM-frø afhænger af, om forskerne anses for at være positive eller negative overfor teknologien.

Problemets omfang ser i ud til at være uafklaret, da flere danske forskere udtaler, at billedet er broget, nogle universiteter og forskere har ubesværet adgang mens andre oplever restriktioner fra firmaerne.

Adgangen til udsæden er samtidig en del af en større diskussion af, hvorvidt der kan udvikles GMO, som kan løse sultproblemer i den tredje verden. I bladet Jord og Viden argumenterer Per Pinstrup-Andersen, professor ved Cornell University i USA og Københavns Universitet for, at det er uetisk af europæerne at modarbejde udvikling og indførelse af tørketolerante og højtydende GMO’er i Afrika. Hertil svarer Bjarne Larsen og Christina Udby Hansen fra Økologisk Landsforening, at GMO er en helt forfejlet strategi for Afrika, blandt andet fordi den vil skabe afhængighed af de multinationale firmaer.

Men såvel Økologisk landsforening som Jord og fødevarer er begejstrede for Folketingsvedtagelsen. Økologerne fordi de ser det som en mulighed for landbruget i Danmark for at differentiere sig ved at vælge GMO fra og landbrugsorganisationen fordi dem, der gerne vil udvikle afgrøderne, vil få bedre muligheder når sameksistensloven fra 2004 bliver revideret, som folketingsbeslutningen også indebærer. Dette vil ske i starten af 2011 efter afholdelse af en eksperthøring.

Det Etiske Råd og Videnskabscafeen afholder et debatarrangement med temaet: Klimavenlige GMO’er – kan vi være imod? den 29. juni 2010 kl. 20 på cafe Katz, Frederiksholms Kanal 1 i København. Der er gratis adgang.

Se det vedtagne beslutningsforslag fra 27. maj. Se artiklen i Altinget den 2. juni 2010 og i Scientific American fra august 2009. Se Per Pindstrup-Andersens artikel og Bjarne Larsens og Christina Udby Hansens artikel.

EU vil fremme GMO i Europa – danskerne vil stadig ikke spise dem

EU Kommissionen er i gang med at udarbejde planer for at overlade godkendelsen af GM-afgrøder til de enkelte medlemslande udenom det godkendelsessystem, der for øjeblikket blokerer for ibrugtagning af GMO’er i Europa. Det rapporterer Reuters, som har fået adgang til forslagene, der ventes at blive fremlagt i juni.

Forslaget skal tjene til at komme ud af den nuværende situation, hvor kun en enkelt GMO er blevet godkendt af Kommissionen i 12 år, og flere lande har trodset EU’s regler og indført nationale forbud mod dyrkning af genmodificerede planter.

Kommissionen lægger op til, at ændringerne skal foretages ”indenfor den eksisterende lovgivning”, hvilket vil betyde, at EU Parlamentet ikke får lejlighed til at tage stilling til det. Det får miljøorganisationer til at anklage kommissionen for at være opsat på at undgå en demokratisk debat om forslaget.

Hvis det overlades til medlemslandene selv at godkende afgrøderne, forventes det at fremme ibrugtagningen og gavne biotek-industrien. Men spørgsmålet er selvfølgelig, om de europæiske forbrugere i højere grad en tidligere er villige til at acceptere mere GMO.

Her viser en ny meningsundersøgelse fra Danmark, at 60% stadig ikke er villige til at spise afgrøder, der er genmodificerede. Det selvom der fra politisk side, for eksempel i den vidensyntese om GMO, fødevareministeren fremlagde i september 2009, lægges op til fornyet debat om fordelene ved GMO.

Se Reuters den 3. maj 2010 og Euractive den 4. maj. Se omtale af Altingets GMO-undersøgelse på Økologisk Landsforenings hjemmeside den 11. maj

Genmodificeret gris lanceret i Canada – er den miljøvenlig?

Efter 10 års forskning har canadiske forskere nu fået myndighedernes godkendelse til at producere en genmodificeret gris, Enviropig, der er det hidtil første trangene dyr, som er udviklet for at løse et miljøproblem. Den er nemlig genmodificeret, så den kan udnytte en normalt ufordøjelig form for fosfor i foderet, og dermed udskille 30% - 65% mindre fosfor i sin afføring.

University of Guelph, som har udviklet grisen, har foreløbig fået godkendelse til kontrollerede staldforsøg, men de har indsendt ansøgninger om at få grisen godkendt som fødevare til mennesker hos både de amerikanske og canadiske myndigheder.

Når Enviropig kaldes miljøvenlig, skyldes det, at den har fået tilført et gen, der gør den i stand til at producere enzymet fytase, hvilket grise normalt ikke gør. Men enzymet er nødvendigt for at kunne fordøje den fosfor, der findes i majs og byg, som grisene i USA og Canada fodres med. Normalt får grisene tilskud af fytase, men det er ikke er effektivt nok til at nedbryde al fosfor fra foderet, så en stor del af det udskilles og forurener søer, floder og havdeltaer. Fosforen forårsager algevækst, som nedbryder ilten i vandet og er et stort problem for fiskebestanden mange steder. Det er dette problem, den genmodificerede gris skal afhjælpe.

Grønne bevægelser som the Center For Environmental Health anfører dog, at grisen udgør en helt forkert strategi i forhold til grisenes fosforforurening. Denne skyldes nemlig alt for store grisebestande i det industrialiserede landbrug, og de genmodificerede dyr vil bare gøre det muligt at holde 50% flere grise på samme areal.

Den miljøvenlige løsning på problemet er mindre brug, hvor grisene spiser græs, som de kan nedbryde, samtidig med at vi spiser mindre kød. Dette er bare endnu en blandt mange nye GM-dyr, som biotek-industrien vil dumpe på vores tallerkener uden at have undersøgt risiciene ved at indtage dem, hedder det på foreningens blog.

Enviropig er bare én blandt mange dyr, som forskerne søger at udvikle ved genmodificering til at løse miljø- og klimaproblemer. Et andet eksempel er den forskning, der foregår på University of Alberta, hvor man også arbejdet på at udnytte den nye viden om husdyrenes genomer til at udvikle mere effektive arter. Blandt andet forsker man i at udvikle køer, der spiser mindre og dermed udvikler mindre mængder af drivhusgassen metan – per ko, men klimagevinsten afhænger naturligvis af, at der så ikke opdrættes tilsvarende flere køer.

Se pressemeddelelse om Enviropig fra University of Guelph og yderligere omtale og omtale i National Geographics den 30. marts. Se også bloggen generation green den 16. marts 2010. Se endelig omtale af forskningen på University of Alberta

Insekter udvikler resistens mod Monsantos bt-bomuld

Monsanto har offentliggjort, at et bomulds-insekt har udviklet modstandsdygtighed overfor selskabets mest anvendte GMO i Indien. Det drejer sig om en bomuldsplante, bt-bomuld, som er tilført Cry1Ac-genet, der koder for et protein, som er giftigt for de bomuldsmøl, der plager mange områder i Indien. Firmaet hævder, at fundet i Gujarat i det vestlige Indien er det første tilfælde af resistens mod Cry1Ac produkter nogen steder i verden.

Indien er den næststørste bomuldsproducent i verden, og siden GM-bomuld blev introduceret her i 2002 har den vundet stadig større udbredelse. Sidste år blev bt-bomuld dyrket på 83% af Indiens bomuldsmarker.

Reaktionerne på fundet af de resistente møl varrierer en del. Til tidsskriftet Science udtaler Pushpa M. Bhargava, som er tidligere direktør for the Centre for Cellular and Molecular Biology i Hyderabad, at fundet bør tjene som øjenåbner for problemerne ved GMO. Bhargava var aktiv i forhold til at få indført et moratorium mod en ny bt-aubergine i Indien i sidste måned.

Skeptikere udtrykker dog forundring over, at Monsanto går ud med nyheden på baggrund af så få fund. Møllene er fundet i firmaets første generations Bollgard bomuld, som kun udtrykker et enkelt Bt-protein og kritikerne spekulerer ifølge Science på, om formålet med offentliggørelsen er at få kunderne til at skifte til den dyrere Bollgard II variant.

I Gujarat, hvor de resistente møl blev fundet, forventer Monsanto, at Bollgard II’s andel af den dyrkede bomuld vil udgøre 90% til næste år.

Se nyhedsartikel i Science den 19. marts 2010. Se også pressemeddelelse fra Monsanto den 3. Marts 2010

Offentlig modstand standser GM-aubergine i Indien

”Jeg kan ikke ignorere den offentlige mening, men jeg kan heller ikke ignorere videnskaben, så det er en hårfin balance,” udtalte Indiens miljøminister Jairam Ramesh den 9. februar til BBC efter at have indført et moratorium for indførelsen af en genmodificeret aubergine i landet.

Planten, som hedder Bt Brinjal, er udviklet i et samarbejde mellem den indiske forskningsinstitution Mahyco og det multinationale firma Monsanto. Den har fået tilført et gen, der gør den modstandsdygtig mod bomuldsmøl, som plager mange områder i Indien. I forvejen dyrkes bt-bomuld i Indien, men auberginen ville være den første fødevareplante, som skulle indføres i landet, efter at den var blevet godkendt af det føderale Genetic Engineering Approval Committees, GEAC, i oktober 2009.

Beslutningen førte dog til udbredt folkelig modstand, hvor NGO’er, miljø- og forbrugergrupper sammen med politikere fra venstrefløjen og hinduaktivister har ført kampagner mod beslutningen. Flere af de auberginedyrkende stater som Vestbengalen, Orissa, Bihar, Maharashtra og Tamil Nadu har taget afstand fra GM-planten.

Tilhængerne af at tillade dyrkning med Bt-binjal anfører, at den vil reducere behovet for de dyre og forurenende pesticider, bønderne i dag anvender til at bekæmpe bomuldsmøllene, med 80%. De henviser desuden til undersøgelser, der viser, at den genmodificerede plante er sikker at anvende. Modstanderne anfører derimod, at der er problemer med sikkerhedsanalyserne. Desuden ser de GMO’en som en trussel mod de vilde auberginearter, som findes i Indien, og de frygter, at Monsantos salgsmetoder vil øge bøndernes afhængighed af køb af såsæd.

Furoren førte i efteråret til, at Indiens miljøminister måtte involvere sig i sagen, og han har siden januar hold en række offentlige møder rundt om i landet, som altså førte til annonceringen af moratoriet den 9. februar. Ifølge Ramesh har han hørt fra over 8.000 borgere i perioden og konsulteret dusinvis af videnskabsmænd.

”Når der ikke er entydig konsensus i det videnskabelige samfund, når modstanden fra delstaterne er så omfattende, når borgergrupper og videnskabsfolk har rejst mange alvorlige spørgsmål, som ikke er blevet tilfredsstillende besvaret, når opinionen er negativ, når Bt-brinjal vil være den første genetisk modificerede grøntsag, der introduceres noget sted i verden og når der ikke er noget presserende hastværk ved at indføre den her, er det min pligt at antage et forsigtighedsprincip og indføre et moratorium,” hedder det i en officiel pressemeddelelse fra miljøministeren.

Moratoriet vil løbe, indtil uafhængige videnskabelige undersøgelser, som kan anerkendes af såvel befolkning som videnskabsfolk, er frembragt. Det antages at vare en rum tid, før det tidspunkt indtræffer. Men Ramesh har udtalt, at den offentlige sektor må involveres langt mere i plante- og sikkerhedsforskningen fremover, så området ikke overlades til private firmaer.

Se pressemeddelelse fra den indiske regering fra 9. februar 2010. Se også omtale i GMO-compass og BBC samme dag. Og se omtale i GMO-safety den 10. februar

Formål og endemål afgør accepten af bioteknologi

Det viser en ny, omfattende undersøgelse af holdningen hos befolkningerne i 15 vestlige lande til en bestemt anvendelse af bioteknologi, nemlig dyrkning af proteiner i planter og dyr. Tidligere undersøgelser har vist, at tilbøjeligheden til at acceptere brug af bioteknologi er størst, når målet er at producere medicinske produkter, og mindst når teknologien skal anvendes i landbruget.

At fremstille medicin ved at genmodificere landbrugsorganismer, både planter og dyr, til at producere proteiner falder mellem disse to formål. Proteiner er i de senere år fremstillet i for eksempel majskerner, tobaksblade, gedemælk og hønseæg, og det er en hurtigere, billigere og mere effektiv måde at fremstille dem på en de hidtidige metoder.

Selvom der er en tendens til, at accepten af bioteknologi er vokset over de sidste år, er der stadig stor skepsis i de fleste vestlige lande mod mange anvendelser. Hidtidige undersøgelser har peget på, at modstanden retter sig mod anvendelser af bioteknologi, der ikke ses at have et nyttigt formål. Det er blandt andet en vigtig årsag til modstanden mod GMO’er. Den nye undersøgelse, der omfatter 1.500 mennesker i hvert af de 15 lande, bekræfter vigtigheden af nytte men peger samtidig på, at en række andre faktorer har betydning for, om bedømmelsen af en teknologi ender med at falde ud til accept- eller afvisningssiden.

Folks holdninger til faktorer som hvorvidt teknologiudviklingen generelt er god eller dårlig, til naturlighed, videnskaben, dyrevelfærd, til hvor store risici, det er forsvarligt at løbe og endelig deres tillid til myndighedernes evne til at forhindre skadelige anvendelser af teknologierne, spiller en stor rolle for deres accept.

Således er accepten af at fremstille medicin i planter generelt stor, især hvis det drejer sig om medicin mod alvorlige sygdomme. Her opfattes formålet som godt og det opvejer for de fleste, at teknikken opfattes som unaturlig uden dog at være amoralsk. Anderledes forholder det sig med medicinfremstilling i genmodificerede dyr. Selvom de fleste også her ser målet som nyttigt, så opvejes det af, at det opfattes som unaturligt, amoralsk og risikabelt at ændre ved dyrene.

Danskerne er blandt de mest positive overfor denne teknologi, og kun ca halvdelen støtter brugen af den, hvis det drejer sig om produktion af medicin mod alvorlige sygdomme. Hvis det drejer sig om at fremstille fødevarer med gavnlige effekter, om behandling mod ikke-alvorlige sygdomme eller udskydelse af aldring, ender de fleste med at afvise genmodificering af dyr.

Se artiklen ”The role of means and goals in technology acceptance” i EMBO reports 10, 10, 1069–1075 (oktober 2009)

Briter overvejer at åbne for GM-produkter i supermarkederne

På trods af risikoen for reaktionerne i befolkningen lufter britiske ministre forsigtigt muligheden for at åbne for flere fødevarer med genetisk modificerede ingredienser. Det kunne være en strategi til at nå FNs mål om at øge den globale fødevareproduktion for at tage højde for, at verdens befolkning ventes at stige med 50% frem mod 2050, rapporterer avisen The Independent.

I en rapport fra the Food Standards Agency (FSA) og the Department for Environment, Food and Rural Affairs (Defra) giver repræsentanter for de store supermarkedskæder udtryk for, at de finder det stigende vanskeligt at skaffe GM-fri soja til opfodring af slagtedyr, fordi producenterne i Sydamerika og USA i stigende omfang anvender genetisk modificerede afgrøder.

Britiske supermarkeder har siden slutningen af 1990’erne udelukket genetisk modificerede fødevarer fra deres hylder på grund af forbrugermodstand mod produkterne. Nu er der tegn på, at de britisk forbrugeres skepsis begynder at svinde. En meningsmåling udført af the British Food Standards Agency fra juli viser, at 21% af forbrugerne angiver, at de er bekymrede for genetisk modificerede fødevarer, hvilket er et fald på 5% siden sidste undersøgelse.

Se artiklen i The Independent den 1. september 2009. Se også rapport fra Defra, august 2009 og rapporten fra British Food Standards Agency

Fødevareministeriet lægger op til fornyet GMO-debat

Den hidtidige debat om GMO har mest handlet om de mulige risici, mens muligheder og fordele har fyldt for lidt, hedder det i den vidensyntese om GMO, Fødevareministeren offentliggjorde den 18. september i Industriens hus. Ministeren ønsker nu at få gang i en fornyet debat om GMO’er og deres mulige anvendelse til at bidrage til at øge fødevareproduktionen frem mod år 2050, hvor der forventes at være 9 mia mennesker, der skal brødfødes, hvilket er 50% flere end i dag.

Ved offentliggørelsen gav Christian Friis Bach fra Folkekirkens nødhjælp og Mette Boye fra Forbrugerrådet udtryk for, at genetisk modificering af afgrøder ikke i sig selv er forkert, men at der kan være problemer forbundet med den måde, teknologien udvikles og anvendes. Christian Friis Bach fremhævede især problemerne med de multinationale firmaers omfattende patenter på gener, som er en forhindring for, at bønder i ulandene kan udnytte teknologierne optimalt.

Såvel Mette Boye som Jesper Lassen fra KU Life henviste til undersøgelser af befolkningens holdninger til genteknologi. Deres undersøgelser viser, at danskerne skelner mellem forskellige anvendelser af genteknologi, og er ret skeptiske overfor at bruge den i fødevarefremstilling men relativt positive overfor medicinske anvendelser af genteknologi. Det er vigtigt at være opmærksom på, at befolkningens skepsis ikke kun retter sig mod risici; faktorer som magtkoncentration, unaturlighed og grådighed spiller en stor rolle i den modstand, der findes i befolkningen. Det er vigtigt at adressere disse forhold og eksempelvis sikre, at der udføres uafhængig forskning, så området ikke kun domineres af de multinationale firmaers interesser.

Henrik Brinch-Pedersen fra Århus Universitet og Lars Frederiksen fra Chr. Hansen gjorde opmærksom på, at nye typer GMO’er vil kunne bidrage til bedre ressourceudnyttelse i landbruget og bedre udbytter i ulandene, samt adressere nogle af de problemer, som vil opstå som følge af den globale opvarmning. Men genteknologi er ikke løsningen på alt, og Eva Kjer Hansen gav udtryk for, at hun ville arbejde for at få nytteovervejelser indarbejdet i reguleringen på europæiske plan, som anbefalet i Det Etiske Råds redegørelse fra 2006.

Se Fødevareministeriets vidensyntese ”GMO - hvad kan vi bruge det til?” Se Det Etiske Råds redegørelse ” Nytte, etik og tro i forbindelse med udsætning af genmodificerede planter”

Multinationale firmaer patenterer gener for ’klimaegenskaber’

Mens forhåbningerne vokser til, at nye GMO’er, som for eksempel er tørkeresistente eller kan vokse i saltholdige jorder, vil kunne afhjælpe nogle af effekterne af klimaforandringerne, er de multinationale agrokemiske selskaber i fuld gang med at patentere gener for disse egenskaber.

Ifølge en rapport fra the Action Group on Erosion, Technology and Concentration (ETC) har de største firmaer som BASF, Bayer, DuPont, Monsanto og Syngenta allerede indsendt 532 patentansøgninger på gener for tørke, hede, kulde, oversvømmelses- og salttolerance til patentkontorer i hele verden. Monsanto, som er verdens største producent af såsæd, og BASF, som er verdens største kemiske virksomhed, har skudt $1,5 mia i et samarbejdsprojekt, som skal udvikle sådanne afgrøder, og som ventes at resultere i mange flere patentansøgninger.

Det er en bekymrende udvikling, især for bønderne i tredje verden, hedder det i rapporten fra ETC. De frygter, at patenterne vil fordyre de klimaresistente afgrøder, vanskeliggøre uafhængig forskning og forhindre fattige bønder i at gemme såsæd fra deres afgrøder. Det sidste er især et problem, for mindst 1,4 mia mennesker i de fattige lande er afhængige af at kunne lægge korn til side til næste års såsæd.

Rapporten kommer samtidig med, at GMO-Compas har lavet en oversigt over de sidste års europæiske meningsmålinger om forbrugernes holdning til GMO’er. Den viser, at europæiske forbrugere stadig er meget skeptiske overfor genmodificering af planter og fødevarer. Der er dog en svagt stigende tendens til at acceptere GMO, især hvis den kan have positiv effekt for miljøet. En undersøgelse fra Institute of Grocery Distribution viser således, at 52% af de britiske forbrugere mener, at genmodificering er nødvendig for at imødegå den globale fødevaremangel. 47% betragter derudover teknologien som løsningen på klimaforandringernes ekstreme vejrforhold.

Se rapporten Who Owns Nature? udgivet af Action Group on Erosion, Technology and Concentration. Se omtale af den på SciDevNet den 15. april 2009. Se artiklen i GMO-compas den 16. april 2009

EU afviser at pålægge Østrig og Ungarn at acceptere dyrkning af GM-majs

Kun fire lande stemte for, da EU-landenes miljøministre den 2. marts afviste et forslag fra Kommissionen om at pålægge de to lande at ophæve deres forbud mod dyrkning af Monsantos GM-majs MON810, og for Østrigs vedkommende også Bayers T25.

Det er fjerde gang, EU’s regeringer har afvist sådanne forslag fra Kommissionen på trods af, at EU’s regler kun tillader nationalstaterne at forbyde GM-afgrøder, hvor der er rimelig tvivl om planernes sikkerhedsrisici. Det har the European Food Safety Authority, EFSA, flere gange vurderet, ikke var tilfældet for de to afgrøders vedkommende. Landende selv har fremlagt data til støtte for deres bedømmelse af afgrødernes miljørisici, men EFSA har afvist, at undersøgelserne retfærdiggør forbuddet mod dyrkning af MON810. Det får nogle lande, særligt Frankrig, til at tale om, at det er på tide at se på EFSA’s rolle i risiko-vurderingerne.

EU har ikke tilladt dyrkning af nye GM-afgrøder siden 1998, selvom EU’s de facto moratorium mod GMO blev ophævet i 2004. Dette afspejler en stor modvilje mod GM-afgrøder i de europæiske befolkninger. En Eurobarometer undersøgelse fra marts 2008 viste således, at 70% af ungarerne, 62% af østrigerne, 70% af franskmændene og 77% af grækerne er imod GM-dyrkning. De to sidste lande er især også interessante, fordi miljøministrene skal stemme om, hvorvidt Frankrig og Grækenland skal opgive deres forbud mod dyrkning af MON810, efter at EU's biotek-eksperter i sidste måned måtte opgive at nå til enighed om sagen, og sendte den videre til ministrene.

Se omtale i Financial Times den 3. marts 2009, fra Reuter samme dag og på Environment News Service USA 3. marts

Genetisk modificeret majs spredt til lokale sorter

Gener fra GM-majs er fundet i traditionelle, mexicanske landsorter, viser en ny undersøgelse fra the National Autonomous University of Mexico. Fundene er overraskende, fordi den mexicanske regering allerede i 1998 forbød plantning af genetisk modificeret majs for at beskytte de ca. 60 lokale arter og deres vilde artsfælder. Alligevel er GM-majs blevet dyrket i den nordlige stat, Chihuahua, rapporterer lokale aviser.

Fundene rusker op i en strid mellem tilhængere og modstandere af GMO, som har fulgt tidligere undersøgelser af spredning af transgener i Mexico. I 2001 offentliggjorde Nature en undersøgelse, som viste tegn på spredning, men undersøgelsen blev skarpt kritiseret for at være behæftet med metodiske fejl. I 2005 viste en ny undersøgelse ingen tegn på spredning, men også den blev skrapt kritiseret. Den nuværende undersøgelser har undersøgt tusindvis af majsfrø og bladprøver for forekomster af to transgener, som forskerne altså har fundet i 1% af prøverne.

Forskerne har imidlertid afholdt sig fra at undersøge, hvorvidt transgenerne er blevet integreret i de lokale landsorters genom, så de gives videre til næste generation af planter. Dette har betydning, fordi hovedparten af majs-såsæden i Mexico kommer fra det foregående års høst, kun 25% kommer fra kommercielle sorter. Derfor er det vigtigt at få afklaret spørgsmålet om integration, skriver forskerholdet. De har imidlertid ikke ønsket at involvere sig i nye, politiske slagsmål om sagen, og har derfor valgt at overlade disse undersøgelser til andre, skriver Nature.

Se omtale i Nature den 12. november 2008

GM-afgrøder nødvendige i Afrika siger AU kommissær

Udtalelsen kom i en tale af Rhoda Peace Tumusiime, som er den Afrikanske Unions kommissær for landbrug og økonomi på en konference i Oslo den 28. august 2008. Hun gav desuden udtryk for, at der er behov for at overbevise kontinentets ledere om fordelene ved den kontroversielle teknologi.

Andre talere var dog uenige med hende, blandt andre Amos Namanga Ngongi, som er præsident for the Alliance for a Green Revolution in Africa, AGRA, som pegede på, at Asien har opnået en stor produktionsfremgang under den grønne revolution uden brug af genetisk modificeringsteknologi.

Debatten kommer samtidig med, at The Institute of Food Science & Technology i London udsendte en udtalelse om Genetisk modifikation og fødevarer. Heri hedder det, at der formentlig er tilstrækkeligt med kornprodukter til at føde den nuværende verdensbefolkning, hvis de kunne blive distribueret de rigtige steder hen på de rigtige tidspunkter, og hvis modtagerne havde mulighed for at betale for dem. Men der forventes et stort fald i kornudbuddet til konsumption over de næste 10-år, blandt andet fordi produktion af eternol vil lægge beslag på en del af høsten, samtidig med at verdens befolkning vokser hastigt, især i de fattige lande.

Derfor er øget produktion ved hjælp af GMO en nødvendig men ikke tilstrækkelig forudsætning for at kunne løse problemet, hævder IFST’s udtalelse. Den peger på, at GM-afgrøder i løbet af de sidste 11 år er taget i brug af 12 mio bønder, hvoraf 11 mio er ressourcesvage. Ifølge rapporten har de modificerede afgrøder allerede haft gavnlige effekter på fødevareudbud, energi- og pesticidforbrug, jorderosion og kulstofudledning.

Derfor kan fødevareforskere og teknologer støtte en ansvarlig indførelse af GM-teknikker, forudsat at områder som produktsikkerhed, miljøproblemer, information og etik bliver løst tilfredsstillende, hedder det i rapporten.

Se omtale på SciDevNet den 29. august 2008. Se også IFST’s statementfra september 2008

Asien satser på bioteknologi til at brødføde voksende befolkninger

Vi er nødt til at forøge produktiviteten i landbruget kontinuerligt og starte en anden grøn revolution som, gennem brug af landbrugs-bioteknologi, kan sikre Indien en evigt-grøn revolution, udtalte Indiens præsident, Shrimati Patil, da hun den 16. juli holdt tale i det indiske landbrugsråd. Hun henviser til, at udfordringen ved at skulle brødføde Indiens voksende befolkning, som allerede i dage er på over 1 mia. mennesker, er enorm. Adgangen til jordressourcer pr indbygger er 4 til 6 gange mindre i Indien end verdensgennemsnittet, og jorden er under pres fra udpining og fra andre konkurrerende anvendelsesmuligheder. Derfor er en øget teknologisering af landbruget uomgængelig, siger hun.

Ligeledes midt i juli godkendte den kinesiske regering et gigantisk forskningsprojekt, som vil fokusere på at anvende genmodificering til at forøge planters næringsindhold, udbytte og tolerance overfor tørke og oversvømmelse. Ca. 20% af forskningsbevillingen, som ifølge the China Daily ligger på op til 20 mia. CHY (ca. 13. mia kr.) frem til 2020, er afsat til forskning i sikkerhedskontrol af nye arter.

Alligevel udtalte Yang Huanming, direktør for the Beijing Genomics Institute, få dage efter, at vestens negative holdning til GMO skader sultne mennesker i Kina og andre udviklingslande. Det afskrækker nemlig de kinesiske politikere, at eksporten til Vesten vil være truet pga. risikoen for, at GM-afgrøder spreder sig til ikke-GMO marker. Udtalelsen kom i en tale i the Euroscience Open Forum.

Synspunkterne er sammenfaldende med dem, som udtrykkes af Paul Teng fra Nanyang Technological University i Singapore i en oversigtsartikel i the Asian Pacific Journal of Clinical Nutrition. Her står han til lyd for, at de fleste udviklingslande i Asien ser bioteknologi som en nødvendighed og fremtidig økonomisk drivkraft på trods af EU’s modstand. På grund af den voksende befolkning forventes efterspørgslen efter fødevarer i Asien at overstige udbuddet i 2010, og produktionen kan ikke øges tilstrækkeligt ved hjælp af traditionelle dyrkningsmetoder. Samtidig vil den næste generation GM-afgrøder have fået andre typer forbedringer, såsom bedre næringsegenskaber, end de hidtil markedsførte GMO’er. Sådanne egenskaber vil direkte komme forbrugerne til gode, og dermed øges sandsynligheden for, at de vil acceptere dem, hedder det i artiklen.

Se Shrimati Patils tale fra 16 juli 2008. Se også SciDevNet den 24. juli og Paul Tengs artikel i Asia Pac J Clin Nutr 2008;17 (S1):237-240

Bioteknologi kan afhjælpe vandmangel for udviklingslandenes bønder

Det var den overordnede udmelding fra en email-konference, FAO har afholdt om emnet sidste år, og som nu er afrapporteret. Over en periode på 4 uger sendte 50 deltagere fra 24 forskellige lande, hvoraf 75% kom fra udviklingslande, deres bidrag og kommentarer til den baggrundsrapport, FAO havde udarbejdet om bioteknologiens muligheder for at muliggøre landbrug i områder med vandmangel i fattige lande.

Blandt deltagerne var der generel enighed om, at bioteknologien har en væsentlig rolle at spille i forhold til at udvikle tørkeresistente afgrøder, og der blev refereret til lovende forskningsresultater. Flere deltagere fremhævede dog også tvivl om, hvorvidt genmodificering er den rigtige vej at gå, fordi afgrøderne er forholdsvis dyre, de er vanskelige at fremstille, fordi de tørkeresistente egenskaber er ret komplekse og vanskelige at tilføre genetisk, de er ofte omfattet af stramme patenter og de risikerer at sprede sig til omgivelserne og udkonkurrere lokale afgrøder.

Samtidig rapporterede deltagerne om flere projekter, hvor bioteknologiske planter og mikrober med succes er anvendt til at rense spildevand, så det kan genbruges i landbruget. Deltagerne diskuterede muligheden af at designe bioteknologiske spildevandssystemer på en sådan måde, at de kan udvikle biogas, som kan anvendes lokalt.

Email-konferencen var del af FAO’s elektroniske Forum om Bioteknologi i fødevarer og landbrug, som blev oprettet i 2000 med det formål at stille afbalanceret information om landbrugsbioteknologi i udviklingslandene til rådighed. Samtidig vil projektet stille en neutral debatplatform til rådighed for politikere, regeringsinstitutioner, NGO’er og almindelig borgere, hvilket sker i række modererede email konferencer om forskellige delemner, efterfulgt af afrapporteringer som den foreliggende.

Se summary af rapporten “Coping with water scarcity in developing countries: What role for agricultural biotechnologies?”. Se beskrivelse af projektet “Electronic Forum On Biotechnology In Food And Agriculture”

Vækst i GMO-dyrkningen på verdensplan

Ligesom sidste år har the International Service for the Acquisition of Agri-Biotech Applications (ISAAA) udsendt en statusrapport, som anslår optimistiske toner for udviklingen på GMO området. Organisationen, som arbejder for at udbrede “fordelene ved ny landbrugs-bioteknologi til de fattige i udviklingslandene”, hilser det velkomment, at dyrkningen af GMO steg med 12 procent på verdensplan i 2007. Stigningen er fordelt sådan, at 2 mio nye landmænd sidste år gik over til genetisk modificerede afgrøder, så der nu er 12 mio GMO-dyrkere i alt, hvoraf de 11 mio er ressourcesvage bønder i ulandene.

Rapporten angiver også, at fordelene for tredjeverdensbønderne ved at bruge GM afgrøder begynder at kunne påvises i form af større udbytter og dermed større indtjening i de familier, som anvender de modificerede sorter.

Organisationen forudsiger, at stigningen vil fortsætte og accelerere i årene fremover, og at flere faktorer vil bidrage til det. Dels vil der blive udviklet flere typer GMO, fx er tørkeresistente afgrøder på vej, og også planter, som er modificeret til at kunne klare saltholdig jord eller er bedre til at optage næringsstoffer, er blandt de nye typer, der forskes i. Dertil kommer, at GMO forventes at komme til at spille en rolle i forhold til biobrændselsafgrøder, hvor man har håb om at kunne forøge effektiviteten ved anden generations energiafgrøder som sukkerrør, cassava og majs til biobrændselproduktion.

I forhold til det øgede pres på landbrugsjorden, verden oplever i disse år i form af stigende priser på fødevarer, forventer rapportens forfattere, at GMO-afgrøderne vil spille en vigtig rolle ved at føre til øgede udbytter på såvel eksisterende landbrugsjord som på marginale jorde.

Se ISAAA’s rapport offentliggjort 13. februar 2008

Næste generation GMO skal imødegå klimaproblemer

Meget af modstanden mod genetisk modificerede afgrøder bunder i det faktum, at forbrugerne ikke kan se fordelen ved dem. Planter, som er designet til at kunne modstå bestemte sprøjtemidler eller skadedyr, kan give landmanden større udbytter, men der er ingen fordele for forbrugerne, som måske endda oplever, at de fremmer en intensiv landbrugsform, som blandt andet nedsætter biodiversiteten på landet.

Nu er en anden type af genmodificerede planter på vej, planter som retter sig mod nogle af de problemer, klimaforandringerne giver landmændene mange steder i verden. Det er ikke kun offentlige forskningsinstitutioner, som arbejder på at udvikle sådanne afgrøder, også store biotek-firmaer ser et marked her.

Der arbejdes især på at udvikle planter, som kan klare tørke. Den udgør et voksende problem efterhånden som vandreserverne mange steder opbruges til kunstvanding og storbyernes voksende befolkninger, mens klimaændringerne betyder, at stadigt nye områder rammes af tørke. Foreløbig er flere firmaer i gang med at udvikle majs-typer, som kan klare sig med betydeligt mindre vand, og andre planter med samme egenskaber er under udvikling.

Salttolerance er en anden egenskab, man arbejder på at udvikle. Saltaflejringer fra kunstvanding er allerede et stort problem i mange tørre egne i verden, og det forventes, at de stigende have vil tilsalte nye lavtliggende områder som følge af klimaforandringerne. Flere firmaer og universiteter er langt med at udvikle planter, som kan vokse i saltholdige jorde, og nogle af dem er desuden også tørkeresistente.

Endelig forskes i en type planter, som er bedre i stand til at optage kvælstof. De fleste planter optager ikke engang halvdelen af kvælstoffet fra kunstgødningen, og det overskydende kvælstof kan omdannes til kvælstofforilte. Det er en 300 gange mere potent drivhusgas, end kuldioxid, og 6% af de globale drivhusudslip kommer herfra. Et firma har lokaliseret et bestemt gen, som øger evnen til at optage kvælstof fra jorden i adskillige planter. Firmaets forsøg tyder på, at indførelse af sådanne planter vil kunne reducere gødningsbehovet med ca. en tredjedel.

Problemet med disse typer afgrøder er, at der er stor risiko for, at de vil kunne udkonkurrere alle de vilde arter, som vokser på de sårbare, marginale jorder, der vil være tale om. Eller deres egenskaber vil kunne sprede sig til vilde arter, som på den måde også kan få mulighed for at sprede sig ukontrollabelt. Derfor er det nødvendigt med forskning i, hvordan disse problemer kan imødegås, før de nye planter tages i brug i større omfang.

Se ”Genes for greens” i NewScientist den 5. januar 2008 side 28

Kovending i holdningen til GMO på vej i Australien

Accepten af bioteknologi – og især af brug af GMO – er voksende i Australien ifølge en undersøgelse udført for det tværministerielle Biotechnology Australia. Den viser at kun 48% var villige til at acceptere brugen af GM planter som fødevarer i 2005, mens tallet i 2007 var vokset til 73%. Samtidig voksede også accepten af stamcelleforskning og genterapi, men disse anvendelser af bioteknologi har hele tiden haft større tilslutning.

Undersøgelsen tyder på, at det snarere er større tilvænning til bioteknologien, end det er øget viden om den, der er årsag til holdningsskiftet. De interviewedes indsigt i teknikkerne havde nemlig ifølge deres egne bedømmelser ikke ændret sig nævneværdigt i perioden. Interviewpersonerne udtrykte dog også mistillid til den information, som er tilgængelig om bioteknologi, den blev generelt anset for at være farvet og påvirket af partsinteresser.

Samtidig er befolkningens tiltro til regeringens rolle i reguleringen af bioteknologi ifølge undersøgelsen præget af mistro og en fornemmelse af, at industriinteresser har for stor indflydelse på den førte politik.

En måned efter offentliggørelsen af meningsmålingen udsendte regeringen en rapport, som ikke fandt, at GM-afgrøder udgør nogen fare for menneskers helbred eller miljøet. Især fandt rapportens forfattere, at brug af genetisk modificeret Canola ville kunne løse problemet med, at konventionelle arter har udviklet resistens mod visse ukrudtsmidler.

Den australske Gene Technology Act fra 2000 skal regulere brugen af GMO, men siden den blev vedtaget, har stort set alle staterne vedtaget deres egne moratorier mod brug af teknikkerne. Disse er dog ved at udløbe i flere af staterne, og det har fået landbrugsminister Peter McGauran til at opfordre staterne til ikke at forny moratorierne, som længe har været en torn i øjet på den føderale regering.

Se summary af meningsmålingen fra 20. juli 2007. Se også omtale på GMO-Compas den 16. august 2007.

Forbrugere vælger GM-fødevarer hvis de er billige og nyttige

En ny undersøgelse udført i 6 lande, hvis forbrugere normalt er stærkt negativt indstillet overfor fødevarer som indeholder genetisk modificerede afgrøder, viser at en stor del af dem alligevel vælger GM-varerne, hvis de er billige og nyttige.

I undersøgelsen valgte forbrugere fra New Zealand, Sverige, Belgien, Frankrig, Tyskland og Storbritanien mellem 3 typer frugt: økologisk, konventionelt dyrket og GM-frugt som har det såkaldte Bt-gen, som gør at den ikke er sprøjtet mod pesticider. I alt 2.736 forbrugere besøgte de boder, som var stillet op i en by i hvert af landene, og de vidste ikke, de medvirkede i et forsøg (før bagefter).

I første del af forsøget blev frugten solgt til gældende markedspris, og her valgte flest den økologiske frugt, nummer to blev den konventionelt dyrkede og sidst kom den usprøjtede GM-frugt. Billedet ændrede sig imidlertid, da man manipulerede med prisen, så den økologiske frugt blev gjort 15% dyrere, mens GM-frugten blev solgt 15% billigere. Herefter valgte i gennemsnit lidt over en tredjedel af forbrugerne GM-frugten, ret præcist en tredjedel valgte den økologiske og lige under en tredjedel valgte den konventionelt dyrkede frugt.

Forskerne konkluderer, at forbrugernes modstand mod genetisk modificerede fødevarer ikke nødvendigvis vil give sig udslag i, at forbrugerne vil undlade at købe disse varer. Hvis prisen er lavere og hvis det tydeligt fremgår, hvilken nytteeffekt, genmodificeringen har medført, vil det for en del af forbrugerne kunne ændre deres villighed til vælge GM-fødevarerne.

Se ”Acceptance of GM food – an experiment in six countries” i Nature Biotechnology den 5. maj 2007 side 507-508.

Indiens højesteret ophæver moratorium mod GM-prøveudsætninger

Den 8. maj 2007 ophævede Indiens højesteret det forbud mod nye markforsøg med GMO, den indførte i oktober sidste år. Forbuddet var en imødekommelse af anklager mod myndighederne for ikke at sikre uvildige vurderinger af risiciene ved indførelse af nye GM-afgrøder (se tidligere omtale).

Højesteret pålagde regeringen at sikre en vis afstand mellem marker med konventionelle afgrøder og med GM-planter. Samtidig blev de statslige myndigheder pålagt at overvåge forsøgsudplantningerne og tage tiltag til at løse eventuelle problemer for miljøet, de giver anledning til.

Den føderale minister for miljø og skovbrug, Shri Namo Narayan Meena, udtalte på et møde samme dag, at the Genetic Engineering Approval Committee nu vil arbejde hurtigt for at ekspedere de ventende ansøgninger om prøveudsætninger. Men risikovurderinger og tiltag til at afbøde teknologiens skadelige virkninger vil blive prioriteret højt, erklærede han samtidig.

Se pressemeddelelse fra regeringens pressebureau den 9. maj 2007

Er det farligt at spise gensplejset majs?

Forskere fra den franske forskerkomité, CRIIGEN, fremlagde den 13. marts 2007 nye analyser af de oprindelige fodringsforsøg, der ligger til grund for EU-godkendelsen af Monsantos gensplejsede majs, MON863, sidste år. Disse analyser imødegik Monsantos konklusion om, at der ikke er signifikante risici ved at indtage fødevarer, hvor majsen indgår.

Ifølge de franske forskere viser deres analyser af Monsantos data en langt større risiko for skader på lever og nyrer og for unormal vægtudvikling, end Monsantos bearbejdning af tallene gjorde. De franske forskere hævder, at Monsantos tal, som dannede baggrund for EU’s tilladelse i 2006 til at markedsføre MON863 til foder eller fødevarer, var behæftet med metodiske fejl.

Greenpeace’s tyske genekspert, Christoph Then, udtaler til Ritzau, at der er tale om et alvorligt alarmsignal, når GMO kommer på markedet uden de nødvendige sikkerhedskontroller. Det er Peter Sandøe fra Center for Bioetik og Risikovurdering enig i. Han henviser til, at tallene også tidligere er blevet kritiseret, og at det burde have givet anledning til, at man havde bedt om nye undersøgelser af risici’ene. Der er imidlertid ikke i sig selv noget mærkeligt i, at forskellige forskere fortolker tallene forskelligt, siger Peter Sandøe, og her har vi jo kun at gøre med nye analyser af de oprindelige tal.

De nye analyser førte til, at famlie- og forbrugsminister Carina Christensen den 20. marts 2007 svarede på 4 § 20 spørgsmål fra Per Clausen fra Enhedslisten, som blandt andet havde spurgt, om Ministeren på baggrund af de nye resultater ville revurdere den mulige sundhedsrisiko for mennesker og om hun ville tage initiativ til at fratage Monsanto EU-godkendelsen. Ministeren svarede, at hun havde modtaget en vurdering af de nye oplysninger fra Fødevareinstituttet under DTU som ikke finder, de nye analyser giver anledning til at ændre på den tidligere vurdering af, at majs MON863 er lige så sikker at spise som enhver anden majs.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) diskuterede, på foranledning af EU Kommissionen, de nye data på et møde den 22.-23. marts 2007. Udkommet blev, at EFSA nu vil konsultere medlemslandene for at afdække, om de ligger inde med yderligere data om sikkerheden ved MON 863. Herefter vil EFSA svare Kommissionen på spørgsmålet om, hvorvidt de franske analyser giver anledning til at revidere EFSA’s tidligere vurdering af Monsanto’s tal.

Se Information den 13. marts 2007: ”Genmodificering: Rotter forgiftes af gensplejset majs” af Jørgen Steen Nielsen. Se desuden svar fra Famlie- og Forbrugerministeren på Folketingets hjemmeside og pressemeddelelse fra EFSA den 26. marts

Nyt ”terminator-gen” kan måske løse mange GMO-problemer

En ny teknik ser ud til at have potentiale til at løse flere af de problemer, der normalt forbindes med dyrkning af genmodificerede afgrøder. Det gælder både risikoen for spredning af frø fra genetisk modificerede planter til nabomarker og problemet med, at fattige bønder forhindres i at gemme såsæd fra GM-afgrøder fordi planterne er sterile eller på grund af multinationale firmaers patenter. Også den risiko, der måske er forbundet med at spise genetisk modificerede afgrøder vil kunne reduceres, hvis det ”gen-terminator-system”, forskere med succes har brugt i forbindelse med genmodificerede tobaksplanter, viser sig at kunne bruges også på andre afgrøder.

En gruppe forskere fra de amerikanske universiteter i Connecticut og Tennessee, og fra Southwest University i Kina, har indsat et ekstra gen – et såkaldt ”terminator-gen” - i en GM-tobaksplante, med det formål, at transgenet (det gen, som er indsat for at give planten nogle bestemte egenskaber) destrueres i de pollen og frø, som GM-tobaksplanten producerer. Teknikken virker ved, at stoffer, der specifikt produceres i plantens pollen og frø, aktiverer terminator-genet, hvorved de oprindeligt indsatte transgener ødelægges. Selve planten vil således stadig være genetisk modificeret, men dens ”afkom” vil ikke være det. Hvis pollen og frø spreder sig til nabomarker, vil det altså ikke forurene dem, fordi de ikke selv er genetisk modificerede. Og i det omfang, man spiser plantens frø, vil man heller ikke indtage genetisk modificeret føde.

Hvis teknikken kan bringes til at virke i større omfang, vil den også kunne afhjælpe et andet problem, som knytter sig til især tredje verdens bønders brug af GMO. Tidligere har multinationale firmaer udviklet GM-planter, som var sterile, fordi de ønskede at reducere spredningsrisiko og forhindre bønderne i at tage såsæd fra planten. Hermed kunne firmaerne håndhæve deres patenter på GMO’erne, og bønderne var tvunget til at købe nye planter fra firmaerne hvert år. Med den nye teknik vil der kunne udvikles planter, som bønderne kan tage funktionsdygtig såsæd fra, selvom de afgrøder, som kommer fra frøene, selvfølgelig ikke vil være genetisk modificerede.

Se artiklen i Plant Biotechnology Journal. Se også omtale på SciDev.Net.den 16. februar 2007

EU tolererer ungarsk forbud mod GM-majs

De europæiske regeringer afstod på et møde den 19. februar 2007 fra at tage skridt til at tvinge Ungarn til at ophæve et forbud mod dyrkning af genetisk modificeret majs. Efter EU’s regler skal de nationale regeringer tillade import eller dyrkning af GM-afgrøder, som er godkendt af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. Alligevel stemte kun 4 af de 27 medlemslande for, at Ungarn skal ophæve sit forbud mod Monsanto’s MON810 majs.

I december sidste år kunne EU-kommissionen heller ikke samle flertal for at pålægge Østrig at ophæve sit nationale forbud mod den samme GM-majs. Det på trods af, at EU’s regler kun tillader nationalstaterne at forbyde GM-afgrøder, hvor der er rimelig tvivl om planernes sikkerhedsrisici. I tilfældet MON810 har Fødevaresikkerheds-autoriteten altså afvist, at der skulle være sådanne risici.

Afgørelsen vil skærpe striden med USA, som i oktober sidste år fik WTO’s dom for, at EU’s de facto moratorium mod GMO, som fungerede fra 1999 til 2004, var i strid med WTO’s handelsregler (se tidligere omtale). Selvom moratoriet altså blev ophævet i 2004, er det i praksis ikke lykkedes at få godkendt nye afgrøder til kommerciel dyrkning siden.

Ifølge Financial Times udtalte en talskvinde fra Kommissionen efter mødet, at EU nu nøje må overveje sine handlemuligheder i lyset af den fortsatte modstand mod GMO i Europa. Hvorvidt man skal tage skridt til bringe Ungarn og Østrig for domstolen eller man helt skal afstå fra at få landene til at ophæve deres forbud vil nu blive underkastet nøje vurderinger.

Se Financial Times den 20. februar 2007 “EU vote reinforces resistance to GMOs". Se også omtale af Østrig-sagen på GMO-compas den 2. januar 2007: “EU-Council of Ministers: Further toleration of Austria’s bans on genetic engineering”

Pakistanske bønder får lov at tage såsæd fra GM-afgrøder

Det pakistanske kabinet har godkendt et lovforslag, som vil beskytte bøndernes ret til at tage såsæd fra GM-afgrøder, så de ikke skal være tvunget til at indkøbe ny sæd fra de multinationale selskaber hvert år. Bønderne får også ret til at sælge deres GMO-såsæd i begrænset omfang, bare det ikke sælges under et bestemt varenavn.

Salg i større kommerciel stil er dog stadig ikke tilladt. Derfor er reglerne angiveligt også i overensstemmelse med WTO’s TRIP-aftale (Agreement on trade-related aspects of intellectual property rights), som fastsætter mindstekrav til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. CropLife International, som er planteindustriens internationale sammenslutning, har budt Pakistans nye lovgivning velkommen, og finder at den understøtter den patentbeskyttelse, GM-afgrøder er underlagt.

Reglerne svarer til den lovgivning, Indien har vedtaget, skal nu forelægges parlamentet til endelig vedtagelse.

Se omtale i SciDevNet den 27. februar 2007

Talkrig om status for de første 10 år med GMO

En ny rapport fra the International Service for the Acquisition of Agri-Biotech Applications (ISAAA) anslår optimistiske toner for de økonomiske konsekvenser af dyrkningen af GMO-afgrøder, deres bidrag til fattigdomsbegrænsning i tredje verden og til mindskelse af den globale forurening. Hermed lægger rapporten vægt på nogle andre dele af opgørelserne over de første 10 års erfaringer med GMO-dyrkning, end eksempelvis EU’s statusrapport fra december 2006 (se tidligere optale).

ISAAA peger på, at verdens dyrkede areal med GM-afgrøder er steget hvert år, siden de blev introduceret for 10 år siden. Arealet overskred således for første gang 100 mio hektarer (nemlig 102 mio) i 2006 – og den procentvise stigning i dyrket areal var særligt stor i ulandene. Rapporten fremhæver, at 90%, eller 9,3 mio af samtlige 10,3 mio bønder, som dyrkede GMO-afgrøder i 2006, var bønder fra udviklingslandene. Det interessante er, at EU-rapporten ud fra de samme opgørelser fremhæver, at 90% af det dyrkede areal med GMO ligger på det amerikanske kontinent, hvor USA sammen med Canada står for over halvdelen af verdens GM-produktion, nemlig 60,7 mio ud af den samlede dyrkning på 102 mio hektar. Argentina, Brazilien og Paraguay står for yderligere 31,5% af verdens samlede GMO-areal og de regnes i ISAAA-rapporten altså med i ulandskvoten, mens EU-rapporten lægger vægt på, at de tilhører det amerikanske kontinent. Indien (3,8 mio hektar), Kina (3,5 mio hektar) og Sydafrika (1,4 mio hektar) er de største producenter herefter, mens yderligere 14 lande dyrker GMO, men hver på under 1 mio hektar land.

Hvor ISAAA citerer skøn over de globale, økonomiske gevinster ved GM-dyrkning på $27 mia i 2006 (heraf $13 mia til udviklingslandene), fremhæver EU-rapporten, at disse økonomiske gevinster varierer meget geografisk, blandt andet afhængigt af patent-situationen i de enkelte lande. Der er dog enighed om, at bønder i ulandene i mange tilfælde har haft store gevinster ved overgang til GM-dyrkning, og at der kan være tale om store reduktioner af sprøjtegifte til gavn for bøndernes helbred og økonomi, samt for miljøet som helhed. Samtidig peger EU-rapporten dog på, at omkostningerne ved at opstille systemer til at adskille GM-afgrøder fra konventionelle og økologiske afgrøder, som forbrugerne i mange lande formentlig vil kræve indført, vil kunne fjerne de økonomiske gevinster ved GMO-dyrkning, afhængigt af hvor omfattende systemer, der bliver tale om.

ISAAA rapporten hævder, at GMO er bredt accepteret, idet mere end halvdelen, nemlig 55%, af verdens befolkning på 6,5 mia mennesker bor i de 22 lande, som dyrker GM-afgrøder. Modsat peger Greenpeace i sin statusrapport over de første 10 år med GMO blandt andet på de kraftige reaktioner, da de amerikanske myndigheder i sensommeren 2006 offentliggjorde, at GM-risen, LLRICE601, havde forurenet marker med lange ris til eksportmarkedet. Derfor hævder organisationen, at verdens regeringer er uvillige til at tillade dyrkning af GMO, bønderne er uvillige til at dyrke dem og forbrugerne er uvillige til at købe dem. Det er derfor ifølge Greenpeace helt klart, at GMO ikke har nogen plads i den globale fremtid.

Se EU-kommissionens rapport fra december 2006: “Economic Impact of Dominant GM Crops Worldwide: a Review". Se også summary af ISAAA-rapporten “Global Status of Commercialized Biotech/GM Crops: 2006”. Se Greenpeace’s meddelelse om rapporten “The Global Status of Genetically Engineered (GE) Crops 10 years of continuing rejection”

Ingen målelig miljøeffekt ved 10 års GM-dyrkning

Det konkluderer en rapport, som den schweiziske Expert Committee for Biosafety har fået udført. Den fokuserer dog kun på de offentliggjorte målinger af miljøeffketer ved dyrkningen af de tre mest udbredte afgrøder: insektresistent majs samt herbicitolerant soya og –rasp.

Rapporten konkluderer, at de foreliggende data ikke giver videnskabeligt bevis for, at kommerciel dyrkning af GM-afgrøder skulle skade miljøet. Forfatterne medgiver dog, at dette kan skyldes begrænsninger og usikkerheder i de videnskabelige målemetoder. Dels er videnskabelige data altid forbundet med usikkerheder, dels er det svært at forudse de langsigtede konsekvenser af brugen af GMO. Nogle af komiteens medlemmer lægger stor vægt på disse usikkerheder og er derfor uenige i rapportens konklusion hvad angår manglende tegn på økologiske skader ved GM-dyrkning.

Rapporten konkluderer da også, at debatten om GMO er præget af en manglende enighed om, hvilket grundlag man skal anvende til at vurdere de økologiske konsekvenserne af GMO-dyrkning. Nogle usikkerheder hører til "det ukendte", for eksempel de langsigtede konsekvenser af GM-dyrkning. Andre hører til "det ikke-erkendelige", fordi nogle usikkerheder ikke kan måles med videnskabelige metoder. Der er derfor et behov for at udvikle nye videnskabelige kriterier, som myndighederne kan anvende i vurderingen af, hvilke miljømæssige effekter af GM-dyrkning, der bør betragtes som relevante i en godkendelsessituation. Her peger rapporten dog på, at det er vigtigt at sammenligne de miljømæssige konsekvenser af indførelse af GMO med den miljøbelastning, der er tale om ved kommerciel dyrkning.

Se rapporten "Ecological impacts of genetically modified crops" fra Expert Committee for Biosafety, oktober 2006

Amerikanere ved ikke, de spiser GM-fødevarer

Selvom amerikanske fødevarer har indeholdt genetisk modificerede afgrøder siden 1990'erne, viser en ny undersøgelse, at 60% af amerikanerne ikke mener, de indtager genetisk modificerede planter. Kun 26% svarede, at de havde spist GM-produkter i 2006. Det svarer nogenlunde til situationen i 2001, hvor 19% var klar over, at de indtog GM-fødevarer, mens 62% ikke var det.

Samtidig viser undersøgelsen, at amerikanerne generelt er usikre på, hvorvidt GM-fødevarer er sikre at indtage. 33% mener, at det er sikkert, mens 29% siger, det er usikkert at spise fødevarer med genetisk modificerede ingredienser. Det er dog interessant, at andelene ændrer sig, når interviewpersonerne får flere informationer. Efter at være blevet gjort opmærksom på, at over halvdelen af varerne i forretningerne indeholder en eller anden form for bioteknologi eller er genetisk modificerede, stiger den andel, der mener, at GM-fødevarer er sikre, til 45%, mens andelen af skeptikere er konstant på 29%.

Alt i alt har modstanden mod GM-produkter i fødevarerne været faldende fra 2001 til 2006. For 5 år siden var 58% modstandere, hvilket er faldet til 45% i undersøgelsen fra december 2006. Det skyldes, at andelen af "ved-ikke"-svar er faldet, for tilslutningen til GM har været konstant med 26% i 2001 og 27% i dag.

Undersøgelsen viser også, at skepsis'en overfor kød fra klonede dyr er langt større, end modstanden mod GM-planter. Kun 22% mener, kød fra klonede dyr er sikker at indtage, mens 43% mener, det ikke er sikkert, og 36% svarer "ved ikke". Interessant nok påvirkede interviewpersonernes viden om kloning ikke deres holdning i dette tilfælde; 42% af de forbrugere, som havde kendskab til dyrekloning, mente ikke, det var sikkert at spise kød fra klonede dyr.

Tallene kommer lige efter, at FDA har bekendtgjort, at de forventer at tillade salg af kød fra klonede dyr fra 2007 (se tidligere omtale). Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at de mest tydelige ændringer i forbrugertillid viste sig i forhold til FDA. Tiltroen til fødevaremyndigheden er faldet fra 41% i 2001 til 29% i 2006.

Se undersøgelsen fra "The Pew Initiative on Food and Biotechnology" den 6. december 2006. Se også omtale i "NewScientist" den 16. december 2006

Uklart billede af økonomiske konsekvenser ved indførelse af GM-afgrøder

En ny EU rapport, som opsummerer de økonomiske konsekvenser ved de sidste 10 års indførelse af genetisk modificerede afgrøder, viser et broget billede. For nogle landmænd har overgangen til GM-afgrøder givet økonomisk gevinst, og småbønder kan vinde forholdsvis mere ved at dyrke GM-afgrøder end store bedrifter, viser nogle undersøgelser. Den bedre økonomi skyldes dog for det meste færre omkostninger til insekt- og ukrudtsbekæmpelse og ikke højere udbytter, som oprindeligt forventet.

Selvom det GM-dyrkede areal på verdensplan er steget markant fra 2,8 mio hektar i 1996 til 90 mio i 2005, er det stadig det amerikanske kontinent (USA, Canada, Argentina, Brasilien og Paraguay), som står for 90% af GMO-dyrkningen. Alle GM-afgrøder, som er dyrket kommercielt indtil nu, er da også udviklet i Nordamerika, hvorfor deres succes i lande med anderledes dyrkningsforhold ofte er begrænset. Undersøgelsen, som gennemgår de evalueringer af GM-dyrkning, der er lavet siden indførelsen for ca. 10 år siden, finder da også, at gevinsterne ved GM-dyrkning varierer stærkt geografisk. Rapporten peger dog også på ekspempler som indførelsen af den skadedyrsresistente Bt-bomuld i Kina, Indien, Argentina og Sydafrika, hvor opgørelser viser, at småbønder har fået et mellem 10% og 87% større udbytte ved at gå over til GM-afgrøden.

Rapporten ser også på fremskrivninger af de økonomiske konsekvenser ved indførelse af GM-afgrøder. De fleste af disse går ud fra, at genetisk modificerede afgrøder kan indføres på linie med andre fødevarer. Der er meget, der tyder på, at disse forudsætninger ikke holder, og at det vil blive nødvendigt at mærke GM-produkterne, så forbrugerne kan adskille dem fra konventionelt og økologisk producerede fødevarer. Nogle nyere studier indregner omkostningerne ved at opstille sådanne adskillelses-systemer og finder, at det vil kunne fjerne de økonomiske gevinster ved GMO-dyrkning, afhængigt af, hvor omfattende systemer, der er tale om. Rapporten påpeger, at EU er i gang med at indføre et sameksistens koncept, hvor der skal opstilles regler for adskillelse af GM og andre afgrøder – for eksempel for, hvor stor isolations-afstand, der skal være mellem GM- og konventionelt dyrkede marker. De økonomiske konsekvenser for rentabiliteten af GM-dyrkning må undersøges nærmere, konkluderer rapporten.

Se rapporten fra december 2006, udarbejdet af Institute for Prospective Technological Studies. Se også CORDIS omtale den 21. december 2006

Afslag på første ansøgning om GM-dyrkning i EU siden 1998

Den 4. december afslog EU's miljøekspertgruppe at give tilladelse til den første kommercielle dyrkning af en GM-afgrøde siden 1998, hvor Unionens de facto moratorium mod GMO trådte i kraft (se tidligere omtale). Det drejer sig om BASF's GM kartoffelplante, Amylogene, som er modificeret til at danne høje koncentrationer af stivelse, der gør den velegnet til for eksempel papir-fremstilling. Den skal ikke konsumeres af hverken mennesker eller dyr.

Afslaget skyldes, at ansøgningen ikke kunne samle det fornødne flertal på 72% blandt ekspertgruppens medlemmer. Det betyder, efter EU's komplicerede afgørelsessystem, at ansøgningen nu sendes videre til EU's ministerråd, som formentlig vil tage stilling til den på sit første møde i 2007. Hvis ministrene heller ikke kan enes om enten at tiltræde eller afslå ansøgningen, får EU Kommissionen efter 3 måneder bemyndigelse til at udstede en tilladelse. På denne måde er flere ansøgninger blevet godkendt siden maj 2004.

Der gælder andre regler for forsøgsudsætning på marker end for planter til kommerciel dyrkning. Derfor kunne Storbritanien den 1. december 2006 godkende en ansøgning, også fra BASF, om markudsætning af en anden GM-kartoffel, som er modstandsdygtig overfor kartoffelsvampe. Det var den første sådanne tilladelse siden 2003 fra de britiske myndigheder.

Se Reuters omtale den 5. december 2006. Se også omtale på PlanetArk den 6. december 2006 og i Food Ingredients First den 6. december 2006

Første GM-udsætning siden 2003 godkendt i Storbritanien

Det britiske Department for Environment, Food and Rural Affairs (Defra) har den 1. december 2006 godkendt en ansøgning fra BASF om at prøveudsætte en genetisk modificeret kartoffelplante på to marker ved Cambridgeshire og Derbyshire. Det bliver dermed de første markforsøg med GM-planter i England siden 2003.

Defra anfører i sin tilladelse, at BASF's ansøgning er blevet vurderet af en uafhængig ekspertgruppe, og at forsøg har vist, at der ikke vil være risici for menneskers sundhed eller for miljøet ved udsætningen.

BASF hævder, at det tilførte gen, som gør planten modstandsdygtig overfor svampeangreb fra Phytophthora infestans, stammer fra en vild kartoffel, firmaets forskere har fundet i en afsides dal i de centralamerikanske Andesbjerge. Forsøg med udsætning af kartoflen er også på vej i Tyskland, Sverige og Holland.

Såvel miljøgrupper som landbrugsorganisationer er utilfredse med afgørelsen. De har ikke tiltro til, at eksperterne kan udelukke spredning til andre kartoffelplanter og frygter forbrugernes reaktion. Peter Melchett fra the Soil Association udtaler til BBC, at ingen for alvor tror på, at britiske forbrugere vil købe eller anvende GM-kartofler.

Se meddelelse fra Defra den 1. december 2006. Se også BBC's omtale den 1. december 2006

Genetisk modificeret bomuldsplante kan føde verdens fattige

Amerikanske forskere har fremstillet en GM-bomuld, hvis frø ikke er giftige og derfor kan bruges til føde for mennesker. Bomuldsfrøene indeholder proteiner af høj kvalitet, og verdens bomuldsproduktion ville derfor potentielt kunne føde en halv mia mennesker årligt, hvis frøene kunne udnyttes. Planterne producerer nemlig 1,65 gram frø for hvert kilo bomuldsfibre, men disse har hidtil ikke kunne spises, fordi de indeholder giftstoffet gossypol. Fremstilling af bomuldsplanter med spiselige frø har derfor i årtier været et mål for forskningen.

Den nye GM-bomuld producerer frø med 98% mindre indhold af gossypol. Det er lykkedes for forskerne ved hjælp af den såkaldt RNAi teknik at slukke for det gen, som producerer giftstoffet i frøet – hvorimod det stadig produceres normalt i resten af planten. Det sidste er vigtigt, fordi gossypol beskytter planten mod insekter og andre skadedyr. Tidligere forsøg med konventionel planteforædling i 1950'erne førte til fremstilling af en helt ugiftig bomuldsplante, men den kunne ikke anvendes kommercielt, fordi den var alt for udsat for skadedyr.

Forskerne fra Texas Texas A&M University og det amerikanske landbrugsministerium har altså anvendt RNAi til at foretage den målrettede ændring, som kun berører bomuldsfrøet. RNAi-teknikken går ud på at fremstille korte RNA-stykker, som binder sig til et gen og blokerer dets messenger RNA. Derved forhindres produktionen af det protein, genet koder for. Ifølge Deborah Delmer som er ekspert i landbrugs fødevaresikkerhed ved Rockefeller Foundation i New York, giver det anledning til færre sikkerhedsovervejelser end normalt ved GMO, at modificeringen alene slukker for et gen fremfor at introducere et helt nyt protein i planten.

Se artiklen i PNAS den 16. november 2006. Se også omtale på SciDevNet den 21. november 2006

Indiens højesteret forbyder prøveudsætninger af GM-afgrøder

Afgørelsen betyder, at nye markforsøg med GMO ikke kan finde sted, før der er gennemført en undersøgelse af godkendesesmyndighedernes uvildighed. Fire aktivister har indklaget sagen for højesteret i maj 2005. De hævder, at de nuværende godkendelsesprocedurer ikke sikrer tilstrækkelige uvildige og åbne videnskabelige test af de eventuelle sundhedsrisici ved udsættelse af forsøgsafgrøderne, og dermed udgør en alvorlig risiko for folkesundhed og miljø.

Samtidig har Indiens riseksportører og landbrugsorganisationer advaret regeringen om, at yderligere markforsøg med genetisk modificeret ris kan udgøre en alvorlig trussel mod levebrødet for landets millioner af fattige risbønder. Advarslen kom efter at EU i oktober 2006 indførte obligatoriske test af ris fra USA, fordi de amerikanske landbrugs- og fødevaresikkerheds myndigheder den 31. juli offentliggjorde, at der var fundet genetisk modificeret ris mellem afgrøder til eksportmarkedet (se tidligere omtale). Også Japan og lande i Mellemøsten vil sandsynligvis stoppe importen af ris fra lande, hvor der findes spor af GMO i riseksporten, siger landbrugsorganisationerne.

Indtil nu er der ikke fundet sådanne rester i ris fra Indien, selvom der har været udført markforsøg med GM-ris her 10 forskellige steder siden 2005, men riseksportørerne frygter konsekvenserne, hvis der fremover bliver fundet GM-ris mellem de konventionelt dyrkede afgrøder. Højesterets kendelse betyder dog indtil videre stop for yderligere markforsøg.

The Genetic Engineering Approval Committee (GEAC), som udsteder tilladelser til forsøgsudsætninger, er blevet kritiseret for deres håndtering af tilladelsen i forbindelse med tilladelse til udsætning af landets første GM-afgrøde, en aubergine som er modificeret til at kunne modstå angreb af skadedyr. Den ekspertgruppe, som GEAC efterfølgende blev tvunget til at nedsætte, er blevet kritiseret for ikke at være uvildig, og regeringen nægtede at indsætte 5 uvildige eksperter i gruppen, som sagsøgerne havde foreslået. Højesterets kendelse er derfor en imødekommelse af sagsøgernes krav, og regeringen er blevet bedt om at svare på kritikken indenfor få uger og eventuelt foreslå andre eksperter, hvis uvildighed derefter må afprøves.

Se SciDevNet den 31. oktober 2006 og Reuters den 1. november 2006

Antistoffer til kræft-behandling dyrket i tobaksplanter

Amerikanske forskere har vist, at antistoffer, som blandt andet bruges i cancermedicin, kan dyrkes lige så effektivt i genmodificerede tobaksplanter, som med de kendte metoder, hvor de især fremdyrkes i genetisk ændrede dyr. Ved at bruge planter i stedet for dyr, kan man producere meget større mængder til en meget lavere pris.

Antistof bruges i stigende omfang til behandling af en lang række sygdomme. I kræftbehandlingen bruges antistofferne på tre måder: Den ene er at få antistofferne til at binde sig til et mål på cancercellerne, som bevirker, at cellerne ikke kan overleve. Den anden er, at antistofferne, når de binder sig til kræftcellerne, tilkalder immunsystemet, som så destruerer cellerne. Og endelig kan antistofferne bruges til at transportere medicin til det rigtige sted på cellen.

I de konkrete forsøg, som blev udført på Thomas Jefferson Universitetet i Philadelphia, modificerede forskerne tobaksplanter, så de producerede et antistof, der kan genkende et bestemt antigen. Dette antigen, Lewis Y, findes i store mængder på overfladen af både bryst-, lunge,- æggestok- og tarmkræftceller. De plantefremstillede antistoffer viste sig i stand til at binde sig til antigenet og til at aktivere immunsystemet. Det viste sig også i stand til at ødelægge menneskelige tumorer, som var blevet transplanteret til mus.

Én af forskerne, dr. Steplewski, udtaler forhåbninger om, at forbrugerne ikke kun vil fokusere på risiciene ved GM-planterne, men også fordelene. ”Produktion af biomedicin i planter kan gøre produktionen 50 gange billigere, hvilket ikke mindst vil være en fordel for borgerne i udviklingslandene,” siger han til Checkbiotech.

Se omtale på Checkbiotech.org den 15. september 2006. Se også artiklen i Prodeedings from the National Academy of Science den 6. juni 2006;103(23):8804-9

WTO dømmer EU’s GMO-moratorium ulovligt

Den 29. oktober erklærede et ekspertpanel under WTO, at EU’s 6-årige moratorium mod GM-afgrøder, som blev ophævet i 2004, var i strid med WTO’s handelsregler. Der er tale om en bekræftelse af en dom fra februar 2006 (se tidligere omtale) i den sag, USA sammen med Canada og Argentina indklagede for WTO i 2003.

USA’s chefforhandler, Susan Schwab, kalder dommen for en sejr for ”videnskabs-baseret lovgivning overfor uberettigede, anti-bioteknologi regler.”

Andre anklager dog eksperternes rapport for ikke at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt GM-afgrøder udgør en trussel mod miljøet. Senior policy analyst Steve Suppan fra det Minneapolis-baserede Institute for Agriculture and Trade Policy udtaler, at EU’s regler var i overensstemmelse med FN’s Cartagena Protocol on Biosafety, som tillader de underskrivende lande at anlægge en forsigtig regulering af GM-afgrøder, hvis der er videnskabelig usikkerhed om afgrødernes risici. Protokollen er underskrevet af 130 lande, men da USA ikke er mellem dem, kan EU ifølge WTO-dommen ikke begrunde sin politik i protokollen. ”Dermed undergraver panelets juridiske argumenter faktisk Biosikkerheds-protokollen”, siger Steve Suppan.

Dommen forventes dog ikke umiddelbart at få indflydelse på handlen mellem USA og Europa, da moratoriet som nævnt blev ophævet i 2004, og modstanden mod GM-afgrøder fortsat er stor i Europa.

Se Panelets rapport. Se også erklæring fra USinfo.state.gov den 29. september 2006, pressemeddelelse fra IATP Trade Observatory den 29. september 2006 og Food Navigator.com den 3. oktober 2006

Planter til biobrændsler kan blive nyt område for GMO-producenter

Med truslen om global opvarmning og med stigende oliepriser begynder mange af de store bioteknologiske firmaer at arbejde med en ny anvendelse af genmodificerede planter. De arbejder på at udvikle planter, der kan være særligt anvendelige til fremstilling af biobrændsler, som for eksempel ethanol. Genmodificering af planter har hidtil haft til formål at udvikle fødevareafgrøder for mennesker og dyr, der for eksempel er modstandsdygtige overfor insekter eller pesticider.

Nogle sådanne ændringer kan imidlertid indebære mere grundlæggende ændringer i planternes fundamentale struktur. For eksempel udvikling af vækster, som producerer mindre lignin, der giver planterne deres stivhed, men som er en hindring for at omdanne deres cellulose til ethanol. Men miljøforkæmpere er bekymrede for, hvad konsekvenserne vil blive, hvis sådanne planter spreder sig og krydsbestøver med fødevareafgrøder og vilde arter.

En ekspert fra det amerikanske Energy Department, Gerald A. Tuskan, siger til New York Times, at det vil være nødvendigt at udvikle nye sorter, hvis det skal lykkes at producere tilstrækkelige biobrændsler til at det kan erstatte en nævneværdig del af olieforbruget. Selv hvis alle USA’s majsafgrøder blev anvendt til ethanol-produktion, ville det kun kunne erstatte 15 af olieforbruget. ”Halvdelen af de forbedringer, vi foretager over de næste 10-15 år, må komme fra forbedringer af afgrøderne,” siger Tuskan.

Firmaer som Syngenta og DuPont and Bunge arbejder på at fremstille genetisk modificerede majs og sojabønner, som er egnet til at omdannes til biobrændsler. Syntenga arbejder for eksempel på at indsætte et gen i majsplanter, som får planten til at producere enzymet amylase, der nedbryder stivelse til sukker. Normalt tilsættes enzymet i ethanol-produktionen, men Syntenta’s majsplante skal altså kunne producere sin egen amylase. For at forhindre sagsanlæg, hvis denne industrimajs spreder sig til omkringliggende marker, søger Syntenta godkendelse af majsen som fødevareafgrøde over hele verden.

Se artikel i The New York Times den 8. September 2006 og leder i Nature Biotechnology den 7. juli 2006

Amerikanske risbønder sagsøger Bayer for GMO-forurening

Priserne på amerikansk ris er faldet, og Japan og EU har lagt strikse restriktioner på ris-importen fra USA, efter at de amerikanske landbrugs- og fødevaresikkerheds myndigheder den 31. juli fandt genetisk modificeret ris mellem afgrøder til eksportmarkedet.

Det har fået flere grupper af risbønder fra Arkansas, Missouri, Mississippi, Louisiana, Texas og Californien til at søgsøge Bayer CropScience. De anklager firmaet for ikke at have forhindret den genetisk modificerede ris, som ikke er godkendt til menneskeføde, i at sprede sig og indgå i fødekæden. Der er tale om en forsøgsris, som Bayer dyrkede mellem 1988 og 2001, men aldrig søgte om markedsføringstilladelse til.

Det amerikanske landbrugsministerium har erklæret, at der ikke er sundheds- eller miljørisici forbundet med udslippet af genetisk modificeret ris, men risbønderne er helt afhængige af eksportmarkedet, fordi halvdelen af den ris, der dyrkes i USA, eksporteres.

De amerikanske myndigheder opdagede allerede i januar 2006, at GM-risen, LLRICE601, havde forurenet marker med lange ris til eksportmarkedet. Bayer underrettede officielt de amerikanske myndigheder den 31. juli, men først 18 dage senere adviserede myndighederne de lande, som aftager risen.

De europæiske regeringer er rasende over forhalingen og forbød den 24. august al risimport fra USA, som ikke kan bevises at være fri for GMO. Japan, som er USA’s største aftager af ris, afbrød importen den 22. august 2006. Men regeringen i Arkansas erkender, at forureningen sandsynligvis har stået på i hvert fald siden 2001, hvor forsøgene blev indstillet, så forbrugerne i såvel Europa som Japan har antagelig indtaget GM-risen i årevis.

Se omtale i på Chekbiotech den 28. august 2006, den 29. august 2006 og den 30. august 2006

Ny oversvømmelsestolerant GM-ris kan hjælpe verdens fattigste

Mange af verdens fattigste bønder er helt afhængig af risproduktion, og dyrker den på lavtliggende jorder, som ofte udsættes for uforudsigelige oversvømmelser. Ris er den eneste kornsort, som kan tåle at stå under vand, men ikke i mere end 4 dage ad gangen. Derfor mister bønderne på de lavtliggende jorder hvert år mellem 10% og 100% af deres høst på grund af oversvømmelserne.

Nu har forskere ved University of California Davis udviklet en ny type genmodificeret risplante, som kan tåle oversvømmelser og kan stå under vand i længere tid. De håber på, det vil forøge fødevaresikkerheden for 70 mio af verdens fattigste mennesker. De håber også på, at planten på sigt vil tillade risdyrkere i USA at nedbringe forbruget af sprøjtegifte, hvis oversvømmelserne kan få bugt med ukrudtet mens risplanterne overlever.

De har identificeret 3 gener, som er forbundet med risplanters evne til at modstå oversvømmelse, og et af disse gener, Sub1A, har de indsat i en risvariant, som er særligt velegnet til at vokse i Indien. Det resulterede i planter kunne både tåle at stå under vand og gav også større udbytte. Nu arbejdes på at udvikle sorter, som kan bruges i Laos, Bangladesh og Indien.

Se pressemeddelelse fra UCDavis. Resultaterne er desuden offentliggjort i Nature den 10. august 2006

GMO giver kun kortvarig gevinst for kinesiske bønder

Bøndernes gevinst ved at overgå til GM-bomuldsafgrøder, som er resistente for cotton bollworm, bliver på lang sigt afløst af tab. Det viser en kinesisk-amerikansk undersøgelse, som blev offentliggjort på en konference den 25. juli på the American Agricultural Economics Association's årsmøde.

Tabene opstår, fordi andre skadedyr vinder frem i takt med, at cotton bollworm taber terræn, når den angribes af det bt-giftstof, de genmodificerede bomuldsplanter udskiller. Så mens de bønder, der var gået over til GM-afgrøder, fra 2001 – 2003 sprøjtede markerne 70% mindre og tjente 36% mere end traditionelle landmænd, ændrede billedet sig i 2004. Da var problemet med andre såkaldte sekundære skadedyr blevet så stort, at bønderne måtte bruge lige så mange sprøjtegifte, som andre landmænd, mens de tjente 8% mindre end dem, fordi GM-afgrøder er dyrere end andre afgrøder.

Resultaterne drages dog i tvivl af Huang Jikun, som er direktør for Centre for Chinese Agricultural Policy, der indsamlede undersøgelsens data. Han anfører, at det er skævvridende kun at bruge 2004 som kontrolår, da det var et usædvanligt koldt og vådt år. Antallet af insekter i 2005 og 2006 er langt lavere, end tallet i 2004, siger han til SciDevNet.

Per Pinstrup-Andersen, som er professor på Cornell, udtaler, at fundene peger på, at forskere og regeringer må arbejde på at finde hjælpeforanstaltninger til de bønder, som bruger GMO. Ellers vil de ophøre med at bruge afgrøderne, og det vil være uheldigt, da genetisk modificerede afgrøder har potentialet til at afhjælpe sult og fattigdom, siger han. Sådanne foranstaltninger kunne være indsættelse af naturlige fjender til de sekundære skadedyr, eller udvikling af GM-bomuld, der også kan modstå disse insekter.

Se omtale på SciDevNet den 26. juli 2006 og pressemeddelelse fra Cornell University den 25. juli 2006

GMO aftale mellem USA og Indien vækker modstand

I forbindelse med præsident Bush’s besøg i Indien i marts i år indgik de to lande en samarbejdsaftale om landbrug og bioteknologi, som fik Bush til at tale om en kommende ”anden grøn revolution”. Langtfra alle mener dog, at denne sammenligning er relevant, og aftalen er siden blevet heftigt kritiseret fra mange hold.

Selvom det kun er de overordnede rammer for the "Indo-US Knowledge Initiative on Agricultural Research and Education", som er offentliggjort, har en NGO, Gene Campaign, fået adgang til flere detaljer under den nyligt indførte Right to Information Act. Det fremgår heraf, at the Indian Council of Agricultural Research (ICAR) skal give amerikanske firmaer og forskningsinstitutioner adgang til sine 47 landbrugslaboratorier og universiteter. De skal i samarbejde med ICAR udvikle lokalt tilpassede transgene, højtydende, tørke- og skadedyrsresistente afgrøder. ICAR forventer på den måde at få adgang til teknologi, der kan og bringe landet ud af den lav-produktivitets fælde, det nu befinder sig i.

Modsat mener de mange kritikere af aftalen, at den vil bane vejen for multinationale, amerikanske firmaers overtagelse af Indiens offentlige forskningssektor. De peger på, at Monsanto og Wal-Mart (verdens største detailhandelskæde) sidder i bestyrelsen for det nye initiativ og dermed vil få mulighed for at sætte dagsordenen for Indiens landbrugsforskning.

I forvejen er GMO-området totalt domineret af nogle få, multinationale firmaer, hvoraf Monsanto er det næstestørste, og forskningen vanskeliggøres af de mange patenter, disse firmaer har. For eksempel måtte Dharwar University i Bangalore efter 4 års forskning opgive at markedsføre den genetisk modificerede risplante, de havde udviklet, fordi Monsanto modsatte sig det under henvisning til, at de har patent på det Bt-gen, risen var tilført.

Indien har dog, som det eneste land i verden, indført en lov, "Protection of Plant Varieties and Farmers Rights Act", som giver særlige rettigheder til bønderne. Denne lov har amerikanerne, ifølge Suman Sahai fra Gene Campaign, tidligere forsøgt at få udvandet, og i det nye initiativs bestyrelse har man diskuteret muligheden for at udvide patenteringsmulighederne for gener og afgrøder.

Kombinationen af multinationale selskabers adgang til indiske genbanker og eventuelt udvidede muligheder for patentering vil i realiteten lægge Indiens genetiske rigdom i amerikanske hænder, hævder Suman Sahai. Derfor holder sammenligningen med den første grønne revolution heller ikke. For mens denne var præget af offentligt ejet teknologi, som frit blev stillet til rådighed for bønderne, domineres den anden grønne revolution af transgen teknologi, som er belagt med patenter og kontrolleres af kun 6 multinationale firmaer. Patenter og sterile GM-planter forhindrer bønderne i at gemme såsæd, som de normalt ville gøre, og prisen på ny sæd er meget høj på grund af firmaernes monopoler. Aftalen kan derfor blive et alvorligt anslag mod Indiens fødevaresikkerhed og selvforsyning, mener Sahai.

Se Nature Biotechnology maj 2006 side 481, Scidev.net den 9. maj 2006 og chekbiotech.org den 5. maj 2006

Monsanto i Indien dømmes til at sænke prisen på GM bomuld

Den indiske højesteret stadfæstede den 6. juni 2006 en dom fra delstaten Andhra Pradesh, som i maj måned beordrede Monsantos indiske afdeling til at sænke priserne på deres genetisk modificerede Bt bomuld.

Monsanto havde tidligere sænket prisen med 30% til 900 rupees for 450 g Bt bomuld, men det indiske monopoltilsyn, the Monopolies and Restrictive Trade Practices Commission, fandt at priserne stadig var kunstigt høje og langt højere dem, bomulden bliver solgt til i Kina. Monsanto fik derfor en måned til at reducere priserne yderligere, til 750 rupees for 450 g.

Et amerikansk studie offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences i maj 2006 viste, at Bt bomuld, som indeholder et bakterielt gen for et giftstof, der dræber bomuldens vigtigste skadedyr, kan være nyttig i forhold til at reducere de miljømæssige konsekvenser ved intensivt landbrug. Tidligere har et indisk studie dog vist, at Bt-bomuld ikke er tilstrækkeligt effektivt til at slå alle krybene ihjel, så bønderne måtte sprøjte supplerende.

Se Forbes den 6. juni 2006 og The Hindu samme dag. Se også omtale af den indiske undersøgelse på Scidev.net den 5. august 2005 og den amerikanske på Scidev.net den 12. maj 2006

Polens senat vedtager forbud mod GMO

Den 20. april 2006 vedtog det polske overhus et forbud mod såvel udplantning af genetisk modificerede afgrøder som handel med dem. Det kan indebære en konflikt med EU, fordi forbuddet er i strid med EU’s regler.

Lovforslaget blev vedtaget af den konservative mindretalsregering med støtte fra andre partier, som ønsker, at Polen skal have et image som et miljøvenligt land. For at blive til lov skal forslaget dog også vedtages i underhuset og underskrives af præsidenten.

Der dyrkes i dag ingen genetisk modificerede afgrøder i Polen, og regeringen har et mål om, at landet skal være GMO-frit. Man frygter, at det vil være umuligt at undgå, at konventionelt dyrkede marker inficeres med GMO’erne, hvis de indføres.

Forbudet er i modstrid med EU-lovgivningen, især med reglerne for det indre marked. Landbrugskommissær Marianne Fishcer Boel udtalte på en konference i Wien tidligere på måneden, at EU kunne blive nødt til at overveje at forbyde dyrkning af en given GM-afgrøde i bestemte områder. Det kunne for eksempel ske, hvis der var videnskabelige beviser for, at denne afgrøde ikke kunne sameksistere med ikke-GMO’er i det område. ”Men vi kan ikke over en kam forbyde alle GM-afgrøder i en hel region på grund af generel modstand mod sådanne produkter”, udtalte hun til Reuters.

EU’s Court of First Instance har tidligere dømt en østrisk region til at opgive et regionalt forbud mod GMO. Desuden har Kommissionen truet med at indbringe Italien for retten på grund af en lov, der sidste år blev vedtaget, som tillader Italiens 20 regioner at lave nærmere regler for GMO-dyrkningen.

Se Reuters News Service den 20. april 2006 og den 21. april 2006

Australiens regering opfordrer staterne til at fjerne moratorier mod GMO

Den australske Gene Technology Act fra 2000 skal regulere brugen af GMO, men siden den blev vedtaget, har stort set alle staterne vedtaget deres egne moratorier mod brug af teknikkerne. Således forlængede staten Victoria i marts 2006 sit moratorium for genetisk modificerede afgrøder indtil 2008, og samtidig offentliggjorde Staterne Western Australia og Tasmanien planer for deciderede forbud mod GMO. Victorias premierminister, Steve Bracks, begrundede forlængelsen med, at staten ønskede at beskytte sit grønne image af hensyn til den store eksport af landbrugsafgrøder.

Moratorierne har længe været en torn i øjet på den føderale regering, og landbrugsminister Warren Truss udtalte i forbindelse med Victorias forlængelse af moratoriet, at der ikke var nogen videnskabelige begrundelser for at forbyde GM-afgrøder. Staterne må indse, at hvis Australien skal kunne konkurrere med resten af verden, må vi sikre udviklingen af ny teknologi, sagde han.

Den 27. april anbefalede et uafhængigt udvalg, som har evalueret the Gene Technology Act, at staterne opgiver moratorierne og udvikler en sameksistens-politik for konventionelle afgrøder og GMO. Det ligger i forlængelse af ønskerne i de høringssvar, som er indkommet fra industri, landbrugs- og forskergrupper. De fandt, at moratorierne skabte usikkerhed og dermed blokerede for investeringer i GMO til skade for konkurrencedygtigheden.

Senator Stott Despoja, Demokraternes talsmand for videnskab og bioteknologi, er uenig i denne konklusion. ”I betragtning af, at der er beviser for, at GMO-afgrøder inficerer konventionelle marker, og af at der mangler forskning i konsekvenserne for mennesker af at indtage genetisk modificerede fødevareafgrøder, så udviser staterne et passende forsigtighedsniveau i forhold til disse teknologier,” udtalte hun til ABC.

Udvalget fandt ingen grund til at anbefale afgørende ændringer i the Gene Technology Act, men det anbefalede justeringer i processen med godkendelse af nye afgrøder. Disse skal i dag i høring hos relevante føderale og statslige myndigheder og repræsentanter for offentligheden. Udvalget anbefaler, at det skal sikres, at bedømmelsesudvalgene indeholder medlemmer med ekspertise i sundhed, risiko og etik. Behandlingstiden bør sættes ned for ansøgninger om begrænsede mark-forsøg men forlænges for ansøgninger om kommerciel anvendelse.

Se præsentation af rapporten fra sundhedsministeren. Se også ABC news in science den 26. marts 2006 og den 28. april 2006

Nye internationale regler for handel med GMO vedtaget

En international aftale med krav for mærkning af genetisk modificerede organismer til eksport blev den 17. marts 2006 vedtaget på det tredje møde under den såkaldte Cartagena Protokol om biosikkerhed. Efter intense forhandlinger blev de 132 lande, som har ratificeret protokollen, enige om minimumsregler for dokumentation af genetisk modificerede landbrugsvarer, som skal anvendes til konsumption, foder eller i forarbejde fødevarer.

I de afsluttende forhandlinger fik Mexico dog indført, at deklarationsbestemmelserne ikke skal gælde for handel mellem de lande, som har tilsluttet sig protokollen, og dem som ikke har. Det har betydning, fordi de største eksportører af genetisk modificerede organismer som USA, Canada, Australien and Argentina, endnu ikke har ratificeret aftalen.

Cartagena protokollen udsprang som en supplerende aftale mellem parterne i FN-konventionen om biologisk mangfoldighed. Den er den eneste internationale aftale, som regulerer handlen over grænser med GMO. Formålet med protokollen er endvidere at beskytte offentligheden mod de mulige helbredsrisici ved GMO. Protokollen trådte i kraft i 2003 og for tiden har 132 lande ratificeret den. EU har indarbejdet protokollen i den fælles lovgivning, og Kommissionen forhandlede på hele EU’s vegne og spillede en aktiv rolle i forhold til at nå frem til en aftale, der kunne vedtages.

Se pressemeddelelse fra EU Kommissionen den 20. marts 2006 og omtale fra the Biosafety Information Centre den 22. marts 2006 og omtale fra Checkbiotech.org den 20. marts 2006

Danskerne stadig skeptiske overfor GMO i fødevarerne

Over halvdelen af de danske forbrugere vil stadig fravælge fødevarer, som indeholder GMO’er, hvis de bliver stillet overfor valget. Det viser en undersøgelse, Forbrugerrådet offentliggjorde den 2. marts 2006.

Der er flere begrundelser for at fravælge GMO-fødevarer. 32 pct. mener således, at man ikke kender de langsigtede konsekvenser af brugen godt nok. 28 pct. mener, at det er kunstigt eller unaturligt. 22 pct. begrunder modstanden med, at det virker usikkert, farligt eller usundt. 18 pct. mener, at man ikke skal blande sig i naturen.

Ifølge EU’s nye mærkningsregler fra 2004 skal fødevarer, der indeholder genmodificerede organismer, mærkes. Det gælder dog ikke fødevarer som æg, mælkeprodukter og kød, som kommer fra dyr, der har spist genmodificeret foder. Alligevel viste undersøgelsen, at næsten halvdelen (48 pct.) af de adspurgte troede, at kød, mælk og æg fra dyr, der har fået genmodificeret foder, skal mærkes. Hele 83 pct. ønsker en sådan mærkning.

Forbrugerrådets direktør, Rasmus Kjeldahl, udtaler i en pressemeddelelse, at ”det er bemærkelsesværdigt, at over 10 års debat og den såkaldte tænkepause ikke har ændret markant på dette forhold. Det burde give industri og politikere noget at tænke over.”

Læs uddrag af resultater fra undersøgelsen. Hele undersøgelsen kan fås ved henvendelse til Claus Jørgensen, Forbrugerrådet, cj@fbr.dk

- men fornyet optimisme blandt GMO-forskere

Samtidig med offentliggørelsen af Forbrugerrådets undersøgelse rapporterer Ingeniøren om fornyet optimisme i danske GMO-forskerkredse.

Professor Birger Lindberg Møller fra Plantebiokemisk Laboratorium på Landbohøjskolen udtaler til bladet, at ”Der er en helt anden opbakning end tidligere. Folk er begyndt at se mulighederne i gensplejsning, og vi har flere forskningsmidler, end vi nogensinde har haft. Vi har mærket omvæltningen, efter Socialdemokraterne skiftede holdning for et halvt år siden.”

Det hænger ifølge Lindberg-Møller sammen med, at europæiske GMO-forskere som følge af forbrugernes skepsis kun har udviklet afgrøder, hvis nytte de kan forsvare overfor kritikerne. ”Derfor kan næste generation af gensplejsede afgrøder med gavnlige egenskaber meget vel komme fra forskningsmiljøerne i Danmark,” siger han.

Også i regering og forskningsråd taler man om en åbning i befolkningen overfor nyttige anvendelser af bioteknologien. Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning (Ruff) er i gang med at udarbejde forslag til et forskningsprogram for bioteknologi. Det ventes færdigt i 2007.

Se Ingeniøren den 3. marts 2006: ”Danmark opruster på gensplejsede afgrøder” af Jacob Martini

WTO dømmer til fordel for USA i sag om EU’s GMO-moratorium

Den 7. februar 2006 faldt dommen i den sag, USA sammen med Canada og Argentina har anlagt mod EU for i 1998 at have indført et moratorium mod import af GM-afgrøder. Verdenshandelsorganisationen tre dommere afgjorde, at Europæerne dermed havde brudt internationale handelsregler.

Mens amerikanerne kaldte dommen en vigtig milepæl for USA’s bestræbelser på at få GM-afgrøder accepteret i international handel, hævdede europæiske embedsmænd, at moratoriet allerede blev ophævet i 2004. Siden har Kommissionen godkendt ca. 20 genetisk modificerede majs, bomulds- og sojaplanter, heraf alene 3 i januar. De fastholdt dog, at Europa ønsker at alle GMO’er skal undergå en grundig videnskabelig risikovurdering, før de kan frigives til markedet. I en erklæring fra Kommissionen hedder det, at EU's godkendelsesregler er fuldt forenelige med internationale aftaler – herunder WTO’s. Store GMO-producenter som USA burde anlægge en mere samarbejdsorienteret tilgang til udviklingen af en sund, international regulering af området – og for eksempel ratificere Cartagena Protokollen om biosikkerhed – i stedet for at tage fjendtlige initiativer ved WTO, hedder det i erklæringen.

Ingen venter dog, at dommen vil medføre særligt mange flere GMO-produkter på hylderne i europæiske supermarkeder. En Eurobarometer undersøgelse sidste år viste nemlig, at 54% af europæerne anså GM-fødevarer for at være farlige at indtage. Til sammenligning viser amerikanske undersøgelser, at kun 0,5% af borgerne i USA mener, at GM-afgrøder udgør et sikkerhedsproblem. Dommen vil ikke ændre på europæernes holdninger – måske endda tværtimod.

Amerikanernes formål med at anlægge dommen har måske også i højere grad været at undgå, at europæernes negative holdning til GM-afgrøder skal sprede sig til udviklingslandenes markeder. Især nogle afrikanske lande har tidligere vist modvilje mod genetisk modificerede afgrøder, men en undersøgelse fra januar 2006, finansieret af Rockefeller Foundation, tyder på, at udviklingslandene i stigende omfang tager teknologien til sig. Af de 8 mio bønder i verden, der dyrker GMO, er de 90% fra udviklingslandene. Her tæller lande som Kina og Indien tungt i statistikken.

Se omtale i The Guardian den 8. februar 2006, i New York Times den 8. februar 2006 og i Checkbiotech.org den 1. februar 2006. Se erklæring fra Kommissionen

GM-afgrøder ingen succes i Afrika

Organisationerne African Center for Biosafety og Friends of the Earth Nigeria udgav i januar en rapport om erfaringerne med GMO i Afrika. Rapporten konkluderer, at resultaterne 10 år efter, at disse afgrøder blev introduceret, er negative i forhold til at afhjælpe sult og fattigdom. Væksten i dyrkning af genetisk modificerede afgrøder er begrænset til nogle få lande med Sydafrika som det eneste land med et vist volumen i andelen af GMO. I 1997 blev the Genetically Modified Organisms Act vedtaget, og den tillod dyrkning af GMO i Sydafrika. I dag anslås det, at 75-80% af landets bomuld, 6-20% af majsen og 22-30% af sojaen er genetisk modificeret, hvilket gør Sydafrika til den ottende største dyrker af GMO i verden.

Ifølge rapporten er andelen af bønder, som dyrker genetisk modificeret bomuld imidlertid faldet siden 2000, og mange af bønderne har gældsat sig for at få råd til at købe GM-afgrøderne. De højere omkostninger til indkøb af disse afgrøder skulle tjenes ind igen af et højere udbytte og mindre udgifter til sprøjtemidler, fordi bomulden er genetisk modificeret til at indeholde et insekticid mod bomuldens værste skadedyr. De højere startudgifter gør dog også bønderne mere sårbare overfor fejlslagne høste i år med dårligt vejr.

Rapporten siger endvidere, at tilslutningen til GMO-afgrøderne mest er et resultat af bioteknologiindustriens aggressive strategier med at lægge pres på regeringerne for at indføre GMO. Især Monsanto fører en aggressiv strategi også i markedsføringen overfor bønderne. Samtidig har firmaet i Sydafrika opkøbt de største udbydere af såsæd, så det nu kontrollerer 45% af markedet for majs-såsæd og næsten hele markedet for hvede. Selv de bønder, som er tilhængere af GM-afgrøderne udtrykker bekymring over, om Monsanto er på vej til et monopol på såsædsmarkedet. Det vil både kunne føre til øgede priser og til problemer med at få adgang til ikke-GM produkter.

Samtidig har det sydafrikanske parlament i oktober 2005 fremsat en Genetically Modified Organisms Amendment Bill og i den forbindelse indført et midlertidigt moratorium for importtilladelser af GMO.

Se AllAfrica.com den 7. februar 2006 og Press release fra
African Center for Biosafety og Friends of the Earth Nigeria den 10. januar 2006

Genetisk modificeret ært giver allergiske lungeskader hos mus

Et forsøg med at udvikle skadedyrsresistente ærter ved at tilføre dem et gen fra bønner er blevet stoppet af den nationale, australske forskningsorganisation CSIRO. Årsagen er, at de genmodificerede ærter forårsagede allergiske reaktioner i lungerne hos mus.

Forsøget har løbet over et tiår og gik ud på at tilføre ærterne et gen fra almindelige bønner. Genet koder for et protein, der er i stand til at dræbe skadedyrene. Hverken mus eller mennesker oplever allergiske reaktioner fra bønnerne, men forskerne har nu fundet, at proteinet udtrykkes anderledes i ærter. Det er formentlig denne lille forskel, som er årsag til immunreaktionerne i musenes lunger.

Det er kun anden gang, der offentliggøres artikler i videnskabelige tidsskrifter, som viser, at genetisk modificering af planter kan forårsage sundhedsskader. Jeremy Tager fra Greenpeace i Australien siger til NewScientist, at resultaterne formentlig aldrig var blevet offentliggjort, hvis det havde været et privat firma, som havde udført forsøgene. Poul Foster fra Universitetet i Canberra, som undersøgte ærternes helbredspåvirkninger, udtaler, at resultaterne understreger behovet for at udføre sådanne undersøgelser af alle genetisk modificerede afgrøder.

Se NewScientist den 26. november 2005 ”Wheeze in a pod”. Se Journal of Agricultural and Food Chemistry vol. 53 p 9023 “Transgenic Expression of Bean -Amylase Inhibitor in Peas Results in Altered Structure and Immunogenicity”

Voksende modstand mod GM-afgrøder i Østeuropa

Undersøgelser af polske og russiske forbrugeres holdning til fødevarer som indeholder genetisk modificerede afgrøder tyder på, at modstanden mod GMO i Østeuropa er på linie med den, man finder i Europa i øvrigt.

Ruslands største meningsmålingsinstitut, VCIOM, har lavet en undersøgelse, som viser, at 95% af de russere, som har hørt om genetisk modificerede ingredienser, giver udtryk for enten at være imod dem eller seriøst bekymrede for dem. En undersøgelse udført for Greenpeace i Polen viser samme tendens, 76% af de polske forbrugere sagde, at de ikke ville spise fødevarer som indeholdt GM-afgrøder.

Det svarer til tendensen i en undersøgelse, som EU Kommissionen offentliggjorde tidligere i år, og som viser, at kun 14% af Europas befolkning mener, at GM-fødevarer er sikre at spise.

Den russiske modstand mod genetisk modificerede produkter afspejles også af, at 450 fødevareproducenter i hele landet, og heriblandt multinationale firmaer som Nestlé og Coca-Cola, nu har indført en GM-fri politik. Regeringen indførte i januar i år mærkningspligt for produkter, der indeholder GM-afgrøder, og har i hele 2005 diskuteret regulering af ingredienser, som er genetisk modificerede. Den russiske sammenslutning af soja-producenter støtter nu et moratorium mod at dyrke genetisk modificeret soja i Rusland, og foreningens formand siger til Greenpeace, at der for tiden ikke foregår kommerciel dyrkning af GM-soja i Rusland.

Se checkbiotech.org den 14. november 2005: Growing anti-GM food movement in Eastern Europe

Genetisk modificeret ris som allergi-vaccine

Allergikere kan ofte have glæde af en behandling, som går ud på at give dem indsprøjtninger af små og siden voksende mængder af det allergen, de reagerer på, så de langsomt opbygger immunitet imod det.

Nu har japanske forskere måske fundet en lettere og mere smertefri allergi-behandling. De har fremavlet en genmodificeret risplante, der producerer et molekyle, som findes i pollen fra japanske cedertræer, og som giver allergi hos mange japanere. Ved at fodre en gruppe cedertræs-allergiske mus med disse genmodificerede ris i 4 uger, opnåede forskerne samme effekt som ved indsprøjtningerne – musene fik færre allergiske reaktioner, når de blev udsat for pollen. De nøs mindre og producerede færre allergenspecifikke antistoffer end kontrolgruppen, som havde spist umodificeret ris.

Metoden skulle oven i købet indebære en mindre risiko for, at patienten overreagerer på allergenerne ved at få en livstruende anafylaktisk reaktion, som det i sjældne tilfælde kan ske ved indsprøjtningerne. Det skyldes, at Takaiwas forskergruppe bruger en teknik, som kaldes peptid-immunterapi, hvor man kun anvender specifikke dele af det allergene protein i vaccinen, hvilket nedbringer risikoen for, at patienten får anafylaktisk chok.

Se NewScientist.com den 1. november 2005

Danmark ændrer holdning til godkendelse af GMO-afgrøder

Det skyldes en holdningsændring i Socialdemokratiet, som på et møde i Folketingets Europaudvalg den 16. september sluttede sig til de partier, der vil tage stilling til GMO-ansøgninger fra sag til sag. Tidligere har partiet været tilhænger af EU’s de facto moratorium mod dyrkning og markedsføring af GMO-afgrøder, som fra 1999 til 2004 blokerede for nye tilladelser til gensplejsede planter og fødevarer i EU.

Dan Jørgensen fra Socialdemokratiet udtaler til Altinget, at partiet ikke har givet carte blanche til tilladelse af GMO-ansøgninger. ”Vi vil være meget kritiske og tage særskilt stilling i hver enkelt sag,” siger han.

Miljøminister Connie Hedegaard udtrykker stor tilfredshed over Socialdemokratiets nye holdning. Hun udtaler, at der nu er åbnet for, at Danmark kan gå i offensiven på GMO-området og dreje udviklingen i EU i retning af en mere samfundsgavnlig og miljøvenlig anvendelse af GMO.

Trods Danmarks ændrede holdning kunne EU’s Ministerråd ikke opnå enighed om at tillade import af en GMO-majs nr. 1507, der er gjort modstandsdygtig over for sprøjtegiften Basta og angreb fra sommerfuglelarver. Sagen var havnet i Ministerrådet, fordi nationale eksperter fra EU-landene den 19. maj i år måtte opgive at nå til enighed om at tillade import af majsen. Da Ministerrådet altså også er uenigt, vil sagen blive sendt videre til EU-Kommissionen, hvor sandsynligheden for et ja er større, fordi Kommissionen tidligere har sagt ja til en række ansøgninger om genafgrøder.

Se omtale i Altinget den 21. september 2005

EU støtter projekt til produktion af vacciner i GM-afgrøder

EU har bevilget 12 mio Euro til Pharma-Planta, et konsortium af forskningsinstitutioner fra 11 EU-lande og Sydafrika, som vil udvikle teknikker til at producere vacciner i planter. Fokus skal være på sygdomme som HIV, rabies, tuberkulose og sukkersyge, som rammer mange ikke mindst i udviklingslandene. Ved at bruge planter til at producere medicinen, håber forskerne bag projektet at kunne producere vaccinerne i tilstrækkelige mængder og til en pris, så også mennesker i udviklingslandene vil kunne få adgang til dem.

I dag udvikles vacciner blandt andet gennem genetisk modificering af menneskelige celler og mikroorganismer såsom bakterier. Disse teknikker er arbejdsintensive og resulterer ofte kun i relativt små mængder vacciner, som dermed bliver meget dyre. Desuden kan celler fra pattedyr stadig indeholde virus fra den person, de stammer fra, og meget dyre rensningsprocesser er påkrævet for at kunne fremstille sikre vacciner.

Planter har derimod et enormt potentiale for at producere gensplejsede proteiner til medicinsk brug, mener forskerne bag Pharma-Planta. De er billige at dyrke og kan skaffes i ubegrænsede mængder, og mange planter anses for at være ”sikre”, siden vi spiser dem dagligt uden bivirkninger. Det vil gøre det muligt at fremstille store mængder vacciner til lave omkostninger ved at dyrke dem i planter, mener de.

Sandsynligvis vil tobak, majs, kartofler og tomater være de bedst egnede planter til forsøgene. Den gruppe, som står for første del af projektet, der skal overføre vaccinen og antistof-generne til planter, er allerede i gang. Slutmålet er at udvikle vacciner helt frem til kliniske forsøg.

Det er dog langtfra alle, som synes om ideen om at fremstille medicin fra planter. I en leder fra februar 2005 skriver NewScientist, at ”nogle ideer, uanset hvor lovende de ser ud på papiret, aldrig bør afprøves i praksis. Én af disse er tanken om at producere medicin eller vacciner i genetisk ændrede planter.” Det bør man aldrig forsøge, for risikoen for at disse potente kemikalier finder vej til den menneskelige fødekæde er simpelthen for stor, ifølge NewScientist’s lederskribent.

På Phama-Plantas hjemmeside medgiver man da også, at det er muligt, at planterne vil indeholde stoffer, som kan udgøre en risiko for de mennesker og dyr, som spiser dem. Desuden kan de mennesker, som skal arbejde med de modificerede planter, også påvirkes. En del af projektets midler skal derfor gå til forskning i sikkerhed ved planterne, og forskerne vil arbejde tæt sammen med de relevante tilsynsmyndigheder.

Se Phama-Plantas hjemmeside og omtale af projektet på Chekbiotechorg. Se desuden leder i NewScientist den 19. februar 2005: ”The temptation of edible vaccines”

Ny genetisk modificeret sojaplante danner ikke transfedtsyrer

Den nye sojabønne, Vistive soja, skal være første led i en ny generation af genetisk modificerede afgrøder, som skal komme forbrugerne og ikke kun landmændene til gode. Det annoncerede bioteknologi-giganten Monsanto på et møde i London i marts 2005, hvor den nye soja blev præsenteret.

Dermed forsøger Monsanto at imødegå én af de største hurdler i forhold til at sælge GMO-afgrøder til de skeptiske forbrugere, især i Europa, nemlig at der ikke er nogen fordele ved disse afgrøder for dem. Alle de egenskaber, man hidtil har tilført GMO’erne, som for eksempel modstandsdygtighed mod sprøjtemidler, har kun været til gavn for avlerne. Nu kommer Monsanto altså med denne sojabønne, som vil bidrage til at gøre forarbejdede fødevarer sundere. Når olie fra bønnen tilsættes fødevarer, vil den ikke danne transfedtsyrer - en type mættede fedtsyrer som menes at bidrage til hjertesygdomme og blodpropper, fordi de kan tilstoppe blodårerne med fedtdepoter.

Ironisk nok er den nyttige egenskab ved bønnen den, at den har et lavt indhold af linolensyre, og denne egenskab har den fået gennem almindeligt avlsarbejde. Planten er kun blevet til en GMO, fordi den derefter er blevet krydset med en genetisk modificeret soja, som er designet til at kunne modstå ukrudtsmidlet glyphosate.

NewScientist kommenterer dog i en leder, at denne egenskab formentlig ikke vil overbevise særligt mange skeptiske forbrugere, som vil spørge, om dette virkelig er det bedste, Monsanto kan præstere i form af forbrugervenlige afgrøder.

Monsanto annoncerede dog også, at de har lovende forsøg i gang med tørkeresistente GMO-majs, -soya og –bomuld, som vil kunne give bedre udbytte med mindre vanding.

Se NewScientist 19. maj 2005: ”Will low-fat foods sway biotech sceptics?

Kommissionen udskyder første GMO-tilladelse siden 1998

EU’s første forsøg på at godkende en GMO majs til udplantning på markerne siden 1998 blev den 12. maj udskudt på ubestemt tid. En gruppe EU miljø eksperter skulle på et møde den 6. juni 2005 have stemt om, hvorvidt en ny GMO skulle godkendes til dyrkning på europæiske marker, men dette møde blev altså udskudt, uden at en ny mødedato blev fundet.

Selvom EU’s de facto moratorium for tilladelser til at dyrke og markedsføre GMO’er blev ophævet sidste år, er der ikke givet nogen tilladelser til dyrkning af genetisk modificerede planter siden 1998. Den majstype, hvis godkendelse skulle have været diskuteret på mødet den 6. juni, er fremstillet af Pioneer Hi-Bred International. Den er modificeret til at kunne modstå en insektlarve og et udbredt insektmiddel. Hvornår godkendelsesansøgningen nu vil blive behandlet står ikke klart, da der ikke er fastsat nogen ny dato for det aflyste møde.

Den 19. maj måtte nationale eksperter fra EU-landene så opgive at nå til enighed om at tillade import af to forskellige GMO afgrøder. Det var den 11. og 12. gang i træk, der opstod dødvande i EU’s behandlinger af ansøgninger om tilladelse til GMO-import.

Da der ikke kunne opnås kvalificeret flertal for godkendelse af ansøgningerne, skal de nu behandles af ministerrådet, som har tre måneder til at beslutte, om importen skal tillades eller ikke.

EU’s GMO moratorium var en følge af, at et blokerende mindretal bestående af miljøministrene fra Frankrig, Danmark, Italien, Grækenland og Luxemborg - og siden også Østrig - i juni 1999 besluttede at blokere for nye tilladelser til gensplejsede planter og fødevarer. Moratoriet blev imidlertid ophævet, da EU’s nye regler for sporbarhed trådte i kraft 15. april 2004.

Se omtale fra Reuters den 13. maj 2005: ”EU Postpones Key Vote on Approving New "Live" GMO” og den 20. maj 2005: ”EU Fails Again to Break Deep Deadlock on GMO Foods”

Stort forsøg med GMO viser fald i insektbestanden

Den hidtil største undersøgelse af transgene planters indvirkning på biodiversiteten er netop færdiggjort i England. Det viser, at brugen af visse genetisk modificerede afgrøder kan ændre ukrudtsfloraen på markerne på en måde, der skader bier og sommerfuglebestanden.

Antallet af sommerfugle faldt med to tredjedele og bi-bestanden blev halveret på marker tilsået med GM-rasp, som er udformet til at kunne modstå en bestemt ukrudtmiddel, viser undersøgelsen. Det skyldes, at ukrudtmidlet angriber de bredbladede ukrudtsplanter, som bier og sommerfugle foretrækker. Dette vil få følger længere fremme i fødekæden, hvor fugle som spurve og dompapper, som lever af insekterne.

Forsøget, som den britiske regering har finansieret, har kørt i 3 år og involveret mere end 150 mennesker. Chris Pollock, som er formand for forskningskomiteen siger til Nature, at rapporten giver et rationelt og videnskabeligt baseret grundlag for håndtering af ændrede dyrkningsmetoder.

Selvom ingen af de testede afgrøder forventes at få licens til at dyrkes i Europa, mener forskerne bag forsøget, at deres resultater bør få indflydelse på landbrugspolitiken fremover. De påpeger, at følgerne ved tidligere skift i dyrkningsmetoder, som for eksempel den øgede brug af sprøjtemidler, ikke var ordentligt undersøgt på forhånd.

Se omtale på Nature News

Forsøg med at rense forurenet jord ved hjælp af genmodificerede planter

Det amerikanske landbrugsministerium har gennemført de første forsøg på at benytte genetisk modificerede planter til at rense forurenede jordområder. Jordbrugsforsker Gary Bañuelos fra Californien har frembragt 3 typer genetisk modificerede sennepsplanter, som kan optage større mængder af selen, end normale sennepsplanter.

Selenforurening er et alvorligt problem i Californiens Central Valley, hvor mange års kunstvanding i det varme klima har efterladt store mængder selenium og salte i jorden, efter at vandet er fordampet. 100.000 kubikmeter landbrugsjord indeholder i dag giftige mængder af disse stoffer.

Den mest effektive af de tre plantetyper viste sig i stand til at optage 4,3 gange mere selen, end de vilde sorter. Forsøget måtte dog afbrydes efter 6 uger, da amerikansk lovgivning påbyder, at genetisk modificerede planter skal høstes, inden de blomstrer. Det var ifølge forskerne for kort en periode til, at effekten på marken kunne måles.

Resultaterne er dog gode nok til, at forskerne vil gå videre med at udvikle planter, som kan optage endnu mere selen. På sigt vil disse planter kunne bruges som dyrefoder, da malkekvæget i Californien ifølge Bañuelos generelt mangler selen i kosten.

Se omtale i Environmental Science & Technology online

Forsøg med vitamin A beriget ris starter i Indien

Forskere har fået tilladelse til forsøgsudplantning af en genetisk modificeret risplante, Syngenta Golden Rice 2, i Indien og på Filippinerne senere i år. Planterne indeholder 23 gange så meget A-vitamin, som normale planter, og tanken er at modvirke den mangel på A-vitamin, som rammer millioner af børn verden over. I værste fald kan A-vitamin mangel føre til blindhed.

Blandt kritikere af forsøget er Greenpeace, som anfører, at det stadig er uklart, hvorvidt vitaminerne kan tåle at blive kogt, og hvorvidt de overhovedet kan optages af kroppen. For at afklare dette vil risen blive givet til frivillige forsøgspersoner i USA senere i år.

Se omtale i New Scientist den 2. april 2005: ”Rice on Trial”.

Vækst i dyrkning af GMO-afgrøder – især i ulandene

I 2004 oplevede verden den største vækst i dyrkningen af GMO-afgrøder siden 1998. Det beplantede areal steg med 20%, men udgør stadig kun 2% af verdens marker. 2004 var også det første år, hvor arealet med nye GMO-marker steg hurtigere i ulandene end i den rige verden. 90% af GMO-afgrøderne dyrkes dog stadig i Nord- og Sydamerika med USA og Argentina i spidsen. I Kina og Indien dyrkes genetisk modificeret bomuld, mens Sydafrika og Spanien, som er det eneste EU-land med en GMO-produktion af betydning, dyrker modificeret maj.

Tallene stammer fra the International Service for the Acquisition of Agri-biotech Applications, og er gengivet i NewScientist den 22. januar 2005 side 5.

Fischer Boel varsler ny EU politik for GMO-dyrkning

EU’s nyudnævnte landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel, har fremsat udtalelser om dyrkning af genetisk modificerede afgrøder (GMO’er), der tolkes som et signal om væsentlige ændringer i EU’s holdning på området.

Fisher Boel udtalte i januar til det tyske dagblad Berliner Zeitung, at EU efter hendes mening må udarbejde retningslinier for, hvor tæt GMO marker må befinde sig på marker med traditionelle afgrøder. Hun tilføjede dog, at reglerne ikke må være så strikte, at de forhindrer dyrkning af GMO-afgrøder.

Dette spørgsmål er så kontroversielt i flere EU-lande, at man hidtil har undladt at tage stilling til det. Det er derfor for tiden op til medlemslandene at afgøre, hvor stor afstanden skal være mellem GMO’er og ikke-modificerede afgrøder, og Tyskland har for nylig vedtaget en ny restriktiv lov om GMO-dyrkning.

En talsmand for Fisher Boel, Michael Mann, har udtalt til The Scientist, at kommissæren har igangsat en undersøgelse af medlemslandenes regler for GMO-dyrkning. Når den foreligger i slutningen af året, vil den danne baggrund for en drøftelse i EU-kommissionen af, hvilke regler EU bør fastlægge på området.

Ny restriktiv lov om GMO-dyrkning i Italien

Det italienske parlament vedtog den 25. januar 2005 en ny lov om dyrkning af genetisk modificerede afgrøder (GMO’er). Loven skal sikre, at traditionelle afgrøder ikke forurenes af GMO’er, hvis markerne ligger for tæt sammen.

Loven kan ikke indeholde forbud mod dyrkning af GMO’er, efter at EU’s moratorium mod blev ophævet i 2004. Det vil dog være op til Italiens 20 regioner at lave nærmere regler for GMO-dyrkningen, og de fleste af allerede udtalt, at de ønsker at forblive GMO-fri.

Fortalerne for brug af bioteknologi i landbruget har protesteret kraftigt mod loven og udtalt, at den i realiteten forlænger moratoriet mod dyrkning af genetisk modificerede afgrøder.

Se omtale på Reuters

EU projekt offentliggør anbefalinger om GMO-afgrøder

Som reaktion på den manglende folkelige accept af genetisk modificerede afgrøder i EU-landene, har Kommissionen igangsat et tema-netværk (ENTRANSFOOD) til at se på sikkerheden ved disse afgrøder og finde ud af, hvordan de kan markedsføres på en måde, som europæere kan acceptere.

Netværket har 65 deltagere fra 13 europæiske lande, og er sammensat af forskere, myndigheder, fødevareproducenter, forhandlere og forbrugergrupper. Det fremsatte sine anbefalinger i januar 2005.

Gruppen konkluderer, at befolkningernes bekymring i forhold til GMO’er ikke kun har at gøre med afgrødernes mulige skadevirkninger på menneskers helbred og på miljøet. Forbrugerne ser lige så meget på, hvem der reelt har glæde af at indføre sådanne afgrøder, hvilke formål skal de tjene og hvilke behov er der for dem? Det er vigtigt at forholde sig eksplicit til offentlighedens bekymringer og udvikle nye måder til at involvere den, hedder det i gruppens udtalelse.

Selvom projektet bedømmer, at de eksisterende metoder til at vurdere GMO’ers sikkerhed er tilstrækkelige, anbefaler man alligevel, at man udvikler og forbedrer testmetoderne i lyset af den seneste viden på området.

Mærkning af GMO-holdige fødevarer er efter gruppens mening nødvendig for at fordrive EU-borgernes modvilje. Det må dog forudses, at det vil blive meget vanskeligt at nå til enighed om standarder for mærkningen mellem landene og endda mellem virksomhederne på området.

Der er intet der tyder på, at det er mere sandsynligt, at utilsigtede effekter af genmanipulation vil påvirke forbrugerne, mener gruppen. Alligevel opfordrer den til, at metoderne til at vurdere risici udvikles yderligere.

Se Cordis News

Ny tysk lov om genetisk modificerede afgrøder

Underhuset i den tyske Bundestag står overfor endeligt at godkende en lov om Genetisk Modificerede (GM) afgrøder, som har været årsag til store stridigheder mellem miljøgrupper og forskere.

Loven betyder blandt andet, at dyrkere af GM-afgrøder kan dømmes til at betale erstatning til ejeren af tilstødende marker, hvis de modificerede afgrøder spredes hertil – også selvom de har overholdt dyrkningsreglerne. Loven pålægger også GM-dyrkere at oplyse til et centralt register, hvor deres marker befinder sig. Disse oplysninger vil så blive offentliggjort på internettet. Forskere har protesteret mod disse regler, fordi de frygter, at deres afgrøder så vil blive ødelagt af miljøaktivister, som det er sket tidligere i år.

Samtidig offentliggjorde en forskergruppe den 24. november 2004 resultaterne fra en undersøgelse, som viser, at det godt kan lade sig gøre at dyrke GM-afgrøder, uden at de spreder sig til de omkringliggende marker. I hvert fald var indholdet af GM i de marker, som var undersøgt, under de 0,9%, som ifølge et EU-direktiv kan accepteres på marker, som kategoriseres som GM-fri.

Den nye lov, som støttes varmt af Landbrugsminister Renate Kuenast fra regeringspartiet de Grønne, ventes at blive endeligt vedtaget i uge 48.

Se The Scientist 24. november 2004 og 28. juni 2004

| Print side | Til toppen af siden | Tilbage |

email