 |
|
|
Hvad er stamcelleforskning?
Stamcelleforskning kom for alvor til offentlighedens kendskab omkring årtusindeskiftet, og der blev fra starten knyttet store forventninger til potentialerne i forhold til at kunne bruge stamceller til at kurere hidtil uhelbredelige sygdomme.
Stamceller er udifferentierede celler, som har potentiale til at udvikle sig til mange af - eller alle - kroppens celler. Hvis man kan styre cellernes udvikling, så de bliver til netop det væv eller - på sigt - det organ, en syg person mangler, ser forskerne store perspektiver for behandlingen af sygdomme, hvor bestemte celletyper nedbrydes eller bliver ødelagt. Håbet er blandt andet at finde frem til nye behandlingsformer af for eksempel Parkinsons og Alzheimers sygdom og af sukkersyge.
Der er to hovedtyper af stamceller:
Embryonale stamceller: De stamceller, man mener, har det største potentiale til at udvikle sig til alle kroppens celletyper, er de embryonale stamceller, som findes i de tidlige faser af det befrugtede æg, embryonet. I et embryon, der er op til ca. 6 dage, kan alle cellerne udvikle sig til alle celletyper. I 1998 lykkedes det for første gang at udtage og dyrke embryonale stamceller fra menneskelige befrugtede æg. Her anvendtes befrugtede æg, som er til overs efter reagensglasbefrugtning, men der forskes også i at skabe embryoner ved den kloningsteknik, som kaldes kernetransplantation.
Voksenstamceller (somatiske celler): Forskere kan isolere stamceller fra voksne, for eksempel fra blod og knoglemarv. Disse celler er mere specialiserede end de embryonale stamceller, men kan stadig blive til flere forskellige celletyper. Voksenstamceller spiller en rolle i kroppens normale udviklingsprocesser og i reparationen af beskadiget væv.
Nyere forskning tyder på, at disse stamceller har mulighed for at blive til flere celletyper, end først antaget - måske til alle kroppens celler.
Der er blevet forsket intensivt i både somatiske og embryonale stamceller, og man har skiftevis knyttet størst forhåbninger til den ene og den anden type.
Men selvom fremskridtene har været store, er man stadig langt fra at forstå eller kunne kontrollere de processer, som får celler til at specialisere sig. Der er således langt til, at man fra stamceller kan frembringe for eksempel en del af en arm eller en nyre. Man mangler bl.a. megen viden om genernes rolle, signalvejene og faktorer, som fremmer eller forhindrer cellernes udvikling. |
Udpluk af den etiske diskussion
De etiske diskussioner på stamcelleområdet knytter sig udelukkende til brugen af embryonale stamceller, fordi tilvejebringelsen af dem forudsætter, at man destruerer et embryon.
Voksenstamceller (somatiske celler): Der er ikke særlige etiske problemer forbundet med forskning og behandling, der bruger stamceller, som ikke er embryonale. Men ligesom andre typer væv fra kroppen er stamcellerne det man kalder "personhenførbare". Det vil sige at de indeholder alle genetiske oplysninger om den person, de stammer fra; vedkommendes sygdomsdispositioner og også noget om hans eller hendes egenskaber. Det er altså personlige oplysninger, så det kræver tilladelse fra den, de stammer fra, hvis man vil bruge dem i forskning eller behandling.
Embryonale stamceller: At anvende embryonale stamceller er imidlertid forbundet med meget store etiske overvejelser. De fleste mennesker vil nok mene, at et menneskeligt embryon har krav på beskyttelse, og at man ikke uden videre kan gøre med det, som man lyster. Det, at det har mulighed for at udvikle sig til et menneske, gør, at det har en helt særlig status.
Men der er stor uenighed om, hvorvidt embryonet fra begyndelsen skal have samme krav på beskyttelse, som fødte mennesker. For nogen er det befrugtede æg et fuldt menneske lige fra starten, og skal derfor beskyttes som et menneske. For disse mennesker vil det at destruere et befrugtet æg for at frembringe embryonale stamceller være det samme som at begå drab, og derfor bør det naturligvis være forbudt.
Andre vil mene, at det befrugtede æg først undervejs i graviditeten bliver til et fuldt menneske med samme krav på beskyttelse, som allerede eksisterende mennesker. At udtage stamcellerne fra et ca. 1 uge gammelt befrugtet æg er ud fra den betragtning problematisk men ikke absolut forkert. Hensynet til det befrugtede æg kan for dem opvejes mod andre hensyn, som for eksempel hensynet til meget syge mennesker, som måske vil kunne hjælpes af behandlinger, som udvikles af embryonale stamceller.
I Det Etiske Råds debatoplæg: Menneskeligt livs begyndelse og fosteranlægs etiske status findes mere om denne etiske diskussion. |
Det mener Det Etiske Råd om stamcelleforskning
Det Etiske Råd har flere gange taget stilling til, hvorvidt det bør være tilladt at forske i stamceller. Senest gjorde rådet det i november 2002 i en udtalelse til regering og folketing.
Voksenstamceller (somatiske celler): Ingen af rådets medlemmer ser etiske problemer i forskning og behandling, der bruger stamceller, som ikke er embryonale. Medlemmerne mener tværtimod, at forskning, som kan klarlægge potentialet af såkaldt voksne stamceller, bør fremmes, men at det selvfølgelig kræver samtykke fra de personer, cellerne stammer fra.
Embryonale stamceller: Flertallet i Det Etiske Råd mener, at et op til seks dage gammelt fosteranlæg har krav på beskyttelse af dets liv, men at hensynet til beskyttelsen af dets liv kan afvejes mod andre hensyn. Om spørgsmålet skal besvares med ja eller nej må derfor afhænge af, hvilke andre etiske hensyn, der er i billedet. Medlemmer anbefaler, at det tillades at anvende embryonale stamceller for at opnå fremskridt i behandlingen af alvorlige sygdomme, som ikke hidtil har kunnet behandles effektivt.
Et mindretal i rådet mener, at menneskeligt liv er opstået, når befrugtningen er sket. I så henseende er et tidligt fosteranlæg at regne som et menneske. De ser derfor ingen biologisk eller etisk begrundelse for at anse et tidligt fosteranlæg for at have mindre krav på beskyttelse af sit liv, end et senere foster eller et født barn. Disse medlemmer finder derfor, at så lidt som man ville kunne tillade sig at afveje beskyttelsen af et fosters eller et barns liv imod muligheden af at opnå fremskridt for sygdomsbehandling, lige så lidt er det etisk acceptabelt at udtage stamceller af et levende fosteranlæg med den virkning, at det går til grunde.
Da embryonerne jo så vidt muligt skal beskyttes, mener medlemmerne dog, at embryoner så vidt muligt ikke bør fremstilles med det formål at indgå i forskning. Medlemmerne af Det Etiske Råd er enige om, at det er etisk uacceptabelt, hvis et fosteranlæg skabes udelukkende som et middel og ikke også som et formål i sig selv. Skabelsen af et fosteranlæg med det ene formål for øje at høste stamceller fra det til forskningsbrug, hvorved fosteranlægget går til grunde, er for Det Etiske Råd udtryk for en uacceptabel tingsliggørelse af menneskeligt liv.
Der er hvert år mange befrugtede æg, som er blevet til overs ved barnløshedsbehandling, og som bliver destrueret, hvis parret ikke længere har brug for dem. Disse embryoner bør man i første omgang anvende i stamcelleforskningen, mener flertallet.
Man kunne også overveje at fremstille befrugtede æg ved hjælp af kernetransplantation, den såkaldte terapeutiske kloning. Det er flertallet af rådsmedlemmerne også imod. En del medlemmer vil dog gå ind for terapeutisk, hvis forskningen viser, at udviklingen af de behandlinger, der er forhåbninger om, vil være afhængig af, at forskerne får adgang til kernetransplanterede celler. |
Hvad siger loven?
I Danmark blev det i 2003 tilladt at forske i embryonale stamceller, hvis formålet er at forske i at udvikle behandlinger mod alvorlige sygdomme. Reglerne findes i lov om kunstig befrugtning. Det fremgår dog af lovbemærkningerne, at der kun må benyttes befrugtede æg, som er blevet til overs fra kunstig befrugtning, og som ellers skulle smides væk.
Det vil altså sige, at det ikke er tilladt at fremstille embryoner alene til forskningsformål, hverken i et reagensglas eller ved hjælp af kernetransplantation. |
|
|
|
