 |
|
|
Eutanasi eller aktiv dødshjælp
|
Hvad er eutanasi eller aktiv dødshjælp?
Eutanasi og aktiv dødshjælp er synonyme begreber og bruges i dag hovedsageligt i diskussionen om, hvilke handlinger, læger skal have lov til at udføre. Man kan definere eutanasi eller aktiv dødshjælp på følgende måde: Eutanasi består i, at en læge tager livet af en svært lidende og evt. døende patient, der anmoder lægen herom. Det er denne definition, som Det Etiske Råd har lagt til grund for deres seneste stillingtagen til eutanasi i 2003.
I beskrivelsen af eutanasi er der desuden forskellige opfattelser af, hvilken tilstand patienten skal være i, for at kunne anmode om eutanasi. De fleste vil anse det for en betingelse, at patienten har en sygdom, hvor der ikke er mulighed for helbredelse, og hvor lidelse ikke kan afhjælpes effektivt. Men det har for eksempel været diskuteret, om det også bør være et kriterium, at patienten er døende. Et andet spørgsmål har været, om både patienter med fysisk og psykisk lidelse skal kunne komme i betragtning.
Spørgsmålet om eutanasi er etisk kontroversielt. Nogle mener, at en læge skal kunne hjælpe en patient til at dø, hvis patienten lider meget alvorligt og hvis patienten seriøst og af egen vilje anmoder lægen herom. Andre mener ikke, dette skal være lovligt eller gøres til en del af lægegerningen. |
Udpluk af den etiske diskussion
Selvbestemmelse vedrørende livets afslutning er et centralt tema i diskussionen om eutanasi. Tilhængere af at lovliggøre eutanasi mener, at det skal være en mulighed for svært lidende patienter at beslutte, at de vil have en læge til at hjælpe dem med at dø, det vil sige tage dem af dage. Det er vigtigt for tilhængere af eutanasi, at denne mulighed kun skal være til stede i undtagelsessituationer. Der beskrives som regel situationer, hvor lidelsen er uafhjælpelig og ubærlig. Patienten ønsker egentligt ikke at dø, men ønsker heller ikke at leve videre med sine lidelser. Tilhængere af eutanasi vil derfor opfatte lægens handling som en afhjælpning af lidelse i en situation, hvor der ikke synes at være anden udvej.
Modstandere af eutanasi mener, at det ofte vil være en illusion at tro, at selvbestemmelse i sådanne situationer er muligt. Hvis eutanasi bliver lovligt, vil mange lidende og døende patienter ikke kunne undgå personligt at skulle overveje muligheden. Det er et spørgsmål, der er meget svært at afveje og tage stilling til, og den lidende person er i forvejen i en meget vanskelig situation. På grund af angst, fortvivlelse og måske følelsen af at være tilovers kan patienten være i en tilstand, hvor det ikke længere giver mening at tale om selvbestemmelse. Det er en situation, hvor der kun kan være en meget lav grad af sikkerhed for, at personens valg stammer ”indefra” og ikke primært er resultat af et pres udefra, for eksempel fra læger, sygeplejere eller pårørende.
En anden byggeklods i argumentationen for at lovliggøre eutanasi er hensynet til at lindre lidelse. Modstandere og tilhængere af eutanasi er naturligvis enige om, at lidelse skal afhjælpes og lindres. De er også i reglen enige om, at en etisk accept af eutanasi i det konkrete tilfælde som et minimum vil afhænge af, at der er tale om en ekstraordinært lidelsesfuld situation, der ikke synes at kunne afhjælpes på anden vis. Men lidelse er ikke en objektiv størrelse og derfor svær at måle.
Uenigheden mellem modstandere og tilhængere knytter sig derfor til, om man anser det for muligt for et lægeligt system at vurdere lidelsen på en måde, så det er forsvarligt at lægge vurderingen til grund for en beslutning om at tage en patient af dage. Beslutningen kan ikke gøres om, og derfor går tilhængere af at lovliggøre eutanasi som regel ind for en meget stram regulering. Det kan være regler, som at patienten skal fremsætte sit ønske adskillige gange, og at en anden læge skal vurdere og godkende den planlagte eutanasi uafhængigt af patientens læge. Modstandere er ikke trygge ved, at regler kan fjerne grundlæggende problemer med at vurdere, hvornår et menneske lider tilstrækkeligt til, at det er etisk acceptabelt at tage et andet menneske af dage. De henviser i den forbindelse også til, at beslutningen ikke kan gøres om. Desuden henviser de til, at tillidsforholdet mellem læge og patient kan undergraves.
I kapitel 3 i Det Etiske Råds udgivelse "Eutanasi – lovliggørelse af drab på begæring?" kan du læse en mere omfattende fremstilling af argumenter for og imod lovliggørelse af eutanasi eller aktiv dødshjælp. |
Det mener Det Etiske Råd om eutanasi
Det Etiske Råd har i 2003 taget stilling til eutanasi (aktiv dødshjælp).
Rådet fraråder lovliggørelse af eutanasi (aktiv dødshjælp). Rådets medlemmer har forskellige begrundelser herfor. I det følgende nævnes blot få af de begrundelser, som rådet fremlægger i sin redegørelse fra 2003.
Nogle af begrundelserne tager udgangspunkt i etiske principper. Rådet anfører for eksempel menneskelivets ukrænkelighed som en etisk standard, der taler imod lovliggørelse af eutanasi. Menneskers ret til at leve er en basal ret, og samfundets beskyttelse heraf er af afgørende betydning for et trygt og godt samliv mellem mennesker. Det fordrer, at der eksisterer et generelt forbud mod at tage livet af mennesker. Hensynet til et godt samliv mellem mennesker kan således sige at gå forud for hensynet til de sjældne enkelttilfælde, hvor lægen i en undtagelsessituation mener at have gode grunde til at udføre eutanasi. Eller sagt på anden måde: Ekstreme tilfælde skal ikke danne grundlag for en generel lov. Rådet anerkender også princippet om patienters selvbestemmelse vedrørende behandling. Men rådet mener, at selvbestemmelsen vil have dårlige betingelser i forbindelse med valg af eutanasi. Hensynet til samfundet og de pårørende kan udøve et pres på det lidende og måske døende menneske, og valget af eutanasi vil desuden kunne fremstå som det bedste alternativ i et miljø, hvor den lindrende indsats måske ikke er tilstrækkelig.
Andre af begrundelserne handler om etisk uacceptable følgevirkninger af at lovliggøre eutanasi. For eksempel ser rådet en fare for, at kriterier for adgang til eutanasi vil blive udvidet. Det er læger, der skal vurdere lidelse og vurdere, om lidelsen er ubærlig og håbløs nok til, at den kan begrunde eutanasi som en etisk acceptabel nødværgeforanstaltning. Det er en meget kompliceret proces, fordi lidelse er så subjektivt, og fordi lidelse kan optræde i så mange forskellige former. Derfor er der fare for, at vilkårlige vurderinger af ubærlig lidelse bliver retningsgivende for opfattelsen af, hvornår det er acceptabelt at udøve eutanasi. Rådet peger også på, at lovliggørelse af eutanasi måske vil kunne føre til en stigmatisering af meget syge mennesker, aldrende og døende. Det er muligt, at mennesker i meget lidelsesfulde situationer vil opfatte sig klassificerede som mennesker, for hvem det må forekomme rigtigst at de foretrækker døden.
Endelig finder rådet, at muligheder for bedre lindring både på det åndelige og legemlige plan aldrig bør lades ude af betragtning. Det Etiske Råd mener, at den nuværende lovgivning er tilstrækkelig til, at omsorgen for døende og svært lidende kan varetages og mener ikke, at en lovliggørelse af eutanasi er nødvendig. Jf. Rådets redegørelser Åndelig omsorg for døende og Behandling af døende - de svære beslutninger. |
Hvad siger loven?
Udførelsen af eutanasi eller aktiv dødshjælp er forbudt i Danmark. Handlingen er strafbar efter Straffelovens § 239 om drab efter begæring. Men nogle af de handlinger, der undertiden går under betegnelsen ”passiv dødshjælp”, er derimod tilladte. Ifølge Lov om patienters retsstilling har en uafvendeligt døende patient ret til at fravælge behandling, der kun kan udskyde dødens indtræden. Efter samme lov kan en patient modtage nødvendige smertestillende midler, selv om disse fremskynder dødstidspunktet. En læge eller en anden sundhedsperson kan undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling af uafvendeligt døende patienter, der ikke længere er i stand til at udøve deres selvbestemmelsesret (for eksempel grundet uoprettelig bevidstløshed).
Læs mere om de retlige bestemmelser vedrørende behandling af døende
Læs om Det Etiske Råds holdning til begreberne aktiv og passiv dødshjælp |
|
|
|
