 |
|
|
Hvad er kloning?
Kloning er ukønnet formering. Det betyder, at et individ kan skabes, uden at æg- og sædceller er involveret. Ved kloning frembringes en kopi af den klonede organismes arvemasse i modsætning til ved kønnet formering, hvor afkommet får den ene halvdel af sine gener fra ægcellen og den anden halvdel fra sædcellen.
Man har altid kendt til den form for kloning, hvor et befrugtet æg i livmoderen deler sig i to dele, som begge to udvikler sig til et individ. Det er sådan, énæggede tvillinger opstår.
Men det, som for alvor har sat kloning på dagsordenen siden 1997, er den nye kloningsteknik, som skabte fåret Dolly, den såkaldte kernetransplantations-teknik.
Ved hjælp af kernetransplantation kan man klone et individ fra en tilfældig celle, Dolly blev således klonet af en celle fra hendes "mors" (eller tvillings) yver. Det gøres ved at tage kropscellens kerne ud og sætte den ind i en ægcelle, som på forhånd er blevet tømt for sit indhold. Ved hjælp af de rigtige kemikalier og et elektrisk stød kan denne nye, forenede celle bringes til at tro, at den er et befrugtet æg. Den begynder at dele sig og udvikle sig til et embryon (læs mere om, hvordan teknikken virker). På dyr er det altså også lykkedes at få dette embryon til at udvikle sig til et nyt individ ved at opsætte det i en rugemors livmoder.
Det er dog kun en meget lille del af klonerne, der udvikler sig normalt. Frembringelsen af Dolly krævede for eksempel knap 300 forsøg, inden det endelig lykkedes at få et livskraftigt lam - og adskilligt flere deformerede og dødfødte dyr.
Siden Dolly har man klonet får, kvæg, geder, mus, svin, kaniner og katte, og alle erfaringer viser, at embryonerne udvikler sig defekt, og der er en meget stor abortfrekvens. De dyr, som når frem til fødslen, er ofte dødfødte - 30%-50% dør tidligt. Det er én af grundene til, at stort set alle forskere mener, at kloning af mennesker vil være alt for risikabelt.
Men kernetransplantation bruges i dag ikke blot til at skabe en genetisk (næsten) identisk kopi af et allerede eksisterende individ. Det har vist sig, at teknikken også kan bruges til den såkaldte terapeutisk kloning, hvor målet er at skabe embryonale stamceller, som man håber at kunne bruge til at udvikle behandlinger mod sygdomme. |
Udpluk af den etiske diskussion
Diskussionerne om reproduktiv og terapeutisk kloning er meget forskellige, og det er vigtigt at skelne imellem dem. I Det Etiske Råds redegørelse om kloning fra 2001 er en række argumenter for og imod kloning medtaget mere udførligt, end pladsen tillader her.
Hvor debatten om reproduktiv kloning især drejer sig om, hvorvidt det er rigtigt at skabe et individ, der vil komme til verden som kopi af en anden, har diskussionen om terapeutisk kloning mere at gøre med den generelle stamcelledebat. Her er hovedspørgsmålet, hvorvidt det kan tillades at bruge stamceller fra et embryon til forskningsformål. |
Reproduktiv kloning
For at tillade reproduktiv kloning anføres blandt andet argumenter som:
Kloning kunne være en hjælp for den lille gruppe af barnløse par, som har måttet opgive at få genetisk beslægtede børn på andre måder. Ved hjælp af reproduktiv kloning kunne disse par måske engang få et barn, som i hvert fald var genetisk beslægtet med den ene forælder.
Kloning kunne måske bruges til at give forældre en erstatning for et barn de har mistet. Der kan måske være forældre, som kunne ønske at klone et dødt eller døende barn ved at tage en celle fra barnet, som de ved hjælp af kernetransplantation måske kunne bruge til at frembringe et genetisk næsten identisk barn.
Kloning kunne bruges til at frembringe en vævsdonor til et barn med en dødelig sygdom. Der er i de sidste år rapporteret om tilfælde, hvor forældre til et døende barn, som har haft behov for en forligelig knoglemarvsdonor, har undfanget et nyt barn i håb om, at dette nye barn ville kunne bruges som donor for det døende barn. Ved almindelig befrugtning risikerer man, at det nye barn ikke vil have en genetisk sammensætning, som matcher det syge barns. Man kunne forestille sig, at parret i stedet kunne vælge at få en klon af det syge barn for at være sikker på, at dette nye klonede barn kunne fungere som donor.
I et videre perspektiv vil det måske på samme måde blive muligt at frembringe et nyt barn, som kunne være donor ved at give et af sine organer til et alvorligt sygt eller døende barn. For eksempel kunne man klone et barn for at høste den ene af barnets nyrer til en syg bror eller søster. Måske endog livsvigtige organer vil kunne høstes, men det vil betyde, at det nye barn ikke selv kan leve videre.
Imod at tillade reproduktiv kloning fremføres etiske argumenter som:
Kloning kan krænke klonens værdighed: Menneskets værdighed knyttes oftest til Kants princip om, at et menneske aldrig må behandles blot som et middel, men altid samtidig som et mål i sig selv. Dette princip hviler på en antagelse om, at hvert enkelt individ tilhørende arten menneske har krav på at blive respekteret som et væsen - ingen må opfattes som blot og bar ”brugsting” eller ressource for andre, eftersom alle er en del af det etiske fællesskab. At frembringe et klonet barn for at dette skal tjene som leverandør af væv eller livsvigtige organer til et andet menneske, eller som erstatning for et barn, forældrene har mistet, vil kunne være krænkende for klonens værdighed.
Med kloning vil forældre måske også få mulighed for ikke blot at få et barn, men at få et bestemt barn, hvis gener de kan vælge ved at lade barnet blive en genetisk kopi af et andet menneske, som forældrene ønsker, det skal ligne. Nogle forældre vil kunne bruge dette til at forsøge at få kontrol over deres barn og dets fremtid. Dermed ville vi nærme os en situation, hvor forældre til kloner kunne opfatte deres afkom ikke som et mål i sig selv – som et selvstændigt individ med en egen vilje – men som et middel til at opfylde forældrenes drømme og ambitioner.
Alle mennesker har ret til en åben fremtid: Det betyder blandt andet, at mennesker har ret til ikke at blive til som en genetisk kopi af et menneske, som allerede eksisterer i verden eller har eksisteret. Denne ret er blandt andet nødvendig for at sikre, at mennesker, så vidt det er muligt, kan leve deres liv på en spontan, fri og autentisk vis. Selvom énæggede tvillinger også er kloner, idet de har samme genom, er de imidlertid født og vokser op samtidig som to originale individer. De er begge to nye, og det kan ikke afgøres, hvem der er originalen, og hvem der er kopien. Der er således en afgørende forskel på, om man er en "samtidig" eller en "forsinket" tvilling.
|
Terapeutisk kloning
Ved terapeutisk kloning ønsker man ikke, at frembringe et menneske, målet er at skaffe embryonale stamceller, som man håber at kunne bruge i sygdomsbehandling. Derfor angår de etiske betænkeligheder ved terapeutisk kloning især det embryon, som skal gå til for at høste stamcellerne.
Det er altså ikke så meget et spørgsmål om, at embryonet er klonet, som det er spørgsmålet om, at alle menneskelige embryoner har ret til beskyttelse.
Det vil de fleste mennesker være enige om, uenigheden går på, om embryonet fra begyndelsen skal have samme krav på beskyttelse, som fødte mennesker. Eller om det først undervejs i graviditeten bliver til et fuldt menneske med samme krav på beskyttelse, som allerede eksisterende mennesker.
Da man også kan få embryonale stamceller fra embryoner, som er blevet til ved normal, kønnet befrugtning i reagensglas, er det den samme debat, man har i forhold til stamcelleforskning generelt. I Det Etiske Råds debatoplæg Menneskeligt livs begyndelse og fosteranlægs etiske status findes mere om denne etiske diskussion.
|
Det mener Det Etiske Råd om kloning
Den 1. marts 2001 offentliggjorde Rådet sin stillingtagen til såvel reproduktiv som terapeutisk kloning i en redegørelse. Medlemmernes holdning var:
Enig afstandtagen fra reproduktiv kloning
Et enigt Etisk Råd vendte sig imod brug af menneskekloning med det formål at skabe genetisk ens mennesker. Selv om nogle af rådets medlemmer erkendte, at den intuitive modstand mod reproduktiv kloning ikke kan begrundes i et enkelt argument, er medlemmerne alligevel enige om at afvise, at man tillader reproduktiv kloning af mennesker ud fra en række argumenter: - kloning vil være en krænkelse af menneskets værdighed,
- det vil have negative konsekvenser for et menneske at vide, at det er blevet til som klon (ret til en åben fremtid),
- det vil være udtryk for en tilsidesættelse af respekten af fosteranlægs moralske status at tillade reproduktiv kloning.
Etisk Råd ikke enigt om terapeutisk kloning
Elleve af rådets medlemmer fandt, at menneskelige embryonale stamceller, som kan fås ved en kloningsproces eller fra æg befrugtet på almindelig vis, i princippet kan anvendes til forskning, såfremt der kan opnås væsentlige fordele for sygdomsbehandlingen.
Blandt disse medlemmer mener de fleste dog, at der ikke er noget påtrængende behov for på nuværende tidspunkt at tillade, at embryonale stamceller frembringes kun med henblik på forskning eller eventuelt sygdoms-behandling. Det skyldes, at behandling af alvorlig sygdom med stamceller endnu kun er en teoretisk mulighed, og at det kan udgøre et værdiskred at fremstille embryoner med andre formål end dette at blive til et barn. I første omgang anbefaler disse medlemmer derfor, at forskningen i embryonale stamceller begrænses til tiloversblevne embryoner fra reagensglas-behandling.
Fem andre medlemmer mener, at det menneskelige embryon har en sådan moralsk status, at embryonale stamceller ikke må anvendes. Selvom et fosteranlæg ikke er et færdigt menneske, er det alligevel i stand til uden yderligere tilførsel af information at udvikle sig til at blive til et menneske. Hvis samfundet accepterer at anvende kloning til terapeutiske formål under den dermed forbundne tilsidesættelse af fosteranlægs moralske status, vil det i lyset af erfaring i lignende situationer sikkert vise sig svært at afvise de lægelige forskere og patientgrupper, som efterfølgende vil ønske at have lov til at udføre reproduktiv kloning. At man skulle kunne tillade terapeutisk kloning og på sigt stå fast på en afvisning af reproduktiv kloning, betragter disse medlemmer som usandsynligt.
Et enigt råd advarer dog mod, at forskning i klonede stamceller på et senere tidspunkt fører til, at disse celler antager en så tingslig karakter, at der åbnes for, at de kan patenteres. Dette er tidligere set for tilsvarende cellekulturer, blandt andet i USA, hvilket ikke er etisk acceptabelt. Den enkelte klonede cellelinje hører i unik forstand sammen med det individ, hvorfra cellekernen er hentet, på samme måde som hans/hendes organer og andet væv, der ifølge den danske lov ikke må gøres til genstand for køb og salg, men nok donation. Også i den europæiske Bioetikkonvention (art. 21) hedder det, at: "Den menneskelige krop og dens bestanddele må ikke som sådan give anledning til økonomisk gevinst". |
Hvad siger loven?
I Danmark er såvel reproduktiv som terapeutisk kloning forbudt i henhold til lov om kunstig befrugtning.
Forsøg der har til formål at frembringe genetisk ens individer – altså reproduktiv kloning - er direkte forbudt i loven.
Loven om kunstig befrugtning er fra 1997, hvor man ikke kendte til stamcelleforskning, så den oprindelige lov tog ikke stilling til, om man måtte forske i embryonale stamceller. I 2003 vedtog folketinget, at det skal være tilladt, hvis formålet er at forske i at udvikle behandlinger mod alvorlige sygdomme. Det fremgår dog af lovbemærkningerne, at der kun må benyttes befrugtede æg, som er blevet til overs fra kunstig befrugtning, og som ellers skulle smides væk.
Det vil altså sige, at det ikke er tilladt at fremstille embryoner til forskningen ved hjælp af kernetransplantation. Terapeutisk kloning må altså ikke udføres i Danmark.
Internationalt er der en udbredt enighed om, at reproduktiv kloning af mennesker skal være forbudt.
Europarådet har vedtaget en "Konvention om menneskerettigheder og biomedicin". I den hedder det, at det ikke er tilladt at skabe menneskelige fostre alene med henblik på forskning, og det ville man jo gøre, hvis man fremstillede embryonale stamceller ved hjælp af terapeutisk kloning.
Desuden har rådet vedtaget en tillægsprotokol, der forbyder kloning af mennesker, og som trådte i kraft i 2001.
I FN har der også gennem flere år været bestræbelser i gang for at få vedtaget et verdensomspændende forbud mod kloning. Det endte dog i 2005 med, at der kun kunne vedtages en ikke-bindende deklaration mod kloning. Grunden til, at det ikke kunne lykkes at vedtage en bindende traktat var, at en række lande instisterede på, at forbuddet også skulle dække terapeutisk kloning. En række lande ønskede nok at forbyde reproduktiv kloning, men ville ikke afskrive muligheden for terapeutisk kloning.
I Europa har England, Sverige og Belgien tilladt terapeutisk kloning. England annoncerede på forhånd, at man ikke ville rette sig efter et FN forbud mod terapeutisk kloning.
Til sidst måtte FN i november 2004 foreløbig opgive at få vedtaget det verdensomspændende forbud mod kloning af mennesker. I stedet vedtog vedtog FN den 8. marts 2005 en deklaration mod kloning, som ikke binder landene på samme måde, som en traktat ville have gjort. Deklarationen opfordrer simpelthen alle lande til selv at vedtage love mod alle former for kloning, som strider mod menneskelig værdighed og beskyttelsen af menneskeligt liv. |
|
|
|
|
|
|
|
|
