19. april 2016

Lærervejledning til Etik og Livets Byggeklodser for grundskolen

Materialet, du nu sidder med, er blevet til som svar på den efterspørgsel, vi i Det Etiske Råd oplever, på letforståeligt materiale om de nye bioteknologier og etik. Materialet er rettet mod grundskolens ældste elever.

I materialet har vi valgt at beskæftige os med fire af de "gamle" og efterspurgte områder, nemlig genteknologi på mennesker, genmodifikation af planter (GMO), kloning og stamcelleforskning. Derudover har vi valgt at tage tre nyere teknikker med, da vi vurderer, at det er teknikker, vi sandsynligvis kommer til at høre meget mere til i de kommende år.

Til de nye teknologier hører stamcellekød, et forskningsfelt hvor man arbejder på, ved hjælp af dyrkning af stamceller fra dyr, at finde frem til alternativer til den klimabelastende kødprodution, kimæreforskningen, der arbejder med at skabe væsener, der består af både menneske- og dyreceller eller består af celler fra flere forskellige arter (som fx fåre-geden), og cyborgforskningen, der søger at integrere mennesker og maskiner.

For alle de teknikker, som er medtaget her på sitet, er det et fællestræk, at de har potentialet til at ændre ved de grundlæggende vilkår for menneskelivet. Det bliver de unge, som vil komme til at leve med teknikkernes gode og dårlige konsekvenser, derfor er det også vigtigt, de er godt klædt på til at vurdere sådanne teknikkers etiske konsekvenser.

Sitet indeholder blandt andet interview med førende forskere inden for hvert af områderne, som i et lettilgængeligt sprog forklarer, hvordan deres forskning foregår, hvor den bevæger sig hen, og hvilke problemer der skal løses, for at målene kan nås. Dermed giver sitet også et unikt billede af, hvad forskning er.

Det er også unikt ved, at det indeholder konkrete diskussioner mellem to fagetikere, dels de tidligere rådsmedlemmer Peter Øhrstrøm og Klemens Kappel, og dels nuværende rådsmedlem Mickey Gjerris og professor ved Aarhus Universitet Kasper Lippert-Rasmussen, der i en dialog udfordrer hinandens standpunkter. Gennem deres diskussioner får man et sjældent indblik i, hvordan forskellige etiske grundholdninger leder til forskellig stillingtagen til hver af de syv konkrete teknikker.

Alle teknikkerne er kendetegnet ved, at de udvikles meget hurtigt. Derfor vil sitet her blive løbende opdateret fremover.

Sitet er opbygget i en grundstruktur, hvor hver af de syv cases – genteknologi på mennesker, GMO, kloning, stamceller, kimærer, cyborgs og stamcellekød – gennemgås hver for sig: Hvad er egentlig formålet med dem? Hvordan virker de? Og hvilke etiske konsekvenser kan brugen af dem have?

Desuden er der supplerende materiale i form af interview til henholdsvis den tekniske og den etiske del.

Materialet under hver case kan bruges samlet, eller man kan vælge enkelte emner ud efter behov.

Gennemgangen af de seks teknikker består af i alt fire dele:

  1. En kort introduktion til teknikken, hvordan den fungerer, og hvor forskningen står lige nu.
  2. Det suppleres med et interview med en forsker, som fortæller meget konkret om, hvordan han eller hun bærer sig ad med at forske i teknikken.
  3. Og sidst diskuterer og vurderer to etikere, i et interview teknikkernes mulige etiske konsekvenser. Etikerne har markant forskellige grundsynspunkter og vurderer derfor teknikkerne meget forskelligt. Dermed har eleverne mulighed for, hvis der i klassen arbejdes med flere emner, at følge, hvordan de med deres respektive grundindstillinger vil tage forskellig stilling til de enkelte teknikker.
    Sandsynligvis vil de fleste elever hverken være helt igennem enige med den ene eller den anden etiker, men forhåbentlig kan deres diskussion provokere eller udfordre elevernes holdninger og dermed danne grundlag for en diskussion af, hvor eleverne selv står rent holdningsmæssigt – i det hele taget og konkret i forhold til brugen af teknikkerne.
    Interviewene med etikerne er produceret i en kort og en lang version, som kan anbefales eleverne alt efter behov. De korte versioner gengiver de væsentligste etiske dilemmaer fra interviewene, mens de lange versioner dels går mere i dybden med de enkelte etiske dilemmaer, dels – i visse tilfælde – gennemgår flere etiske dilemmaer.
  4. Endelig indeholder alle emner en opgavedel, som inddrager elementerne fra det øvrige materiale og giver forslag til hvordan eleverne kan arbejde med materialet.

Til hver teknik er tilknyttet et printmagasin i pdf-format, som kan udskrives, hvis man ønsker at arbejde med materialet på papir individuelt eller i grupper.

Andet materiale

Undervisningssitet indeholder foruden de seks emner forskelligt ekstramateriale, som kan inddrages i undervisningen efter behov.

Organismen: Med understøttelse af illustrationer og animationer beskriver organismen i et let tilgængeligt sprog, hvordan kroppen er opbygget af celler, hvad celler er, og hvordan de er opbygget, hvordan de deler sig og differentieres, hvad DNA, kromosomer, gener og proteiner er, og hvordan de er forbundet.

Organismen ligger som ikon i bunden af sitet. Ved at klikke på det kan man hente Organismen frem og trinvis gå dybere ned i cellens mikroskopiske univers. Formålet med Organismen er primært at give eleverne en bedre forståelse for, hvordan den menneskelige organisme fungerer på det mikroskopiske plan, så de bedre kan forstå ideen bag de enkelte teknikker. Hvorfor er det eksempelvis, at stamceller er så interessante – hvad er det, de kan, som andre celler ikke kan? Og hvordan kan man egentlig ændre på en organismes "opførsel" ved at ændre på dens gener?

Nogle elever vil måske finde det interessant indledningsvist at gennemgå Organismen trin for trin, men der linkes også løbende til relevante dele af Organismen under de enkelte teknikker. Organismen kan også bruges selvstændigt i et undervisningsforløb om celler og gener.

Hvad er etik?: Under "Hvad er etik?" gives en overordnet introduktion til, hvad etik egentlig er for en størrelse, hvordan man handler etisk, og ikke mindst hvordan man kan tage stilling til etiske spørgsmål. Teksten her kan eventuelt diskuteres i klassen, før I går i gang med at beskæftige jer med de enkelte teknikker. Eleverne vil også kunne gøre brug af den senere i forløbet, når de selv skal til at tage stilling til de etiske problemstillinger.

"Hvad er etik?" er i øvrigt ikke snævert knyttet til de teknikker, der tages op på dette undervisningssite. De vil også udmærket kunne anvendes, hvis klassen beskæftiger sig med etik i anden sammenhæng.

Etik og politik: Under "etik og politik" diskuteres, hvordan etik indgår i politikernes overvejelser, når de skal lovgive om nye bioteknologier. Hvordan hænger lovgivernes personlige etiske overvejelser sammen med partiets holdninger? Og skal man altid lovgive om noget, når man finder det etisk forkert, eller bør man lade det være op til folk selv at bestemme?

Teksten her vil sandsynligvis primært være relevant i sammenhæng med fagprojekter eller kan alternativt bruges i et selvstændigt undervisningsforløb i for eksempel samfundsfag.

Etiske dilemmaer – fosteranlæg og forbedringer: To temaer, der ofte er gennemgående, når man diskuterer etik i forbindelse med nye bioteknologier, er fosteranlægs etiske status og forbedring af mennesker. I henholdsvis "fosteranlæg" og "forbedringer" bliver de to dilemmaer mere udfoldet, end tilfældet er under de enkelte teknikker, og det kræver lidt ekstra overskud fra de elever, der vælger at kaste sig ud i det.

"Fosteranlæg" vil være relevant for elever, der beskæftiger sig med stamceller og kloning, mens "forbedringer" vil være relevant for elever, der beskæftiger sig med genteknologi, cyborgs og kimærer.

Oplæg på fagmøder for lærere

I forbindelse med udarbejdelsen af undervisningssitet er Det Etiske Råd blevet gjort opmærksom på, at der er faggrupper af lærere i de ældste klasser, som kunne tænke sig et oplæg fra medarbejdere i Det Etiske Råd ved lokale og regionale møder.

Med udgangspunkt i www.etikoglivet.dk vil medarbejdere uden beregning tilbyde at komme og holde oplæg til grupper af lærere, som gerne vil ruste sig til arbejdet med de unge om de nye teknikker og de etiske dilemmaer.

Interesserede lærere kan altid henvende sig til Det Etiske Råds Sekretariat på telefon 7221 6860 eller sende en mail til info@etiskraad.dk.

Slutmål

Undervisningsmaterialet er bygget op omkring en række slutmål for fagene biologi, samfundsfag og kristendomskundskab efter 9. og 10. klassetrin. Her er de relevante slutmål angivet for de enkelte fag (se også Fælles mål 2009 på uvm.dk).

Slutmål for faget Biologi efter 9. klassetrin

Biologiens anvendelse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • Forklare forskellige biologiske principper i genteknologi.
  • Forholde sig til moderne bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • Søge biologisk viden og forståelse gennem egne undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet.
  • Undersøge udvalgte danske og udenlandske biotoper med deres biologiske mangfoldighed.
  • Kende til, hvordan biologisk viden bliver til gennem naturvidenskabelige arbejdsmetoder.
  • Genkende biologiske argumenter og modeller i samfundsdebatten samt overveje deres muligheder og begrænsninger.
  • Forholde sig til værdier og interessemodsætninger knyttet til problemstillinger med biologisk indhold.

Slutmål for faget Samfundsfag efter 9.-10. klassetrin

Menneske og kultur: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • Gøre rede for, hvordan værdier og normer dannes i et samspil mellem mennesker.
  • Sætte sig ind i værdier, der ligger til grund for forskellige religioner, normer og livsformer.

Slutmål for faget Kristendomskundskab efter 9.-10. klassetrin

Livsfilosofi og etik: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • Reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse.
  • Reflektere over og udtrykke sig om forholdet mellem mennesket og naturen.

Særligt om GMO

For dem, der finder emnet lidt udfordrende, har vi her givet nogle eksempler på, hvilke fag arbejdet med GMO kan indgå i. Emnet er godt at arbejde med i 9.-10. klasses pensum og 8. klasse projektarbejde.

Biologi, geografi, dansk, samfundsfag, kristendom og fysik/kemi er meget oplagte fag, hvor emnet kan indgå. Man kan vinkle emnet meget forskelligt fra lærer til lærer og fra klasse til klasse alt efter, hvor lærerens og klassens stærke/svage sider er.

GMO lægger op til fag-fagligt arbejde i biologi, geografi og fysik/kemi. Derudover er der meget argumenterende og etisk arbejde i emnet, hvor eleverne skal være/blive i stand til at tage stilling eller bare have en holdning til GMO. Her er kristendom, samfundsfag og dansk oplagte fag.

Elevernes forkundskaber

Emnet giver en meget gode muligheder for at repetere fagfagligt stof som fx cellebiologi og genetik. Hvis GMO som emne virker udfordrende for eleverne, er det en god idé at bruge det i sammenhæng med undervisning i disse fag. Derudover kan det også bruges i sammenhæng med gennemgangen af forskellige argumentationstyper i dansk/samfundsfag.

Der er i materialet taget højde for, at eleverne muligvis skal have repeteret cellebiologi og genetik. Her er det oplagt at bruge Organismen, som viser og fortæller, hvordan forskellige organismer er opbygget af celler, således at eleverne via animationer, illustrationer og gode konkrete forklaringer kan få genopfrisket deres viden. Organismen er sammen med ordlisten og baggrundstekster altid tilgængelig nederst på sitet.