Kapitel 1: Indledning

- hvorfor tager Det Etiske Råd screeningsundersøgelser op til overvejelse?

Det Etiske Råd er af Sundhedsministeren blevet opfordret til at belyse de etiske problemer ved brugen af screeningsprogrammer. Rådet har derfor besluttet sig for at tage screening op til etisk overvejelse.

Screening er en betegnelse for tidlig sygdomsopsporing og opsporing af tegn på mulig fremtidig sygdom ved undersøgelse af en større gruppe mennesker. Screening vedrører altid en bestemt sygdom eller gruppe af sygdomme. Formålet med den tidlige sygdomsopsporing er enten at øge chancen for helbredelse af sygdom eller at forebygge, at en forhøjet risiko for at være syg udvikler sig til egentlig sygdom. Et screeningsprogram omfatter mange mennesker, som føler sig raske, med henblik på at finde få syge.

De mest kendte screeningsprogrammer er mammografisk screening for brystkræft og screening for livmoderhalskræft. Fremtiden vil formentlig byde på flere muligheder for screening. Allerede i dag eksisterer der cirka 35 screeningsmuligheder (Se kapitel 3, A screen a day keeps the doctor away?). Det enkelte screeningsprogram kan være etisk problematisk. Herudover kan eksistensen af stadigt flere programmer føre nye problemer med sig. Det Etiske Råd ser Sundhedsministerens opfordring som en lejlighed til at få belyst problemerne ved ét program såvel som ved eksistensen af stadigt flere programmer.

Rådet har valgt at anlægge fire perspektiver på screening.

For det første er et hovedspørgsmål, om screeningsundersøgelserne er udtryk for sygeliggørelse af mange raske mennesker, eller om de tværtimod er udtryk for et godt tilbud til få syge mennesker og også kan være betryggende for de raske, der bliver undersøgt.

I tilknytning hertil har Det Etiske Råd drøftet tre temaer:

1. Er det rimeligt, at mange raske bliver bedt om at deltage i screeningsundersøgelser, som kun få syge får gavn af?
2. Betyder deltagelse i screeningsundersøgelser en sygelig- og ængsteliggørelse? Sygeliggørelse bliver brugt som betegnelse for, at deltagerne i screeningsprogrammer kan blive afhængige af, at eksperter regelmæssigt siger god for, at de ikke er syge. Ængsteliggørelse bliver brugt som betegnelse for deltagernes angst for at være syge.
3. Bliver de mange raske mennesker beroligede ved at få at vide, at de ikke er syge?

For det andet er det vigtigt at være opmærksom på, at screeningsprogrammer fører undersøgelsesresultater med sig, som er falske. Det vil sige, at et vist antal mennesker som resultat af en screeningsundersøgelse vil få at vide, at de er syge eller raske - uden at være det.

Det Etiske Råd har i forbindelse med falske undersøgelsesresultater drøftet fire temaer:

1. Bør man acceptere et screeningsprogram, fordi fordelen ved at hjælpe syge mennesker opvejer ulempen ved at påføre mennesker falske undersøgelsesresultater?
2. Eller bør man acceptere et screeningsprogram, fordi man ved hjælp af et informeret samtykke kan sørge for, at den enkelte deltager kender risikoen ved at få et falsk svar?
3. Hvilken betydning får det for det enkelte menneske at få et falsk positivt undersøgelsesresultat? Et falsk positivt resultat opstår, når en screeningsundersøgelse giver mistanke om, at den undersøgte er syg, men hvor yderligere undersøgelser og eventuel behandling viser, at mistanken var ubegrundet
4. Hvilken betydning får det for det enkelte menneske at få et falsk negativt undersøgelsesresultat? Et falsk negativt resultat opstår, når en screeningsundersøgelse frikender den undersøgte, fordi sygdommen ikke ses ved undersøgelsen, det vil sige, at grundlaget for at frikende den undersøgte er falsk.

For det tredje handler brugen af screeningsprogrammer om, hvordan sundhedsvæsenet fordeler og prioriterer sine ressourcer. Er iværksættelse af screeningsprogrammer udtryk for en retfærdig fordeling og prioritering af sundhedsvæsenets ressourcer? Og hvilke forebyggende effekter må man antage, at screeningsprogrammer har?

Det Etiske Råd har i den forbindelse drøftet følgende temaer:

1. Hvem bør sundhedsvæsenet først og fremmest bruge sine ressourcer på? - Syge mennesker, eller mennesker som måske er eller vil blive syge?
2. Bør alle i en målgruppe have mulighed for at få adgang til screeningsprogrammet, før man indfører det?
3. Hvor mange ekstra leveår skal man vinde?
4. Hvilken rolle bør økonomiske besparelser og effektivitetsbetragtninger have?
5. Hvilke kvalitetskrav bør der stilles til et screeningsprogram, før det iværksættes?

For det fjerde drejer screeningsundersøgelser sig grundlæggende om værdien af risikovurderinger. Der er tale om en risikovurdering, når resultatet af en screeningsundersøgelse ikke fortæller, om man er syg, men alene om man er i større eller mindre risiko for at være eller blive syg.

I den forbindelse har Det Etiske Råd drøftet fire temaer:

1. Er der en afgørende forskel mellem den situation, hvor lægen informerer det enkelte menneske om en sygdom, lægen med sikkerhed ved den pågældende har, og så den situation, hvor lægen informerer det enkelte menneske om risikoen for at være syg?
2. Hvilke psykiske reaktioner er der på at modtage informationer om, at man måske er syg?
3. Forveksler det enkelte menneske risiko for sygdom med faktisk sygdom?
4. Hvem bør informere og rådgive om risici - og til hvem?

Forside -  Indhold -  Top/Bund -  Forrige/ Næste

Version 1.0 April 1999 Det Etiske Råd.
Udgivet af Det Etiske Råd April 1999, www.etiskraad.dk