Publikationer om aktiv dødshjælp og døendes forhold


En livsnødvendig samtale om døden!
Med dette hæfte kan du få indsigt i betydningen af at få talt med dine nære om de ting, der betyder mest for dig i livet.


Etiske overvejelser om selvbestemmelse og palliation ved livets afslutning
I udtalelsen diskuterer Det Etiske Råd nogle af de muligheder og udfordringer, der er forbundet med at sætte den enkelte persons værdier og ønsker i fokus i den sidste tid inden døden.

Det Etiske Råds udtalelse om eventuel lovliggørelse af aktiv dødshjælp
Med en optimal palliativ behandling af døende patienter er behovet for at få udført aktiv dødshjælp forsvindende lille. Alle medlemmer af Det Etiske Råd mener derfor, at der fortsat skal være fokus på at udvikle og udbygge den palliative omsorg i Danmark. Rådet har diskuteret, om det i enkeltstående tilfælde kan være etisk acceptabelt at udføre aktiv dødshjælp? Og om man i så fald bør ændre lovgivningen på området?

Udtalelse om undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling
Rådet vil med denne udtalelse bidrage til den aktuelle debat om undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling i sundhedsfaglige sammenhænge.

Debatten der ikke vil dø
Aktiv dødshjælp – eller eutanasi – er forbudt i Danmark, men debatten er stadig levende. Også i Det Etiske Råd er meningerne delte, og argumenterne tager deres udgangspunkt i både filosofiske, religiøse og naturvidenskabelige kriterier.
Livstestamenter
Det Etiske Råd ønsker med denne henvendelse at opfordre sundhedsministeren til at forholde sig til, om livstestamenterne i deres nuværende form er overflødige og måske direkte misvisende. Efter rådets vurdering har livstestamenter en meget lille betydning for behandlingsforløbet, men mange testatorer tillægger livstestamentet en væsentligt større betydning, end det reelt har.

Eutanasi – lovliggørelse af drab på begæring?
I denne udtalelse har Rådet taget stilling til, om aktiv dødshjælp skal legaliseres i Danmark.

Behandling af døende – de svære beslutninger
Redegørelsen beskriver etiske overvejelser, som er relevante, hvor der skal træffes beslutninger om at igangsætte, opretholde eller afbryde såkaldt livsforlængende behandling af døende patienter. Rådet har koncentreret sine anbefalinger om, hvem der skal have kompetence til at tage beslutninger om behandling af uafvendeligt døende og om vurderingen af udsigtsløs behandling. Derudover udtaler rådet sig om patientens ret til at få afbrudt behandling.

Åndelig omsorg for døende
Redegørelsen indeholder Det Etiske Råds enige anbefalinger om åndelig omsorg for døende.
Dødshjælp? En redegørelse
Skal vi i Danmark indføre regler, som tillader aktiv dødshjælp? Og hvordan er mulighederne i dag for at fravælge livsforlængende eller tilvælge livsafkortende behandling? Hvilke behov har uhelbredeligt syge for pleje, omsorg og støtte i den sidste tid, og hvordan opfylder samfundet bedst dette behov?