Vi ønsker at opklare nogle af de mange misforståelser og forviklinger, der medvirker til, at diskussionen – i stedet for at blive genstand for egentlig debat og dialog – ofte strander i to hårdt opridsede fronter med modstanderne af aktiv dødshjælp på den ene side og fortalere på den anden side.
Men hvorfor er spørgsmålet om aktiv dødshjælp så vanskeligt i forhold til andre etiske spørgsmål?
Værdier i konflikt
Et bud er, at spørgsmålet skaber en konflikt mellem forskellige værdier, da det involverer en lang række etiske værdier og principper, som de fleste mennesker tillægger en vis betydning. Problemet er, at de værdier peger i vidt forskellige retninger, så uanset om man lovliggør aktiv dødshjælp eller ej, vil nogle vigtige værdier eller principper blive tilsidesat til fordel for andre. De fleste mennesker kan godt se vigtigheden af flere, eller måske af alle, de involverede værdier, og derfor er det nødvendigt at afveje dem i forhold til hinanden. Men ofte er en afvejning af subjektiv karakter og derfor vanskelig at begrunde, så diskussionerne ender ofte i konstateringer som fx "jeg vægter nu en gang retten til at få hjælp i livet og ikke til at dø højere end det enkelte menneskes ret til selvbestemmelse". For nogle mennesker er denne afvejning relativt enkel, mens den for andre er nærmest umulig, fordi begrundelserne for at være henholdsvis for og imod er nogenlunde lige tungtvejende.
Forviklinger i debatten
Noget andet, der gør diskussionen om aktiv dødshjælp vanskelig, er, at der ofte bliver brugt mange forskellige begreber, som kan være misvisende i deres ordlyd. Er passiv dødshjælp fx et dækkende begreb for et forløb, hvor lægen efter aftale med en kræftpatient afbryder behandlingen, fx sondeernæring og behandling for lungebetændelse, hvilket fører til en afkortning af patientens liv?
Andre gange er det den gældende lovgivning om livets afslutning, der kan herske tvivl om, hvilket kommer til udtryk i udsagn som: Hvorfor skal døende patienter holdes i live? Men her er der faktisk helt klare regler i lovgivningen, der siger, at patienter har krav på at frasige sig behandling – og at der dermed ikke er nogen, der bliver holdt i live mod deres vilje.
Uigennemskuelige begreber og uklarhed om de gældende regler er med til at sløre den vigtige debat. Rådet ønsker igennem dette site med viden, opklaring og overblik at medvirke til skabe en konstruktiv og kvalificeret debat om aktiv dødshjælp nu og fremover.
Rådets stillingtagen
Siden Det Etiske Råd blev oprettet i 1987 har det flere gange taget stilling til spørgsmålet om lovliggørelse af aktiv dødshjælp, men kun i 2003 var der enstemmighed om anbefalingerne. Indtil nu har et overvejende flertal af Rådets medlemmer været enige om ikke at anbefale en lovliggørelse af aktiv dødshjælp i Danmark.
