Udtalelse om embryo- og dobbeltdonation

Det Etiske Råd ønsker med denne udtalelse at bidrage til debatten om, hvorvidt Sundhedsstyrelsens vejledning om kompensation for donation af ubefrugtede æg bør ændres.

Lægemiddelstyrelsens bemyndigelse over for sædbanker og det forhold, at loven om kunstig befrugtning kun gælder for læger.

I denne udtalelse vurderer Det Etiske Råds medlemmer, om anvendelsen af rugemødre kan anses for etisk acceptabel, og om den danske lovgivning på området bør bevares eller ændres. Den eksisterende lovgivning forbyder kommercielle rugemoderskabsaftaler, men den forhindrer ikke indgåelse og gennemførelse af altruistiske aftaler, hvis befrugtningen ikke udføres i lægeligt regi.

Svar på henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Mulige ændringer af loven om kunstig befrugtning

Udtalelse vedrørende anvendelse af in vitro maturation som et almindeligt behandlingstilbud uden for forskningsmæssigt, videnskabsetisk godkendt regi

De væsentligste emner om kunstig befrugtning præsenteres her i en letlæselig og overskuelig form. Den giver et overblik over de centrale etiske spørgsmål og argumenter om kunstig befrugtning, som har været behandlet i rådets redegørelser og udtalelser om emnet i de sidste 4 år. Rådet håber derfor, at den vil blive brugt af de forskellige beslutningstagere inden for området og vil blive læst af personer med interesse for emnet kunstig befrugtning.

Det Etiske Råd afgiver hermed en udtalelse om donation af ubefrugtede æg. Emnet har været til debat flere gange i det forløbne år, og rådet ønsker med denne udtalelse at yde sit bidrag til diskussionen.

Det Etiske Råd afgiver hermed en udtalelse om nedfrysning af befrugtede æg, idet medlemmerne af rådet er enige om, at det er tiltrængt med en diskussion herom.

Skal det være muligt at fravælge fosteranlæg med alvorlige arvelige sygdomme eller tilvælge fosteranlæg med ønskede egenskaber som anlæg for intelligens eller vævsforligelighed med en syg søster eller bror? Det er blandt de emner, redegørelsen tager op. Bogen er del af en serie redegørelser om kunstig befrugtning, fordi præimplantationsdiagnostik indebærer reagensglasbefrugtning.

I redegørelsen tager Det Etiske Råd stilling til, om en person undfanget gennem donation som voksen bør have mulighed for at få informationer om sin biologiske far. Rådet forholder sig også til, om det bør være muligt at udvælge donorer eller sæd med henblik på allerede forud for inseminationen at bestemme egenskaberne ved det kommende barn. Desuden rummer redegørelsen en stillingtagen til andre problemer i forbindelse med sæddonation, herunder regulering af sædbankers virke og registrering af informationer. Den indeholder også en række empiriske informationer.

I redegørelsen anbefaler et flertal af Rådets medlemmer, at det bør være muligt at tage stilling til, om et par er uegnede som forældre, inden der tilbydes behandling med kunstig befrugtning.

Denne 'etisk-debat-folder' om kunstig befrugtning tager spørgsmålet om 'kvinders ret til børn' op. Barnløse par har i dag - på visse betingelser - ret til at få behandlingen kunstig befrugtning i det offentlige sundhedsvæsen. I debatfolderen spørger det etiske råd blandt andet, om det bør være en betingelse, at de kommende forældres vurderes at have evnen til at tage vare på det kommende barn. En sådan vurdering kræves ikke i dag.

Denne "etisk-debat-folder" handler om kunstig befrugtning og donoranonymitet. Et par kan have behov for en sæddonor eller ægdonor i forbindelse med behandlingen kunstig befrugtning. I Danmark siger loven, at donor skal være anonym. I debatfolderen spørger Det Etiske Råd til begrundelserne for at opretholde eller ophæve anonymiteten.

Debatspørgsmål om ægsortering. Denne "etisk-debat-folder" handler om præimplantationsdiagnostik - populært kaldet ægsortering - hvor et befrugtet æg uden for kvindens krop undersøges for et eller flere uønskede gener eller for kromosomafvigelser. Spørgsmålene sætter sorteringssamfundet til debat, og spørger til de etiske begrundelser for at sortere fra og til.

Det Etiske Råd offentliggør hermed en redegørelse om kunstig befrugtning. Redegørelsen har baggrund i de senere års teknologiske udvikling og offentlige debat vedrørende forplantningsteknologiske spørgsmål. Dens formål er bl.a. at indgå i grundlaget for det lovgivningspolitiske arbejde på området i forbindelse med revisionen i 1995/1996 af loven om det videnskabs­etiske komit system, der i kapitel 4 indeholder nogle regler vedrørende kunstig befrugtning.

Det Etiske Råd og Berlingske Tidende udskrev i november 1989 en novellekonkurrence, hvor der blev spurgt om "Hvornår er man et menneske?", "Hvad er et barn?", "Hvornår begynder livet?", "Hvad betyder det, at vi laver forsøg på befrugtede æg? Den ny forplantningsteknologi giver nye muligheder for behandling, men rejser det også fundamentale spørgsmål om livet?" I novellesamlingen, Når Livet Begynder, kan man læse de 10 præmierede noveller.