Ønskebarn

Få viden om de etiske spørgsmål, der er knyttet til forskellige teknikker, som anvendes i den menneskelige reproduktion. Nogle af teknikkerne anvendes allerede i dag – og nogle er måske på vej. Uanset om teknikken allerede anvendes, eller om den er på vej, må man altid være opmærksom på de etiske hensyn, når man ændrer på grundlæggende vilkår ved menneskeligt livs opståen.

Dette afsnit stiller skarpt på to nye veje at gå indenfor assisteret reproduktion, nemlig hvor man enten donerer befrugtede æg eller både æg eller sædceller kommer fra donor.

Fosterdiagnostik er en teknik, som gør det muligt at undersøge fostret for forskellige sygdomme og misdannelser, mens det stadig befinder sig i en kvindes livmoder. Man kan også fastslå, hvilket køn fostret har. I løbet af nogle år udvikles der antagelig nye metoder til fosterdiagnostik, så den gravide kvinde kan få en lang række af informationer om fostret, inden udløbet af grænsen for fri abort i 12. graviditetsuge. Fosterdiagnostik stiller derved skarpt på spørgsmålet, om vi nu også skal bruge den teknik, der er til rådighed, da beslutninger om fosterdiagnostik og abort kan være afgørende for, hvordan vi opfatter os selv og vores samfund, også i andre sammenhænge.

Etiske spørgsmål drejer sig om, hvordan man behandler andre mennesker og andre levende væsener. Etik handler om, hvad det gode liv er, og betydningen af at tage hensyn til andre og ikke kun have blik for sig selv og sine egne behov.

Præimplantations genetisk diagnostik (forkortet PGD) er en teknik, hvor man kan undersøge det befrugtede æg, inden det sættes op i kvindens livmoder. Man kan sige, det er en form for ægsorteringsbehandling. Før man bruger denne teknik, der gør det muligt at til- og fravælge børn ud fra bestemte kriterier, skal man nøje overveje de etiske aspekter.

Når en kvinde indvilger i at blive gravid med det formål, at hun skal føde et barn, som hun overdrager til andre ved fødslen, taler man om surrogatmoderskab (eller rugemoderskab). Ofte benyttes rugemødre fra lande, hvor kvinder lever i fattigdom. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst imødekommer samfundets barnløse og samtidig sikrer, at fattige og sårbare mennesker i andre lande ikke udnyttes, og at værdier, som er vigtige for os, ikke ofres.

Der bliver i disse år vendt op og ned på vores traditionelle opfattelser af, hvordan levende væsener kan blive til. Blandt andet som led i stamcelleforskningen bliver det klart, at livet kan begynde på adskillige måder, der blot for få år siden virkede som helt urealistisk science fiction.