1. Forside
  2. Etiske temaer
  3. COVID-19 og etik

COVID-19 og etik

KORT FORTALT

I 2020 blev verden ramt af en pandemi med coronavirus, som har sat de fleste lande i alarmberedskab. Coronakrisen er dog ikke kun en verdenshistorisk sundhedskrise eller en økonomisk krise, men også en etisk situation, der handler om hvem vi er og hvad det vil sige at bebo det samme samfund. Der er væsentlige etiske dilemmaer at diskutere, og her præsenterer vi Det Etiske Råds bidrag til debatten om COVID-19 og etik.

Rådet har fulgt opmærksomt med i udviklingen, og vil på dette temasite i løbet af 2020 præsentere en række tekster, interviews og videoer m.m. i ønsket om at udfolde og vise kompleksiteten i de etiske spørgsmål, der følger af pandemien.

Filosoffen Jürgen Habermas har i anledning af COVID-19 udtalt, at ”én ting kan man sige: så megen viden, om vores ikke-viden og om at være tvunget til at handle og leve med usikkerhed, har vi aldrig oplevet”. Citatet indrammer betingelserne for etiske overvejelser meget godt. Betingelserne for velovervejede beslutninger har med COVID-19 vist sig at være vanskelige. Tiden har været komprimeret. Manglen på tid har givet mening, krisen taget i betragtning, men er næsten et paradoks: der hvor vi har stærkt brug for at tale om etik, viser der sig lidt tid og plads til det.

Etisk modnede beslutningsprocesser kan kritiseres for at være for langsomme. Under COVID-19 har der været brug for beslutninger der er hurtige. Etikken bliver dog nødt til at være et bærende element i de medicinske og politiske beslutninger, hvis vi ikke skal risikere at fortryde de valg, der bliver truffet undervejs.

Begynd med at læse introduktionen COVID-19: Etik i en krisetid

COVID-19-emner

COVID-19: Etik i en krisetid

Coronakrisen er ikke kun en sundhedskrise eller en økonomisk krise, men også en etisk situation, der handler om hvem vi er og hvad det vil sige at bebo det samme samfund.
Læs introduktionen

Etiske opmærksomhedspunkter ved indførslen af coronapas

Samfundet genåbner og coronapasset spiller en nøglerolle som en adgangsbillet til mange aktiviteter. Formålet er i videst muligt omfang at mindske risikoen for spredning af smitte, når borgere igen kan mødes og deltage i aktiviteter ude i samfundet. Rådet ønsker at påpege vigtigheden i, at der bliver taget hensyn til potentielle etiske udfordringer i beslutninger om, og i det konkrete udviklingsarbejde forbundet med, coronapasset. I udtalelsen præsenterer rådet derfor en række etiske opmærksomhedspunkter, som bør have for øje.

Læs mere

Etik og prioritering: COVID-19 og samfundsnedlukningens dilemmaer

Nedlukningen af samfundet i forbindelse med COVID-19 har ført til en offentlig diskussion om hvorledes vi i en krise prioriterer retfærdigt mellem grupper eller individer i befolkningen. Hvordan findes balancen mellem en nedlukning af samfundet og livet, som man kendte det?
Læs mere
grafisk illustration af smittekurve og vaccinesprøjte

COVID-19 og vaccination

Mellem jul og nytår 2020 har de første danskere udsigt til at kunne blive vaccineret mod COVID-19. Forhåbentlig vil det medføre en opbremsning af epidemiens udvikling, så vi atter kan vende tilbage til en mere normal hverdag. Forudsætningen er dog, at størstedelen af befolkningen vil modtage vaccinen. Indledningsvist vil det blive nødvendigt at prioritere i forhold til, hvem som skal have vaccinen først – både nationalt og globalt. Disse og flere andre udvalgte problemstillinger bringer stærke værdier i spil, som rådet beskriver i denne tekst.

Læs mere

Beskyttelse af de sårbare i samfundet

Hvem er de sårbare i forbindelse med en epidemi som COVID-19? Er der et særligt ansvar for at tage vare på de sårbare? Hvis der er, hvordan kan man sikre, at omsorgen bliver udvist på en måde, som respekterer de sårbare? Og hvordan undgår man, at hjælpen til én gruppe af sårbare, ikke går ud over eller skaber andre grupper af sårbare?

Læs mere

Etiske hensyn ved digital kontaktopsporing

Hvis man kan opspore virus i takt med at det bevæger sig rundt i befolkningen, er håbet at man kan opretholde en hverdag og holde smittefaren på et acceptabelt niveau. Så skal vi øge overvågningen og bruge data om befolkningens adfærd for at holde samfundet åbent og smitten nede?
Læs mere

Etiske hensyn ved visitation og prioritering af patienter på 'den røde kurve'

Hvis COVID-19 epidemien udvikles så hastigt, at antallet af alvorligt syge overskrider sundhedsvæsenets kapacitet, kan sundhedspersonalet ende i en vanskelig situation, hvor de skal prioritere mellem patienter i forhold til livsnødvendig behandling. Hvordan foretages dette svære valg med respekt for både befolkningen og det enkelte individ?

Læs mere

Balancen mellem frihed og sikkerhed

COVID-19-epidemien har haft en betydelig effekt på lovgivningen, og dermed også på betingelserne for myndighedsudøvelse, herunder lovgivningsmæssige restriktioner og anbefalinger i forhold til borgerne. I denne tekst ser vi nærmere på nogle af de etiske hensyn, der gør sig gældende i forbindelse med myndighedsudøvelse, lovgivning i krisesituationer og borgernes tillid. Sidst i teksten præsenterer vi fem opmærksomhedspunkter.

Læs mere

COVID-19 og etik

I 2020 blev verden ramt af en pandemi med coronavirus, som har sat de fleste lande i alarmberedskab. Coronakrisen er dog ikke kun en verdenshistorisk sundhedskrise eller en økonomisk krise, men også en etisk situation, der handler om hvem vi er og hvad det vil sige at bebo det samme samfund. Der er væsentlige etiske dilemmaer at diskutere, og her præsenterer vi Det Etiske Råds bidrag til debatten om COVID-19 og etik.

Rådet har fulgt opmærksomt med i udviklingen, og vil på dette temasite i løbet af 2020 præsentere en række tekster, interviews og videoer m.m. i ønsket om at udfolde og vise kompleksiteten i de etiske spørgsmål, der følger af pandemien.

Filosoffen Jürgen Habermas har i anledning af COVID-19 udtalt, at ”én ting kan man sige: så megen viden, om vores ikke-viden og om at være tvunget til at handle og leve med usikkerhed, har vi aldrig oplevet”. Citatet indrammer betingelserne for etiske overvejelser meget godt. Betingelserne for velovervejede beslutninger har med COVID-19 vist sig at være vanskelige. Tiden har været komprimeret. Manglen på tid har givet mening, krisen taget i betragtning, men er næsten et paradoks: der hvor vi har stærkt brug for at tale om etik, viser der sig lidt tid og plads til det.

Etisk modnede beslutningsprocesser kan kritiseres for at være for langsomme. Under COVID-19 har der været brug for beslutninger der er hurtige. Etikken bliver dog nødt til at være et bærende element i de medicinske og politiske beslutninger, hvis vi ikke skal risikere at fortryde de valg, der bliver truffet undervejs.

Begynd med at læse introduktionen COVID-19: Etik i en krisetid