28. maj 2020

COVID-19: Etik i en krisetid

Coronakrisen er ikke kun en sundhedskrise eller en økonomisk krise, men også en etisk situation, der handler om hvem vi er og hvad det vil sige at bebo det samme samfund.

Ankomsten af COVID-19 i foråret 2020 udgør en krise som ikke blot angår alles sundhed eller samfundsøkonomien. Som noget helt unikt er alle borgere i Danmark påvirkede af COVID-19 og de forholdsregler som epidemien har resulteret i. Der er ikke kun tale om en sundhedskrise eller en økonomisk krise, men også en etisk situation, der handler om hvem vi er og hvad det vil sige at bebo det samme samfund.

Efter den første hektiske fase vil vi nu gerne hjælpe med til at forstå vores situation. Det Etiske Råd vil gerne bidrage med etiske pejlemærker i forbindelse med COVID-19, for at vise, hvorledes etik også har en rolle at spille.

Formålet er ikke at anbefale bestemte veje at gå eller at udtale os om etikken ved allerede trufne valg. Det er derimod at give nogle refleksioner over etik og COVID-19.

  1. Det handler om lovgivning og tilliden mellem borgere og myndigheder*
  2. Det handler om digital overvågning og retten til privathed
  3. Det handler om en retfærdig prioritering af ressourcerne under krisen
  4. Det handler om beskyttelsen af de sårbare i samfundet
  5. Det handler om det ultimative valg mellem liv og død for patienter

De fem emner er langt fra de eneste dilemmaer vi som samfund konfronterer, men udgør et forsøg på at bidrage til den offentlige diskussion om hvad der foregår og allerede er foregået i denne omfattende sundheds- og samfundskrise.

Mange beslutninger er blevet truffet under stort tidspres og uden sikker viden. Hvilke værdier bør motivere de mange beslutninger. Ligger der overhovedet en etik bag?

Filosoffen Jürgen Habermas har i anledning af COVID-19 udtalt, at ”én ting kan man sige: så megen viden, om vores ikke-viden og om at være tvunget til at handle og leve med usikkerhed, har vi aldrig oplevet”. Det indrammer betingelserne for etiske overvejelser meget godt. Betingelserne for velovervejede beslutninger har med COVID-19 vist sig at være vanskelige. Tiden har været komprimeret. Manglen på tid har givet mening, krisen taget i betragtning, men er næsten et paradoks: der hvor vi har stærkt brug for at tale om etik, viser der sig lidt tid og plads til det.

Etisk modnede beslutningsprocesser kan kritiseres for at være for langsomme. Under COVID-19 har der været brug for beslutninger der er hurtige. Etikken bliver dog nødt til at være et bærende element i de medicinske og politiske beslutninger, hvis vi ikke skal risikere at fortryde de valg, der blev truffet undervejs.

*) Udkommer til oktober

Jürgen Habermas

»Én ting kan man sige: så megen viden, om vores ikke-viden og om at være tvunget til at handle og leve med usikkerhed, har vi aldrig oplevet«

– Den tyske filosof Jürgen Habermas om coronakrisen, 2020

(Foto: Wolfram Huke / CC BY-SA)