Når en læge skal undersøge eller behandle en patient, har lægen pligt til at sikre, at patienten tager stilling til behandlingen på et reflekteret grundlag – der skal bl.a. informeres om risici og ulemper. Sundhedslovens regler om det informerede samtykke gælder i forholdet mellem lægen og patienten og retter sig ikke til sundhedsmyndighederne, når de uopfordret kontakter borgere for at forebygge sygdomme. Der er dog tilbud, som kan ende med at være lige så indgribende. Kravene til sundhedsmyndighedernes information er mere uklare.
Det får et flertal i Det Etiske Råd til at anbefale, at myndighedernes forpligtelser bliver præciseret lovgivningsmæssigt. Når de risici og ulemper borgerne bliver udsat for, er sammenlignelige med dem, patienter er udsat for, skal borgerne også have de samme muligheder for at tage stilling på et reflekteret grundlag.
Et mindretal i Det Etiske Råd mener dog ikke, at en lovmæssig præcisering er den rette vej frem, netop fordi det kan komme til at hindre tiltag, der fremmer folkesundhed og lighed i sundhed. Brugen af skjult påvirkning bør efter medlemmernes mening bero på en konkret afvejning af fordele og ulemper.
På siden her kan du finde mere om emnet. Til højre finder du desuden Det Etiske Råds anbefalinger, udformet i et "policypapir". Her finder du også en etisk tjekliste, som beslutningstagere i kommuner og regioner kan bruge forud for folkesundhedsinterventioner.
