I udtalelsen behandler rådet nogle af de etiske dilemmaer, der udspiller sig inden for retspsykiatrien. Rådet forholder sig konkret til tre overordnede temaer.

Dette scenarie fokuserer på de pårørendes rolle og inddragelse i forbindelse med indlæggelse af en patient med anoreksi.

Vi ser overlægen (Bo) gennemgå patientjournaler sammen med afdelingssygeplejersken (Lise) og sygeplejersken (Karen). De skal beslutte, hvem af patienterne der skal udskrives, da der er et stort behov for sengepladser til akutte patienter.

Scenariet beskriver et møde mellem en tidligere patient (Susanne) og dennes tidligere plejer (Poul). Susanne er nu blevet uddannet sygeplejerske og arbejder på psykiatrisk afdeling.

Scenariet tager udgangspunkt i en samtale mellem patienten (Mette) og sygeplejersken. Mette vil gerne ud at ryge, men skal først tage sin medicin.

Det Etiske Råd vil med sit arbejde om psykiatri gerne medvirke til at sætte fokus på etiske dilemmaer i psykiatrien og skabe synlighed og debat om de vilkår og udfordringer, som møder mennesker, der rammes af psykisk sygdom.

Teksten handler om kulturen i psykiatrien. Teksten tager udgangspunkt i en diskussion af, om patienter i det danske psykiatriske system bliver behandlet ligeværdigt, som personer, med respekt, med værdighed, som mennesker, etc. Begrebet "anerkendelse" anvendes i en diskussion af, hvad det kan indebære at behandle en patient med en psykisk lidelse ligeværdigt og som person.

Teksten er et diskussionsoplæg, hvor nogle af de etiske begrundelser, der kan gives for at anvende tvang, præsenteres. Desuden skitseres en række problemer, der er forbundet med at benytte tvang, blandt andet den negative indvirkning, som tilsidesættelse af patientens egne ønsker kan have for patientens selvrespekt.

Teksten beskriver den del af psykiatrien, hvor der bliver anvendt tvang. I teksten beskrives blandt andet nogle af de tvangsindgreb, der i dag i det danske sundhedsvæsen kan anvendes over for personer med svære psykiske lidelser, og under hvilke betingelser dette kan ske. 

Teksten behandler tre delvist sammenhængende emner vedrørende inddragelse af og kontakt med pårørende til patienter i det psykiatriske system.

Teksten giver et indblik i, hvordan samfundet gennem tiderne har behandlet mennesker med lidelser i sindet. Teksten beskriver udviklingen i opfattelsen af, hvad der udløser psykisk sygdom – fra umoralsk levned over sygelige forandringer i hjernen til den biopsykosociale model. Håndteringen af svær sindssygdom i de forskellige tidsperioder beskrives – fra galehuse over helbredelsesanstalter med streng disciplin og fysisk straf til et nærhedsprincip.

Det Etiske Råd præsenterer i udtalelsen sine synspunkter om de spørgsmål og dilemmaer, der er knyttet til at anvende tvang over for patienter med psykiske lidelser. Anvendelsen af tvang kan ikke ses som et isoleret fænomen. Brugen af tvang er tæt sammenvævet med andre aspekter af psykiatrien som fx kulturen på afdelingerne, inddragelse af pårørende og sammenhængen mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Af den grund handler synspunkterne om andet end brugen af tvang. Udtalelsen er præsenteret den 19. juni 2012 som en del af Rådets arbejde under overskriften "Magt og afmagt i psykiatrien".

De psykiatriske patienter står svagt i behandlingssystemet, hvor tilbudene ofte ikke er gode nok. Og de står svagt i det omgivende samfund, hvor de oplever, at de stemples som utilregnelige og uden værdighed. Redegørelsen fra Det Etiske Råd lægger op til etisk reflektion og dialog om, hvordan vi skaber de bedste vilkår for de sindslidende.

Den 12. juni 1996 arrangerede Det Etiske Råd en høring om psykiatriske patienters vilkår. Her diskuterede læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale, jurister og repræsentanter for patient- og pårørendeorganisationer, hvordan man bedst kan fremme målene om bedst mulig behandling, pleje, omsorg og støtte, mindst mulig tvang og bedst mulig retssikkerhed for de psykiatriske patienter.