Folkemødet – Dag 2
18. juni 2016

Folkemødet – Dag 2: 'Aktiv hjælp indtil døden'

Folkemødets anden dag bød på bedre (eller mindre slemt) vejr end forventet og for mig på deltagelse i to debatter: den ene om aktiv dødshjælp hos KristenDemokraterne, den anden om anonym nyredonation hos Sundhedsstyrelsen.

Debatten hos KristenDemokraterne gav inspiration til overskriftens parafrasering: ’aktiv hjælp indtil døden’ i stedet for ’aktiv dødshjælp’. Vi skal næppe forvente lovliggørelse af aktiv dødshjælp i Danmark, men som det igangværende rådsprojekt om ”Etik ved livets afslutning” vil betone, er der brug for at investere i mere og bedre palliativ behandling af døende – til gavn for behandlingsforløbet (eksempelvis for kræftpatienter), de døende og deres pårørende. Hvor debatten om aktiv dødshjælp er kommet for at blive, vil vi med dette projekt gerne bidrage til at gøre en ende på brugen af betegnelsen ’passiv dødshjælp’, fordi den signalerer, at man opgiver og vender ryggen til patienten i den sidste fase. Med fokus på en styrket palliativ behandling handler det om aktivt at arbejde med at lindre døende menneskers smerter indtil det sidste suk. Det lykkedes at brede debatten på Folkemødet ud til også at omfatte mange af de temaer, som det igangværende projekt sætter fokus på og dermed at få bekræftet behovet for en bredere debat om, hvordan ikke kun uafvendeligt døende, men også svækkede og livstrætte ældre mennesker, kan få en værdig afslutning på livet, herunder spørgsmål om genoplivning og lægers forhold til døden.

I løbet af dagen fik jeg blandt andet oplevet semifinalen i ”DM i debat” hos Politiken i Gæstgiveriet, som havde mange deltagere fra de politiske ungdomsorganisationer, men som blev domineret af sosu-assistenten Agnes, der battlede og gav baghjul til to medlemmer af Liberal Alliances Ungdom. Undervejs i dette arrangement begyndte det for alvor at regne, og der fulgte kulde med, så jeg nåede frem til debatten om muligheder for anonym nyredonation med (næsten) klaprende tænder. Det blev en interessant debat med Nyreforeningen og Sundhedsstyrelsen om en på mange måder ekstrem form for altruisme, der indebærer, at man løber en risiko og accepterer skade på egen krop for at hjælpe andre. Nyrer til donation kommer fra døde donorer eller fra levende donorer i den nærmeste familie eller bekendtskabskreds. Sådan fungerer systemet. Hvorfor skulle et menneske være parat til at give en nyre væk anonymt, til en fremmed – uden at få betaling for det (kommercialisering af organdonation er slet ikke på tale)? I det danske sundhedssystem ses der med mistro på sådanne henvendelser, der tilsyneladende betragtes som tossede og useriøse. På trods af den stadige mangel på organer til donation og lange ventelister er der endnu ingen, der har fået lov til at donere en nyre anonymt. Jesper Pøhler fra Rådets sekretariat kunne fortælle om sine forgæves bestræbelser på at få lov til at foretage en sådan anonym donation – en handling, der viste sig at være inspireret af Rådets arbejde med emnet ”International handel med menneskelige æg, surrogatmoderskab og organer” (2013). Se, det er etik i praksis, som de færreste rådsmedlemmer kan matche...

– Steen Vallentin


Debatten hos KristenDemokraterne gav inspiration til overskriftens parafrasering: ’aktiv hjælp indtil døden’ i stedet for ’aktiv dødshjælp’. Vi skal næppe forvente lovliggørelse af aktiv dødshjælp i Danmark, men som det igangværende rådsprojekt om ”Etik ved livets afslutning” vil betone, er der brug for at investere i mere og bedre palliativ behandling af døende – til gavn for behandlingsforløbet (eksempelvis for kræftpatienter), de døende og deres pårørende. Hvor debatten om aktiv dødshjælp er kommet for at blive, vil vi med dette projekt gerne bidrage til at gøre en ende på brugen af betegnelsen ’passiv dødshjælp’, fordi den signalerer, at man opgiver og vender ryggen til patienten i den sidste fase. Med fokus på en styrket palliativ behandling handler det om aktivt at arbejde med at lindre døende menneskers smerter indtil det sidste suk. Det lykkedes at brede debatten på Folkemødet ud til også at omfatte mange af de temaer, som det igangværende projekt sætter fokus på og dermed at få bekræftet behovet for en bredere debat om, hvordan ikke kun uafvendeligt døende, men også svækkede og livstrætte ældre mennesker, kan få en værdig afslutning på livet, herunder spørgsmål om genoplivning og lægers forhold til døden.

I løbet af dagen fik jeg blandt andet oplevet semifinalen i ”DM i debat” hos Politiken i Gæstgiveriet, som havde mange deltagere fra de politiske ungdomsorganisationer, men som blev domineret af sosu-assistenten Agnes, der battlede og gav baghjul til to medlemmer af Liberal Alliances Ungdom. Undervejs i dette arrangement begyndte det for alvor at regne, og der fulgte kulde med, så jeg nåede frem til debatten om muligheder for anonym nyredonation med (næsten) klaprende tænder. Det blev en interessant debat med Nyreforeningen og Sundhedsstyrelsen om en på mange måder ekstrem form for altruisme, der indebærer, at man løber en risiko og accepterer skade på egen krop for at hjælpe andre. Nyrer til donation kommer fra døde donorer eller fra levende donorer i den nærmeste familie eller bekendtskabskreds. Sådan fungerer systemet. Hvorfor skulle et menneske være parat til at give en nyre væk anonymt, til en fremmed – uden at få betaling for det (kommercialisering af organdonation er slet ikke på tale)? I det danske sundhedssystem ses der med mistro på sådanne henvendelser, der tilsyneladende betragtes som tossede og useriøse. På trods af den stadige mangel på organer til donation og lange ventelister er der endnu ingen, der har fået lov til at donere en nyre anonymt. Jesper Pøhler fra Rådets sekretariat kunne fortælle om sine forgæves bestræbelser på at få lov til at foretage en sådan anonym donation – en handling, der viste sig at være inspireret af Rådets arbejde med emnet ”International handel med menneskelige æg, surrogatmoderskab og organer” (2013). Se, det er etik i praksis, som de færreste rådsmedlemmer kan matche...

– Steen Vallentin


Folkemødet 2016

Se programmet