3. november 2020

Ny arbejdsplan for 2020–2022

Det Etiske Råd har netop vedtaget en ny arbejdsplan med opstart af to større projekter om social ulighed i sundhed og nye fødevareteknologier. Desuden har rådet også vedtaget et mindre projekt om COVID-19 og vaccination.

Som noget nyt inviterede rådet eksterne parter til at indsende projektforslag, og det resulterede i mange rigtig gode forslag. Med vedtagelsen af de nye projekter er det tydeligt, at der venter rådet et stort og vigtigt arbejde, som taler ind i en aktuel dagsorden og som – ikke mindst – optager rigtig mange i samfundet.

Det næste års tid er arbejdsplanen således godt fyldt op, da rådet allerede har godt gang i to andre projekter om omsorg i sundhedsvæsenet og brugen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. Disse to projekter forventes afsluttet omkring sommer 2021.

Social ulighed i sundhed

Allerede fra fødslen og barndommen er der forskelle i levevilkår og levevis, som trækker tråde ind i ungdommens risikoadfærd, uddannelsesvalg og tilknytning til arbejdsmarkedet, og videre til voksenlivet med forskelle i arbejdsmæssige belastninger, sundhedsadfærd og i udviklingen af store folkesygdomme. Der er sociale forskelle i konsekvenserne af sygdomme så som funktionsmæssige, sociale- og arbejdsmæssige konsekvenser. Der er socioøkonomiske forskelle i levede år med sygdom og funktionsnedsættelser samt forskelle i middellevetid.

Vi har stor viden om, hvilke faktorer der er årsagen til social ulighed i sundhed, og hvad der kan gøres for at adressere og bekæmpe social ulighed i sundhed. Men her støder vi på flere etiske dilemmaer, der blandt andet handler om, at virkemidler for bedre folkesundhed og virkemidler til at mindske social ulighed i sundhed kolliderer med andre af velfærdssamfundets værdier og principper som universalisme, lighed og frihed.

Er det etisk forsvarligt at give individet ansvar for egen sundhed uden samfundsmæssigt og strukturelt at understøtte og hjælpe hertil?

Projektet bliver sat i gang henover efteråret, hvor rådet vil nedsætte en arbejdsgruppe og vedtage et kommissorium med en nærmere afgrænsning af projektet.

Nye fødevareteknologier

Klimaforandringer, miljøproblemer og en hastig befolkningstilvækst sætter verdens fødevareproduktion under pres. Fødevarerne skal produceres på et markant reduceret areal, med brug af færre ressourcer og med mindre belastning af natur og klima. Den nuværende landbrugs- og fødevareproduktion kan ikke følge med, og det vil kræve både adfærdsmæssige og teknologiske ændringer, hvis vi skal have en chance for at overvinde disse udfordringer.

Forskning viser, at kostomlægning hos jordens befolkning kan løse en stor del af problemet, da der er stor forskel på, hvor meget produktionen af forskellige fødevarer belaster klimaet. I nyere tid er der udviklet flere nye teknologier med det mål at reducere den nuværende fødevareproduktions store udfordringer. Det er teknologier som: dyrkning af stamcellekød, produktion af mælkeprodukter med proteiner fra genmodificerede mikroorganismer, plantebaserede alternativer til kød og mange andre.

Dette er problemstillinger, som berører os alle, og som indebærer en lang række etiske spørgsmål, der er vigtige at belyse.

Spørgsmålet er, om udfordringerne med klima, andre miljøbelastninger, sult og tab af biodiversitet vil være tilstrækkelige incitamenter til at imødegå den skepsis, som nye og meget anderledes teknologier, som eksempelvis GMO og andre former bioteknologi, ofte er blevet mødt med i store dele af befolkningen?

Projektet om nye fødevareteknologier bliver også sat i gang i løbet af efteråret med nedsættelse af en arbejdsgruppe og vedtagelse af et kommissorium.

COVID-19 og vaccination

Umiddelbart efter kortlægningen af genomet i SARS-CoV2-virusset (som forårsager sygdommen COVID-19) blev kortlagt i januar 2020, gik man flere steder i gang med udviklingen af en vaccine, og for tiden er mere end 100 nye COVID-19-vacciner under udvikling over hele verden.

I forbindelse med vaccineudviklingen, og efterhånden som en mulig ny vaccine bliver tilgængelig opstår en række etiske spørgsmål. Umiddelbart vil der sandsynligvis ikke være tilstrækkelig vaccine til at alle kan få den på samme tid, og herved opstår dilemmaet om, hvem som skal have først. Et dilemma som kan betragtes både nationalt og på globalt plan. Selvom vaccination forventes at kunne beskytte mod virus og dermed sikre, at den vaccinerede ikke rammes af de symptomer, som for nogen kan være dødelige, kan der på den anden side også være en utryghed ved at lade sig vaccinere.

Dette emne bliver udgivet i relation til temaet om COVID-19 og etik.