19. april 2016

1.10. Gener sidder i kromosomerne

Er bananfluer ikke bare drønirriterende? Måske, men bananfluerne var også med til at lægge grundstenen i den moderne genetik.

Det var Thomas Hunt Morgan og hans studerende ved Columbia University, der viste, hvordan arvelighed foregår rent fysisk. Thomas Hunt Morgan arbejdede med bananfluer i modsætning til Mendels ærteplanter. Mendel havde ikke haft svært ved at finde tydelige karaktertræk at arbejde med. Men Thomas Hunt Morgan brugte måneder på at finde en flue med et eneste karakteristisk træk, som han og forskerholdet kunne studere.

Langt om længe fandt de en enkelt hanflue, som adskilte sig fra de andre fluer. Den havde hvide øjne i modsætning til de andre fluers røde øjne. Når man krydsede den hvid-øjede han med en rød-øjet hun, gav det kun fluer med røde øjne. Men i den næste generation dukkede der igen hvid-øjede fluer op. Helt efter reglerne for recessive gener. Men det var kun hanner, der fik hvide øjne. Derfor konkluderede Thomas Hunt Morgan, at hvide øjne både var et recessivt men også et kønsbundet træk. Og det måtte betyde, at genet for øjenfarve hos bananfluer sidder på X-kromosomet.

Animation

Mød forskeren Thomas Hunt Morgan, som i 1904 startede det berømte “flue-laboratorie” på universitetet i Columbia. Du hører, hvordan mange vigtige opdagelser om genetik, arvelighed og kromosomer udsprang fra hans laboratorium under forskningen i bananfluer.

Quiz

Forestil dig, at du udfører forsøg med bananfluer. Du skal bl.a. følge nedarvningen af et bestemt træk i både F1 og F2-generationen.

Animation

Mød forskeren Thomas Hunt Morgan, som i 1904 startede det berømte “flue-laboratorie” på universitetet i Columbia. Du hører, hvordan mange vigtige opdagelser om genetik, arvelighed og kromosomer udsprang fra hans laboratorium under forskningen i bananfluer.
Se animation

Quiz

Forestil dig, at du udfører forsøg med bananfluer. Du skal bl.a. følge nedarvningen af et bestemt træk i både F1 og F2-generationen.
Start quiz