19. april 2016

1.7. Alle celler kommer fra andre celler

Hvor kommer nye celler egentlig fra? I århundreder troede man på, at liv kunne opstå spontant fra dødt materiale.

Det var en sejlivet myte, som først blev gennemhullet i midten af 1800-tallet. På det tidspunkt var man klar over, at alt levende kun kan komme fra andet levende - via reproduktion. Og hvis cellen er den fundamentale enhed i alt liv - ja, så må cellen også have en mekanisme, som kan kopiere og bevare det rigtige antal kromosomer i hver celle.

Omkring 1875 havde forskere omhyggeligt dokumenteret, hvordan kromosomer opfører sig under en almindelig celledeling - mitose (i modsætning til kønscelledelingen, som kaldes meiose). De brugte farve til at gøre kromosomerne synlige. Her kunne man se, at kromosomerne først kopierer sig selv. Så samles kopierne ved cellens “ækvator”. Herefter trækkes kopierne til hver deres modsatte pol. Og til sidst deler cellen sig ved ækvator - og der er skabt to nye celler med helt ens kromosomer. Disse forsøg blev lavet omkring 10 år efter, at Mendels arbejde var blevet offentliggjort.

Animation

Mød Walter Flemming, som beskrev mitosen som en serie af faser eller trin. Man bruger stadig de navne, han gav faserne: Interfase, profase, metafase, anafase og telofase.

Quiz

Find bl.a. ud af, hvor mange kromatider bananfluens celler har under metafasen af mitosen. Du får den hjælp, at bananfluens somatiske celle har 8 kromosomer. Du skal også finde ud af, hvor mange kromosomer de nye datterceller får efter en celledeling.

Animation

Mød Walter Flemming, som beskrev mitosen som en serie af faser eller trin. Man bruger stadig de navne, han gav faserne: Interfase, profase, metafase, anafase og telofase.
Se animation

Quiz

Find bl.a. ud af, hvor mange kromatider bananfluens celler har under metafasen af mitosen. Du får den hjælp, at bananfluens somatiske celle har 8 kromosomer. Du skal også finde ud af, hvor mange kromosomer de nye datterceller får efter en celledeling.
Start quiz