19. april 2016

1.9. Hankøn og hunkøn

Særlige kromosomer afgør kønnet.

Hvorfor er der forskel på hunner og hanner i en art? Hvis man ser på kønnet som en egenskab, så betyder det, at man arver sit køn. I 1905 fandt man ud af, hvilken rolle kromosomerne spiller for det køn, man får. Det var, da man undersøgte meiosen grundigt. Altså den del af celledelingen, hvor antallet af kromosomerne halveres.

Forskerne opdagede, at et kromosompar stak ud fra mængden, når alle kromosomparrene samledes ved cellens ækvator. I dette par var det ene kromosom (X) meget større end det andet (Y). Hos mennesker ser man kun det umage kromosompar i cellerne hos mænd. Kvinder har i stedet et kromosompar med to homologe X-kromosomer. Det vil altså sige, at man får en pige, når kombinationen af æg og sædcelle giver XX, mens XY giver en dreng. Kvinder laver kun æg med X-kromosomer. Mænd laver både sædceller med X-kromosomer og sædceller med Y-kromosomer.

Animation

Mød forskerne Nettie Stevens og Dr. Edmund Wilson, som viste, at kønnet er bestemt af særlige kromosomer. De kom frem til resultatet ved at undersøge melorme.

Quiz

Udregn, hvor stor sandsynlighed der er for at parret Christina og Mikkel får en dreng eller pige.

Animation

Mød forskerne Nettie Stevens og Dr. Edmund Wilson, som viste, at kønnet er bestemt af særlige kromosomer. De kom frem til resultatet ved at undersøge melorme.
Se animation

Quiz

Udregn, hvor stor sandsynlighed der er for at parret Christina og Mikkel får en dreng eller pige.
Start quiz