19. april 2016

3.5. Gener kan bevæge sig mellem arter

Den genetiske kode er universel. Og hvor utroligt det end lyder, så kan man bruge bakterier til at lave forsøg, der også fortæller noget om funktioner hos mennesket.
Bl.a. kan polymerasen fra én organisme ganske nøjagtigt transkribere et gen fra en anden organisme.

For eksempel kan visse bakterier blive resistente over for antibiotika ved at udveksle små kromosom-stumper, som kaldes plasmider. I begyndelsen af 1970’erne brugte forskere i Californien denne type gen-overførsel til at flytte et “rekombinant” dna-molekyle mellem to arter. I begyndelsen af 1980’erne tog andre forskere teknikken til sig og splejsede et menneske-gen ind i colibakterien for at danne gensplejset human insulin og væksthormon.

Rekombinant dna-teknologi kaldes også gensplejsning. Disse teknikker har givet indsigt i, hvordan gener arbejder. I tilfælde, hvor det er upraktisk at teste genernes funktion i dyreforsøg, kan generne udtrykkes i bakterier eller i cellekulturer. Tilsvarende kan man ved hjælp af gensplejsning teste fænotyperne fra genetiske mutationer og effektiviteten af medicin eller andre stoffer.

Animation

Følg, hvordan forskerne Stanley Cohen og Herbert Boyer udviklede en metode til at splejse gener fra forskellige bakterier ind i ét og samme DNA-molekyle. På den måde kunne de give bakterien E. coli resistens overfor to typer antibiotika – nemlig tetracyklin og kanamycin.

Quiz

Prøv bl.a. at transformere nogle bakterier ved hjælp af plasmider. På den måde kan du overføre et særligt gen fra Goplen Aequorea victoria. Genet koder for et grønt fluorescerende protein (GFP). Men der er nogle faldgruber. Bl.a. kan plasmidet indsætte sig selv omvendt. Det kalder man også omvendt insertion eller revers insertion. Det vil du gerne undgå - men hvordan?

Se animation

Start quiz