Aktiv dødshjælp – Det Etiske Råd anno 2016

Publiceret 13-10-2016
Udgivelse

Det Etiske Råd tog stilling til spørgsmålet om aktiv dødshjælp i 2012. Siden da er nye rådsmedlemmer kommet til, og debatten er ligeledes blusset op på ny flere gange. Senest da den 78-årige Mogens Arlund ydede aktiv dødshjælp til sin uhelbredeligt syge hustru. Derfor har vi her samlet nogle af de nuværende medlemmers indspark til debatten.

Aktiv dødshjælp: Ulovligt i Danmark

Aktiv dødshjælp kaldes også eutanasi eller medlidenhedsdrab og betegner en handling, hvor en person slår en anden person ihjel. I modsætning til drab i normal forstand, retfærdiggøres den aktive dødshjælp imidlertid ud fra hensynet til den, der modtager dødshjælpen. Medlidenhedsdrab kan foretages på begæring eller uden samtykke fra personen, der modtager dødshjælp. De lande, der har lovliggjort aktiv dødshjælp, har primært gjort det lovligt at yde aktiv dødshjælp efter begæring. Der kan fx være tale om en uafvendeligt døende patient, der selv anmoder om at få afsluttet livet på grund af uudholdelig lidelse, som ikke kan afhjælpes.

Assisteret selvmord: Ulovligt i Danmark

Handling, hvor nogen hjælper en anden til at tage livet af sig. Den, der ønsker at dø, foretager selv den sidste afgørende handling, fx indtager en dødelig dosis medicin. Hjælperen kan fx have fremskaffet de midler, der anvendes til selvmordet.

Palliativ behandling: Lovligt i Danmark

Lindrende, ikke helbredende, behandling. Palliativ behandling omfatter lindring og pleje af både fysiske og psykiske smerter.

Palliativ sedering: Lovligt i Danmark

Stærk bedøvelse til uhelbredeligt syge og lidende patienter, så de sover ind i døden i en kontrolleret tilstand af bevidstløshed.

Passiv dødshjælp: Lovligt i Danmark

Betegnelse for afståelse fra at iværksætte eller fortsætte livsforlængende behandling og anvendelse af lindrende midler med eventuel dødelig virkning.