Genteknologi og behandling af sygdom

Genteknologi - piger med forskellig hårfarve

KORT FORTALT

I 2003 afsluttede man 13 års arbejde med at kortlægge det første menneskelig genom. I dag tager det få dage at kortlægge et genom, og forskerne er allerede i gang med at udnytte de nye muligheder.

Ved at kunne søge i hele patientens genom har man bedre chancer for at finde årsagen til arvelig sygdom. Samtidig vil man dog uundgåeligt finde en række mutationer, som man kan være usikker på betydningen af.

Læs om vores stillingtagen til genom-undersøgelser og find også undervisningsmateriale og andre tekster om genteknologi og genom-undersøgelser.

Seneste nyt

Undervisning Gym / 1. februar 2017

Gene drive – udryddelse af skadelige organismer med genteknologi

Undervisningsmateriale om brug af gene drives – en teknik inden for genteknologien – der gør det muligt at ændre permanent på arveanlæggene i dyr og planter. Ved at sætte eksemplarer modificeret med gene drives ud i naturen kan vi måske snart udrydde arter, vi ikke kan bekæmpe effektivt i dag.

Se mere
Høring om genteknologi og CRISPR på Christiansborg - billede fra Folketingets TV Høring om genteknologi og CRISPR på Christiansborg - billede fra Folketingets TV
Video / 21. november 2016

Video fra høring om CRISPR og genteknologi

Se video fra høringen på Christiansborg, hvor vi havde inviteret førende forskere til at fortælle om nye muligheder inden for genteknologi med anvendelsen af CRISPR og 'gene drive'.

Se mere
Genteknologi - piger med forskellig hårfarve
FAQ / 12. oktober 2016

FAQ: Designerbørn

Vi får ofte spørgsmål om begrebet "desginerbørn" og har derfor lavet en liste med svar på de spørgsmål, der som regel bliver stillet.

Se mere
FAQ / 11. oktober 2016

FAQ: Genom-undersøgelser

Vi får jævnligt spørgsmål om genom-undersøgelser. Rådets undervisningssider består af let tilgængelige tekster, som kan give svar på langt de fleste spørgsmål

Se mere
Genterapi temaillustration
FAQ / 11. oktober 2016

FAQ: Genteknologi

Vi får jævnligt spørgsmål om genteknologi. Rådets undervisningssider består af let tilgængelige tekster, som kan give svar på langt de fleste spørgsmål

Se mere
Grispr, genmodificering af mennesker, planter og dyr
Debatmøde / 3. oktober 2016

Høring om udviklingen inden for CRISPR og genteknologi

16. november 2016 inviterer vi til debat på Christiansborg om anvendelsen af genredigeringsmetoden CRISPR på mennesker, dyr og planter.

Se mere
Elever på Køge Gymnasium
Nyhed / 27. april 2016

Debat på Køge Gymnasium

Se med da vi i samarbejde med Forskningens Døgn havde inviteret til debat om genteknologi og sygdomsbehandling på Køge Gymnasium 27. april 2016.

Se mere
Genmodifikation af mennesker - grafisk collage af molekyler og slørede sygdomsnavne
Pressemeddelelse / 26. april 2016

Flertal i Det Etiske Råd advarer mod ny revolutionerende genteknologi

Det nye gen-værktøj CRISPR gør det muligt at fjerne arvelige sygdomme og at ændre på generne hos kommende mennesker. Det Etiske Råd mener ikke, det er forsvarligt at tillade den nye genteknologi i Danmark. Kinesere har netop gennemført forsøg på meget tidlige menneskefostre.

Se mere
Genmodifikation af mennesker - grafisk collage af molekyler og slørede sygdomsnavne
Udtalelse / 26. april 2016

Udtalelse om genetisk modifikation af kommende mennesker

Læs i udtalelsen om Det Etiske Råds anbefalinger om brugen af det nye CRISPR-værktøj til at ændre generne på kommende mennesker.

Se mere
Genteknologi, collage med violinspillende balletdanser sat på baggrund af genetiske sygdomme
Undervisning Gym / 4. april 2016

Genteknologi til sygdomsbehandling – og til forbedring af mennesker?

Genmodificering kan anvendes til at behandle sygdomme og måske på sigt genetisk ”forbedre” mennesker. Her kan du læse om en ny genmodificeringsmetode, kaldet CRISPR, som kom frem i 2012 og har gjort det nemt, billigt og hurtigt at ændre på generne. Det giver både fordele og ukendte risici og rejser dermed en masse etiske dilemmaer. Materialet beskriver udviklingen af genteknologi frem til CRISPR, forklarer hvordan teknikken virker og indeholder interviews med en genforsker og to sæt filosoffer, som er uenige om, hvor grænserne for anvendelse af den nye teknik skal sættes.

Se mere