Det Etiske Råd består af 17 medlemmer, der bliver udpeget for en treårig periode. Medlemmerne kan genbeskikkes for yderligere tre år. Et rådsmedlem kan altså højest sidde i rådet seks år. Medlemmerne beskikkes af ministre i regeringen eller Folketingets Udvalg vedrørende Det Etiske Råd. Det Etiske Råd udpeger således ikke selv medlemmerne, og det er ikke muligt at opstille på eget initiativ. Alle medlemmer er personligt udpegede, dvs. at ingen sidder i rådet som repræsentant for noget andet, fx en organisation eller en bestemt politisk overbevisning.
Det er sundhedsministeren, der efter indstilling fra Folketingets Udvalg vedrørende Det Etiske Råd, udpeger rådets formand.
Rådet består både af eksperter og lægfolk. Ingen af rådsmedlemmerne kan være eksperter på alle de områder, der behandles i rådet. Derfor vil alle medlemmerne være at betragte som lægfolk i diskussionerne, og de skal derfor sætte sig ind i emnet – med forskellige faglige perspektiver for øje - for at kunne vurdere en problemstilling. Rådets medlemmer har bred erfaring i, hvordan man tilegner sig viden og kritisk vurderer information, og hvordan forskellige perspektiver kan repræsenteres i diskussionerne i rådet. En del af arbejdsprocessen for rådet er derfor at finde ud af, hvad rådet ikke selv kan dække indenfor et givent emne og at invitere oplægsholdere ind, der kan bidrage med flere forskellige perspektiver.
Rådets medlemmer er ulønnede bortset fra rådets formand, der modtager et mindre årligt honorar for sit arbejde.
Det Etiske Råds arbejde understøttes af et sekretariat under Nationalt Center for Etik.
Valg af emner
Da rådet er uafhængigt, kan hverken Folketinget, ministre eller andre, udstikke instrukser om, hvilke emner rådet skal tage op.
De etiske problemstillinger, som rådet arbejder med, kan tages op ad forskellige veje. Nogle gange vil det være Folketinget, et folketingsudvalg eller et ministerium, der anmoder Det Etiske Råd om en udtalelse. Rådet vil ofte prioritere sådanne henvendelser.
Desuden modtager rådet også opfordringer fra organisationer, foreninger og private, der foreslår rådet at tage emner op. Endelig kan medlemmerne af Det Etiske Råd og Det Etiske Råds sekretariat tage emner op på baggrund af kendskab til forskellige fagområder og den offentlige debat. Sekretariatet og rådets formandskab følger aktuelle problemstillinger indenfor sundhed, natur, miljø og fødevarer tæt, så de altid er klar til at tage emner op, der potentielt kræver at få de etiske nuancer belyst.
Engang om året prioriterer rådet blandt flere mulige emner og lægger en plan for det kommende år.
Arbejdsprocessen
Det Etiske Råd holder et heldagsmøde en gang om måneden, hvor rådsmedlemmerne er samlet. Hver anden måned foregår mødet i København og hver anden måned i Kolding, hvor sekretariatet for Det Etiske Råd er placeret.
Når et emne tages op, foregår det typisk sådan, at en projektansvarlig fra sekretariatet udformer et første udkast til et skriftligt materiale om det pågældende emne. Det vil typisk indeholde dybdegående baggrundsviden om emnet, de vigtigste faglige og internationale diskussioner, og vil desuden ridse de mange-facetterede etiske overvejelser og problematikker op.
Herefter nedsættes der en arbejdsgruppe af rådets medlemmer, som arbejder i dybden med emnet. Arbejdsgruppen mødes mellem rådsmøderne og besøger eventuelt også relevante institutioner undervejs i arbejdet.
Når et emne skal diskuteres på et rådsmøde, vil arbejdsgruppen i samarbejde med sekretariatet identificere, hvilke oplægsholdere, der skal inviteres til at deltage i rådsmøderne.
Disse kan både være eksperter på et bestemt område, borgere, der er særligt berørt af emnet - evt. i form af repræsentanter fra en relevant interesseorganisation - eller personer, der har tilkendegivet deres mening i debatten. Det er særlig vigtigt for rådsmedlemmerne at blive eksponeret for så mange forskellige input og perspektiver som muligt, så de kan stille spørgsmål og forme deres egen holdning undervejs. Problemstillingerne, som rådet arbejder med, vil ofte kræve, at flere forskellige faglige og forskningsmæssige traditioner inddrages for at komme helt rundt om et emne. Input og nye vinkler i diskussionen, der opstår undervejs i arbejdsgrupperne og på rådsmøderne, optages i den næste version af den skriftlige rapport, der diskuteres på et efterfølgende rådsmøde.
Rapporten
Det er forskelligt fra emne til emne, hvor mange rådsmøder et givent emne kræver for at kunne belyses grundigt og bredt og dermed afsluttes. Ud fra diskussionerne på møderne vil rådets medlemmer i samarbejde med sekretariatets projektansvarlige formulere de etiske hensyn, der er kommet frem, og som rådsmedlemmerne kan danne deres holdning ud fra. Der foretages således en samlet afvejning af de etiske hensyn, hvor hvert enkelt rådsmedlem forklarer, hvad det er for en afvejning af hensynene, der lægger til grund for deres endelige stillingtagen.
Det er ikke et mål, at rådets medlemmer skal være enige om én konklusion. Rådets medlemmer er gerne enige om, hvad de er uenige om og hvorfor. Når anbefalingerne er beskrevet i rapporten, kan den færdiggøres og udgives.
I den endelige rapport vil der typisk være en beskrivelse af de etiske problemstillinger, ligesom det fremgår, hvordan de enkelte medlemmer har vægtet de etiske dilemmaer. Den endelige rapport afspejler ikke Det Etiske Råds anbefalinger, men de enkelte rådsmedlemmers anbefalinger.
Rådets rapport afleveres normalt til Folketingets Udvalg vedrørende Det Etiske Råd eller det udvalg eller den minister, der har anmodet rådet.
Debatten
Når rapporten er afleveret og offentliggjort deltager rådets medlemmer i debatten om emnet. Det er rådets opgave at få udfoldet nuancerne og de forskellige etiske hensyn.
Herudover hjælper rådets medlemmer og sekretariatet skoleelever, studerende og faglige organisationer m.v. med input til etiske problemstillinger. Rådets medlemmer er ofte oplægsholdere ved forskellige møder og arrangementer – samtidig med at de deltager i den brede debat.