I udtalelsen diskuterer Det Etiske Råd de etiske dilemmaer, der opstår ved den form for tidlig opsporing, som målrettes bestemte individer og foregår uopfordret. Det kan eksempelvis være, hvor en person spørges om sit alkoholforbrug, sine rygevaner eller sin vægt eller inviteres til at deltage i en undersøgelse med henblik på at afdække en sygdomsrisiko. I disse situationer er der en særlig risiko for, at opsporingen kan virke stigmatiserende og privatlivskrænkende eller på anden måde føre til, at personen føler sig forurettet. Ofte vil særlige målgrupper blive udvalgt, fx mennesker med kort uddannelse eller de, som bor i særlige områder.
Rådet forholder sig ikke til de store screeningsprogrammer, der pr. automatik tilbydes alle personer i målgruppen, uafhængigt af socioøkonomisk baggrund eller andre specifikke forhold, som kunne have indflydelse på deres generelle sundhedstilstand.
Rådet mener, at det er vigtigt, at negative effekter i form af fx privatlivskrænkelse, stigmatisering og manipulation skal indgå i vurderingen af den samlede nytte af en tidlig opsporing. Det er også afgørende, at den indsats, man tilbyder efter opsporingen, har en dokumenteret effekt. Hvis man ikke har evidens for nytte og skade, bør indsatsten iværksættes som et forsøg.
Rådet har udviklet en tjekliste med punkter, man i kommuner og regioner bør være opmærksomme på, inden man igangsætter et opsporingstiltag, under gennemførelsen af et sådant tiltag og efter gennemførelsen af et tiltag.
For en uddybende beskrivelse af de væsentligste etiske begreber og dilemmaer henvises til rådets baggrundspapir.