Etik og prioritering i sundhedsvæsenet

Publiceret 15-04-2013

Nedprioriteringer i sundhedsvæsenet virker som noget, der bare kommer snigende af sig selv. Det er ikke synligt, at nogen har truffet beslutninger om dem. Men sådan er det ikke i realiteten. Nedprioriteringer er et resultat af beslutninger!

Sundhedsvæsenet er et af flagskibene i det danske velfærdssamfund. Netop derfor skaber det problemer, hvis det er meget svært at få et samlet overblik over, hvordan der prioriteres i sundhedsvæsenet og med hvilke begrundelser. I et demokrati bør der være mulighed for at debattere, om der prioriteres på den rigtige måde og ud fra værdier, som borgerne i det store og hele kan gå ind for. Og det bør være muligt for den enkelte borger at stemme på en politiker, som borgeren deler holdninger med.

Alt tyder på, at det bliver endnu mere nødvendigt at prioritere i fremtidens sundhedsvæsen. Det bliver nødvendigt at vælge sundhedsydelser fra, som kunne have haft stor betydning for borgernes helbred. Af den grund finder Det Etiske Råd det særdeles påtrængende at skabe debat om to helt fundamentale temaer.

Det ene tema er, hvordan prioriteringsprocessen faktisk fungerer, og hvordan det kan gøres mere synligt, hvordan de konkrete prioriteringer kommer i stand.

Det andet tema er, hvilke værdier prioriteringerne skal træffes på baggrund af.

Antologien består af 16 artikler, som ud fra vidt forskellige perspektiver forholder sig til mindst et af de to temaer. Antologien rummer fire blokke: Prioriteringsprocessen, dyr medicin, brugerbetaling og livsstilssygdomme. Desuden rummer den et baggrundspapir om den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne og fire samtaler mellem medlemmer af Det Etiske Råd.

ETIK OG PRIORITERING I SUNDHEDSVÆSENET