Mødet med patienten og kulturen i psykiatrien

Publiceret 19-06-2012

Teksten handler om kulturen i psykiatrien. Teksten tager udgangspunkt i en diskussion af, om patienter i det danske psykiatriske system bliver behandlet ligeværdigt, som personer, med respekt, med værdighed, som mennesker, etc. Begrebet "anerkendelse" anvendes i en diskussion af, hvad det kan indebære at behandle en patient med en psykisk lidelse ligeværdigt og som person.

Teksten kommer også ind på begrebet "urørlighedszoner" som udtryk for det meget konkrete og private råderum, som mennesker, der har opnået en vis alder, tager for givet. Teksten giver eksempler på krænkelser af forskellige former for råderum og belyser, hvilke konsekvenser dette kan have for anerkendelsen af patienten som person.

Teksten er en del af Rådets arbejde om psykiatri, der blev offentliggjort den 19. juni 2012 under overskriften, "Magt og afmagt i psykiatrien".

MØDET MED PATIENTEN OG KULTUREN I PSYKIATRIEN