Covid-19 og etik

Det Etiske Råd udkom med en udtalelse om prioritering i det danske sundhedsvæsen i 2018:  

Brugen af Folketingets og Medicinrådets prioriteringsprincipper bør styrkes, videreudvikles og udbredes

Det Etiske Råd anbefaler, at politikerne fortsætter arbejdet med så vidt muligt at præcisere et værdigrundlag, der kan danne ramme om prioritering i sundhedsvæsenet med udgangspunkt i en videreudvikling af Medicinrådets værdigrundlag og metoder. Rådet anbefaler endvidere, at alle sundhedsvæsenets ydelser, ikke kun brugen af ny dyr sygehusmedicin, så vidt muligt underlægges ensartede og velbegrundede prioriteringsvurderinger. Dette lægger op til oprettelsen af et behandlingsråd.

Vidensgrundlaget bør styrkes

Det Etiske Råd anbefaler, at man systematisk indsamler flere data om effekt og forholdet mellem effekt og omkostninger ved eksisterende versus nye behandlinger, dvs. hvad samfundet betaler ekstra for et givent behandlingsfremskridt (”ICER”). Der bør desuden tilvejebringes et overblik over prioriteringssituationen og herunder forskellige behandlingsbehov, forbedringsmuligheder og eksisterende ressourceforbrug. Det vil her være relevant at inddrage data for indsats både i den primære og sekundære sundhedssektor.

Der bør rettes op på uretfærdig prioritering

Det Etiske Råd anbefaler, at der udarbejdes en plan til fremme af retfærdig prioritering i sundhedsvæsenet. Indsatsen bør rumme mekanismer, der fremmer retfærdig prioritering i de løbende prioriteringsbeslutninger, fx krav om gennemsigtighed og et forbedret datagrundlag

Den demokratiske legitimitet af prioriteringsbeslutninger bør styrkes

Det Etiske Råd anbefaler, at man i hele sundhedsvæsenet udbreder og styrker procedurer, der fremmer et ansvar for, at prioriteringsbeslutninger træffes på en rimelig måde med henblik på at fremme prioriteringsbeslutningernes demokratiske legitimitet, herunder:

• at konkrete prioriteringsbeslutninger og -procedurer af en vis betydning altid begrundes etisk, herunder ved at redegøre for de principper, der ligger til grund, og vægtningen af dem

• at man tilstræber formelle prioriteringsbeslutninger i forbindelse med indførelse al ny, dyr behandling og alle større flytninger af ressourcer i sundhedsvæsnet. Det bør fx fremgå, hvad prioriteringsrationalet er, og hvem der har truffet de pågældende beslutninger. Det skal være muligt for patienter og andre at granske beslutningsgrundlaget, hvilket i sig selv bør anspore til systematiske og grundige prioriteringsovervejelser

• at beslutninger træffes med maksimal gennemskuelighed. Herunder bør procedurer og beslutninger forklares på en måde, der er forståelig for lægpersoner. Patienter skal have rimelig mulighed for at forstå de procedurer, argumenter og vægtninger, der danner baggrund for beslutningen om at give eller ikke give adgang til et givent behandlingstilbud og herunder de økonomiske rationaler

• at beslutninger så vidt muligt træffes på en måde, der minimerer risikoen for, at særinteresser gøres gældende

• at beslutninger træffes med inddragelse af relevante parter, der repræsenterer et tilstrækkeligt faktuelt og værdimæssigt grundlag

Det er et grundlæggende princip i Sundhedsloven, at der skal være let og lige adgang til sundhedsvæsenet- Sundhedsloven åbner ikke for forskelsbehandling. Alle, unge som gamle, produktive som uproduktive, besidder samme rettigheder.

Omkostningerne ved en nedlukning betragtes i dette perspektiv som sekundære. Det handler i stedet om at tage vare på menneskeligheden hos den enkelte person. Som fællesskab bør vi reagere spontant og alle bakke op. Det her er noget, vi må gøre: koste hvad det koste vil, lyder grundværdien.

Det hensyn, som nedlukningen er udtryk for, kan de facto betyde, at nogle menneskeliv bliver rangeret højere end andre i kampen mod pandemien. Derved udfordres forestillingen om let og lige adgang.

Forsøget på at sikre alle coronaramte lige adgang til intensivpladser risikerer at gå ud over andre patientgruppers lette adgang til behandling. At insistere på alle patienters værdighed forsikrer derfor ikke mod vanskelige prioriteringsdilemmaer, det forskyder dem snarere i tid og rum. Her og nu løser vi de udfordringer, der står lige for døren, men ned ad vejen vil vi til gengæld risikere at møde nye prioriteringsdilemmaer.

En af de ting, der gør det vanskeligt at beslutte sig for omfanget af en nedlukning, er, at nogle konsekvenser folder sig tydeligt ud for øjnene af os, mens andre er mere skjulte og måske først bliver synlige om længere tid.

I tråd med tankegangen bag mest sundhed for pengene stiller der sig et spørgsmål om, hvorvidt der skal reddes liv nu gennem en omfattende nedlukning, eller reddes liv i fremtiden. Hvis konsekvenserne af de politiske tiltag bliver et stort tab af arbejdspladser, eller måske en voldsom økonomisk recession, så vil det få betydning for andre menneskers livskvalitet og livslængde.