Fosterdiagnostik og etik – at vide eller ikke vide
Se med, når læger, vordende forældre og medlemmer af Det Etiske Råd stiller skarpt på fosterdiagnostik og etik.<br>

Se med, når læger, vordende forældre og medlemmer af Det Etiske Råd stiller skarpt på fosterdiagnostik og etik.<br>

Det Etiske Råd fremlægger i denne redegørelse rådsmedlemmernes anbefalinger om organdonation.
Denne redegørelse diskuterer den ofte fremførte antagelse om, at der er store etiske problemer forbundet med at anvende bioenergi
Skal det tidlige foster lige efter befrugtningen kaldes barn, fosteranlæg, graviditet, befrugtet æg eller embryon? Skal vi omtale voksne mennesker med BMI over gennemsnittet som fede, overvægtige, adipøse eller tykke? Skal vi kalde det aktiv dødshjælp, eutanasi, barmhjertighedsdrab eller drab på begæring, når vi diskuterer, om aktiv dødshjælp bør lovliggøres?
Hvis man kan opspore virus i takt med at det bevæger sig rundt i befolkningen, er håbet at man kan opretholde en hverdag og holde smittefaren på et acceptabelt niveau. Så skal vi øge overvågningen og bruge data om befolkningens adfærd for at holde samfundet åbent og smitten nede?
Læs om, hvorfor det er vanskeligt at udforme en tilfredsstillende lovgivning om aktiv dødshjælp, og hvorfor en lovliggørelse ikke fjerner de etiske dilemmaer. Et gennemgående tema i alle Rådets publikationer om aktiv dødshjælp har været, om det er på sin plads at lovliggøre aktiv dødshjælp i betragtning af, at denne form for dødshjælp kun er relevant i ganske få tilfælde. Overvejelserne er aktuelle i tilknytning til en sag fra sommeren 2012, hvor en 60-årig mand forsøgte at hjælpe sin syge 84-årige fader til at dø. Sønnen fik af retten i Odense en straf på 60 dages betinget fængsel, hvilket kan opfattes som en meget mild dom.
Redegørelsen tager fat om fænomenet 'den etiske forbruger', der handler om, at forbrugere gennem deres forbrug tager ansvar for de etiske problemer, som produktionen af fødevarer kan give anledning til. Rådet tager i redegørelsen stilling til etisk forbrug på to områder: Fødevarer fra dyr fodret med GMO og klimabelastende fødevarer.
I et af indlæggene peger professor i Molekylær Biologi ved Princeton University, Lee Silver, på, at mennesker måske allerede i starten af det nye årtusinde vil blive i stand til at manipulere med kommende menneskers normalegenskaber ved hjælp af en kombination af reproduktionsteknikker og genmanipulation. Hvordan bliver vi i stand til at forholde os til sådanne advarsler i tide? Konferencen var arrangeret af Det Etiske Råd og Københavns Universitet.
Baggrundsrapport om genom-undersøgelser og de etiske dilemmaer i diagnostik, i forskning og direkte til forbrugeren. Det Etiske Råd vil med projektet om genom-undersøgelser kortlægge de etiske dilemmaer, der knytter sig til ibrugtagningen af genom-undersøgelser i diagnostik, i forskning og direkte til forbrugeren.<br><br>Genom-undersøgelser kan generere store mængder information om mulige genetiske risikofaktorer. Det skaber efter nogles mening lovende muligheder for forebyggelse, mens andre påpeger, at informationen for nogle først og fremmest vil udgøre en belastning. Nogle vil ønske informationen, andre vil ikke. Dermed opstår et dilemma med hensyn til, hvordan man kan respektere nogles ret til viden og andres ret til ikke-viden. Hertil kommer blandt andet spørgsmål om, hvordan det offentlige sundhedsvæsen rustes til en mulig fremtid, hvor borgerne har langt nemmere adgang til personlig genetisk information.