Ordet "cyborg" er dannet ved en sammentrækning af cybernetic (kybernetisk) og organism (organisme). Med tiden er begrebet kommet til at stå for et væsen, der i en eller anden grad er en sammensmeltning mellem menneske og maskine.
Moores lov siger, at computeren om 40 år vil have lige så meget regnekraft som en menneskehjerne. Men der skal mere til for at skabe intelligens. Musklerne i en computerchip er transistorer. Det har vist sig, at antallet af transistorer, der kan klemmes ned på en chip, fordobles ca. hvert 1½ år. Dette kaldes Moores lov. Derfor stiger computeres regnekraft i forhold til deres pris meget hurtigt. Hver 20. år tusinddobles den regnekraft, man kan købe for en krone. Hvis man regner frem i tiden, når man frem til, at man for en realistisk pris vil kunne bygge en computer, hvis regnekraft overgår menneskehjernens, om 30 til 40 år.
Spørgsmålet om, hvad der definerer det menneskelige, ligger som en understrøm i de science fiction-film, hvor mennesker optræder side om side med cyborgs, intelligente robotter og replikanter. Fælles for filmene er, at de brydes med spørgsmålet ved at fremhæve maskinelle træk i mennesker og menneskelige træk i maskiner. Allerede i 1927 skaber Fritz Lang i sin storslåede fremtidsfilm Metropolis den visuelle stil, som inspirerer mange senere Science Fiction-filmskabere. Måske er den scenografiske inspiration tydeligst i Ridley Scotts Blade Runner fra 1993. Begge iscenesætter deres fortælling i gigantiske uoverskuelige byer, hvor trafikken går på kryds og tværs på landjorden og i luften omkring de høje bygninger. Forholdet mellem mennesker og maskiner spiller en afgørende rolle i begge film.
En accelererende udvikling inden for teknovidenskaben sætter en ny dagsorden for os alle - ikke mindst hvad angår den menneskelige krop, der i stadig højere grad smelter sammen med teknologien. Det har 16 forskere og formanden for Det Etiske Råd sat fokus på udfra to perspektiver: Hvor fører udviklingen os hen? Hvad er vigtigt at diskutere inden vi når så langt? Læs de 17 kronikker i denne særavis fra Jyllands-Posten og Det Etiske Råd.
Skal menneskeaber have samme etiske status som menneskers børn? Og hvad sker der, hvis robotter bliver så intelligente, at de er selvbevidste og har egne interesser? Skal de så behandles, som vi mennesker behandler vores egen art? Menneskeaber er chimpanser, gorillaer og orangutanger. Navnet afslører, at vi føler os nært beslægtede med disse aber. Det skyldes, at de har fællestræk med mennesker. Menneskeaber er intelligente og bevidste væsner med et komplekst socialt og følelsesmæssigt liv. Alligevel behandler vi ikke chimpanser, gorillaer og orangutanger særligt humant. Vi bruger dem til medicinske og kirurgiske forsøg, vi driver jagt på dem, udstiller dem i zoologiske haver og lader dem optræde i cirkus.
Et nyt teknologiområde er under udvikling. Teknologierne inden for dette område muliggøres alle af det faktum, at man kan koble hjernens og centralnervesystemets bioelektriske signaler direkte til computere og robotdele, der enten befinder sig uden for kroppen eller er indopereret i kroppen.
Mennesker udfører fra tid til anden handlinger, der er til skade for dem selv, andre eller endda hele menneskeheden. Hvordan sikrer vi os mod at udvikle kunstigt intelligente systemer, der vil kunne gøre det samme? Isaac Asimovs robotlove er et bud herpå. På denne måde fungerer Asimovs love som en slags robotetik, der sikrer, at kunstigt intelligente systemer kan frembringes og fungere uden fare for mennesker og menneskeheden. Formålet med lovene er med andre ord at beskytte mennesker fra at skabe kunstigt intelligente robotter og systemer, der kan være til fare for deres menneskelige omgivelser.
Svære og farlige arbejdsopgaver vil måske i fremtiden blive klaret af sværme af meget små robotter, der arbejder sammen om opgaven, for eksempel rengøring på vanskelige eller farlige steder. Forskerne henter inspiration i dyrenes verden - hos bier, myrer og andre sociale insekter. Når publikum på et fodboldstadion hylder deres hold, laver de en bølge. Fodboldbølgen kan være et billede på den form for intelligent adfærd, som kendetegner sociale insekter; det vil sige insekter som myrer og bier, der organiserer sig i store fællesskaber. Det enkelte insekt følger bare nogle få simple regler, men så snart insekterne er mange nok, fører det til en meget kompleks adfærd for hele gruppen. Insekternes sociale adfærd bliver kaldt ”swarm intelligence” eller på dansk: sværmintelligens. Det er, når den samlede gruppe kan løse komplekse opgaver, selvom det enkelte insekt kun kan sanse meget få ting, og selvom der ikke er nogen, der styrer flokken. Der er ingen ledere eller mellemledere. De komplekse opgaver kan f.eks. være at søge efter føde eller passe larverne i boet eller tuen.
Udviklingen inden for genteknologi og kloning går i disse år så hurtigt, at det overstiger de flestes fantasi. Muligheden for at manipulere med menneskers gener, allerede mens vi er i fosterstadiet, er rykket meget nærmere med de sidste års udvikling på især kloningsområdet. Derfor arrangerede Det Etiske Råds debatdagen “Det menneskeskabte menneske” den 25. marts 1999. Denne bog indeholder oplæggene fra debatdagen i skriftlig form. To forskere, Lars Bolund og Poul Hyttel, beskriver, hvor langt vi i dag er nået indenfor henholdsvis genterapi og kloning. To filosoffer, Søren Holm og Nils Holtug, diskuterer de etiske aspekter ved manipulation af menneskelige fostre og af at tage behandlinger i brug, som ikke har en ”naturlig” parallel – altså skabe mennesker, som ikke ville kunne være blevet til på ”naturlig” vis. Det sidste oplæg af kulturjournalist Bo Bjørnvig diskuterer om det er science-fiction forfatterne der har et bud på, hvor vi bevæger os hen på områder som fx kunstig intelligens, evigt liv og det perfekte afkom.
Raja Chatila er robotforsker og leder af det EU-støttede forskningsprojekt COGNIRON. I interviewet fortæller han om de etiske problemer, man kan støde på, når robotter udfordrer menneskets position som den eneste intelligente art. Vores opfattelse af, hvad det vil sige at være menneske, udfordres, hvis vi bliver i stand til at konstruere en kognitiv robot, der tænker som et menneske.
