Udgivelser

Med dette samtalehæfte kan du få indsigt i betydningen af at få talt med dine nære om de ting, der betyder mest for dig i livet.

Rådet vil med denne udtalelse bidrage til den aktuelle debat om undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling i sundhedsfaglige sammenhænge. Udtalelsen koncentrerer sig særligt om, hvem der har beslutningskompetence i forhold til at afbryde livsforlængende behandling, i hvilken grad patient og pårørende skal inddrages, og hvilke dilemmaer der er forbundet med at opsætte hjertestartere på plejecentre.

I denne udtalelse har Rådet taget stilling til, om aktiv dødshjælp skal legaliseres i Danmark. Et flertal i Rådet ønsker ikke at indføre en lovændring, men nogle medlemmer mener dog, at der kan være enkelttilfælde, hvor det kan være menneskeligt påkrævet at udføre aktiv dødshjælp. Et mindretal i Rådet er åbent over for en mulig lovændring. Samme mindretal mener ligeledes, at assisteret selvmord skal overvejes som et alternativ eller supplement til aktiv dødshjælp.

Læs rådets høringssvar på udkast til vejleding i medikamentel palliation i terminalfasen i høring. Det Etiske Råd finder det væsentligt, at det er muligt at skelne klart mellem aktiv dødshjælp og de patientforløb med palliativ sedering, hvor patienten dør under forløbet, uden at det kan betragtes som aktiv dødshjælp. <br><br>For nogle medlemmer af rådet har en overvejelse i forlængelse heraf været, om udkastet til vejledningen i tilstrækkelig grad respekterer nødvendigheden af, at denne sondring kan opretholdes i de enkelte tilfælde, og derved sikrer de sundhedsfagliges retsstilling tilstrækkeligt godt. I litteraturen om emnet diskuteres fx den situation, hvor en patient gives palliativ sedering i så lang tid uden at få tilført ernæring og væske, at patienten snarere må siges at dø af sult og/eller væskemangel end af sin sygdom. I et sådant tilfælde kan man hævde, at der reelt er tale om aktiv dødshjælp eller i det mindste assisteret selvmord, fordi patienten i kraft af smertebehandlingen faktisk får hjælp til at sulte eller tørste sig ihjel. Processen ville nemlig være væsentlig mere ubehagelig for patienten uden <br>smertebehandlingen

I debatten om aktiv dødshjælp er ordet glidebane en ofte anvendt metafor om de samfundsmæssige konsekvenser, som modstandere af aktiv dødshjælp forudser, at en lovliggørelse af aktiv dødshjælp vil føre med sig. Glidebaneargumentet forekommer i to forskellige varianter. For det første kan man mene, at hvis man etisk retfærdiggør aktiv dødshjælp på begæring, vil det logisk set også indebære en retfærdiggørelse af andre handlinger, fx aktiv dødshjælp uden anmodning fra patienten. Den anden variant handler om, at der i praksis vil være store vanskeligheder med at fortolke og overholde bestemmelser om, hvem der kan anmode om aktiv dødshjælp, det vil sige: om de lider ubærligt, om deres anmodning er autonom og alvorligt ment, og eventuelt om de er uafvendeligt døende.

Svar på høring om udkast til vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse. Det Etiske Råd har modtaget udkastet til ovennævnte udkast til vejledning i høring. Rådet finder, at udkastet rummer en række elementer, der bidrager til at afklare borgernes rettigheder og de professionelles ansvar og ansvarsfordeling. Disse afklaringer skaber samtidig mulighed for en mere fleksibel tilgang til at iværksætte genoplivningsforsøg uden for behandlingsregi, end der tidligere har været hjemmel til.

Muligheden for at afgive samtykke til et fravalg af genoplivning i forbindelse med hjertestop er baseret på et objektivt alderskriterium. Det Etiske Råd har tidligere fremhævet vigtigheden af at et sådant samtykke også er informeret. En aldersgrænse på 60 udvider selvbestemmelsesretten markant og dette på en enkel, overskuelig og forvaltelig måde. Det medfører dog ikke, at det er let at forstå de mulige konsekvenser af et fravalg af genoplivning ved hjertestop.

Høring, udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (øget selvbestemmelse for patienter i forhold til fravalg af behandling, herunder oprettelse af behandlingstestamente-ordning). Udkastet til lovforslaget har til formål at styrke patienternes selvbestemmelse, særligt i forhold til fravalg af behandling ved livets afslutning. Det Etiske Råd tilslutter sig denne bestræbelse og har i forlængelse heraf de følgende kritiske og/eller overordnede kommentarer til lovforslaget.

Det Etiske Råd og Det Nationale Sorgcenter inviterer i 2018 til en livsnødvendig samtale om døden! Vi har allerede besøgt en række byer og flere debatter er i støbeskeen. Vi har i januar 2018 præsenteret en ny temahjemmeside under navnet Etik ved livets afslutning. Her kan du blandt andet læse rådets tekster, og du kan høre forskellige mennesker fortælle om deres perspektiver på og erfaringer med spørgsmål omkring livets sidste del. Materialet henvender sig både til professionelle, der gennem deres arbejde med sundhed og omsorg kommer i berøring med etiske spørgsmål ved livets afslutning, og det henvender sig til patienter og pårørende, der har alvorlig sygdom inde på livet.

Høringssvar vedrørende vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder iværksættelse af genoplivning. Det Etiske Råd gør opmærksom på, at vejledningen giver anledningen til langt flere etiske dilemmaer og nuancerede problemstillinger, end Rådet berører i dette høringssvar. Det gælder særligt i forhold til de svære overvejelser vedrørende den løbende nænsomme kommunikation mellem sundhedspersonale og patient om behandlingstiltag, hvad enten der er tale om uafvendeligt døende patienter eller alvorligt syge patienter, der ikke er uafvendeligt døende. Derfor agter Det Etiske Råd også efter høringsfristen at behandle emnet og om nødvendigt vende tilbage med uddybende svar til Sundhedsstyrelsen.