Udgivelser

Turingtesten er en test, der skal afgøre, om en computer kan tænke eller ej.

Hvad er en robot? Ordet robot kommer af det tjekkiske 'robota', som betyder slavearbejde. Det var den tjekkiske skuespilsforfatter Karel Capek, der i 1920 som den første brugte ordet robot i skuespillet R.U.R (Rossum's Universal Robots). Skuespillet er en undergangsberetning om fremtidens skabelse af arbejderrobotter, der ender med at overgå og udrydde menneskeslægten.

I et af indlæggene peger professor i Molekylær Biologi ved Princeton University, Lee Silver, på, at mennesker måske allerede i starten af det nye årtusinde vil blive i stand til at manipulere med kommende menneskers normalegenskaber ved hjælp af en kombination af reproduktionsteknikker og genmanipulation. Hvordan bliver vi i stand til at forholde os til sådanne advarsler i tide? Konferencen var arrangeret af Det Etiske Råd og Københavns Universitet.

Forestillingen om, hvordan man skaber kunstig intelligens, har forandret sig over tiden. Fra at tro, at hjernen kan erstattes af en fantastisk regnemaskine, og til at se intelligens som en myretue af samarbejdende enheder. Kunstig intelligens (KI) er maskiner, der er i stand til at overveje, lære og tage beslutninger på samme niveau som et menneske. Kunstig intelligens er en direkte oversættelse af det engelske artificial intelligence, og ofte benyttes den engelske forkortelse "AI" i stedet for den danske "KI".

Læs i udtalelsen om Det Etiske Råds anbefalinger om brugen af det nye CRISPR-værktøj til at ændre generne på kommende mennesker. I udtalelsen præsenterer Det Etiske Råd sine anbefalinger om brugen af det nye CRISPR-værktøj til at ændre generne på kommende mennesker.

Der er naturligvis mange juridiske problemer forbundet med udviklingen af meget avancerede robotter. Så længe en robot opfattes som en maskine, drejer juraen sig om retten til styringsprogrammer, design, robotter som salgsgenstande og lignende. Der er ikke megen grundlæggende etik i det. Hvis udviklingen går som den mest avancerede forskning på området indikerer, vil robotter måske ikke længere kunne behandles entydigt som maskiner, men som selvstændige væsener med følelser, egen vilje og egne behov. I så fald kan det med fornuft diskuteres, om disse egenskaber skal tilgodeses af retssystemet. Overvejelserne kendes fra diskussionerne om grundlæggende umistelige rettigheder for mennesker.

Science fiction-film indeholder ofte fremskrivninger af teknologi, som nutidens seer kan genkende grundformen af: Computere bliver til fremtidens superintelligente systemer; robotter bliver til fremtidens cyborgs og replikanter. Filmene er fantasier med afsæt i videnskab og teknologi. Men det er fantasier, der er nyttige i en seriøs debat. Men skal bare være klar over, hvilke præmisser, fiktive fortællinger om fremtiden baserer sig på.

I vores kultur og lovgivning ser vi dyr og mennesker som to klart adskilte kategorier. Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd har set på, om dele af forskningen i blandingsvæsener vil kunne udfordre det, der gør mennesker til mennesker og dyr til dyr. I redegørelsen opfordrer De to etiske råd politikerne til at tage skridt til at justere lovgivningen, så den tager højde for de udviklinger, der er sket inden for hybrid- og kimæreforskningen.

Kunstige neurale netværk kan løse komplicerede opgaver, og mange har troet, at de er nøglen til kunstig intelligens. Men de kan kun løse opgaver og ikke tænke over, hvad de gør. De første forsøg på at lave kunstige neurale netværk blev foretaget i 1940'erne af neurofysiologen Warren McCulloch og matematikeren Walter Pitts. Andre fulgte ideen op, og udforskningen af neurale netværk udviklede sig til et frugtbart forskningsprogram i 1950'erne og 60'erne.

Interview med Paolo Dario er robotforsker og professor ved universitetet i Pisa. Paolo Dario er samtidigt leder af det europæiske forskningsprojekt NEUROBOTICS.