Udgivelser

Det Etiske Råd fremlægger i denne redegørelse rådsmedlemmernes anbefalinger om organdonation.

Der er en kløft mellem behov for sygdomsbehandling og det, der er råd til. De stadigt udvidede teknologiske muligheder for behandlinger vil betyde, at det bliver sværere og sværere at bygge bro over denne kløft. Men i fremtiden vil der ikke blot være tale om mere effektiv behandling af syge, men også om mulighed for fysiske og psykiske forbedringer af raske. Opgraderinger kunne man kalde det. Den udvikling nødvendiggør etiske overvejelser, og ideen om selvbestemmelse vil indgå med tyngde i disse overvejelser. Der er derfor grund til at se på denne selvbestemmelse - det der også med et fremmedord hedder autonomi.

Informeret eller formodet samtykke? Formålet med redegørelsen er at drøfte de etiske problemer, der knytter sig til spørgsmålet om, hvem der skal give samtykke til organdonation. Det er rådets håb, at redegørelsen vil bidrage til den etiske debat om en eventuel revision af lovgivningen om transplantation og om måden samtykket indhentes på. Det er Det Etiske Råds opfattelse, at hjernedødskriteriet og organtransplantation er kontroversielle emner. Hjernedødskriteriet blev indført i Danmark i 1990 med det formål at udvide muligheden for at transplantere organer. Diskussionen af hjernedødskriteriet er dog aldrig ophørt, og dette vidner om, at der sideløbende med den medicinske forståelse af døden som hjernedød også findes en opfattelse af døden som hjertedød.

Svar på høring om udkast til vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse. Det Etiske Råd har modtaget udkastet til ovennævnte udkast til vejledning i høring. Rådet finder, at udkastet rummer en række elementer, der bidrager til at afklare borgernes rettigheder og de professionelles ansvar og ansvarsfordeling. Disse afklaringer skaber samtidig mulighed for en mere fleksibel tilgang til at iværksætte genoplivningsforsøg uden for behandlingsregi, end der tidligere har været hjemmel til.

I brevet giver Det Etiske Råd sammen med National Videnskabsetisk Komité en fælles vurdering af de videnskabsetiske og mere principielle etiske overvejelser, som en ændring af sundhedsloven vil medføre, for at muliggøre forskning på organer udtaget fra hjernedøde med henblik på transplantation.

Læs udtalelsen, hvor Det Etiske Råd fremsætter en række anbefalinger, som kan understøtte en mere retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen.

I anledning af den planlagte introduktion af organdonation efter cirkulatorisk død i Danmark (DCD) ønsker Det Etiske Råd at bidrage med sine synspunkter.

Skal det tidlige foster lige efter befrugtningen kaldes barn, fosteranlæg, graviditet, befrugtet æg eller embryon? Skal vi omtale voksne mennesker med BMI over gennemsnittet som fede, overvægtige, adipøse eller tykke? Skal vi kalde det aktiv dødshjælp, eutanasi, barmhjertighedsdrab eller drab på begæring, når vi diskuterer, om aktiv dødshjælp bør lovliggøres?

Læs Det Etiske Råds stillingtagen til afslutning af et fosters liv med kaliumindsprøjtning forud for provokeret abort. Når kvinder aborterer sidst i graviditetens andet trimester er fosteret/barnet i anslået 5-10 % af tilfældene i live efter fødslen og kan vise tydelige livstegn. Det har i pressen og andre steder været drøftet, om lægerne bør kunne skåne kvinden/forældrene for denne oplevelse. Ved nogle danske hospitaler får kvinden i visse tilfælde tilbud om såkaldt kaliumindsprøjtning, hvor fosterets/barnets liv afsluttes umiddelbart før aborten igangsættes. Det Etiske Råd har taget stilling til, om en sådan praksis er etisk acceptabel.

Det Etiske Råd og Den Centrale Videnskabsetiske Komité afholdt i november 2004 et seminar om obduktion og forskning på afdøde. Det blev besluttet, at nedsætte en fælles arbejdsgruppe, hvis opgave blandt andet var at foretage en analyse og udredning af forskning på afdøde, der fokuserede på etiske og videnskabsetiske spørgsmål, herunder indhentning af samtykke fra pårørende. Arbejdsgruppen skulle afslutte sit arbejde med en samlet vurdering af, hvilke områder der er etisk og videnskabsetiske problematiske, og fremkomme med forslag til løsningsmodeller, som er etisk forsvarlige, praktisk administrerbare og fremmende for relevant forskning, og herunder fremlægge forslag til principper for fremtidig lovgivning.