Udgivelser

Hvordan sikrer sundhedsvæsenet, at dets påvirkning af borgerne er etisk forsvarlig, når det handler om brugen af information, rekruttering og anbefalinger?

Vedrørende Høring over udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Rådet har alene bemærkninger til udkastets punkt 12 - § 231 e, som indeholder en bemyndigelse til, at ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om kodning og datafangst, herunder om pligten til at stille data til rådighed for regionerne.

Der fremgår, at ovennævnte i høring er udarbejdet som en opfølgning på lov nr. 1436 af 17. december 2019 om ændring af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lægemiddelloven. Det bemærkes, at lovændringerne som vedrører sundhedslovens §§ 46-48 i afsnittet som om videregivelse af helbredsoplysninger til særlige formål (forskning, statistik m.v.) træder i kraft pr. 1. juli 2020, hvilket blandt andet får den praktiske betydning, at godkendelseskompetencen på dette tidspunkt tillige overgår til Regionsrådet i den region, hvori forskeren har sit virke.

Rådets svar til høring over udkast til bekendtgørelse om tandpleje (indførelse af nye bestemmelser om socialtandpleje). Det Etiske Råd har noteret sig, at der med finanslovsaftalen 2020 og følgende lovforslag nr. L 160 om forslag til ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet, er skabt en adgang til kommunal vederlagsfri socialtandpleje, til de mest socialt udsatte borgere samt en indførsel af klage og erstatningsmuligheder på området tilsvarende de øvrige kommunale tandplejeordninger. Lovforslaget indbefatter en bemyndigelse til at Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler på socialtandplejeområdet. Det fremsendte vedrører således indførelsen af de nye bestemmelser om socialtandpleje i bekendtgørelse om tandpleje.

Den medicinske teknologivurdering må forbedres, fordi det er uetisk at give folk en behandling, hvis virkning ikke er undersøgt godt nok. Og fordi pengene til virkningsløse eller måske ligefrem skadelige behandlinger naturligvis kan bruges bedre andetsteds. Det Etiske Råd forbereder for indeværende en redegørelse om de etiske problemer, der er forbundet med prioritering i sundhedsvæsenet, til udgivelse i slutningen af 1996. I den forbindelse er rådet flere gange stødt på tilkendegivelser om, at det kan være vanskeligt at vurdere effekten af de ydelser, der leveres i sundhedsvæsenet. Det hævdes fra mange sider, at forholdsvis mange af de behandlinger, der tilbydes, ikke er dokumenteret effektive ved den pågældende indikation. Det betyder naturligvis ikke, at størstedelen af disse behandlinger er virkningsløse eller direkte skadelige. Men det betyder, at man for en række behandlinger faktisk ikke har nogen sikkerhed for, om de virker efter hensigten eller ej.

Det Etiske Råds høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven. Det Etiske Råd har modtaget det ovenstående lovforslag i høring. Rådet har forholdt sig til de følgende to elementer i lovforslaget.<br>

Rådets høringsvar om høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven (spildevandsovervågning). Rådet bemærker i den forbindelse, at det er relevant, at potentielle etiske udfordringer må overvejes og inkluderes i både det udviklingsarbejde og de beslutningsprocesser, som angår overvågning af smitteudbredelse. I afvejningen af nytte og risiko må der derfor tages højde for etiske aspekter som privatliv, integritet, tillid og sikkerhed. Privatliv er essentielt for individet, og indgreb i privatlivet gennem opsporing lader sig i dette tilfælde bedst retfærdiggøre, hvis data kun bruges til hjælp i forhold til håndteringen af specifikke sundhedsudfordringer.

Sundhedsministeren har bedt Det Etiske Råd om at vurdere fordele og ulemper ved etablering af babyluger i Danmark. I udtalelsen fremlægger rådet konkrete vurderinger og anbefalinger om etablering af babyluger i Danmark.

Høringssvar til EU-specialudvalget for sundhedsspørgsmål: Forslag om ændring til kommissionens gennemførelsesafgørelse vedr. etablering, forvaltning og drift af e-sundhedsnetværket. Det Etiske Råd bakker op om Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, om at der er behov for forskellige analyser af konsekvenserne, forud for en beslutningstagen om hvorvidt Danmark kan og bør tilslutte sig den foreslåede føderale gateway m.v. I den forbindelse må rådet dog pege på vigtigheden af, at Danmark også retter et skarpt fokus mod de etiske konsekvenser – og således ikke alene de tekniske, økonomiske og juridiske.

Vedrørende høringsdokument fra Kommissionen om revision af direktiv 2001/20/EF om god klinisk praksis ved gennemførelse af kliniske forsøg med lægemidler til mennesker (GCP-direktivet). Det Etiske Råd takker for lejligheden til at komme med bemærkninger til det fremsendte. Rådet har alene bemærkninger til dokumentets punkt 2.6: Emergency clinical trials. Dette emne blev indgående behandlet i Rådets høringssvar af 10. februar 2011 om det videnskabsetiske komitésystem. Som det vil fremgå, er flertallet af Rådets medlemmer skeptiske overfor forsøgsværgeordningen og anbefaler, at der indføres særlige krav om kontrol, når patienter inddrages i forsøg i akutte situationer. De kommentarer, som Rådet havde til akut forskning på bevidstløse i det ovenfor anførte høringssvar, var følgende.