Lærervejledning til Kropumulig!

Nedenfor finder du lærervejledning og forslag til læringsmål for Kropumulig! Materialet er rettet mod grundskolens ældste klassetrin inden for fagene dansk, historie, samfundsfag, kristendomskundskab og biologi.
Materialet Kropumulig! består af et hæfte og et tilknyttet tema på hjemmesiden.
Hæftet findes i begrænset oplag på lager, men kan anvendes i en online version, som du kan finde her på siden. Den primære målgruppe for hæftet er grundskolens afgangsklasser (8. – 10. klasse), men også 1.g kan anvende materialet.
Materialet på hjemmesiden består af en dialog med tilknyttede opgaver. Sværhedsgraden og abstraktionsniveauet er højere, og materialet er derfor også velegnet til ungdomsuddannelserne (erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser).
Materialet kan anvendes samlet eller hver for sig.
Forslag til læringsmål ved anvendelse af hæftet
Huske og forstå
Eleven kan nævne de etiske overvejelser, der knytter sig kropsidealer
Eleven kender til den historiske og samfundsmæssige udvikling i kropsidealer
Eleven opnår baggrundsviden om lovgivning for kosmetiske operationer og kønsskifte.
Redegøre for og anvende
Eleven har kendskab til og kan redegøre for kroppens mange betydninger
Eleven kan sammenligne og vurdere både positive og negative sider af det moderne kropsideal
Eleven kan redegøre for, hvad stereotypier er, og hvordan de fungerer.
Analysere og vurdere
Eleven kan forklare og redegøre for nogle af de problemer, unge kan få i forhold til et samfundsskabt ”idealbillede” af kroppen
Eleven kan give eksempler på, hvordan kulturer kan udvikle sig ud fra snævre kropsidealer og stræben efter at få den perfekte krop
Eleven kan illustrere og beskrive, hvilke problemer spiseforstyrrelser og træningsafhængighed kan medføre
Eleven kan beskrive og diskutere udfordringer ved transkønnethed
Eleven kan diskutere dyrkelsen af kroppen i et samfundsperspektiv.